Frø - Buske

Crimson Netbush - Calothamnus quadrifidus

En plante der stammer fra det vestlige Australien. den foretrækker en sandet/let jord helst i åben sol. Den tåler både frost og tørke. den er stedsegrøn, og kan blive op til 2 x 2 meter. Den er meget speciel, da grenene kan minde om et nåle træ, men den får smukke crimsonrøde blomster på flade stilke. Minimum 50 frø

Mammutblad - Gunnera manicata

Mammutblad er en staude, der nærmest ligner en kæmperabarber med let takkede blade. Den stammer oprindeligt fra Sydamerika og er ikke fuldt vinterhårdfør her i landet, men med et godt vinterdække lykkes det mange haveejere at holde den imponerende plante i live fra år til år.
Bladene på mammutblad kan i Danmark blive op til halvanden til to meter i diameter, og hele planten kan nemt blive flere meter høj.
Mammutblad kræver plads og gør sig fx godt, hvis man kan undvære et pænt stykke af en stor græsplæne - et lunt voksested i sol eller halvskygge.
Mammutblad er en staude, hvilket vil sige, at den fryser ned om vinteren. Den skal have et godt vinterdække, da den er meget frostfølsom, men samtidig skal det være luftigt, så plantens base ikke rådner.
Forårstiden er en udfordring. Når det begynder at lunes, begynder mammutblad at røre på sig. De nye skud kommer med voldsom fart og skal have plads og lys og luft – men samtidig må planten ikke udsættes for nattefrost. Så på denne årstid kræver mammutblad kærlig pleje.
Når den til gengæld først er kommet i gang, går det hurtigt! Dag for dag kan man se, at den vokser og bliver større og større. Mammutblad er meget fugtkrævende og man skal sørge for at vande godt. Tørster den, vil de store blade falde sammen, og planten har ikke kræfter til at rette dem op igen. Når planten er nogle år, kan den komme med spir-lignende blomsterstande.

Så dem indendøre (fra februar-marts og frem) ved temperaturer helst omkring 23-29 . Efter 2-5 uger skulle frøene gerne begynde at spire – der kan være stor forskel fra frø til frø. Plant de små planter i individuelle potter og hold dem inde eller i et lunt drivhus, indtil begyndelsen af juni, hvor vi kan være sikre på ikke længere at få nattefrost. Derefter kan man sætte den ud. Lige fra frøstadiet kræver mammutblad megen vand. Jorden skal være konstant fugtig, men dog ikke sumpet.

minimum 15 frø. OBS spireprocenten ligger på ca 60%

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. gibsonii er meget rødlig i bladene i forhold til den almindelige Olieplante
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. red giant er meget rødlig i bladene og bliver oftest større og mere busket i forhold til den almindelige Olieplante, varianten stammer fra Zanzibar
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. Green Giant bliver større og får større blade end den almindelige R.c.
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. 'Blue' er meget blågrøn i bladene, men stadig med de samme smukke røde frøstande.
minimum 10 frø

Rhus trilobata er en løvfældende busk voksende til 1,8 m

Den er i blomst i april. Planterne er en-kønnede = de enkelte blomster er enten han eller hunkøn, men kun det ene køn er at finde på en enkelt plante, så både han og hun planter skal dyrkes, hvis man ønsker frugterne. Disse kan spises enten friske, tørrede eller som marmelade, og lægger man dem i koldt vand i 10 - 30 minutter får man en forfriskende lemonade. Minimum 10 frø

Pōhutukawa (Metrosideros excelsa) er et kystnært stedsegrønt træ i myrtle familien, Myrtaceae, der sætter store klaser af røde blomster, der består af en masse af støvdragere. Pōhutukawa er en af tolv Metrosideros arter der stammer fra New Zealand. Kendt for sit pulserende farve og dens evne til at overleve, selv oppe på stenede og usikre klipper, har det fundet en vigtig plads i New Zealand kultur for sin styrke og skønhed, og betragtes som en først og fremmest træ (rākau rangatira) ved Māori. Det kaldes i øvrigt også New zealand Christmas Tree. Den er ikke fuldt hårdfør i Danmark. Minimum 100 frø

Acacia nigricans er en art af wattle, der er endemisk til et område på sydkysten af Western Australia. Det er en busk, der spænder fra 0,4 til 2 meter i højden. Det producerer gule, kugleformede blomster mellem midt om vinteren og det sene forår. minimum 20 frø

Kinesisk Judastræ - Cercis sinensis.

Busk eller lille træ, der bliver ca. 1,5-2,5 m høj og bred. Blomstrer i april med mange små, violette blomster, som bliver gyldne til efteråret. Kræver veldrænet jord et lyst, beskyttet sted og vinterdække.

minimum 10 frø.

SÅNING:
Frøene lægges i blød i meget varmt vand i 1-2 døgn inden de sås. Stilles lunt. det kan fremme spiring at ridse skallen forsigtigt inden såning.

Judas Træ, Western Red Bud - Cercis occidentalis

Busk med rødlige farvede blomster, som vokser direkte på grene. Står bedst et lunt sted og alene. Ingen specielle krav til jordbund. Stammer fra California. Arizona, Utah, blomsterne er lysere rød end C. canadiensis

Frøene lægges i blød i meget varmt vand i 1-2 døgn inden de sås. Stilles lunt. det kan fremme spiring at ridse skallen forsigtigt inden såning. minimum 10 frø.

Grædefigen - Ficus benjamina

Familie: Moraceae - Morbærfamilien.

Hjemsted: Sydøstasien.

Vækstform: Stærkt forgrenet, lille, stedsegrønt træ med tynde, noget hængende grene. I naturen op til 15-20 meter højt.

Blade: Ovale, tilspidsede, matgrønne, som unge meget sarte og lysegrønne.

Blomster: Små røde til sorte frugter kan fremkomme i bladhjørnerne på ældre planter.
Anvendelse: God, dekorativ grøn plante til stue og kontor, ældre planter kræver en del plads.

SÅNING:Frøene kan sås hele året inden døre, men bedst er det om foråret, så slipper man for tilskudslys. Potterne fyldes 2/3 med en let veldrenet pottemuld. Frøene spredes over overfladen og trykkes forsigtigt til skal ikke dækkes. Potterne dækkes med klar pastic/film, og vandes nedefra – undgå at jorden er direkte våd! Frøene spirer bedst ved stuepemperatur 21 – 23 grader og en lys placering. Spiring tager 2 til 3 uger. Når planterne er store nok til at blive hånteret prikles de om enkeltvis helst i dybe potter da figen vokser hurtigt og udvikler et stort rodnet. Pottes om igen når rødderne begynder at komme ud af bunden på potten. Tilfør planten langsomt opløselig organisk gødning hver 14 dag.

Pasning: Vandes og gødes godt i vækstperioden. Behøver ikke særlig meget lys, dog kan bladfald af og til forekomme ved stærk skygge eller langvarigt mørkt vejr og samtidig høj varme. Overbruses af og til, men ellers klarer Ficus benjamina sig godt i tørt stueklima. Beskæres om vinteren. Kan trives på overdækket terrasse om sommeren, men må helst ikke udsættes for lavere temperaturer end ca. 15°C.
minimum 200 frø

Kinesisk Mandel Kirsebær

Prunus Glandulosa.En åben, opretstående busk med skummende dobbelte lyserøde blomster. Denblomstre i det tidlige forår. Kræver fuld sol og veldrænet jord, mest effektiv i masse beplantninger. minimum 10 frø

Blåregn - Wisteria sinensis

Blomster: Flotte hængende lilla blomster i 15-30 cm lange klaser. Tidspunkt: Maj-juni. Blade: Grønne blade. Væksthøjde (cm): 1000 (klatreplante) Vækstbredde varierer efter forholdene. Optimale jordforhold: Humusrig jord Bemærkninger: Aflange, hængende grå bælge. Sol-halvskygge

minimum 10 frø

Virginsk vinterbær er en mellemstor, løvfældende busk med en langsom, stivgrenet vækst. Ældre planter får dog efterhånden en mere afrundet krone. Blomsterne lugter stramt, men besøges af mange bier og humlebier.

Frugterne er røde bær, som sidder i store mængder langs de unge grene til langt ud på vinteren (det gælder dog kun de hunlige planter). 100 frø.

Cercis Siliquastrum, Busk med lyserøde blomster, som vokser direkte på grene. Står bedst et lunt sted og alene. Ingen specielle krav til jordbund.

20 frø

SÅNING:

Frøene lægges i køleskabet i 5 til 6 dage og efterfølgende lægges frøene i blød i rumvarmt vand i 12 til 24 timer. Herefter sættes frøene i en dybde af 1 cm i fugtig såjord. Frøene spirer efter 3 til 4 uger.

Rynket rose eller hybenrosen som den også hedder, er en 0,5 til 1,5 meter høj busk, der i Danmark er indført og nu er naturaliseret i kystegne i hele landet. De unge skud er filthårede. Senere bliver de tæt besat med børster og helt rette torne. Blomsterne er usædvanligt store for en vildrose og dufter godt og stærkt. Hybenet er stort og fladtrykt kugleformet, og særdeles velegnet til at lave marmelade af. min.20 frø.

Eucalyptus pauciflora

Denne er almindeligvis kendt som sne gum eller hvid sallee. Denne er en art af blomstrende planter i familien Myrtaceae . Det er et lille træ eller stor busk, der vokser 4-8 m høj, der til tider når 20 m og er hjemmehørende i lavlandlige levesteder i det østlige Australien. Det er blandt de hårdeste af alle eukalyptustyper, der kan overleve de alvorlige vintertemperaturer i de australske alper . Andre almindelige navne omfatter kålgummi, grædgummi og hvid sallee.

min. 50 frø.