Sorter efter:
287 produkter
287 produkter
Ris - Oryza sativa 'Koshikari'
En plante som sætter ret godt, og skulle være en af de bedste sorter til vores klima - her underforstået at den skal i drivhus. Den kommer fra Japan, og sorten udemærker sig ved dens aroma og søde smag.
Start nu februar eller i marts med forkultiveringen.
Læg en lille håndfuld ris i et glas med lunkent vand og skift vandet ud hver dag med nyt lunkent vand.
Stil glasset i en vestvendt vinduskarm og risene skulle gerne spire efter en uge.
Sæt dem i rene potter med priklejord - dybde ca ½ cm.
Potterne stilles i en lys vinduskarm og gerne over en radiator.
Sæt potten i en anden potte der er fyldt med vand, skift nu vandet hver 4. dag. Tilsæt en smule blomstergødning. Nu skulle risene gerne begynde at gro. Når temp er ved at nå 18 - 20 grader, enten i drivhuset eller udenfor, må risene flyttes. Risene vil rigtig gerne stå i sol.
Nu får man smukke lysegrønne aks der ligner græs, som skyder i vejret, efter ca 6 uger - afhængig af varmen, er der blomster og senere ris på akserne. Når risene begynder at modne, skal potterne ikke længere stå i blank vand, så tøm potterne for vand, og de skal kun være almindelig fugtige nu. Når akserne bøjer er risene ved at modne.
Alt i alt går der 4 til 6 måneder inden høst.
minimum 100 frø
Gulerod - Bolero *F1*
En fantastisk velsmagende gulerod med en lækker sødme. Den er god til opbevaring da de bevarer smagen.
Rødderne bliver flotte orange og op til 20 cm lange. De er klar til høst efter ca 75 dage.
Det er denne gulerod Bonderøven på DR1 omtalte i rosende vendinger, hvad han dog lige glemte at oplyse, er at det er en hybrid sort som man IKKE kan tage frø fra :). behandlede frø (ikke systemisk svampemiddel)
Minimum 400 frø
Noctiana tabacum.
En plante som sætter en god høst af en god kvalitets tobak. Havana er en af de mest kendte varianter fra Cuba, bruges til Tyggetobak og cigar fremstilling. Planterne skal have fuld sol og helst stå i læ. Minimum 100 frø
Noctiana tabacum.
En plante med et stort udbytte af blade i en rigtig god kvalitet. Denne variant blev oprindelig dyrket af indianerne. Den stammer fra Louisiana, USA. Det er en forholdsvis kraftig tobak. Planterne trives bedst i fuld sol og læ. minimum 100 frø
Polygonum hydropiper
En flerårig urt, som har en god stærk peberagtig smag uden at være brændende. Den anvendes bl.a på Sashimi, Tempura og sushi. Er meget populær i Japan, men vinder efterhånden frem flere steder.
sås i en fugtig så og priklejord ved 20 grader. De skal spire i mørke, og spirer på 15-21 dage. minimum 75 frø
Aspargesært - Lotus tetragonolobus
er en flerårig urt med en krybende eller opstigende vækst, røde blomster og særprægede, firkantede bælge med langsgående vinger. Disse bælge høstes og bruges i madlavningen - mest i Middelhavsområdet, men af og til også i dansk madlavning.
Aspargesært er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækstform. Stænglerne er forgrenede, behårede og spinkle. Bladene sidder spredt, og de er uligefinnede med fem småblade, som er skævt ægformede med hel rand. Begge bladsider er blågrønne med fin behåring. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende endestillet og enkeltvis. De er 5-tallige og uregelmæssige (typiske ærteblomster) med højrøde kronblade. Frugterne er rette bælge, der er kvadratiske i tværsnit, og som er vingede langs de fire kanter. Ved modning er de lysebrune og opspringende. minimum 50 frø
Tobak - Virginia - Nicotiana tabacum
Virginsk Tobak kaldes også for Almindelig Tobak, og er den mest brugte tobak til rygetobak.
Der laves meget fine tobakker af netop denne art. Den er velegnet til at lave sin egen rygetobak af.
Tobaksbladene kan ud over rygning anvendes til en god insektafvisende væske.
Bladene lægges i vand i 24 timer og der tilsættes et par dråber opvaskesæbe.
minimum 200 frø
Rødbede - Bull's Blood
En lækker heirloom rødbede som er kendt helt tilbage til 1840, de smukke rød-lilla blade også kan bruges. Selve knolden skal helst høstes når den er 5-8 cm til gengæld er den så fuld af smag - meget delikat. minimum 300 frø
Sukker Roe - Beta vulgaris saccharifera
Sukkerroen er en hvid kegleformet rodfrugt, som i Danmark især dyrkes på Lolland og Falster.
Den har været dyrket i flere tusinde år som grøntsag og foder. Men det var først i 1800-tallet at en kommerciel sukkerfremstilling fandt sted. Den første fabrik åbnede i 1801 i Tyskland.
En sukkerroe indeholder ca. 75% vand og 20% sakkarose. Halvdelen af vandet genbruges under sukkerudvindingen, resten fordamper.
Af sukkerindholdet udvindes næsten 90% til hvidt sukker. En enkelt roe giver ca. 100 gram sukker. De resterende 10% bruges bla. til fremstilling af foder, gær og spiritus.
Pakken indeholder Ca. 100 frø
Billede:USDA, Public domain, via Wikimedia Commons
CONOVER'S COLOSSAL ASPARAGUS (Asparagus officinale)
Giver mange tykke delikate grønne skud. Meget produktiv og meget nem. Så frø nu og få et livslangt venskab, når først denne asparges er etableret. Asparges Connovers Colossal er modstandsdygtig overfor aspargesrust.
Frø sås inde marts - maj og udplantes på voksestedet i maj - juni. Asparges Connovers Colossal frø kan også sås direkte på voksestedet i april - maj. 40-50 frø
Ledris (Ephedra, Ma Huang) - Ephedra sinica
75 cm. En padderoklignende primitiv busk uden “rigtige” blade. De uanselige blomster er fordelt på han og hunplanter.
Dyrkning: Sol og veldrænet jord.
Medicinsk: Stærkt stimulerende på hjerte og centralnervesystemet, afslappende på muskelmembraner, virushæmmende, slimhindeudtørrende m.m. Bruges blandt andet ved astma, høfeber, allergier, gigt og influenza.
Hvis man udvinder ephedrin af planten separat, giver den forhøjet blodtryk og andre bivirkninger, som ikke kendes fra anvendelse af hele planten.
ca. 20 frø
Grønkål - Nero di Toscana
En gammel sort fra Italien, planterne bliver op til 1 meter høje med lange blågrønne krusede blade.
Bladene bruges til bl.a suppe og stuvning. Den kaldes i øvrigt også Palme kål eller sortkål.
Minimum 250 frø.
Svinenød - Conopodium majus
er en sjælden plante i Danmark, den er derfor på rødlisten over plantearter i Danmark.
På plantens rod vokser en kastanjelignende spiselig nød, som også smager af kastanje. Disse nødder spises af svin, deraf navnet.
Nødderne kan blive op til 25 mm i diameter. Planten er, bortset fra i Danmark, almindelig i Europa og Nordafrika og vokser i skove og på marker. Planten kan blive 1 meter høj og får små hvide blomster. minimum 30 frø
Almindelig Sukkerrør (Saccharum officinarum) er staude med en løs, tuedannende vækstform. Stråene er leddelte med tydelige "knæ", cirkelrunde i tværsnit og grågrønne til rødviolette, men dækket af blålig dug. Bladene er meget linjeformede, lange og overhængende med hel rand. Blomsterstandene er oprette og danner en tæt, gråhvid dusk.
Planten danner et kraftigt rodnet ud fra de tykke jordstængler. Alle dele af planten har et højt indhold af sukker, der giver dem smag som brun farin.
2,50 x 0,25 m (250 x 25 cm/år)
Hjemsted
Det præcise hjemsted er ikke længere kendt, men planten formodes at have dannet rørsump langs flodbreder i sydøstasien.
Historie
Man regner med, at sukkerrør har været dyrket i østasien siden oldtiden. Planten var i hvert fald kendt i Indien før 510 f.Kr., da den persiske kejser, Dareios, under en invasion fandt "et siv, som giver honning uden bier". Først i middelalderen blev dyrkningen udbredt til Mellemøsten, hvorfra sukker blev eksporteret til Europa som en stor og kostbar sjældenhed. Senere bredte dyrkningen sig gennem Nordafrika til Spanien under den mauriske periode, og spanske og portugisiske opdagelsesrejsende bragte planten til de nye kolonier i Amerika og Asien, hvor den blev dyrket under udnyttelse af afrikanske slaver.
Anvendelse
De bladløse stængler, "sukkerrør", bruges som råstof i fremstilling af rørsukker. Efter knusning og rensning kan resten anvendes som kreaturfoder. Af sukkerrør fremstilles følgende produkter:
Rørsukker
Kandis
Melasse
Rom
Sprit
Papir
Pap
Ca 50 frø
Havrerod - Tragopogon porrifolius
Havrerod stammer fra Middelhavslandene, men har også her i landet været kendt siden gammel tid, hvor den dels anvendtes som køkkenurt, dels som lægeplante mod nyre- og leversygdomme. Den findes af og til forvildet i Danmark.
Havrerodsplanten er toårig. Det første år udvikles lancetformede blade og en tyk, lys pælerod, som er forsynet med mange fine siderødder. Det andet år udvikles en indtil 120 cm høj stængel med violette blomsterkurve, hvilket forringer rodens spisekvalitet. Sorten 'Mammoth' har forholdsvis korte, tykke rødder. Den dyrkes som enårig ligesom skorzonerrod. Den er i nær slægt med den vilde gedeskæg (se denne), hvis mælkesaft er giftig.
Vækstkrav: Havrerod vokser bedst i en let jord, der er dybt behandlet og fri for sten.
Pleje: Frøet sås på blivestedet i april-maj. Planterne udtyndes til 15 cm's afstand; række afstanden skal være 35-40 cm. I oktober graves rødderne forsigtigt op og opbevares i sand på et køligt sted. Anvendes som skorzonerrod og kan kun spises kogt, da rå havrerod smager bittert.
ca.100 frø
Delikat, hurtigt voksende kålplante, som bruges på samme måde som kålroe eller spises rå som radiser. Sorten giver hvide, runde/flade knolde med en sødlig smag. Bør sås i flere omgange for altid at have fine, hvide majroer. Trives i de fleste jordtyper, gerne lerjord. Vil som alle kålplanter gerne have masser af gødning og vand. Dækkes med fiberdug for at undgå angreb af kålfluen. Høst de spæde og små knolde; de "gamle" bliver træede og skarpe i smagen.minimum 200 frø.
Knoldselleri. Sprød og lækker at spise, de store, hvide rødder har en vidunderlig pikant smag.
Knoldselleri Giant Prague er først introduceret i 1880'erne. En alsidig grøntsag til Supper, gryderetter eller rives rå i salater. Minimum 200 frø.
Lettuce Leaf Red Basilikum - Ocimum basilicum.
En god sort til pesto og i frisk (tomat)salat. den sætter masser af store duftende og velsmagende rød/lilla brogede blade - faktisk de største. den er dyrket siden 1800 tallet. Sørg for at fjerne de ellers meget smukke blomster for at sikre en god tilvækst af blade.
Minimum 250 frø
SÅNING:
Sås på jordoverfladen og klappes ned, da de skal have lys for at spire. Indendørs eller i drivhus marts-april, evt også senere. Kræver varme, mindst grader 20 C. Udplantes i slutningen af maj et varmt og solrigt sted i læ. I kolde somre i drivhus eller indendørs.
Arterne kanelbasilikum og busk basilikum tåler mest kulde.
Sort Sennep - Brassica nigra
Højde: 40-80 cm. Stilkbasen er halvvejs grenet, ret oprejst grenet, blålig, lavere del er lodden, øvre del er glat.
Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, gul, omkring 1 cm på tværs; 4 kronblade, mørkårede 7-9 mm lange. 4 Bægerblade. 6 støvdragere, hvoraf 4 er lange 2 korte. Støvvejene er sammenvoksede, et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en forlænget blomsterklase i frugtstadiet.
Blade: Vækselstillede, stænglede. Basalbladene er fjerfligede, endefligen er stor, elliptisk. Stilkbladene er elliptiske-lencetformede, med tandede-hele kanter, glatte, blåliggrønne.
Frugt: Mangefrøet, 4-furet, 1-2 cm lang, bælg som er parallel med stilken, den åbner på langs, afsluttes af et 2-3 mm langt kernefrit næb. Bælgstilk 2-5 mm.
Korsblomstfamiliens planter ligner hinanden meget og de muterer også ofte. Sort Sennep menes oprindelig at være fra det østlige Middelhav eller omkringliggende område, men i dag er den so godt som over hele Europa. Den vokser tilfældig i finske havne og andre losseområder, men det kræver lidt indsats og held at finde planten. Den har været dyrket i årtusinder som et krydderi. At begynde med var det bladene, syltet i eddike som blev brugt kulinarisk: det var ikke før i det 13 århundrede at plantefrøene blev stødt og blandet til sennep. Sennep får sin aroma fra sennepsolie, som bliver udsondret til plantens specialiserede lagerceller, idioblaster. Sort Sennep er en af sennepsindustriens hoved ingredienser og den bliver brugt til at lave meget stærk sennep. At dømme ud fra mængden som bliver produceret, så er sennep verdens vigtigste krydderi.
minimum 1000 frø