Nyhedsindlæg
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 26 feb. 2026
🌱 Asparges – sprød elegance med dybde
Seneste update er at de skulle komme her sidst på uge 15 - vi sender dem ud så hurtigt som muligt herefter.
Igen i år, får vi flotte asparges kroner hjem. Disse kan allerede nu forudbestilles hvis du vil være sikker på at få fingrene i dem.Vi har igen i år valgt Gijnlin som grøn/hvid og den lilla ErasmusVi regner med at kunne levere dem i starten af april - dette er med forbehold for at vi får dem hjem. Vejret kan drille. Bestiller du andet sammen med Asparges kroner, leveres dette SAMLET, når asparges kommer på lager.
LIDT OM Asparges anvendelse
🔬 Smag & tekstur
Grønne asparges: Frisk, urteagtig, let nøddeagtig. Fast bid.
Hvide asparges: Mildere, mere cremet, elegant bittertone. Hvide arsparges er faktisk bare den grønne der hyppes.
Lilla asparges: Sødere og mere delikat – bedst rå eller let blancheret.
Den karakteristiske smag skyldes bl.a. svovlholdige forbindelser og aminosyren asparagin – det giver både dybde og den klassiske “asparges-note”.
🔥 Tilberedning (kontrolleret og effektivt)
Grill/pande (grønne)
Knæk den træede bund af.
1–2 min. ved høj varme.
Olivenolie, flagesalt, friskkværnet peber.
Afslut evt. med citronskal.
Kogning (hvide)
Skræl grundigt.
Kog 6–10 min. i letsaltet vand.
Server med smør eller hollandaise.
Sous vide (præcisionsmetode)
85°C i 20–25 min.
Smør, lidt sukker og salt i posen.
Resultat: ensartet mørhed og maksimal saftighed.
🧀 Klassiske kombinationer
Asparges + brunet smør + ristede hasselnødder
Asparges + parmesan + citron
Asparges + hollandaise + pocheret æg
Asparges + burrata + god olivenolie
🍽 Hvis du vil løfte niveauet
Skær rå grønne asparges i tynde bånd med en skræller. Vend dem i:
Citronsaft
Ekstra jomfru olivenolie
Flagesalt
Revet pecorino
Server som carpaccio – knivskarpt, sprødt og rent.
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 25 feb. 2026
Vi havde en krise!STRONG var (og er stadig) udsolgt, med uvis levering MEN nu har vi endelig fået noget mere info. Vi skulle få dem på lager igen omkring den 24. marts!!
Der er sket radikale ændringer - hvilket vi også var adviseret - men det er til den positive side!!Dørene er blevet endnu bedre og flottere, og der er kommet yderligere stålforstærkninger på. Selve skelettets metal er øget i tykkelse fra 0,8 til 1,0 mm og aluforzinkningen er blevet bedre også!
Der er desværre også kommet en prisændring, men slet ikke så voldsomt som først annonceret - så vi tør igen godt stå på mål for vores falgskib - STRONGHvis du ikke kan vente, så kan jeg godt anbefale at man kigger på vores lækre ECOSlider modeller - de er klassen over alle de andre, eller hvis man er mere budget orienteret, så har vi Baltic Klasika som er meget tæt på samme kvalitet som strong og lige så holdbar.
Den væsentligste forskel på Strong og Klasika er at afstivningen indvendig er lidt anderledes - og - der er kun dør i den ene ende. Vi forventer at kunne levere STRONG igen fra slut marts.Jeg vil opdatere med billeder mm snarest!
Nyhedsindlæg
af Karina Majlund den 16 feb. 2026
Kvalitetssikring af vores frøposer 🌱✨
Når vi pakker frø selv, er det vigtigt for os, at du som kunde altid kan være sikker på, at der faktisk er frø i posen. Derfor har vi en ekstra kontrolrutine, som måske ikke er så synlig – men som betyder meget for kvaliteten.
Vi lyser alle poser igennem 💡
Når poserne bliver lukket og får deres etiketter på, lægger vi dem på en lysplade. Det gør, at vi kan se de små frø igennem papiret og dermed tjekke:
At der er frø i hver eneste pose.
At der er den rette mængde i posen.
At ingen poser er blevet overset eller pakket forkert.
Hvorfor gør vi det? 🤔
Det kan måske virke som et ekstra trin, men for os handler det om tillid og tryghed. Når du køber frø hos os, skal du vide, at vi har gjort alt, hvad vi kan, for at kvaliteten er i orden – helt ned til den enkelte pose.
En lille detalje, der gør en stor forskel 🌿
At lyse poserne igennem er måske en simpel metode, men det er netop de små detaljer, der sikrer, at du får en god oplevelse, når du åbner din frøpose og går i gang med at så.
Så næste gang du modtager en af vores frøposer, kan du være helt rolig – vi har allerede kigget ind i posen for dig 😉
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 06 feb. 2026
Et af de spørgsmål der fylder rigtig meget i min indbakke er 'Hvad er forskellen på jeres forskellige drivhuse'. Det vil jeg prøve at give et overblik over her:
Fælles for alle er at vi ikke sælger noget vi ikke selv tror på og ville købe - af samme årsag leverer vi fremover ikke noget med mindre end 6 mm polycarbonat. 4 mm er simpelthen for tyndt til det danske klima.
Jamen 2 mm siger du - det er jo ikke ret meget - men JO det er det! 2 mm er en forøgelse på 50% og det gør at det faktisk kan holde. Vi bruger også kun EUropæiske kvalitetsplader - dette sikrer at UV coatingen er holdbar og pladerne kan holde i mange år. Vi har plader der er 12+ år gamle, hvor billigere plader bliver sprøde og krakkelerer, forbliver vores bløde.
Som med alt andet, så får man hvad man betaler for - jo billigere - jo mindre materialer og finish får man - logik for perlehøns... populært sagt så kan man sammenligne vores drivhuse med biler: Baltic er skodaen, Strong er Vw'en og ECOsliders er Porsche - de kan i princippet det samme, men forskellen er hvor lækkert det skal være.
BALTIC serien er vores prisbillige kvalitets drivhuse. En serie af forskellige modeller hvor man efter temperament kan vælge forskellige former.
LT er den prisbillige tunnel, denne anbefales ikke på meget udsatte steder. De øvrige tunneller kan modstå det meste. På ekstremt udsatte steder anbefales det dog at vælge Strong eller ECOSlider. Vi har endnu til gode at høre om skader/bortfløjne drivhuse og Baltic Klasika er et rigtig godt drivhus hvis budgettet ikke rækker til mere.
Baltic husene leveres direkte fra vores leverandør, så de kan ikke afhentes i Rimmerhus
Strong er det som startede hele drivhusdelen af mit lille firma. Da jeg for gud ved hvilken gang måtte samle dele af mit juliana drivhus op efter lidt blæst tænkte jeg der måtte kunne findes på noget mere holdbart. Mine Jordbærtuneller klarede alt - så en kombi af dem og polycarbonat måtte være vejen frem. Inden jeg kom ret langt, fladt jeg over Hanna og hendes firma i Finland - de havde løsningen - STRONG drivhusene.
Strong leveres med 6 mm polycarbonat og 2 delt dør oi begge ender - ekstra tagvinduer kan tilkøbes.
Vi har nu solgt Strong i 12 år, de står på de vildeste steder i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og når de først er sat, bliver de stående. I betragtning af hvor mange vi har solgt, er det meget begrænset hvor mange skader vi har hørt om. De få der har været, har oftest skyldtes for dårlig (eller ingen) fastgørelse.
Strong er kraftigt, og der er mulighed for opbinding og hylder i afstivningen.
Ulempen ved strong var døre og pakninger i de første modeller - de var ikke særlig fikse, men det er også løst nu. STRONG er 'lidt' omstændig at sætte op, da der er rigtig mange dele.
Vi kan anbefale at man evt. lige kigger lidt YOUTUBE - her er der en del videoer der viser tips og trick til opsætningen.
ECOSlider er vores luksus serie - Heikkinen er et lille familiefirma i Tallin, Estland, som kontaktede ig tilbage i 2020, hvor de spurgte om ikke jeg ville sælge deres drivhuse her i Danmark. Det var Corona, så jeg kunne ikke lige tage der over og se dem, men de sendte mig en DEMO og der var jeg solgt!
De er simpelthen lige et step up i forhold til alle andre tuneller i markedet. De er gennemførte i gode materialer, med fuld stålsokkel, lækre døre med udluftningsvindue og et ekstra vindue over dørene. De kommer delvist samlede - spær er 2/4 delte og ender og døre er samlet.
De kan leveres med polycarbonat i 6, 8 og 10 mm polycarbonat
ECOSlider har en bred palette af lækre drivhuse og tunneller. Lige fra det 'lille' hobbydrivhus, til de store semi professionelle IS modeller.
ES3 og ES4 er perfekte for hobbygartneren og selvforsyneren. IS modellerne er for den der vil lidt mere, de kan anvendes til mange formål da de leveres i 5, 6 og 7 meters bredde og med en højde på 3,5 meter.
ECOSlider IS Modellerne leveres med minimum 10 mm polycarbonat, dobbelt port og automatisk endevindue som standard. (kan i enkelte tilfælde leveres med 8 mm, men det anbefales ikke at spare der).
Som noget nyt kan ES og IS også leveres med 4 mm crystal clear Monolith i enderne, hvilket giver muligheden for at anvende dem som uderum hvor man kan få et 'orangeri' der kan holde til noget!Vi kan også for de store IS modeller tilbyde opsætning. Vi kan få nogle af de gode folk fra fabrikken over og stille dem op. Kontakt os gerne for et tilbud.
Baltic og Strong er beregnet til at blive punktstøbt. Benene er forlænget til dette formål, så det er ikke nødvendigt at tilkøbe yderligere
ECOsliders kommer med fuld stålsokkel. Der medfølger beslag og jordspyd, disse bør støbes fast hvis man vælger at bruge dem. Alternativt kan man blot støbe nogle punkter - regn med et pr. 2 meter samt 2 i enderne (IS afviger). og bolte det fast i.
Vil man gøre lidt ekstra ud af det - dette gælder alle modeller - kan man lave en decideret sokkel - støbt, fundablokke, træ etc og sætte husene på.
ECOSlider har efterhånden et rigtigt bredt program af andre modeller også - vi kan levere det hele, bare spørg. Se det fulde program på www.ecoslider.com/en eller deres brochure her
Jeg har et rigtig godt personligt forhold til folkene bag, og næsten alt kan lade sig gøre. Så har du noget specielt du gerne vil have i forhold til dit ECOSlider, så skriv, så finder vi ud af det.
Vi har nogle modeller opstillet i Rimmerhus, som vi gerne viser frem efter aftale. Bor du ikke lige i nærheden, kan jeg anbefale at du spørger i vores facebookgruppe om ikke der er nogen der vil vise deres frem. Vi må grundet GDPR reglerne ikke udlevere kundeinfo.
Har du ellers spørgsmål, eller vil du gerne vide mere, så kontakt mig endelig!
Her har vi lige samlet en del af samlevejledningerne - disse er med forbehold for ændringer. Du får altid den nyeste ved køb.
Baltic LTBaltic KlasikaBaltic Klasika StandardBaltic SLIMSTRONG 2020STRONG LUX V2026STRONG VIndueECOSlider ES3ECOSlider ES4ECOSLider ES4 DDTagvindue ES3/ES4ESSmartvendor auto for endevinduerSmartvendor håndtag, manuelECOSlider EHECOSlider EH4 ECOSlider EH4 DD
Jeg vil gerne opfordre til man lige læser enten vores FAQ eller vores Handelsbetingelser vedr. levering og betaling, dette bare lige for at komme spørgsmål og tvivl i forkøbet.
Har man spørgsmål, specielle ønsker eller andet, så tøv ikke med at kontakte os - vi har stor erfaring med drivhusene, leverandørerne osv.Vi forbeholder os ret til ændringer i priser og specifikationer uden videre varsel. Tilbud afgivet er gyldige i 30 dage med mindre andet er aftalt. Billeder er vejledende.
Nyhedsindlæg
Polarkulden huserer over land....
af Bjarne Højlund den 31 jan. 2026
Jeg sidder her inde bag de duggede ruder og høre vindens hylen udenfor - man vil bare ikke ud i det - så kunne jeg lige bruge tiden på at skrive lidt her :)For selv om det ikke er udevejr, er der jo masser man kan lave!Forspiring af flere ting - eller måske endda planlægge haven?'
Vi kan se at mange allerede tænker på årets kartoffelhøst - vi skrev jo frisk og frejdigt at vi kunne levere fra uge 3 - det har vi også til dels kunnet - Solist fik vi hjem inden kulden tog ved - resten har været forsinket - MEN de er kommet igår fredag, så vi satser på at levere de forudbestilte i næste uge :)
Vi har stadig masser - så det er ikke for sent at bestille hvis ikke du har nået det endnu :)Jeg var i den forgangne uge en tur på Langeland, hvor jeg besøgte Skebjerg Naturhotel. gennem efteråret har vi været i dialog, og de havde bestilt et lækkert ECOSlider IS6 drivhus - custom made med gennemsigtige ender. De havde bestilt opsætning, så folkene fra fabrikken vi Estland, ar ovre og sætte det op.Jeg er jo pænt nysgerrig, og samtidig vil jeg gerne sikre mig at alt er godt - så jeg tog turen derover. Turen derover gik fint, men jeg må tilstå at da jeg kom nærmere og nærmere tåsinge blev jeg bekymret - der lå jo sne og det blæste en pelikan. Det er ikke lykken når man skal montere drivhus.Heldigvis var der god læ og da jeg kom, var de allerede næsten færdige med at lægge tag på.
De er altså dygtige og ihærdige de folk - den smule kulde skræmte dem ikke - de er vant til at arbejde i minus mange flere grader.Overvejer du et drivhus? Så kig på vores forskellige muligheder - og har du spørgsmål eller noget så tag fat i mig ! Nu håber vi på et snarligt forår så vi igen kan komme ud og få jord under neglene :)Go' weekend!Hilsen Bjarne og resten af teamet
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 02 jan. 2026
Hej alle sammen!
Rigtig godt nytår skal der lyde herfra...
Selv om det er koldt ude, er det slet ikke for tidligt at begynde at tænke på den kommende sæson i haven. Vi har bugt denne årets første arbejdsdag på at få lidt styr på årets sortiment af læggekartofler.
Vi kan allerede levere den tidlige SOLIST fra slut næste uge (uge 2) og resten følger.
Bio sortimentet allerede fra uge 4 og resten fra uge 5 og frem.
Du kan allerede nu forudbestille dine favoritter.
Der er desværre lisdt skår i glæden - produktionen af læggekartofler er udfordret af sygdomme - således kan vi heller ikke i år levere ALLIANS, derudover er Blå Congo og Asparges også ramt.
Gode alternativer til Allians og asparges er Linzer delikatesse, Glorietta og Annabelle.https://www.barney.dk/collections/laeggekartofler?filter.v.availability=1Spørgsmål eller andet - tøv ikke med at tage fat i os :)
Hav det dejligt!Hilsen
Team Barney!
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 22 dec. 2025
Vi vil gerne ønske alle en rigtig dejlig jul og et rigtig godt nytår
Vi skruer ned, og holder mere eller mindre lukket i dagene fra nu og til efter nytår. Mails vil blive besvaret, men ikke så hurtigt som vi plejer!Der er begrænsede dage der bliver kørt pakker ud, men vi vil også pakke lidt løbende. Er der noget der haster - så send en mail, så skal vi også nok finde ud af det!
Vi kan lave gavekort helt frem til den 24.12 kl 14.
Vi glæder os til 2026
Store Jule- og nytårshilsner fra os alle!
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 15 dec. 2025
Så nærmer vi os igen den 1. januar hvilket betyder ændringer både på pris og vilkår.
Fragt er den største udgift og nærmer sig en dræber for ihvertfald vores lille butik. Drivhus fragt bliver igen hårdt ramt af stigninger - men inden der er nogen der vælger at brokke sig til os, vi kan alligevel ikke gøre noget ved det, så skriv i stedet til vores transport- skatte- og statsminister og udtryk jeres frustration.
Eksempel: 1 stk Strong/Baltic drivhus til Sjælland stiger til 1.200,- Vognmanden får heraf kun 697 kr, 195 kr er olie tillæg, 68 kr vejskat og 240 kr er moms - det er helt forrykt.
En god ting - synes vi ihvertfald - er at Post Nord stopper med at bringe breve ud -breve har været en kæmpe hovepine og tidsrøver for os, da vi bruger uanede mænger af tid samt penge på at svare folk hvorfor deres frø ikke lige lander efter et par dage, samt sende nye frø ud fordi breve er blevet væk.
GLS hæver også priserne IGEN - men vi vælger at bibeholde den laveste fragt på pakker op til 1 kg på 49 kr
Vi er hele tiden obs på om det kan gøres bedre og billigere, men for nu er dette desværre det billigste vi kan klare.
Nyhedsindlæg
Vigtig information om forsendelse med PostNord – sidste afsendelsesdag 17/12-25
af Karina Majlund den 10 dec. 2025
Vigtig information om forsendelse med PostNord – sidste afsendelsesdag 17/12-25
PostNord har meddelt, at de lukker ned for brevpost. Det betyder, at sidste dag vi kan sende ordrer med PostNord er tirsdag den 17. december 2025.
For at sikre, at din ordre når frem inden lukningen, anbefaler vi, at du bestiller i god tid og senest 17/12-25 ved valg af PostNord som forsendelsesmetode.
Hvad betyder det for dig som kunde?
✅ Ordrer sendt med PostNord afsendes senest 17/12-25
⏰ Bestil i god tid for at undgå forsinkelser
📦 Efter denne dato vil PostNord ikke længere være en mulighed for brevforsendelser
Vi opdaterer naturligvis webshoppen med alternative fragtløsninger, så du fortsat kan handle hos os uden problemer.
Har du spørgsmål til din ordre eller forsendelse, er du altid velkommen til at kontakte os.
Tak for din forståelse – og fordi du handler hos os.
Nyhedsindlæg
Tak for jeres Black Week-ordrer!
af Karina Majlund den 04 dec. 2025
Tak for alle Black Week-ordrer! Vi pakker på højtryk, men er lidt bagefter. Trøffeltræer sendes næste uge for at sikre optimal transport.
Nyhedsindlæg
Velkommen til vores nye hjemmeside 🎉
af Karina Majlund den 14 okt. 2025
Vi er rigtig glade for endelig at kunne byde dig velkommen til vores nye og forbedrede hjemmeside!Designet har fået en kærlig opdatering, så det bliver både nemmere og mere behageligt for dig at finde rundt, handle og hente inspiration.
Vi håber, du vil tage godt imod forandringerne — og at du hurtigt føler dig hjemme i det nye design 💚
Hjælp os med at blive endnu bedre
Selvom vi har testet løs, kan der stadig gemme sig små fejl eller ting, der driller.Hvis du oplever noget, der ikke virker som det skal, må du meget gerne skrive til os!
👉 Har du mulighed for at sende et screenshot med i din besked, er det helt fantastisk – det hjælper os nemlig med at finde og løse problemet endnu hurtigere.
Tak fordi du følger med 🙌
Vi sætter stor pris på din tålmodighed og støtte, mens vi gør siden endnu bedre.Vi håber, du vil nyde det nye design og måske opdage et par forbedringer, du ikke vidste, du manglede!
Følg os på sociale medier 💬
Vi deler løbende nyheder, inspiration og små glimt fra hverdagen – kig forbi og sig hej!
👉 Følg os på Facebook👉 Følg os på Instagram
Nyhedsindlæg
af Bjarne Højlund den 25 jan. 2016
Vi er glade for vores kunder, og vi forsøger at gøre alt hvad vi kan for at i bliver tilfredse!Heldigvis ser vi da også de samme kunder igen og igen. Det vil vi rigtig gerne takke for og belønne, så nu har vi fået lavet et point opsparings program som gør at man ved hvert køb optjener X antal point som man så kan bruge som rabat ved fremtidige bestillinger.Læs alle detaljer her:(Point gives desværre IKKE med tilbagevirkende kraft)
Nyhedsindlæg
IKKE LÆNGERE EN NYHED, MEN STADIG FANTASTISK
af Bjarne Højlund den 19 jan. 2016
"Mesters egen chiligødning"!!Når folk kom her ud i sæsonen 2015 og så mine chiliplanter var de meget overvældede, og med god grund - de var enorme nogle næsten 4 meter høje. Hemmeligheden var gødningen!Da jeg i marts 2015 skulle lave hovedopgave/svendeprøve som væksthusgartner handlede min opgave naturligvis om chili. Jeg satte mig blandt andet for at optimere gødningen. Jeg har hidtil brugt Chilifocus med stor succes, men jeg syntes det kunne være sjovt at se om man kunne lave noget endnu bedre.Ud fra bl.a. erfaringer fra kommercielle gartnerier, planteanalyser mm fandt jeg frem til en gødning - denne blev så testet herude på farmen - med et overvældende resultat!Planterne blev større, kraftigere og sundere end hidtil og de gav et kæmpe stort udbytte (helt op imod 12-14 kg/m2).Mange folk har spurgt om ikke de kunne få lov at købe det, og nu er det lykkedes mig at få den fremstillet. Den leveres som et pulver der skal opløses i vand - dette er også en fordel fragt mæssigt da den ikke indeholder vand :)
