Produkter

Durra (Sorghum)

Durra (Sorghum) – Glutenfrit korn med mild, nøddeagtig smag

Durra er et alsidigt og næringsrigt kornsort med rødder i Afrika og Mellemøsten. Det er glutenfrit, lækkert i både gryde- og salatretter, og et smart alternativ til ris eller couscous for et lidt mere unik og mættende udtryk i køkkenet.

Fordele:

• Glutenfrit og vegansk – velegnet til flere diæter

• Mild og nøddeagtig smag

• God tekstur i varme og kolde retter (f.eks. salater, supper, grød)

• Rig på fiber og næring (kan bidrage til mæthed og sundhed)

Indhold: 100 g durra (Sorghum).

Såvejledning – durra som grøngødning (ikke kun mad)

Selvom durra ofte bruges i køkkenet, kan det også bruges som efterafgrøde eller grøngødning.

1. Såtid: Maj–juli – efter forårshøst eller i forsommeren.

2. Såning: Bredså ovenpå løs, veldrænet jord, og prik let ned i ca. 1 cm.

3. Vanding: Hold jorden fugtig indtil fremspiring (7–14 dage).

4. Vækst: Udvikler stærkt rodnet og toppvandring – hjælper med at løsne jord og reducere ukrudt.

5. Luk jord og næring: Klip ned før frost og indarbejd i jorden som organisk materiale.

Rækkeevne estimat: 100 g dækker ca. 10–20 m² ved bredsåning (afhængigt af tæthed – prøv 5–10 g/m²).

billede : https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=309277

Almindelig Ene - Juniperus communis

Almindelig Ene er en stedsegrøn, nålebærende plante med en meget variabel vækstform. Der findes alt lige fra fladt krybende over runde, krukkeformede og helt uregelmæssige buske til cylindriske og søjleformede træer. Nålene er sylespidse og sidder i kranse á tre. Busken danner den spiselige bærkogle, der kendes som ene-bærret. Frugten er to år om at udvikle sig til en sort, blådugget lille bærkogle. Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.

Almindelig Ene kan blive meget gammel. I Norge er fundet individer, som er mere end 1000 år gamle, og veddet er stadig helt friskt. Denne egenskab har været brugt meget ved etablering af hegn og skel. I Danmark bliver de kun ca. 150 år. Rodsystemet er kraftigt og når vidt omkring. minimum 20 frø

Almindelig Fennikel - Foeniculum officinale

Denne fennikel dyrkes mest for sine frø og blade. Den bruges ofte til kødretter, fisk og skaldyr. Den bruges meget i det asiatiske køkkken.

Minimum 100 frø.

Almindelig Figen - Ficus Carica

Figen plante er ikke krævende, når den først er kommet i gang kan den være særdeles kraftigt voksende. Selv i tørre somre står figen frodig og grønt. Den skal beskyttes mod hård frost. Vokser bedst ved en sydvendt husmur med læ. minimum 100 frø.

Guava er frugten fra guavatræet (Psidium guajava) og andre i samme slægt (Psidium), der tilhører myrtefamilien, og som oprindeligt stammer fra den tropiske del af det amerikanske kontinent Caribien, Mexico, den nordlige del af Sydamerika og det sydlige USA, hvorfra guavatræet har spredt sig til blandt andet Asien. Guava findes vildtvoksende i omkring 100 arter med runde el. let pæreformede frugter, der normalt er mellem 3-10 cm i diameter. Frugten har en hård, let bittert smagende skal, der kan have forskellige farver, men hos den mest udbredte art har en hård, grøn skal. Frugtkødet kan være mange forskellige farver: hvid, rød, pink og gul. Frugten smager sødligt og eksotisk.

Minimum 10 frø.

Almindelig Hassel - Corylus avelana

er en mangestammet oftest 3-5 m høj busk, der er naturlig udbredt i Europa og Asien. Den kan af og til blive næsten træagtig med en skærmformet krone, og den er rapporteret i en størrelse på op til 15 m. Barken er først lyst gråbrun med korte, stive hår. Senere bliver den blank og mørkebrun med lyse korkporer. Gamle grene kan have furet, grå bark. Knopperne er spredte, ægformede og flade ind mod skuddet. Skællene er lysegrønne eller lysebrune. Bladene er runde eller omvendt ægformede med rundtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og dunet af mange, bløde hår, mens undersiden er lysegrøn. Hele vinteren ses de hængende hanrakler. Blomstringen finder sted før løvspring, ofte i marts-april, men kan begynde i januar. I foråret kommer de røde støvfang frem af nogle af knopperne. Frugterne er nødder, der sidder op til fire sammen i hver sin "has" (dækblad). Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.

Rodnettet består af godt forgrenede hovedrødder, der når både langt ud og dybt ned. De fine rødder ligger lige under jordoverfladen. Skov-Hassel er et skyggetræ. Hanraklerne forlænges, så snart jordtemperaturen kommer over 5º. Busken er en god bestøver for Storfrugtet Hassel (Corylus x maxima). Den angribes alvorligt af Hasselknopgalmiden (opsvulmede, ærterunde knopper) og nøddesnudebillen ("orm" i nødderne).

Almindelig Hassel findes overalt i Europa på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den trives bedst på let-fugtig næringsrig jordbund. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Den tåler vind og saltholdig luft.

Almindelig Hassel klarer kraftig beskæring godt og kan anvendes til kant- og indplantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Hasselnødderne (frugten) er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt og virker jordforbedrende. Stammerne bliver meget sjældent over 100 år gamle, men skyder fra rodhalsen, så gamle planter danner en ring af stammer. Minimum 8 frø

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. minimum 200 frø.

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. minimum

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk.

Pakken indeholder 0,1 gram frø

Almindelig hyld er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat. Grenene har tyk, hvid marv, som dog svinder væk og efterlader et hul i gamle grene.

Hyldeblomster kan bruges til saft, te eller de kan dyppes i dej og frituresteges som pandekager.

De modne hyldebær bruges til saft, suppe m.m. Hyldebærsaft er kendt fra folkemedicinen hvor den anses for at være lindrende og forebyggende mod forkølelse.

Tåler beskæring.

20 Frø

Dyrkning:

Fra frø; direkte såning udendørs om efteråret. Så frøene i efterårssæsonen i en dybde på en fjerdedel tommer og tæthed på 35 planter pr. kvadrat fod område.
Dæk frøet med et tre ottendedele tomme lag af savsmuld barkflis. Andre detaljer: Denne plante er attraktiv for bier, sommerfugle og/eller fugle, blomster er duftende.
Gennemsnitligt vandbehov; Vand regelmæssigt; overvand ikke.

Jordkrav: 6,1 til 6,5 (mildt surt), 6,6 til 7,5 (neutralt), 7,6 til 7,8 (mildt basisk)

Navn Latin: Linum usitatissimum L. (Oliehør)

Beskrivelse: Køn og let dyrket evighedsblomst med smukke blå blomster. Det er dog de brune frøkapsler, der bruges som evighedsblomster. Stilken er smal med et tyndt løv, og planterne vajer smukt i vinden. Blomsterne sidder i lodrette, kvastlignende stande. Planten høstes, når kapslerne begynder at blive brune. Bundtes og hænges til tørring med hovedet nedad. Nøjsom, men gerne porøs jord.

Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret. Så frøene så tæt, at planterne kan støtte hinanden.

Pakken indeholder 50 gram frø

Farve: blå

Planteafst cm: 7

Rækkeafst cm: 7

Så-vej: Direkte såning

Højde cm: 70

Levetid: 1-årig

Vækstbetingelse: Sol

Egenskap: Evighedsblomste

Navn Latin: Linum usitatissimum L.

Beskrivelse: Køn og letdyrket evighedsblomst med smukke blå blomster. Det er dog de brune frøkapsler, der bruges som evighedsblomster. Stilken er smal med et tyndt løv, og planterne vajer smukt i vinden. Blomsterne sidder i lodrette, kvastlignende stande. Planten høstes, når kapslerne begynder at blive brune. Bundtes og hænges til tørring med hovedet nedad. Nøjsom, men gerne porøs jord.

Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret. Så frøene så tæt, at planterne kan støtte hinanden.

Ca. 100 frø

Farve: blå

Planteafst cm: 7

Rækkeafst cm: 7

Så-vej: Direkte såning

Højde cm: 70

Levetid: 1-årig

Vækstbetingelse: Sol

Egenskap: Evighedsblomste

Almindelig indigo - Indigofera tinctoria

Plante som stammer fra sydøst asien, bladene er fjeragtige og den får smukke blomster. Disse bruges bl.a til farve.

minimum 30 frø

Almindelig koral træ kan blive op til 12 meter højt, med en glat grålig bark. Træet er fyldt med torne både på stammen og bladene.Den sætter scarlet røde blomster. Tiltrækker mange fugle og insekter.

Pakken indeholder 6 frø

Billede: JMK, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Almindelig kællingetand - Lotus corniculatus - er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækstform, men uden udløbere. Stænglen er mere eller mindre kantet. Bladene er spredte og trekoblede med ægformede, helrandede småblade og to akselblade, der ligner de egentlige småblade. Begge sider er glatte og græsgrønne. Blomsterne ses i juni-august, og de sidder i endestillede halvskærme med 4-7 blomster i hver. De gule blomster er bygget, ganske som man kender det fra andre ærteblomst-planter. Frugterne er smalle, krumme bælge med hårdskallede nødder.

Almindelig kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodsystemet er dybtgående og meget stort. Nyere undersøgelser viser, at alm. kællingetand (sammen med andre kvælstofsamlende arter) er afgørende for ophobning af kulstof og kvælstof i plantesamfundene.

Almindelig kællingetand er udbredt i Nord- og Østafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Østasien og det meste af Europa, herunder også i Danmark. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med tør til let fugtig, gerne mager jordbund. I Danmark er den meget almindelig i hele landet på næringsfattig, solåben bund langs vejkanter, på skrænter, overdrev, grå klit og heder.

Anvend 1-2 gram pr m2

Billede: CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=179302

Almindelig Mjødurt - Filipendula ulmaria

er en 50-100 cm høj urt, der er velkendt fra de fleste enge og moser i Danmark. Blomsterne dufter godt og lidt tungt. Planten bruges som mjød-krydderi.

Almindelig Mjødurt er en opret, løvfældende flerårig urt. De stive, rødlige stængler bærer uligefinnede blade med røde stilke. Småbladene er dels ægformede og dels meget små, fjersnitdelte (anbragt ind mellem de store). Bladranden er dobbelt savtakket, og oversiden er mørkt græsgrøn og glat, mens undersiden er hvidfiltet. Blomsterne sidder i endestillede stande. Hver enkelt blomst er lille og flødehvid, meget lig Spiræa-blomster. Frugterne er snoede bælgkapsler med frø som modner godt i Danmark.

Den vandret krybende rodstængel er helt forveddet og bærer talrige, trævlede rødder.

Ca. 250 frø

Almindelig Mælkebøtte – også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte – er en 15-45 centimeter høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade. Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft.

Pakken indeholder ca 1,25 gram frø

Frø kan sås når som helst, fra det tidlige forår til det tidlige efterår. Sås med 15 cm mellemrum og 30 cm i mellem rækkerne. Hvis din hensigt er bare at dyrke unge blade til salater i en kontinuerlig høst, ville såning af frø tættere i korte rækker med få ugers mellemrum, være et brugbart alternativ.

Almindelig platan - Platanus acerifolia

Stort, løvfældende, bredkronet træ ofte med kraftig grenstruktur. Op til 30 m højt. Der findes variende typer, der afviger i kronens tæthed og opbygning.

Barken er brun og hurtigt afskallende i store stive flager, så lys grå/grønlig bark bliver synlig. Meget karakteristisk for arten.

Blade spredte ofte siddende i et plan, som danner flade skudsystemer. Blade håndlappede med takket bladrand. Oversiden skinnende grøn. Undersiden lys med stjernehår.
Stor forskel i bladstørrelse. På opbygningsbeskårne træer kan de variere fra 10-20 cm og på de formede op til 30 lange.

Han- og hun blomster i enkønnede blomsterhoveder på lange stilke.

Blomsterhoveder danner kugleformede, flere cm store "frugter". Frugterne bliver siddende vinteren over. Stilkene bliver efterhånden bløde og "tråder" op indtil de slides op og frugten falder ned.

minimum 20 frø

Almindelig Protea - Hvid - Protea repens

En opret lille busk som kan blive op til 2-4 meter høj, med kæmpe meget flotte blomster og aflang-ovale blade. P. repens kommer i mange forskellige farver, disse frø er af den hvide.

En plante der er nem at formere fra frø, og som med lidt held blomstrer allerede 2. år, men oftest først 3. år. Inden frøene sås er det en god ide at give dem det der kaldes en "smoke treatment. opløs lidt træaske i vand og læg frøene iblød i dette i 24 timer. Herefter sås frøene i en god luftig såjord hvor de dækkes med sand. Den er ukritisk mht. jord efterfølgende men er ikke så vild med gødning.

Planten tåler nogen frost (under 3-4 grader frostskades den men klarer sig), men skal stå i læ for vind.

5 frø