Sorter efter:
16 produkter
16 produkter
Arachis hypogaea Oprindelse: Jordnødden stammer fra Sydamerika, og da Columbus kom til Amerika var dyrkningen af jordnødder vidt udbredt. I vore dage foregår den største produktion i Indien, Afrika og Kina. Kendetegn: Jordnødden vokser 10 – 15 cm. nede i jorden. De to til tre frø ligger i en lukket bælg. Bælgen er rynket og lidt indsnøret mellem frøene. Når vi ser bælgen i Danmark er den tør.
Anvendelse: Saltede som snacks, Forarbejdet til jordnøddesmør, som bestanddel i slik og konfekt, der fremstilles olie af pressede jordnødder, jordnødde smør bruges som jævne middel i det Indonesiske køkken.
Bemærkninger: Den amerikanske præsident Jimmy Carter var jordnødde farmer i staten Georgia både før og efter sin præsident periode. Jordnødden er slet ikke en nød men en bælgfrugt
Du får her 200 gram friske frø
SÅNING:
Jordnødder sås 2-5 cm. dybt. For at fremme spiringen kan man ganske forsigtigt fjerne bælgen. Det er vigtigt ikke at beskadige frøene, og den røde frøkappe skal ikke fjernes. Når frøene er taget ud af bælgene, tåler de ikke stød og hårdhændet behandling, da de nemt kan dele sig i halve.
Spiretemperaturen skal være over 15-16 grader, men det optimale er omkring 24-27 grader. Ved den temperatur spirer frøene i løbet af 2-3 dage.
Under spiringen må jorden holdes fugtig, da frøene hurtigt suger vand. Allerede i løbet af det første døgn suger frøene så meget vand, at de vokser til omkring dobbelt størrelse. Især i den første del af vækstfasen, mens planterne stadig er spæde og rødderne ikke særligt udviklede, kræves fugtig jord.
Man kan med fordel så inde i april/maj, og plante ud i drivhus efter 2-3 uger. Jordtemperaturen må ikke gerne komme under 16 grader, da væksten så nemt bremses eller sættes helt i stå.
Dette er en mellem størrelse fennikel. Den sætter flotte hvide og meget runde knolde. Meget velsmagende og sprød. Denne sort ser ud til at være en smule tidligere end de fleste andre fennikel. Som al fennikel foretrækker den det kølige efterår.
Asparges - Precoce d Argenteuil - Asparagus officinalis En super lækker gourmet sort, som stammer fra Frankrig. Denne asparges sætter op til 22 cm lang tykke skud. Den har en super flot grøn farve med lilla skygger.
Sen sort til såning fra midten af august til slutningen af september, meget modstandsdygtig over for lave temperaturer og overmodning. Opretstående, kraftig plante, med meget hvide store kugleformede knolde
Kapers - Cappero
Capparis Spinosa. Kapers er en lille tornet busk. den er utrolig smuk med sine store exotisk useende hvid/rosa blomster. den stammer fra middelhavsområderne hvor den vokser vildt. Herhjemme trives den bedst i drivhus, men er ellers hårdfør. Planten er nok mest kendt for sine spiselige knopper (Kapersbær) som oftest spises syltede.
Glat lakrids = Lakridsrod (Glycyrrhiza glabra) er en buskagtig staude med opret, stiv vækst. Stænglerne er glatte og forgrenede. Bladene er spredtstillede og uligefinnede med helrandede småblade. Over- og undersiderne er begge glatte, hvor oversiden er lysegrøn, mens undersiden er mere blågrøn. Blomstringen sker i juni til september, hvor man kan se de lyslilla ærteblomster sidde i korte aks fra bladhjørnerne. Frugterne er bælge med nogle få frø.
Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med grove, forveddede siderødder. Hele planten dufter og smager af lakrids.
Lakridsrod findes i engsamfund langs floderne i Spanien og Portugal
De tørrede rødder bruges enten direkte eller via en udvindingsproces til slik. -
SE HERUNDER OM LAKRIDSROD:
Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids Glycyrrhiza glabra), der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, i Iran, Rusland, Tyrkiet og Kina. Roden gror ned til ca. 1 meters dybde, og den skal være mindst 3 år gammel før høst.
Ekstrakten fra Lakridsroden bliver brugt til fremstilling af lakrids.
Lakridsrod kan anvendes til rigtig mange ting, bl.a. kan den anvendes til sukkervarer, likørfremstilling, og til slik til at tygge på.
Der udover kan lakridsroden anvendes i urtete, som derved den får den karakteristiske lakridssmag.
SÅNING:
Frøene sås i februar - april. Frøene lægges i lunken vand i 24 timer, frøene kan med fordel slibes let med fint sandpapir. Bland så og prikle jord med kokosmuld og fugt det. Frøene lægges oven på orden og trykkes let og dækkes med et tyndt lag sand. Dækkes med en pose. De skal stå lyst ved 20 - 25 grader. De vil spirer efter ca. 1 - 2 uger. Ca. 3 - 4 år efter såning kan der høstes lakridsrødder.
Rosmarin - Rosmarinus officinalis
Rosmarinus officinalis
Rosmarin betyder ca. "duggen fra havet".
.
Planten bliver på hjemegnen en busk på ca. 2 m. Såes den fra frø om foråret udendørs, bliver den højst 25 cm. i Danmark. Man kan også dyrke dem i store potter, der står udenfor om sommeren. Tidligt forår eller sommer blomstrer den med lyse himmelblå blomster, med de nåleformede mørkegrønne blade som baggrund.
Som krydderurt er den mest kendt fra det italienske køkken. Den egner sig i følge engelsk tradition til at pynte helstegte vildsvinehoveder med, hvis man skulle få brug for det. Derudover gør den sig sammen med flæsk, fed fisk, kaninkød, grønsager, bagte kartofler, urtesmør, fjerkræ, kalvekød og vildt. Den passer særlig godt sammen med persille og hvidløg. Blomsterne kan bruges i salat m.m. Under alle omstændigheder skal man være lidt forsigtig, da smagen er gennemtrængende.
Der er som med mange andre krydderurter, stor forskel på smagen af frisk og tørret rosmarin.
Dyrkningsmæssigt har den behov for sol, varme og lys.
Den udbredte myte om at middelhavsurter ikke behøver gødning og vand, viser sig specielt ved rosmarin at være forkert. En ting er at de kan overleve ekstreme forhold, men de går fuldstændig i stå og mistrives, hvis de ikke får noget at leve af.
Den er desværre ikke hårdfør i Danmark. Hvis den har været frit udplantet, bør den pottes i løbet af august, så den kan nå at vænne sig til det, inden den tages ind. Den bør også gradvis vænnes til mindre lys, inden den tages ind. Jo køligere og lysere jo bedre.
Den formeres ved frø om foråret, og stiklinger i hele vækstsæsonen.
Lavendel - Lavandula angustifolia Vera. Det er en populær, hvid eller blålilla prydplante i mange haver, men planten indeholder også meget karakteristiske velduftende æteriske olier, så planten bruges f.eks. i madlavning. Den typiske lavendelduft findes både i blade, skud og blomster. I krydderiet "Herbes de Provence" indgår tit lavendel, men blomsterne kan også bruges direkte i salater. Herudover bruges planten også i potpourri, cremer og parfume.
Lavendel er også populær blandt insekterne. Bl.a. lille kålsommerfugl, grønåret kålsommerfugl og honningbier besøger den gerne. Frøene kræver en let kulde for at spire
Lupin – Lupinus albus (Hvid lupin)
En proteinrig bælgplante, der dyrkes til spiselige frø, foder eller som jordforbedrer. Denne søde sort af hvid lupin indeholder lavt indhold af bitterstoffer (alkaloider) og er dermed egnet til fødevarebrug efter korrekt tilberedning.
Frøene er hvide til lysegule og har mild, nøddeagtig smag. De kan koges og bruges i gryderetter, salater eller ristes som snack – men skal altid koges grundigt og evt. udvandes for at fjerne resterende bitterhed.
Såvejledning
-
Såtid: April–start juni (på friland)
-
Sådybde: 3–5 cm
-
Rækkeafstand: 30–50 cm
-
Planteafstand: 15–25 cm
-
Spiring: 7–14 dage ved 10–20 °C
-
Høst: August–september (når bælgene tørrer)
Dyrkningstips
-
Trives i let til middeltung jord, men ikke i sur eller våd jord
-
Kræver ikke gødning – fikserer selv kvælstof
-
Høstes når planterne visner ned og bælgene rasler
-
Frø til mad: kog i rigeligt vand og skyl flere gange
-
Velegnet som grøngødning hvis nedklippet før frøsætning
picturetribute; By Jean-Claude Echardour