🌱 Mikrogrønt – masser af smag på ganske lidt plads! Sådan kommer du nemt i gang

Savner du også at dyrke noget grønt, når haven og drivhuset er gået i vinterhi? Så er mikrogrønt måske lige noget for dig! Forestil dig at kunne høste friske, sprøde ærteskud, let krydrede radisespirer eller små, lækre broccoliskud direkte fra køkkenbordet – midt i november eller januar. Det kræver hverken en stor have, et drivhus eller grønne fingre. Faktisk kan du komme i gang med ganske lidt udstyr, og mange sorter er klar til høst allerede efter 7–14 dage. Mikrogrønt er noget af det nemmeste og mest tilfredsstillende, du kan dyrke derhjemme. Og så smager det fantastisk! 🌿 Hvad er mikrogrønt egentlig? Mikrogrønt er ganske enkelt grøntsager og krydderurter, som høstes, mens planterne stadig er helt unge. I stedet for at vente flere måneder på et færdigt salathoved eller en stor broccoliplante, høster vi de små planter, når de har udviklet deres første blade. De fleste typer mikrogrønt bliver kun 3–10 cm høje, inden de høstes. Det er vigtigt at skelne mellem mikrogrønt og almindelige spirer. Spirer dyrkes typisk uden jord og spises med både rod og skud, mens mikrogrønt dyrkes i eksempelvis jord eller kokos og klippes lige over dyrkningsmediet. Resultatet er små, friske planter med overraskende meget smag. 💚 5 gode grunde til at dyrke dit eget mikrogrønt 1. Du kan dyrke året rundt Det er nok en af de største fordele. Når tomatplanterne er ryddet ud af drivhuset, og køkkenhaven ligger stille, kan du stadig dyrke friske grøntsager indendørs. En lys vindueskarm er ofte tilstrækkelig i foråret og sommeren. I de mørkeste vintermåneder anbefaler vi dog plantelys, hvis du vil have flotte, kraftige og kompakte planter. 2. Det er hurtigt – rigtig hurtigt! Hvor en almindelig grøntsag kan tage flere måneder at dyrke, kan du med mikrogrønt ofte høste på bare en til tre uger. Det gør det også til et oplagt projekt sammen med børn eller børnebørn. Der sker noget næsten hver eneste dag. Og når den første bakke er høstet, kan du allerede have den næste på vej. 3. Masser af smag i små blade Lad dig ikke narre af størrelsen. Mikrogrønt kan have en overraskende intens smag, og forskellige sorter giver helt forskellige oplevelser. Ærteskud har en mild, sød smag af friske ærter, mens radise giver et dejligt pebret pift. Solsikkeskud er sprøde og nøddeagtige, og sennep kan give lidt ekstra styrke. Det er næsten som at have en lille krydderurtehave stående på køkkenbordet. 4. Små planter med spændende næringsindhold Mikrogrønt er ikke kun dekorativt. Undersøgelser har vist, at visse typer mikrogrønt kan indeholde høje koncentrationer af vitaminer, carotenoider og andre plantestoffer. Indholdet varierer dog meget mellem arter, sorter og dyrkningsforhold. Mikrogrønt er derfor ikke en mirakelkur eller en erstatning for almindelige grøntsager, men et rigtig fint supplement til en varieret kost. Og så er der jo den fordel, at du kan høste det lige inden servering. 5. Du behøver næsten ingen plads Du kan sagtens dyrke mikrogrønt i en lejlighed. En lille bakke i vindueskarmen, på køkkenbordet under plantelys eller på en hylde er faktisk nok til at komme i gang. Og har du lyst til at dyrke mere, kan du bare udvide med flere bakker. Se vores store udvalg af frø og udstyr til mikrogrønt 🪴 Sådan dyrker du mikrogrønt – trin for trin Det er heldigvis meget enklere, end mange tror. Trin 1 – Find en passende dyrkningsbakke Du skal bruge en lav bakke, gerne med drænhuller, og en underbakke til at opsamle overskydende vand. Vi anbefaler en løsning, hvor du kan vande nedefra. Det giver en mere jævn fugtighed og mindsker risikoen for, at planterne bliver liggende våde. Du behøver ikke købe en masse udstyr for at komme i gang. Vi har blandt andet sammensat et lille opstartssæt til mikrogrønt, som indeholder dyrkningsbakker, kokosdyrkningsmedie og frø. Trin 2 – Fyld bakken med jord eller kokos Fyld cirka 2–3 cm fugtig såjord eller kokos i bakken. Fordel dyrkningsmediet jævnt og tryk det ganske let til, så frøene får god kontakt med overfladen. Det skal være fugtigt, men ikke drivvådt. Vi er selv glade for kokos til mikrogrønt, fordi det er nemt at arbejde med og har en god struktur. Trin 3 – Så frøene Nu kommer det sjove! Fordel frøene jævnt over overfladen. Mikrogrønt sås tættere end almindelige grøntsager, fordi planterne skal høstes meget tidligt. Men pas på ikke at så så tæt, at frøene ligger i flere lag oven på hinanden. Det kan give dårlig luftcirkulation og øge risikoen for mug. Nogle frø skal blot trykkes let ned, mens andre har godt af et tyndt lag dyrkningsmedie ovenpå. Store frø som ærter kan med fordel lægges i blød inden såning, hvis det anbefales for den pågældende sort. Trin 4 – Hold frøene fugtige Stil bakken ved almindelig stuetemperatur, typisk omkring 18–22 °C. Under spiringen er det vigtigt, at frøene ikke tørrer ud. Et løst låg kan hjælpe med at holde på fugten i starten, men det skal fjernes, når planterne kommer op. Sørg for god luftcirkulation, og undgå stillestående vand. Når planterne har dannet rødder, kan du med fordel begynde at vande nedefra. Trin 5 – Giv planterne lys Så snart spirerne kommer frem, skal de have godt med lys. For lidt lys giver lange, tynde og svage planter. Om sommeren kan en lys vindueskarm være glimrende, men om vinteren er plantelys en klar fordel. Har du plantelys, kan du som udgangspunkt give planterne omkring 12–16 timers lys dagligt, afhængigt af lampen og afgrøden. Trin 6 – Høst og nyd! Når planterne har udviklet deres første blade og nået en passende størrelse, er det tid til at høste. Brug en ren saks, og klip planterne lige over dyrkningsmediet. Høst helst kort før brug, hvor de er friske og sprøde. Skyl dem forsigtigt i rent vand, og lad dem dryppe af. Så er de klar til at komme direkte på tallerkenen! 🥗 Hvilke sorter skal du starte med? Der findes rigtig mange spændende typer mikrogrønt, men nogle er særligt velegnede til begyndere. Mikrogrønt Smag Typisk høst Ærteskud Sød og frisk ærtesmag 10–14 dage Solsikke Mild, sprød og nøddeagtig 8–14 dage Radise Frisk og pebret 7–12 dage Broccoli Mild kålsmag 8–14 dage Sennep Krydret og let stærk 7–12 dage Blomsterkarse Pebret og saftig 8–14 dage Tiderne er vejledende og afhænger af temperatur, lys og sort. Mit råd er at begynde med ærteskud, radise eller broccoli. De er forholdsvis nemme, og man får hurtigt en fornemmelse af, hvordan mikrogrønt udvikler sig. Du kan finde både ærtefrø, broccoli, solsikke og mange andre spændende sorter i vores udvalg af mikrogrønt. 🍽️ Hvordan bruger man mikrogrønt i køkkenet? Her er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. Noget af det bedste ved mikrogrønt er, at selv en helt almindelig ret kan få et ekstra løft med en håndfuld friske skud. Prøv eksempelvis: På smørrebrød: Ærteskud på en æggemad eller radiseskud på roastbeef. I en burger: Friske solsikkeskud giver både sprødhed og smag. På pizza: En håndfuld mikrogrønt lige inden servering. I salater: Bland forskellige sorter for både smag og farve. Til fisk: Ærteskud eller milde kålskud passer dejligt til fisk og skaldyr. På supper: Et drys frisk mikrogrønt giver både farve og lidt ekstra bid. Og så ser det jo fantastisk ud på tallerkenen! 🌱 Kan man høste flere gange fra samme bakke? Det afhænger af, hvad du dyrker. Ærteskud og enkelte andre sorter kan nogle gange skyde igen, hvis de klippes over deres vækstpunkt. Men mange typer mikrogrønt giver kun én ordentlig høst. Derfor anbefaler vi, at du sår nye bakker løbende i stedet for at forsøge at få mange høster fra den samme. Et lille trick: Sår du en ny bakke hver 5.–7. dag, kan du ofte skabe en næsten kontinuerlig forsyning af friske skud. ⚠️ Tre fejl, du nemt kan undgå Selvom mikrogrønt er nemt at dyrke, er der et par ting, der kan drille. For meget vand: Mikrogrønt skal have fugt, men rødderne skal også kunne få ilt. Konstant vådt dyrkningsmedie øger risikoen for råd og svampevækst. For lidt lys: Lange, blege og tynde spirer er ofte tegn på, at planterne mangler lys. For tæt såning: Mange tror, at flere frø altid giver større høst. Men hvis planterne står alt for tæt, får de dårligere luftcirkulation og kan lettere udvikle problemer. Brug altid frø, der er beregnet til mikrogrønt eller anden spiselig dyrkning. Ikke alle almindelige havefrø er egnede, og bejdsede frø må ikke anvendes til dette formål. Husk også god køkkenhygiejne: Brug rene bakker, rent vand og friske dyrkningsmedier. Kassér hele bakken ved tydelig mug eller råddenskab. 🌿 Kom nemt i gang – vi har gjort det enkelt Hvis du har fået lyst til at prøve, behøver du ikke gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Hos Bjarnes Frø og Planter har vi sammensat et lille opstartssæt, der gør det nemt at komme i gang. Vores Mikrogrønt Opstartssæt – Lille indeholder: 2 spirebakker med drænhuller 1 undervandingsbakke 1 kokosdyrkningsblok 250 g ærtefrø til mikrogrønt 25 g salatfrø til mikrogrønt Det er en rigtig fin måde at prøve dyrkningen af på, uden at skulle finde alle delene hver for sig. Når du først har fået smag for det, kan du eksperimentere med flere sorter og større bakker. Se hele vores udvalg af mikrogrønt, frø og dyrkningsudstyr. 💚 Lidt grønt gør vinteren sjovere For os, der holder af at dyrke planter, kan vinteren godt føles lang. Derfor er mikrogrønt en fantastisk måde at holde dyrkeglæden i gang, selv når det er mørkt og koldt udenfor. Det kræver ikke meget plads, det er nemt at komme i gang med, og du kan høste noget lækkert på ganske kort tid. Og der er nu noget særligt ved at klippe sine egne friskdyrkede skud direkte over aftensmaden, mens resten af haven holder vinterpause. Så hvorfor ikke prøve? Det kunne jo være, at mikrogrønt bliver din nye vinterfavorit! 🌱 God fornøjelse med dyrkningen! De bedste havehilsner Bjarnes Frø og Planter

Når efteråret melder sin ankomst, og de sidste tomater, chilier og agurker er høstet, er det tid til at give drivhuset lidt ekstra opmærksomhed. Efter en lang og forhåbentlig frodig sæson trænger de fleste drivhuse til en grundig rengøring. Planterester, alger, snavs og måske endda lidt ubudne gæster har samlet sig gennem sommeren. Det kan være fristende bare at lukke døren og vente til foråret, men en grundig efterårsrengøring er faktisk en af de bedste investeringer, du kan gøre for næste års dyrkning. Her får du vores bedste råd til, hvordan du gør drivhuset rent og klar til vinteren. 🍅 1. Tøm drivhuset for gamle planter Det første skridt er at få ryddet ordentligt op. Fjern de gamle tomatplanter, agurkeplanter, chiliplanter og andre afgrøder, der har afsluttet sæsonen. Husk også at få fjernet: Nedfaldne blade og gamle frugter Ukrudt mellem fliser og langs kanterne Gamle snore, opbindingsmaterialer og planteclips Døde plantedele i hjørner og under borde Planterester omkring ventilationsåbninger og døre Et godt tip: Har du haft problemer med eksempelvis meldug, gråskimmel eller andre plantesygdomme, bør de angrebne plantedele ikke komme i den almindelige, kolde havekompost. Det samme gælder planterester med alvorlige skadedyrsangreb. 🧽 2. Vask drivhuset grundigt – både inde og ude Når drivhuset er tømt, er det tid til den store vask. I løbet af sæsonen samler der sig alger, støv, pollen og snavs på både glas og polycarbonat. Det reducerer lysindfaldet, og netop lys er en mangelvare i de mørke måneder. Start med at skylle løst snavs væk med rent vand. Vask derefter drivhuset med lunkent vand og et mildt rengøringsmiddel, der er egnet til materialerne. Brug en blød børste, svamp eller klud, så du undgår ridser. Vær særlig grundig omkring: Samlinger mellem glas og profiler Hjørner og bundskinner Dørskinner og døråbninger Vinduesrammer og ventilationsåbninger Overgange mellem sokkel og drivhus Det er ofte netop her, snavs og alger gemmer sig. Vigtigt: Har du et drivhus med polycarbonat, bør du undgå slibende rengøringsmidler, skuresvampe og aggressive kemikalier. Følg altid producentens rengøringsanvisninger. 🐛 3. Kom skadedyr og sygdomme i forkøbet Et drivhus kan være et dejligt sted at overvintre – også for skadedyr! Spindemider, mellus og bladlus kan efterlade overvintrende stadier på planterester og i beskyttede områder, mens svampesygdomme kan overleve i inficeret plantemateriale og jord. Derfor er efterårsrengøringen en oplagt mulighed for at reducere problemerne inden næste sæson. Vær ekstra opmærksom på revner, samlinger, planteborde og områder, hvor der har stået syge planter. Har du haft store problemer med sygdomme i løbet af sommeren, kan det være nødvendigt med en mere målrettet rengøring. Husk: Desinfektion er ikke det samme som almindelig rengøring. Hvis du anvender et desinfektionsmiddel, skal det være godkendt til formålet og bruges efter etikettens anvisninger. 🌱 4. Hvad med jorden i drivhuset? Et spørgsmål, vi ofte støder på, er, om jorden i drivhuset skal udskiftes hvert år. Og svaret er heldigvis nej! Har du en sund og velfungerende drivhusjord, er der normalt ingen grund til at udskifte det hele. Tværtimod kan du med fordel arbejde på at forbedre jordens struktur og frugtbarhed. Vi anbefaler: Fjern gamle planterødder og synlige planterester. Løsn forsigtigt jorden, hvis den er blevet meget kompakt. Tilfør gerne et lag moden kompost. Undgå at tilføre store mængder gødning, som planterne ikke kan udnytte hen over vinteren. Har du derimod haft tilbagevendende problemer med jordbårne sygdomme, bør du undersøge årsagen, inden du planter i samme jord igen. Dyrker du i plantesække eller krukker, er efteråret også et godt tidspunkt at tømme, rengøre og opbevare dem, der skal genbruges. 🔧 5. Gennemgå drivhusets konstruktion Når drivhuset alligevel står tomt, er det oplagt at give selve konstruktionen et lille eftersyn. Efterårets blæst og vinterens storme kan være hårde ved drivhuset, så det er værd at bruge lidt tid på at kontrollere, at alt sidder, som det skal. Kontrollér blandt andet: At glas eller polycarbonatplader sidder korrekt fast At skruer, beslag og samlinger ikke er løse At døre og vinduer kan åbne og lukke korrekt At tætningslister og eventuelle clips er intakte At tagrender og nedløb er fri for blade og snavs At fundament og forankring er i orden Har du automatiske vinduesåbnere, bør du følge producentens anvisninger for vinterklargøring. Nogle modeller skal afmonteres eller sikres mod frost. Et lille eftersyn nu kan spare dig for store ærgrelser, når den første vinterstorm rammer. ❄️ 6. Skal drivhuset stå åbent eller lukket om vinteren? Det afhænger blandt andet af vejret, og hvad du bruger drivhuset til. Et tomt drivhus har godt af ventilation på milde dage, så fugten ikke får lov til at samle sig unødigt. Men når efterårsstormene kommer, er det vigtigt at sikre både døre og vinduer. Kraftige vindstød kan gøre stor skade, hvis vinden får fat i en åben dør eller et tagvindue. Derfor anbefaler vi, at du holder drivhuset forsvarligt lukket og sikret i blæsevejr, men sørger for udluftning, når forholdene tillader det. Husk også at fjerne større snemængder fra taget, hvis drivhusets konstruktion kræver det. Følg altid producentens anvisninger om snebelastning. 🥬 7. Drivhuset behøver ikke være tomt hele vinteren Selvom tomat- og agurkesæsonen er slut, betyder det ikke nødvendigvis, at drivhuset skal stå ubrugt frem til foråret. Der er faktisk flere muligheder for at forlænge havesæsonen. Du kan blandt andet prøve med: Vinterhårdføre salater Spinat Vinterportulak Feldsalat Udvalgte asiatiske bladgrøntsager Det er dog vigtigt at huske, at planterne vokser meget langsomt i årets mørkeste måneder. Derfor er det en fordel at etablere vinterafgrøderne allerede i sensommeren eller det tidlige efterår, mens der stadig er lys og varme nok til vækst. Et uopvarmet drivhus giver beskyttelse mod vind og regn, men er ikke nødvendigvis frostfrit. 🌶️ 8. Hvad med chiliplanterne? Har du nogle særligt gode chiliplanter, som du gerne vil gemme til næste år? Så behøver de ikke nødvendigvis ende på komposten. Mange chilier er flerårige planter og kan overvintres, hvis de får de rette forhold. Inden du tager dem ind, bør du undersøge dem grundigt for skadedyr. En kølig, lys og frostfri placering kan være velegnet til overvintring af mange sorter, mens andre klarer sig bedre ved lidt højere temperaturer. Vand sparsomt, men lad ikke rodklumpen tørre fuldstændigt ud. Med lidt held kan du få glæde af den samme chiliplante i flere sæsoner. 🌷 9. Gør allerede nu klar til forårets dyrkning Noget af det bedste ved at gøre drivhuset rent om efteråret er følelsen af at være et skridt foran. Når de første lune solstråler rammer drivhuset i februar og marts, er det nemlig langt sjovere at begynde at så og plante end at skulle starte med flere måneders gammel oprydning. Brug gerne efteråret på at tænke tilbage på årets dyrkning. Hvilke tomater smagte allerbedst? Hvilke chilier skal have en plads igen? Var der nok plads til agurkerne? Og er der måske en helt ny sort, du skal prøve næste år? Efteråret er den perfekte tid til at lægge planer for den kommende sæson. 🍂 Et rent drivhus er et godt udgangspunkt for en ny sæson Efterårsrengøring er måske ikke den mest spændende opgave i haven, men det er en af dem, du bliver glad for at have gjort. Et rent og velholdt drivhus giver bedre lysforhold, mindsker risikoen for, at problemer fra den gamle sæson følger med ind i den nye, og hjælper med at holde drivhuset i god stand i mange år. Og så er der nu noget ganske tilfredsstillende ved at lukke døren til et nyrengjort drivhus, mens efterårsbladene falder udenfor. Hos Bjarnes Frø og Planter glæder vi os allerede til næste drivhussæson – og vi håber, du gør det samme! 🌱 🌱 Klar til næste drivhussæson? Selvom efteråret er over os, kan vi allerede begynde at glæde os til næste års dyrkning. Hos Bjarnes Frø og Planter finder du et stort udvalg af chilifrø, tomatfrø og tilbehør til dyrkningen. Og går du med drømmen om et nyt eller større drivhus, kan du selvfølgelig også se vores udvalg af drivhuse. God fornøjelse med efterårsrengøringen – og husk, at næste sæson begynder med de forberedelser, vi gør allerede nu! 🍂🌱 De bedste havehilsnerBjarnes Frø og Planter God fornøjelse med efterårsklargøringen! De bedste havehilsner Bjarnes Frø og Planter 🌱

Hvidløg er en af de afgrøder, hvor man næsten kan undre sig over, hvorfor ikke alle har et par rækker stående i køkkenhaven. Du sætter ét enkelt fed i jorden om efteråret. Det står der gennem vinteren, vågner for alvor til live om foråret – og næste sommer graver du et helt nyt hvidløg op. Det er næsten for nemt. Men hvidløg er samtidig en utrolig spændende plante. Der findes et væld af sorter med forskellig smag, størrelse, farve, høsttidspunkt og holdbarhed – og med nogle få tricks kan du gøre en stor forskel på størrelsen af de hvidløg, du høster. 👉 Se vores udvalg af sættehvidløg her Hvornår skal man sætte hvidløg? I Danmark er efteråret det bedste tidspunkt at sætte hvidløg, især hvis målet er store, flotte løg. Som udgangspunkt er oktober og november rigtig gode måneder. Pointen er, at feddene skal nå at danne rødder inden vinteren, men de behøver ikke udvikle en stor grøn top. Hvidløg tåler kulde rigtig godt. Faktisk er vinterkulden en vigtig del af dyrkningen, fordi kuldeperioden er med til at stimulere udviklingen og opdelingen af det nye løg i fed. Derfor skal man ikke blive nervøs, når hvidløgsbedet rammes af frost. Det er helt efter planen. ❄️🧄 Ét fed bliver til et helt hvidløg Noget af det fascinerende ved hvidløg er måden, vi formerer dem på. Vi dyrker normalt ikke hvidløg fra almindelige frø. I stedet deler vi sættehvidløget i enkelte fed. Hvert fed er i princippet en lille ny plante. Når det kommer i jorden, danner det først rødder. Senere kommer de grønne blade, og under jorden begynder et nyt hvidløg langsomt at udvikle sig omkring det oprindelige fed. Det er også derfor, størrelsen på sættefeddet betyder noget. Store, sunde fed har større reserver og giver normalt de bedste forudsætninger for kraftige planter og store hvidløg. 👉 Find sættehvidløg til efterårsplantning her Sådan sætter du hvidløg Start med at dele sættehvidløget i enkelte fed. Gør det gerne umiddelbart inden plantning. Vælg de største og flotteste fed og sæt dem med spidsen opad. Som tommelfingerregel: Sættedybde: ca. 5–7 cm jord over feddet Planteafstand: ca. 10–15 cm Rækkeafstand: ca. 20–30 cm Placering: Solrigt Jord: Gerne næringsrig og veldrænet På meget let jord kan hvidløgene sættes lidt dybere. Har du derimod en tung jord, er dræning særlig vigtig. Hvidløg kan sagtens klare en dansk vinter, men de bryder sig ikke om at stå i konstant våd og iltfattig jord. Kan hvidløg dyrkes i tung jord? Ja. Hvidløg behøver bestemt ikke kun være forbeholdt folk med perfekt sandblandet køkkenhavejord. Har du en tung eller halvtung jord, kan du forbedre den med velomsat kompost og andet organisk materiale. Det vigtigste er, at overskydende vintervand kan komme væk. Et højbed kan også være en rigtig god løsning. Det interessante er desuden, at forskellige sorter kan opføre sig forskelligt. Derfor kan det være værd at prøve to eller tre sorter og finde ud af, hvilke der trives bedst netop i din jord. Hvidløg er ikke bare hvidløg Hvis man kun kender hvidløg fra supermarkedet, kan man nemt få indtryk af, at et hvidløg bare er et hvidløg. Sådan hænger det bestemt ikke sammen. Der findes sorter med store fed, små fed, hvide løg, violette løg, kraftig smag, mildere smag, tidlig høst og sorter, der især er interessante på grund af deres gode holdbarhed. Hos os finder du eksempelvis sorter som Germidour, Messidor og Sabadrome samt andre typer, og sortimentet kan variere gennem sæsonen. 👉 Se alle vores aktuelle sættehvidløg Det kan faktisk være rigtig sjovt at sætte flere forskellige sorter ved siden af hinanden. Så opdager man hurtigt, at der er langt større forskel på hvidløg, end man måske forventer. Hardneck og softneck – hvad betyder det? Hvis du for alvor begynder at nørde hvidløg, vil du støde på betegnelserne hardneck og softneck. Hardneck-typer udvikler en fast central stængel gennem løget. De har ofte færre, men relativt store fed og kan udvikle en snoet blomsterstængel – en såkaldt garlic scape. Softneck-typer har ikke den samme hårde centrale stængel og danner ofte flere fed. Det er også typisk softneck-hvidløg, man ser flettet sammen i de klassiske lange hvidløgsranker. Vent – kan man spise blomsterstænglen? Ja! Og den er faktisk rigtig lækker. De såkaldte garlic scapes fra typer, der danner dem, kan høstes, mens de stadig er unge og sprøde. Smagen ligger et sted mellem frisk hvidløg og en grøn grøntsag. Prøv dem eksempelvis: finthakket i pesto stegt hurtigt på panden grillet hakket i kryddersmør i pastaretter sammen med nye kartofler Så hvis dine hvidløg pludselig sender en mærkelig snoet stængel op, skal du ikke nødvendigvis smide den på komposten. 😉 Skal hvidløg gødes? Hvidløg skal nå at producere en ganske stor plante og et stort løg på forholdsvis kort tid. De må derfor ikke mangle næring. En god køkkenhavejord med kompost er et glimrende udgangspunkt. Når væksten for alvor begynder i foråret, kan man supplere med gødning. Især tidligt i vækstsæsonen skal planten have mulighed for at udvikle en kraftig bladmasse. Og her er der en vigtig sammenhæng: Bladene er plantens solpaneler. Jo bedre planten vokser, desto mere energi kan den producere og sende ned i det nye hvidløg. Senere på sæsonen bør man derimod ikke overdrive kvælstoftilførslen. På det tidspunkt skal planten koncentrere sig om løgdannelse og modning frem for konstant at producere ny grøn top. Husk vandet i foråret 💧 Hvidløg er forholdsvis nemme at dyrke, men længere tørre perioder i foråret og forsommeren kan koste på størrelsen. Det er netop på dette tidspunkt, at løget skal vokse. Vand derfor ved længere tørkeperioder. Når høsten nærmer sig, kan man derimod skrue ned for vandingen. Det hjælper løgene med at modne og gør den efterfølgende tørring lettere. Hvornår skal hvidløg høstes? Her begår mange en lille fejl: De venter, indtil hele planten er fuldstændig vissen. Det er ikke nødvendigvis en fordel. Når de nederste blade begynder at gulne og visne, mens der stadig er grønne blade længere oppe på planten, er det tid til at begynde at holde øje. Er du i tvivl, så grav ét hvidløg forsigtigt op. Feddene skal være tydeligt udviklede, og løget skal have fået beskyttende hinder omkring sig. Venter du alt for længe, kan løget begynde at åbne sig, så de enkelte fed skilles fra hinanden. De kan stadig spises – men holdbarheden bliver dårligere. Høst dem forsigtigt Modstå fristelsen til bare at hive planten op i toppen. Løsn jorden med en greb eller spade et lille stykke fra planten og løft hvidløget forsigtigt op. Nyhøstede hvidløg har forholdsvis sart skind. Og hvis de skal gemmes, bør du ikke vaske dem. Lad jorden tørre og børst den værste jord forsigtigt af bagefter. Tørringen afgør, hvor godt de holder sig Hvis hvidløgene skal gemmes gennem efteråret og vinteren, er tørringen utrolig vigtig. Efter høsten skal de ligge eller hænge et: tørt, skyggefuldt og godt ventileret sted. Lad dem tørre i nogle uger. Når toppen, rødderne og de yderste hinder er ordentligt tørre, kan toppen og rødderne klippes af. Herefter opbevares hvidløg tørt og luftigt. Fugt og dårlig ventilation er fjenden. Hvilket hvidløg skal jeg vælge? Det kommer an på, hvad du gerne vil have ud af dyrkningen. Vil du have store fed?Vælg en sort kendt for store løg og store fed. De er fantastiske i køkkenet, fordi der er mindre pillearbejde. Vil du have kraftig hvidløgssmag?Der findes sorter med betydeligt mere karakter og styrke end de almindelige hvidløg fra supermarkedet. Vil du gemme hvidløg længe?Så bør holdbarhed være en vigtig del af sortsvalget. Vil du høste tidligt?Vælg en tidlig sort, så du kan begynde at bruge friske hvidløg tidligere på sommeren. Eller gør som os havefolk ofte ender med at gøre: Prøv flere. 😄 👉 Se udvalget af sættehvidløg hos Bjarnes Frø og Planter Kan jeg gemme mine egne hvidløg og sætte dem igen? Ja – det kan du godt. Har du høstet flotte og helt sunde hvidløg, kan nogle af de bedste gemmes til næste års dyrkning. Men her kommer et lille tip: Lad være med at spise alle de største. Det er fristende at tage de allerflotteste med ind i køkkenet og gemme de små til næste års dyrkning. Men hvis du vil have de bedste forudsætninger næste år, bør du gøre det modsatte. Gem nogle af dine største, sundeste og flotteste løg som sættemateriale. Det svarer lidt til at spise alle sine flotteste læggekartofler og gemme de mindste. Det kan lade sig gøre. Det er bare ikke den smarteste strategi. 😉 Brug aldrig hvidløg med tegn på råd, svamp eller sygdom som sættemateriale. Hvorfor bruge rigtige sættehvidløg? Man kan naturligvis blive fristet til at tage et hvidløg fra supermarkedet og sætte feddene i haven. Men der er god grund til at vælge hvidløg beregnet til udsætning. Så ved du, hvilken sort du dyrker, og du kan vælge efter egenskaber som høsttidspunkt, størrelse, smag og holdbarhed. Det gør hvidløgsdyrkning langt mere interessant – især når man først begynder at sammenligne sorterne. Fra ét lille fed til næste års høst 🧄🌱 Noget af det bedste ved at dyrke hvidløg er, at de kommer i jorden på et tidspunkt, hvor køkkenhaven ellers er ved at lukke ned. Tomaterne er færdige. Bønnerne er høstet. Sommeren er slut. Men hvidløgsdyrkningen er først lige begyndt. Du sætter feddene i den kolde efterårsjord. De danner rødder. Vinteren kommer. Og når haven vågner igen næste forår, står de grønne hvidløgsblade allerede klar. Nogle måneder senere kan du grave dine egne friske hvidløg op. Det kræver hverken drivhus, avanceret udstyr eller mange års erfaring. Bare lidt jord, nogle gode sættehvidløg og en smule tålmodighed. Og pas på: Når man først har prøvet at høste sine egne hvidløg, har hvidløgsbedet en mærkelig tendens til at blive lidt større året efter. 🧄😉 👉 Se vores udvalg af sættehvidløg og find dine sorter til årets hvidløgsbed Jeg har bevidst fået “hvornår skal man sætte hvidløg”, “dyrkning af hvidløg”, “sættehvidløg”, “høst af hvidløg”, “hvidløg i tung jord” og “hvordan sætter man hvidløg” ind som naturlige overskrifter/fraser. Det rammer nogle af de oplagte søgeintentioner uden at teksten bliver fyldt med kunstige gentagelser. Jeg ville også bruge SEO-titlen: Dyrkning af hvidløg – sådan får du store flotte hvidløg og en meta-beskrivelse i retning af: Hvornår skal hvidløg sættes, hvor dybt skal de sættes, og hvornår høstes de? Få vores komplette guide til dyrkning af hvidløg fra sættefed til høst.

Vidste du, at verdens dyreste krydderi faktisk kan dyrkes hjemme i din egen have? Safran kommer fra safrankrokus (Crocus sativus) – en smuk, lilla efterårsblomstrende krokus. Inde i hver blomst gemmer sig tre dybrøde støvfang, og det er netop disse små røde tråde, der høstes, tørres og bliver til det safran, vi bruger i køkkenet. Og ja – safrankrokus kan også dyrkes i Danmark. Hos Bjarnes Frø og Planter finder du Safrankrokus – Crocus sativus som løg, så du selv kan prøve at dyrke og høste dit eget safran. Hvorfor er safran så dyrt? 💰 Safran kaldes ofte verdens dyreste krydderi – og der er en ganske god forklaring. Hver blomst producerer kun tre røde støvfang, og de skal høstes forsigtigt. Der går omkring 150 blomster til blot ét gram tørret safran. Forestil dig så arbejdet med et helt kilo! Blomsterne skal plukkes, støvfangene skal skilles fra blomsterne, og derefter skal de tørres. En stor del af arbejdet foregår stadig manuelt. Det forklarer den høje pris – men heldigvis skal der kun ganske lidt safran til for at give en ret den karakteristiske farve, duft og smag. Hvad er en safrankrokus? Safrankrokus har det botaniske navn Crocus sativus. I modsætning til de almindelige krokus, der varsler forårets komme, er safrankrokus efterårsblomstrende. Planten bliver kun omkring 8–10 cm høj og får smukke lilla blomster med de meget karakteristiske lange, røde støvfang. Det er altså ikke bare en nytteplante. Når en gruppe safrankrokus står i blomst, er de virkelig flotte i haven. Kan man dyrke safran i Danmark? 🇩🇰 Ja, det kan man sagtens. Det vigtigste er ikke så meget vinterkulden som jordens beskaffenhed. Safrankrokus bryder sig absolut ikke om at stå i tung, våd jord gennem vinteren. Løgene skal derfor plantes et sted med godt dræn og masser af sol. Har du meget tung lerjord, vil vi anbefale enten at forbedre drænet kraftigt eller dyrke safrankrokus i et højbed eller en krukke. En varm og solrig placering er optimal. Hvornår planter man safrankrokus? Safrankrokus kan plantes fra sommeren og frem til omkring oktober. Jo tidligere løgene kommer i jorden, desto bedre mulighed har de for at etablere sig inden blomstringen. Store, kraftige løg kan blomstre allerede det første efterår. Vores safrankrokus er A-kvalitet i størrelse 10+, og et stort løg kan give op til tre blomster. 👉 Se vores Safrankrokus – Crocus sativus løg her Sådan planter du safrankrokus 🌱  Find først et solrigt sted med veldrænet jord.  Plant løgene cirka 8–12 cm dybt med omkring 8–     10  cm mellem hvert løg.  En let og gerne lidt sandet jord er ideel.  Vil du dyrke safran i krukker, kan det også sagtens   lade sig gøre. Vælg en krukke med gode drænhuller   og brug en veldrænet jordblanding.  En krukke fyldt med lilla safrankrokus kan samtidig   være utrolig dekorativ om efteråret, hvor mange   andre planter er ved at takke af for sæsonen.   Hvornår blomstrer safrankrokus? Safrankrokus blomstrer normalt om efteråret – typisk omkring oktober. Efter blomstringen udvikler planten sine græslignende blade. De bliver siddende hen over vinteren og foråret og visner normalt ned omkring april–maj. Det er vigtigt at lade bladene være. Gennem bladene samler planten energi, som lagres i knolden og bruges til næste sæsons vækst og blomstring. Sådan høster du dit eget safran ✂️ Nu kommer den sjove del. Når blomsten har åbnet sig, finder du de tre lange, dybrøde støvfang inde i blomsten. Det er dem, du skal høste. Har du kun nogle få planter, behøver du ikke engang plukke hele blomsten. Du kan forsigtigt fjerne de røde tråde og lade selve blomsten blive siddende. Har du mange planter, kan blomsterne plukkes, når de åbner sig, hvorefter støvfangene fjernes indenfor. Brug eventuelt en lille pincet. Hvordan tørrer man safran? De friskhøstede safrantråde skal tørres, inden de gemmes. Læg dem i et tyndt lag på eksempelvis bagepapir og lad dem tørre et varmt, tørt og mørkt sted. Når trådene er helt tørre, kommes de i en lille lufttæt beholder og opbevares mørkt. Og nu har du faktisk produceret dit helt eget krydderi. Hvordan bruger man safran i madlavningen? 🍲 Safran er kraftigt, og mere er bestemt ikke altid bedre. En god metode er at tage nogle få tråde og lade dem trække i lidt varmt – men ikke kogende – vand, mælk eller bouillon i omkring 15–30 minutter. Derefter tilsættes både væsken og safrantrådene til retten. Safran er fantastisk i blandt andet: Paella Risotto alla Milanese Fisk og skaldyr Bouillabaisse Risretter Saucer Brød og boller Kager og desserter Safran giver ikke bare den flotte gyldne farve. Det har sin helt egen aromatiske, florale og let bitre smag. Bliver safrankrokus ved med at komme igen? Ja. Safrankrokus er flerårig, og under gode forhold danner den nye sideløg omkring den oprindelige knold. Det betyder, at en lille beplantning med tiden kan udvikle sig til en større bestand. Efter nogle år kan løgene stå så tæt, at blomstringen bliver dårligere. Så kan de graves op i hvileperioden, deles og plantes igen med lidt mere plads. På den måde kan 10 eller 25 safrankrokus med tiden blive til betydeligt flere. Ofte stillede spørgsmål om safrankrokus Kan man dyrke safran i Danmark? Ja. Crocus sativus kan dyrkes i Danmark. Det vigtigste er en solrig placering og især en veldrænet jord, så løgene ikke står vådt gennem vinteren. Hvornår skal safrankrokus plantes? Safrankrokus plantes fra sommeren og frem til omkring oktober. Store løg kan blomstre allerede samme efterår. Hvornår høster man safran? Safran høstes, når safrankrokussen blomstrer om efteråret. De tre røde støvfang fjernes forsigtigt fra den åbne blomst. Hvor meget safran får man fra én blomst? Hver blomst har tre røde støvfang. Der skal omkring 150 blomster til at fremstille ét gram tørret safran. Kan safrankrokus dyrkes i krukker? Ja. Safrankrokus egner sig fint til krukker, så længe der er rigtig godt dræn, og krukken står solrigt. Kommer safrankrokus igen næste år? Ja. Crocus sativus er flerårig og kan desuden danne nye sideløg, så bestanden med tiden bliver større. Dyrk verdens dyreste krydderi hjemme i haven 🌸 Safrankrokus er efter vores mening en af de sjovere løgplanter at have i haven. Den blomstrer på et tidspunkt, hvor haven ellers begynder at lukke ned for året, den er smuk at se på – og samtidig kan du høste dit eget safran. Det er nok de færreste haveplanter, hvor man både kan nyde blomsterne og bagefter tage høsten med ud i køkkenet. Og der er altså noget ganske særligt ved næste gang, du laver en risotto eller paella, at kunne sige: “Safranen? Den har jeg selv dyrket.” 🌸 👉 Safrankrokus – Crocus sativus, A-kvalitet str. 10+ – se løgene hos Bjarnes Frø og Planter

🌱 Asparges – sprød elegance med dybde Seneste update er at de skulle komme her sidst på uge 15 - vi sender dem ud så hurtigt som muligt herefter. Igen i år, får vi flotte asparges kroner hjem. Disse kan allerede nu forudbestilles hvis du vil være sikker på at få fingrene i dem.Vi har igen i år valgt Gijnlin som grøn/hvid og den lilla ErasmusVi regner med at kunne levere dem i starten af april - dette er med forbehold for at vi får dem hjem. Vejret kan drille. Bestiller du andet sammen med Asparges kroner, leveres dette SAMLET, når asparges kommer på lager.   LIDT OM Asparges anvendelse   🔬 Smag & tekstur Grønne asparges: Frisk, urteagtig, let nøddeagtig. Fast bid. Hvide asparges: Mildere, mere cremet, elegant bittertone. Hvide arsparges er faktisk bare den grønne der hyppes. Lilla asparges: Sødere og mere delikat – bedst rå eller let blancheret. Den karakteristiske smag skyldes bl.a. svovlholdige forbindelser og aminosyren asparagin – det giver både dybde og den klassiske “asparges-note”. 🔥 Tilberedning (kontrolleret og effektivt) Grill/pande (grønne) Knæk den træede bund af. 1–2 min. ved høj varme. Olivenolie, flagesalt, friskkværnet peber. Afslut evt. med citronskal. Kogning (hvide) Skræl grundigt. Kog 6–10 min. i letsaltet vand. Server med smør eller hollandaise. Sous vide (præcisionsmetode) 85°C i 20–25 min. Smør, lidt sukker og salt i posen. Resultat: ensartet mørhed og maksimal saftighed. 🧀 Klassiske kombinationer Asparges + brunet smør + ristede hasselnødder Asparges + parmesan + citron Asparges + hollandaise + pocheret æg Asparges + burrata + god olivenolie 🍽 Hvis du vil løfte niveauet Skær rå grønne asparges i tynde bånd med en skræller. Vend dem i: Citronsaft Ekstra jomfru olivenolie Flagesalt Revet pecorino Server som carpaccio – knivskarpt, sprødt og rent.

Vi havde en krise!STRONG var (og er stadig) udsolgt, med uvis levering MEN nu har vi endelig fået noget mere info. Vi skulle få dem på lager igen omkring den 24. marts!! Der er sket radikale ændringer - hvilket vi også var adviseret - men det er til den positive side!!Dørene er blevet endnu bedre og flottere, og der er kommet yderligere stålforstærkninger på. Selve skelettets metal er øget i tykkelse fra 0,8 til 1,0 mm og aluforzinkningen er blevet bedre også! Der er desværre også kommet en prisændring, men slet ikke så voldsomt som først annonceret - så vi tør igen godt stå på mål for vores falgskib - STRONGHvis du ikke kan vente, så kan jeg godt anbefale at man kigger på vores lækre ECOSlider modeller - de er klassen over alle de andre, eller hvis man er mere budget orienteret, så har vi Baltic Klasika som er meget tæt på samme kvalitet som strong og lige så holdbar. Den væsentligste forskel på Strong og Klasika er at afstivningen indvendig er lidt anderledes - og - der er kun dør i den ene ende. Vi forventer at kunne levere STRONG igen fra slut marts.Jeg vil opdatere med billeder mm snarest!

Kvalitetssikring af vores frøposer 🌱✨ Når vi pakker frø selv, er det vigtigt for os, at du som kunde altid kan være sikker på, at der faktisk er frø i posen. Derfor har vi en ekstra kontrolrutine, som måske ikke er så synlig – men som betyder meget for kvaliteten. Vi lyser alle poser igennem 💡 Når poserne bliver lukket og får deres etiketter på, lægger vi dem på en lysplade. Det gør, at vi kan se de små frø igennem papiret og dermed tjekke:   At der er frø i hver eneste pose. At der er den rette mængde i posen. At ingen poser er blevet overset eller pakket forkert. Hvorfor gør vi det? 🤔 Det kan måske virke som et ekstra trin, men for os handler det om tillid og tryghed. Når du køber frø hos os, skal du vide, at vi har gjort alt, hvad vi kan, for at kvaliteten er i orden – helt ned til den enkelte pose. En lille detalje, der gør en stor forskel 🌿 At lyse poserne igennem er måske en simpel metode, men det er netop de små detaljer, der sikrer, at du får en god oplevelse, når du åbner din frøpose og går i gang med at så. Så næste gang du modtager en af vores frøposer, kan du være helt rolig – vi har allerede kigget ind i posen for dig 😉

Et af de spørgsmål der fylder rigtig meget i min indbakke er 'Hvad er forskellen på jeres forskellige drivhuse'. Det vil jeg prøve at give et overblik over her: Fælles for alle er at vi ikke sælger noget vi ikke selv tror på og ville købe - af samme årsag leverer vi fremover ikke noget med mindre end 6 mm polycarbonat. 4 mm er simpelthen for tyndt til det danske klima. Jamen 2 mm siger du - det er jo ikke ret meget - men JO det er det! 2 mm er en forøgelse på 50% og det gør at det faktisk kan holde. Vi bruger også kun EUropæiske kvalitetsplader - dette sikrer at UV coatingen er holdbar og pladerne kan holde i mange år. Vi har plader der er 12+ år gamle, hvor billigere plader bliver sprøde og krakkelerer, forbliver vores bløde. Som med alt andet, så får man hvad man betaler for - jo billigere - jo mindre materialer og finish får man - logik for perlehøns... populært sagt så kan man sammenligne vores drivhuse med biler: Baltic er skodaen, Strong er Vw'en og ECOsliders er Porsche - de kan i princippet det samme, men forskellen er hvor lækkert det skal være. BALTIC serien er vores prisbillige kvalitets drivhuse. En serie af forskellige modeller hvor man efter temperament kan vælge forskellige former.  LT er den prisbillige tunnel, denne anbefales ikke på meget udsatte steder. De øvrige tunneller kan modstå det meste. På ekstremt udsatte steder anbefales det dog at vælge Strong eller ECOSlider. Vi har endnu til gode at høre om skader/bortfløjne drivhuse og Baltic Klasika er et rigtig godt drivhus hvis budgettet ikke rækker  til mere. Baltic husene leveres direkte fra vores leverandør, så de kan ikke afhentes i Rimmerhus Strong er det som startede hele drivhusdelen af mit lille firma. Da jeg for gud ved hvilken gang måtte samle dele af mit juliana drivhus op efter lidt blæst tænkte jeg der måtte kunne findes på noget mere holdbart. Mine Jordbærtuneller klarede alt - så en kombi af dem og polycarbonat måtte være vejen frem. Inden jeg kom ret langt, fladt jeg over Hanna og hendes firma i Finland - de havde løsningen - STRONG drivhusene. Strong leveres med 6 mm polycarbonat og 2 delt dør oi begge ender - ekstra tagvinduer kan tilkøbes. Vi har nu solgt Strong i 12 år, de står på de vildeste steder i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og når de først er sat, bliver de stående. I betragtning af hvor mange vi har solgt, er det meget begrænset hvor mange skader vi har hørt om. De få der har været, har oftest skyldtes for dårlig (eller ingen) fastgørelse. Strong er kraftigt, og der er mulighed for opbinding og hylder i afstivningen. Ulempen ved strong var døre og pakninger i de første modeller - de var ikke særlig fikse, men det er også løst nu. STRONG er 'lidt' omstændig at sætte op, da der er rigtig mange dele. Vi kan anbefale at man evt. lige kigger lidt YOUTUBE - her er der en del videoer der viser tips og trick til opsætningen. ECOSlider er vores luksus serie - Heikkinen er et lille familiefirma i Tallin, Estland, som kontaktede ig tilbage i 2020, hvor de spurgte om ikke jeg ville sælge deres drivhuse her i Danmark. Det var Corona, så jeg kunne ikke lige tage der over og se dem, men de sendte mig en DEMO og der var jeg solgt!  De er simpelthen lige et step up i forhold til alle andre tuneller i markedet. De er gennemførte i gode materialer, med fuld stålsokkel, lækre døre med udluftningsvindue og et ekstra vindue over dørene. De kommer delvist samlede - spær er 2/4 delte og ender og døre er samlet. De kan leveres med polycarbonat i 6, 8 og 10 mm polycarbonat ECOSlider har en bred palette af lækre drivhuse og tunneller. Lige fra det 'lille' hobbydrivhus, til de store semi professionelle IS modeller. ES3 og ES4 er perfekte for hobbygartneren og selvforsyneren. IS modellerne er for den der vil lidt mere, de kan anvendes til mange formål da de leveres i 5, 6 og 7 meters bredde og med en højde på 3,5 meter. ECOSlider IS Modellerne leveres med minimum 10 mm polycarbonat, dobbelt port og automatisk endevindue som standard. (kan i enkelte tilfælde leveres med 8 mm, men det anbefales ikke at spare der). Som noget nyt kan ES og IS også leveres med 4 mm crystal clear Monolith i enderne, hvilket giver muligheden for at anvende dem som  uderum hvor man kan få et 'orangeri' der kan holde til noget!Vi kan også for de store IS modeller tilbyde opsætning. Vi kan få nogle af de gode folk fra fabrikken over og stille dem op. Kontakt os gerne for et tilbud. Baltic og Strong er beregnet til at blive punktstøbt. Benene er forlænget til dette formål, så det er ikke nødvendigt at tilkøbe yderligere ECOsliders kommer med fuld stålsokkel. Der medfølger beslag og jordspyd, disse bør støbes fast hvis man vælger at bruge dem. Alternativt kan man blot støbe nogle punkter - regn med et pr. 2 meter samt 2 i enderne (IS afviger). og bolte det fast i. Vil man gøre lidt ekstra ud af det - dette gælder alle modeller - kan man lave en decideret sokkel - støbt, fundablokke, træ etc og sætte husene på. ECOSlider har efterhånden et rigtigt bredt program af andre modeller også - vi kan levere det hele, bare spørg. Se det fulde program på www.ecoslider.com/en eller deres brochure her Jeg har et rigtig godt personligt forhold til folkene bag, og næsten alt kan lade sig gøre. Så har du noget specielt du gerne vil have i forhold til dit ECOSlider, så skriv, så finder vi ud af det. Vi har nogle modeller opstillet i Rimmerhus, som vi gerne viser frem efter aftale. Bor du ikke lige i nærheden, kan jeg anbefale at du spørger i vores facebookgruppe om ikke der er nogen der vil vise deres frem. Vi må grundet GDPR reglerne ikke udlevere kundeinfo. Har du ellers spørgsmål, eller vil du gerne vide mere, så kontakt mig endelig! Her har vi lige samlet en del af samlevejledningerne - disse er med forbehold for ændringer. Du får altid den nyeste ved køb. Baltic LTBaltic LT - Installation af vindueBaltic LT - Installation af vindue - VideoBaltic KlasikaBaltic Klasika StandardBaltic Klasika Standard VideoBaltic SLIMBaltic Klasika TUBE - VinduesinstallationBaltic Klasika EASYBaltic Klasika EASY - VideoBaltic Klasika House - VideoBaltic klasika Bernard - Video STRONG 2020STRONG LUX V2026STRONG VIndueECOSlider ES3ECOSlider ES4ECOSLider ES4 DDTagvindue ES3/ES4ESSmartvendor auto for endevinduerSmartvendor håndtag, manuelECOSlider EHECOSlider EH4 ECOSlider EH4 DD Jeg vil gerne opfordre til man lige læser enten vores FAQ eller vores Handelsbetingelser vedr. levering og betaling, dette bare lige for at komme spørgsmål og tvivl i forkøbet. Har man spørgsmål, specielle ønsker eller andet, så tøv ikke med at kontakte os - vi har stor erfaring med drivhusene, leverandørerne osv.Vi forbeholder os ret til ændringer i priser og specifikationer uden videre varsel. Tilbud afgivet er gyldige i 30 dage med mindre andet er aftalt. Billeder er vejledende.