Frø - Kaktus/sukkulent/Canivore

Familie: Cactaceae - Kaktusfamilien.

Hjemsted: Mexico.

Vækstform: Kuglekaktus med mange furer.

Blade: Ingen - guldgule torne i bundter arrangeret i spiral.

Blomster: Gule, ret små - sjældne i stuen.

Anvendelse: Potteplante - kan blive meget gammel og op til ½ meter høj.
Pasning: Kræver fuld sol og kan tåle varmen. Begynd med at dyrke Echinocactus i små potter - ompotning hvert andet år. Vandes jævnt om sommeren, næsten ikke om vinteren. Tåler ikke lavere temperaturer end 8-10°C.

Jord: Sand blandet muldjord.

Formering: Frø om foråret.
Minimum 20 Frø

Nattens Dronning - Selenicereus grandiflorus

Selenicereus er hjemmehørende i tro­pisk Amerika. Planterne klatrer i træer og kan blive mange meter lange; de er epifytter og holder af fugtig varme, som er lettere at opnå i vinterhave og væksthus end i stuen. I almindelighed dyrkes krydsninger mellem forskellige Selenicereus-arter, og der findes også krydsninger med andre planteslægter som Heliocereus. Herved er opstået sorter med røde blomster i Krydsnin­gerne er kraftigere end forældrearter­ne og egnet til dyrkning i stue.

Blomsterne hos nattens dronning (Selenicereus grandiflorus) springer ud om natten og holder kun få timer.

Pleje: Planterne kræver varme og fug­tige omgivelser; dyrkningssubstratet skal være næringsrigt og kan bestå af en spagnum-standard blanding. Om vinteren holdes planten forholdsvis tørt, og der tilføres ikke næring, mens der om sommeren regelmæssigt skal tilføres både vand og næring. Planten skal beskyttes mod direkte sol.

Nattens dronning (Selenicereus grandiflorus) er hjemmehørende på Cuba. Stænglerne er 5-8-ribbede og ca. 2,5 cm tykke. De hvide blomster, der er vanilleduftende, er omgivet af gulbrune bægerblade. De springer ud om natten og holder kun få timer; de er 18-30 cm og fremkommer i juni-­juli
minimum 50 frø

Levende Sten - Lithops - Mix

Det botaniske navn Lithops stammer fra græsk lithos = sten og ops = lig­nende; det stenlignende udseende har ligeledes givet anledning til planternes danske kaldenavn.
Levende sten er hjemmehørende i Sydafrika. Det er små planter, ikke mere end 2-5 cm høje, der uden for blomstringsperioden ligner sten så me­get, at man næppe lægger mærke til dem.
Planterne er meget specielle, idet de kun har et bladpar og mangler tydelig stængel. De to blade er helt sammen­voksede på nær en revne i den flade top, hvorfra blomsten udvikles og det for øjet usynlige vækstpunkt befinder sig. Blomsterne er i forhold til plantens størrelse store, ofte hvide eller gule. Efter afblomstringen skrumper det gamle bladpar ind, og der udvikles et nyt; det indtørrede bladpar bliver sid­dende som et beskyttende lag om de nye blade, indtil den nye vækstperiode begynder. Ældre planter laver to blad­par samtidig, så at planten på denne måde forgrenes. Blomsten er kun åben midt på dagen, når det er tilstrækkelig varmt og der er tilstrækkelig sol. I den flade top, der er forsynet med pletter og fine linjer, sidder »vinduer«, hvori­gennem sollyset trænger ind i planten. De mange arter levende sten adskiller sig først og fremmest fra hinanden ved de netformede tegninger og »vinduer­ne«.

Når levende sten bliver ældre, deler de sig, så de får flere end det oprindelige ene bladpar

Pleje: Levende sten har ikke behov for ret meget vand. Kun i sommerperio­den skal der tilføres vand og da kun sparsomt. Fra september vandes over­hovedet ikke, idet planterne fra det tidspunkt er i stand til at leve af det vand, der findes i bladene. Vandingen genoptages, når de gamle blade er helt bortvisnede og de nye bryder frem af den beskyttende hinde, som de gamle blade har dannet. Der vandes på en solrig dag; vanding i koldt, fugtigt vejr fører let til, at rodhalsen rådner; for at undgå dette kan man dække jorden med et lag grus. Der må ikke komme vand på selve planten; skarp sol på vanddråber, der er spildt på planten, kan medføre forbrændinger. Jorden skal helst være så lidt vandholdende som muligt; jordblandingen kan bestå af 75% grus og 25% let havejord. Potterne skal helst være flade. Der må ikke være stort næringsindhold i jor­den, fordi planternes vækst så bliver for kraftig og de mister deres typiske vækstform og farve.

Om sommeren kræver levende sten en varm, solrig plads, gerne tæt ved en rude; om vinteren skal placeringen være lys og kølig.

Frøformering er den mest anvendte metode. Frøet er meget fint og dækkes med et tyndt lag sand. Det er bedst at så i maj i små potter, der dækkes med glas og papir for at holde sluttet luft og dermed høj luftfugtighed i spiringsperioden. Papiret sikrer, at lyset holdes delvis borte i spiringspe­rioden; den bedste spiringstemperatur er 25°C. Når spiringen er afsluttet, fjernes papiret, og glaspladen fjernes af og til for at give luft; efter nogle uger kan glaspladen fjernes helt. De små frøplanter prikles, når de er ½ cm lange, med en afstand på 1 cm. Så længe planterne er små, må jorden ikke tørre helt ud, idet rødderne så tørrer ind og væksten går i stå. For at holde planternes overjordiske dele tør­re dækkes jorden med et fint lag grus. Det er uhyre vanskeligt at formere levende sten ved hjælp af stiklinger.

Minimum 10 frø

Venus-Fluefanger - Dionaea muscipula

en kødædende plante. Den fanger insekter, spindlere og andre små dyr, for eksempel fluer, edderkopper, snegle, larver og fårekyllinger, ved at klappe to sider af et blad sammen om byttet, lidt ligesom rovdyr gør med deres mund.
Plantens nærmeste slægtning, testet via DNA, lever i vand halvvejs rundt om jorden og hedder Aldrovanda vesiculosa (eng. waterwheel plant). Den er også kødædende.
Planten blev første gang beskrevet af guvernør Arthur Dobbs omkring 1760. Den er ikke særligt udbredt, og datidens botanikere var derfor svære at overbevise om dens eksistens, selvom lokalbefolkning gennem længere tid havde kendt til den. Men i 1793 fortalte Charles Darwin igen om fluefangeren og denne gang lykkedes det at overbevise offentligheden om plantens eksistens.
Dengang levede den i USA i det sydøstlige North Carolina og det Nordøstlige South Carolina og det gør den også i dag. Han kaldte den for “one of the most wonderful plants in the world” (En af de mest fantastiske planter i verden) og han var også den første til at bevise dens kødædende egenskaber (i bogen ”Insectivorous Plants”). Planten er opkaldt efter den græske gudinde for kærlighed og skønhed, Diana.

Plantens bladfælder producerer lugtende nektar langs bladranden, for at lokke dyr til.
Når planten har fanget et dyr, fordøjer planten det og absorberer det, dog undtagen evt. exoskelet. Fordøjelsen sker ved at planten udskiller nogle enzymer, som kan sammenlignes lidt med mavesyre, som først drukner byttet og derefter nedbryder byttet. Efter fordøjelsen åbnes de to bladsider igen og evt. exoskelet blæses eller regnes væk. Dog er det ikke altid nødvendigt at exoskelettet fjernes, da det også tiltrækker edderkopper.

Fælden udgøres af 2 bladsider og med hver indeholdende 3-4 små hårlignende udvækster (cilia), der fungerer som fældens udløser. Et hår skal røres 2 gange hurtigt efter hinanden – eller 2 forskellige hår samtidigt, for at fælden klapper. Fælden klapper typisk på under 1 sekund. Kanten af udvoksede bladfælder har bladtænder, som gør byttets flugt næsten umuligt.

Hvis hårene stadig stimuleres, vil bladene klemme mere, så fælden gøres vandtæt og vil frigive fordøjelsesenzymer, som opløser dyrets bløddele i løbet af 4-10 dage. Hvis hårene ikke stimuleres efter bladlukning, så åbner bladsiderne igen i løbet af 1-2 dage (kilde egen plante). Det er sjældent inden for et blads levetid, at det fanger dyr flere gange.

Hvert blad kan kun fordøje et vist antal gange, hvorefter det alene laver fotosyntese og senere visner (sort visning). En fælde virker, med eller uden dyr, kun 10-12 gange.
Minimum 10 frø

Echinocactus platyacanthus , også kendt som den gigantiske tønde kaktus , kæmpe viznaga eller biznaga de dulce , er en art af kaktus (familie Cactaceae ) . Det er hjemmehørende i det centrale Mexico i Chihuahuan ørkenen . Denne art er den største tønde kaktus . Deres hår er ofte brugt til vævning i Mexico og anvendes til fremstilling af en traditionel slik ved kogning af marven.

50 frø

SÅNING:
Såning af frøene er muligt hele året indendørs. Bland fint sigtet såjord med 25% fint sand (bedst med kvartssand). For at frøene ikke skal falde gennem jorden må denne ikke være for grov. Fugt jorden med en forstøver og strø frøene jævnt fordelt ud på dette. Alle kaktusser er “let spirer” og frøene skal derfor ikke dækkes med såjorden. Afgørende er nu tilstrækkelig varme (16º til 25º C) og en høj luftfugtighed. Såbakken dækkes med glas eller folie og dette skal fjernes i 2 timer hver 2. eller 3. dag for at sikre en tilstrækkelig udluftning.

Agave - Parryi ssp couseii

Denne agave er en af de mindre agaver og derfor også en af de mest attraktive. Planten bliver ikke mere end 35-55 cm. høj og 40-65 cm. i diameter. Den blomstre fra slut forår til midt sommer. Planten stammer fra det centrale Arizona.

Såning:

Læg frøene i lunkent vand i 2-3 dage, hvor de vil blive godt gennemvåde. Huske at skifte vand hver dag. Skyld den skål frøene ligger i, inden du ligger frøene tilbage. Jorden der skal bruges til at så, er alm. så- og priklejord og 1/3 fint grus og/eller perlite. Jorden skal kunne holdes fugtig, men ikke drivende våd. Efter de 2-3 dage ligges frøene ovenpå såjorden og trykkes let fast og dækkes til af et tyndt lag af samme jord. Der går ca. 3-4 uger før frøene begynder at spire. Når spiren er 4-5 cm pottes de om i 5 cm potter. Pas på ikke at beskadige rødderne. Dyrkning af agaver, er det vigtigt at de står i en veldrænet jord. En blanding af pottemuld, fint grus og sand. DER MÅ IKKE BRUGES KATTEGRUS OG STRANDSAND.

Placering:

Om sommeren står planten fint i krukker på terrassen i fuld sol. Agaver har en tyk hud på bladende, og er ikke sart over for blæst.

Jord/Vanding/Gødning:
Agaver er i stand til at gemme vand i bladende og kræver derfor ikke ret meget pasning. Den tåler at tørre ud imellem vanding. Det hyppigste problem er overvanding.
For at sikre et substrat der ikke er for fugtig, anbefales en sandblandet spagnum til agaver.
Der gødes lidt med NPK-gødning under vækstperioden fra april til august.

Vinteropbevaring:
Planter der står i krukker bør opbevares lyst og frostfrit. Et af de største problemer i løbet af vinteren er svamp på bladene. Det er derfor vigtig at opbevare planten ved forholdsvis lav luftfugtighed for at undgå dugdannelse på bladene.

Minimum 8 frø

Et super sjovt mix af forskellige cactuser

Pakken indeholder ca 0,2 gram frø

Kan dyrkes indendørs året rundt, ved 20°C, i en såbakke. Ved at så, så tyndt som muligt er planterne nemme at håndtere og omplante

Sukkulenter - Mix er en skøn samling af små dekorative planter, der kan bruges til at skabe smukke arrangementer eller som unikke blikfang i potter. Sukkulenter er kendt for deres evne til at opbevare vand i deres væv, hvilket gør dem nemme at passe og ideelle for både begyndere og erfarne planteentusiaster. Med deres varierende former, farver og teksturer tilføjer de karakter og grønne toner til ethvert hjem.

Såvejledning:

1. Såtidspunkt: Sukkulenter kan dyrkes indendørs året rundt ved en temperatur på omkring 20°C.
2. Såning: Så frøene tyndt i en såbakke fyldt med veldrænet såjord. Sørg for at placere dem så jævnt som muligt for at undgå overfyldte områder.
3. Placering: Placer såbakken et lyst sted, men undgå direkte sollys, da det kan blive for varmt og tørre jorden ud hurtigt.
4. Vanding: Hold jorden let fugtig, men vær forsigtig med overvanding, da sukkulenter foretrækker let tør jord og kan rådne, hvis de står i for våd jord.
5. Spiring og udplantning: Når planterne er ca. 0,5 cm høje, kan de forsigtigt prikles ud og plantes i små potter med veldrænet jord.

Sukkulenter er nemme at passe og kræver minimal vanding takket være deres evne til at opbevare vand i bladene. Perfekt til at skabe en grøn oase indendørs året rundt!

ca 7 frø - obs - frøene er MEGET små, så pas på!