Drivhusoverblik
Et af de spørgsmål der fylder rigtig meget i min indbakke er 'Hvad er forskellen på jeres forskellige drivhuse'. Det vil jeg prøve at give et overblik over her:
Fælles for alle er at vi ikke sælger noget vi ikke selv tror på og ville købe - af samme årsag leverer vi fremover ikke noget med mindre end 6 mm polycarbonat. 4 mm er simpelthen for tyndt til det danske klima.
Jamen 2 mm siger du - det er jo ikke ret meget - men JO det er det! 2 mm er en forøgelse på 50% og det gør at det faktisk kan holde. Vi bruger også kun EUropæiske kvalitetsplader - dette sikrer at UV coatingen er holdbar og pladerne kan holde i mange år. Vi har plader der er 12+ år gamle, hvor billigere plader bliver sprøde og krakkelerer, forbliver vores bløde.
Som med alt andet, så får man hvad man betaler for - jo billigere - jo mindre materialer og finish får man - logik for perlehøns... populært sagt så kan man sammenligne vores drivhuse med biler: Baltic er skodaen, Strong er Vw'en og ECOsliders er Porsche - de kan i princippet det samme, men forskellen er hvor lækkert det skal være.

BALTIC serien er vores prisbillige kvalitets drivhuse. En serie af forskellige modeller hvor man efter temperament kan vælge forskellige former.
LT er den prisbillige tunnel, denne anbefales ikke på meget udsatte steder. De øvrige tunneller kan modstå det meste. På ekstremt udsatte steder anbefales det dog at vælge Strong eller ECOSlider. Vi har endnu til gode at høre om skader/bortfløjne drivhuse og Baltic Klasika er et rigtig godt drivhus hvis budgettet ikke rækker til mere.
Baltic husene leveres direkte fra vores leverandør, så de kan ikke afhentes i Rimmerhus

Strong er det som startede hele drivhusdelen af mit lille firma. Da jeg for gud ved hvilken gang måtte samle dele af mit juliana drivhus op efter lidt blæst tænkte jeg der måtte kunne findes på noget mere holdbart. Mine Jordbærtuneller klarede alt - så en kombi af dem og polycarbonat måtte være vejen frem. Inden jeg kom ret langt, fladt jeg over Hanna og hendes firma i Finland - de havde løsningen - STRONG drivhusene.
Strong leveres med 6 mm polycarbonat og 2 delt dør oi begge ender - ekstra tagvinduer kan tilkøbes.
Vi har nu solgt Strong i 12 år, de står på de vildeste steder i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og når de først er sat, bliver de stående. I betragtning af hvor mange vi har solgt, er det meget begrænset hvor mange skader vi har hørt om. De få der har været, har oftest skyldtes for dårlig (eller ingen) fastgørelse.
Strong er kraftigt, og der er mulighed for opbinding og hylder i afstivningen.
Ulempen ved strong var døre og pakninger i de første modeller - de var ikke særlig fikse, men det er også løst nu. STRONG er 'lidt' omstændig at sætte op, da der er rigtig mange dele.
Vi kan anbefale at man evt. lige kigger lidt YOUTUBE - her er der en del videoer der viser tips og trick til opsætningen.

ECOSlider er vores luksus serie - Heikkinen er et lille familiefirma i Tallin, Estland, som kontaktede ig tilbage i 2020, hvor de spurgte om ikke jeg ville sælge deres drivhuse her i Danmark. Det var Corona, så jeg kunne ikke lige tage der over og se dem, men de sendte mig en DEMO og der var jeg solgt!
De er simpelthen lige et step up i forhold til alle andre tuneller i markedet. De er gennemførte i gode materialer, med fuld stålsokkel, lækre døre med udluftningsvindue og et ekstra vindue over dørene. De kommer delvist samlede - spær er 2/4 delte og ender og døre er samlet.
De kan leveres med polycarbonat i 6, 8 og 10 mm polycarbonat
ECOSlider har en bred palette af lækre drivhuse og tunneller. Lige fra det 'lille' hobbydrivhus, til de store semi professionelle IS modeller.
ES3 og ES4 er perfekte for hobbygartneren og selvforsyneren. IS modellerne er for den der vil lidt mere, de kan anvendes til mange formål da de leveres i 5, 6 og 7 meters bredde og med en højde på 3,5 meter.

ECOSlider IS Modellerne leveres med minimum 10 mm polycarbonat, dobbelt port og automatisk endevindue som standard. (kan i enkelte tilfælde leveres med 8 mm, men det anbefales ikke at spare der).
Som noget nyt kan ES og IS også leveres med 4 mm crystal clear Monolith i enderne, hvilket giver muligheden for at anvende dem som uderum hvor man kan få et 'orangeri' der kan holde til noget!
Vi kan også for de store IS modeller tilbyde opsætning. Vi kan få nogle af de gode folk fra fabrikken over og stille dem op. Kontakt os gerne for et tilbud.
Baltic og Strong er beregnet til at blive punktstøbt. Benene er forlænget til dette formål, så det er ikke nødvendigt at tilkøbe yderligere
ECOsliders kommer med fuld stålsokkel. Der medfølger beslag og jordspyd, disse bør støbes fast hvis man vælger at bruge dem. Alternativt kan man blot støbe nogle punkter - regn med et pr. 2 meter samt 2 i enderne (IS afviger). og bolte det fast i.
Vil man gøre lidt ekstra ud af det - dette gælder alle modeller - kan man lave en decideret sokkel - støbt, fundablokke, træ etc og sætte husene på.

ECOSlider har efterhånden et rigtigt bredt program af andre modeller også - vi kan levere det hele, bare spørg. Se det fulde program på www.ecoslider.com/en eller deres brochure her
Jeg har et rigtig godt personligt forhold til folkene bag, og næsten alt kan lade sig gøre. Så har du noget specielt du gerne vil have i forhold til dit ECOSlider, så skriv, så finder vi ud af det.
Vi har nogle modeller opstillet i Rimmerhus, som vi gerne viser frem efter aftale. Bor du ikke lige i nærheden, kan jeg anbefale at du spørger i vores facebookgruppe om ikke der er nogen der vil vise deres frem. Vi må grundet GDPR reglerne ikke udlevere kundeinfo.
Har du ellers spørgsmål, eller vil du gerne vide mere, så kontakt mig endelig!
Her har vi lige samlet en del af samlevejledningerne - disse er med forbehold for ændringer. Du får altid den nyeste ved køb.
Baltic LT
Baltic Klasika
Baltic Klasika Standard
Baltic SLIM
STRONG
STRONG VIndue
ECOSlider ES3
ECOSlider ES4
ECOSLider ES4 DD
Tagvindue ES3/ES4
Smartvendor for endevinduer
ECOSlider EH
ECOSlider EH4
ECOSlider EH4 DD
Jeg vil gerne opfordre til man lige læser enten vores FAQ eller vores Handelsbetingelser vedr. levering og betaling, dette bare lige for at komme spørgsmål og tvivl i forkøbet.
Vi forbeholder os ret til ændringer i priser og specifikationer uden videre varsel. Tilbud afgivet er gyldige i 30 dage med mindre andet er aftalt. Billeder er vejledende.
Del
