Sorter efter:
151 produkter
151 produkter
Sibirisk Ærtetræ - Caragana arborescens
en løvfældende busk med en stift opret vækst og næsten rette grene. Planten danner først langskud, som derefter sætter vorteagtige kortskud. Barken er først lysegrøn og behåret. Senere bliver den glat og grøn, og til sidst er den gulligt grøn med tynde afskalninger. Knopperne sidder spredt (på langskud), og de er grågrønne og lidt lasede at se på. Bladene er ligefinnede med omvendt ægformede og helrandede småblade. Ved bladfoden sidder parvise og omdannede, tornagtige akselblade. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Blomstringen sker i maj, og de gule blomster sidder få sammen på kortskuddene. De er formet som typiske ærteblomster. Frugterne er smalle bælge, der rummer sortbrune, hårde frø.
Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig pælerod med vidtstrygende siderødder. Planten er afhængig af en symbiose med knoldbakterier (Rhizobia).
Højde x bredde
4 x 3 m
Hjemsted
Arten er naturligt udbredt i Centralasien, men er desuden naturaliseret i andre tørre, tempererede områder (f.eks. prærierne i Nordamerika). Den nedre grænse for nåleskovene i Altaibjergene ligger i højder mellem 600 og 900 m over havet
Minimum 30 frø
Ellebladet Bærmispel - Amelanchier alnifolia (aka. Saskatoon berry, serviceberry)
Ellebladet bærmispel bliver ret hurtigt til en 3-4 meter høj busk, der formerer sig ved rodskud. Den danner et tæt hegn af oprette grene noget lignende Amelanchier spicata - aksbærmispel. Rundt omkring en fodboldbane danner den et godt og tæt hegn.
Blomsten er hvid med et varmt skær, i modsætning til spicata, der er lidt kold og uklar i sin hvide blomsterfarve. Frugten er sortrød, saftig, sød og smager ganske godt. Løvet er frisk grønt og får en fin klar gul efterårskulør.
Alnifolia er nøjsom og hårdfør, men vokser også fint på god jord. Den trives både på tørre og på våde lokaliteter.
I Nordamerika, hvor den er hjemmehørende, anvendes frugten til de berømte ”American Pies”.
Ellebladet bærmispel minder på mange måder om aksbærmisbel, men har på alle de sammenligningspunkter, jeg kan komme i tanke om, nogle små fortrin. Jeg tror, at det er en tilfældighed, at spicata er den mest brugte, medens kun ret få kender alnifolia, som i øvrigt anvendes mere i Finland
minimum 25 frø
Tatarisk gedeblad - Lonicera tatarica
En plante der er nært beslægtet med Kaprifolie. Opret, udbredt busk med overhængende grene. 2-3 m høj og bred med mørkerøde blomster i bladhjørnerne. Rød frugt. Blomstrer i juli. Placering i sol - halvskygge i alm. havejord. Velegnet som solitær, i grupper, busketter og uklippede hække. Minimum 25 frø
Mørkerød Benved (Euonymus atropurpurea)
er en løvfældende, op til 5 m høj busk, eller af og til et indtil 8 m højt træ med en langsom, opret og temmeligt åben vækstform. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne. Bladene er elliptiske med fint savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er klart rød. Den blomstrer i maj-juni, og blomsterne er ganske små og gulgrønne. De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter. Frugterne er mere iøjnefaldende. De er nemlig lyserøde kapsler med fire klapper, der åbnes ind til de orangerøde kerner. minimum 25 frø
Jequirity - Abrus precatorius
Også kendt under navne som: Crab's Eye, Rosary Pea, 'John Crow' Bead, Precatory bean, Indian Licorice, Saga Tree eller Giddee Giddee
En bælgplante med lange fligede blade. Den kaldes også Gunja på sanskrit og indisk. En smuk plante som dog har tendens til at brede sig (det er der dog ingen fare for herhjemme da den ikke tåler frost) Planten stammer fra Indonesien men findes i de tropiske og subtropiske egne. Planten er utrolig dekorativ med store lilla blomster som efterfølgende sætter bælge med smukke rød/sorte frø. De er ikke spiselige da de indeholder det giftige stof Abrin. De bruges ofte i musikinstrumenter (percussions) minimum 10 frø.
popcorn Cassia - cassia didymobotrya
En plante som stammer fra Afrika, den får flotte oprette gule blomsterstande med blomster i klaser. Planten dyrkes som Stueplante, men kan sagtens stå ude i sommerhalvåret. Den bør overvintre ved 10-15 grader. minimum 6 frø
ærtebønne, Cajanus cajan, gulblomstret, flerårig plante i ærteblomstfamilien. Det er en gammel kulturplante af usikker oprindelse, der især dyrkes i Indien, Afrika, SØ-Asien og Caribien. Frøene anvendes afskallede og kogte, i Indien kaldet dhal. Grønne bælge kan anvendes som grønærter. Arten dyrkes tillige som grøngødnings-, erosions- og hækplante.
Ca. 25 frø
Rødblomstret Grevillea - G. banksii var. forsteri
En plante der stammer fra Queensland, australien, hvor den vokser vildt. den tåler alle slags jord og er tørkeresistent. den tåler dog IKKE frost. Den er stedsegrøn og kan blive op til 3 x 2 meter med store grønne 15cm blade. Blomsterne er store røde op til 18 cm store. minimum 6 frø
Nandina Domestica 'Alba'
En smuk meget tolerant opret busk med hvide blomster der holder længe. Kan blive op til 2,5 meter høj. Får de smukkeste rød-lilla blade i efteråret. den er hårdfør og tåler næsten alt. minimum 10 frø
Tempelblomst - Michelia champaca,
op til 25 m højt, stedsegrønt træ i magnoliefamilien, hjemmehørende i Himalaya og plantet i SØ-Asien som prydtræ langs gader og veje og som helligt træ ved hindutempler. Bladene er ovale, ca. 28 cm×11 cm, og blomsterne er magnolielignende, velduftende og orange til hvide. Veddet anvendes til møbler, træskærerarbejder m.m., bladene som foder til silkeorme, og den aromatiske olie fra blomsterne til parfume.
Minimum 6 frø
Citron eucalyptus - E. citriodora
Eucalyptus stammer fra Australien hvor træerne bliver over 30 meter høje. Herhjemme dyrkes de fortrinsvis som hurtigvoksende krukkeplanter, da de helst skal stå lunt om sommeren og køligt men frostfrit om vinteren. Denne variant har et stort indhold af en citronduftende æterisk olie som anvendes i parfume- og medicinalindustrien.
Minimum 25 frø.
Crest Wattle - Albizia (Paraserianthes) lophantha
Et hurtigtvoksende træ/busk, med smukke cremefarvede børster/blomster og fjeragtige blade. det stammer fra Australien, men vokser vildt både i sydafrika, Chile og på de kanariske øer. Er ikke hårdfør i Danmark.
8 frø
Påfugleblomst 'Puff pride of Barbados - Caesalpinia decapetala
Utrolig smuk stedsegrøn plante / busk med helt fantastiske cremefarvede blomster i store klaser og smukke fjeragtige grene/blade, er ikke hårdfør i Danmark, men kan sagtens være ude fra forår til efterår. Meget dekorativ f.eks. i store flotte keramikkrukker.
5 frø
SÅNING:
Før såning er det en god ide at slibe frøene let med fint sandpapir og lade dem ligge i blød i lunkent vand i ca. 48 timer. Så frøene i en blanding af 2/3 god pottejord og 1/3 sand. Hold jorden fugtig IKKE våd på en lun og lys placering. Frøene skulle begynde at spire efter 2-3 uger, men det kan godt tage længere. Plant ud først på sommeren, i en sur jord (trives næsten som rhododendron) Planten Ynder en placering i fuld sol til halvskygge og helst i læ Planten er kuldetolerant ned til ca -8 grader men bør vinterdækkes. Småplanter tåler IKKE Frost!!
China Doll - Radermachera sinica
En utrolig flot stueplante som stammer fra Kina (sinica betyder 'fra kina') Den får blanke grønne blade. Den får klokkeformde blomster på op til 7 cm. Disse minde meget om Catalpa / Trompetkronen's .I det fri kan den blive op til 30 meter høj, men som stueplante bliver den sjældent mere end 2 meter høj. den kan trimmes. Den gror bedst i indirekte sol og den tåler ikke frost og udtørring. minimum 8 frø.
Japansk Aralie - Fatsia japonica
Japansk aralie (Fatsia japonica) kommer fra Japan. Den er stedsegrøn med store, 7-9 lappede håndnervede blade. Den har hvide blomster samlet i skærme i spidsen af skuddene. Fatsia japonica formeres ved frø.
Pasning: Aralie kræver kun moderat varme. Hvis temperaturen er for høj, bliver planterne let ranglede og får misdannede blade. For at få en harmonisk plante kræves desuden en kraftig pottejord og hyppig gødningstilførsel. Overvintring sker så lyst som muligt og ikke for varmt og tørt -tåler dog ikke frost. minimum 20 frø
Honningbusk - Melianthes major
Enstalig højtvoksende staude som bliver op til 2 meter høj. Den får flotte fjerlignende blade og utrolig smukke bronzerøde blomster som dufter af honning. Den blomstrer i Maj - Juli. den tåler ned til ca minus 18 grader.
Frøene sås bare almindeligt. Hvis de ikke er spiret indenfor ca 4 uger stilles potten/bakken koldt gerne ved 3-5 grader i 4-6 uger eller til frøene spirer. Minimum 10 frø.
Erythrina crista-galli, koralbusk. Stærkt røde blomster i klaser, kraftigt tornet.
Absolut fuld sol og varme, hvis den skal blomstre godt. Holdes helt tør fra løvfald til april ved max 10 graders varme.
Skær den ned om foråret.minimum
6 frø.
Billede:Kurt Stueber, CC BY-SA 3.0
Indisk Havtorn - Rhaphiolepis unbellata
Tæt, kompakt plante med duftende hvide blomster i store klaser. Kan bruges som pyntehæk eller som prydbusk. den er stedsegrøn og hårdfør i Danmark. den kan blive op til ca 120 cm høj og bred. minimum 10 frø,.
Klæbefrø - Pittosporum tenuifolium
Hjemmehørende på New Zealand. Stedsegrøn; lille træ eller stor busk, op til 9 m høj. Dyrket som prydplante i vintermilde egne i Syd- og Vesteuropa, mod nord til de Britiske øer. Næsten hårdfør i Danmark kan bruges som solitær plante på overdækkede terasser mm, men skal vinterbeskyttes..
De bleggrønne, blanke blade har bølget rand. Der er frembragt adskillige cultivarer med purpur, gyldne eller brogede blade.
Blomsterne, som er hvid/guleder springer ud i maj, er ca. 1,8 cm store og dufter stærkt og sødt, især om aftenen.
Frugterne er ca. 1,2 cm store og bliver ved modning tørre og rynkede.
Minimum 10 frø
Karo - Pittosporum crassifolium
Stammer fra New Zealand. Stedsegrøn; lille træ eller stor busk, op til 9 m høj. Dyrket som prydplante i vintermilde egne i Syd- og Vesteuropa, mod nord til de Britiske øer. Næsten hårdfør i Danmark kan bruges som solitær plante på overdækkede terasser mm, men skal vinterbeskyttes..
De bleggrønne, blanke blade har bølget rand. Der er frembragt adskillige cultivarer med purpur, gyldne eller brogede blade.
Blomsterne, som på denne er smukke røde efterfulgt af hvide frugter. Hvid-gule der springer ud i maj, er ca. 1,8 cm store og dufter stærkt og sødt, især om aftenen.
Frugterne er ca. 1,2 cm store og bliver ved modning tørre og rynkede.
Minimum 10 frø