Sorter efter:
5445 produkter
5445 produkter
Denne sort har flere gange vundet titlen verdens største løg! Kan blive rigtig stor også i Danmark. For at få store løg, skal de forspires tidligt. Mild og god smag. Glimrende til salater. Der udtyndingshøstes løbende. Rigtig store løg er ikke så velegnede til lagring. Trives i muldrig og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
På beskyttede steder kan løg sås, andre steder bruges sætteløg. Først udnyttes de spæde toppe og det milde løg i forsommeren, og til efteråret har man en velsmagende grøntsag til mange retter. Giv masser af vand og gødning. Når toppen bøjer sig, lader man bladene tørre, tager løget op og lader det ligge ude et par dage for at tørre, hvis vejret tillader det. Opbevares derefter tørt. Trives i muldrig og gødet jord.
En meget anvendelig kålplante. God til gryderetter, gratiner, wok og selvfølgelig mos. Meget næringsrig. Kan høstes løbende ca. 3 måneder efter såning. Kålroer til vinterlagring sås sent og høstes i oktober. Trives i en fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt. Udtyndes tidligt, så planterne ikke står for tæt.
En speciel plante i kålfamilien, meget sprød. Høstes ca. 14 uger efter såning, når knoldene er ca. 8cm store. God både rå og tilberedt. Trives i en næringsrig, fugtighedsbevarende og porøs jord. Vandes jævnligt. Udtyndes tidligt, så planterne ikke står for tæt. Så gerne i 2-3 omgange, så har du adgang til frisk kålrabi i lang tid.
En sprød og lækker sort af kålrabi med violet skal. Høstes ca. 14 uger efter såning, når knoldene er ca. 7 cm store. God både rå og tilberedt. Trives i en næringsrig, fugtighedsbevarende og porøs jord. Vandes jævnligt. Udtyndes tidligt, så planterne ikke står for tæt. Så gerne i 2-3 omgange, så har du adgang til frisk kålrabi i lang tid.
Smagsrig og smukt rødfarvet variant af spidskål. Sprøde, velformede hoveder, der høstes når de er veludviklede. Særdeles god i salater eller let dampet i mindre stykker. Trives i lerholdig, muldrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke. Tåler frost om efteråret.
Denne sort af spidskål er middeltidlig og giver spidse, sprøde og meget lækre hoveder. Høstes når hovedet er veludviklet. Bruges frisk f.eks. i salater, eller skæres i kvarte og dampes. Trives bedst i en noget lerholdig, muldrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke.
Tidlig og velsmagende savojkål med krøllede blade. God i salater og let kogt med lidt smør, også fin som dekoration. Giver store, fladrunde hoveder ca. 3 mdr. efter udplantning. Tåler kun let frost. Trives bedst i lerholdig, muld- og næringsrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke. Skift voksested hvert år.
Et vidunderligt dekorativt sortkål med lange, smalle blade, der vokser som en palme krone. Den sunde sorte kål bruges blandt andet i italiensk madlavning og er lækker i gryderetter og pastaretter. Høstes løbende, omkring 3 måneder efter såning. Tåler frost.
En sort af grønkål, også kaldet purpurkål. Nyttig, letdyrket og dekorativ i bedet. Høstes løbende, kan blive stående på voksestedet og høstes i løbet af vinteren. Smager bedst efter nogle frostnætter. Trives i en lerholdig, muldrig og veldrænet jord, men er ellers nøjsom. Vandes ved tørke.
Velsmagende rosenkål med mange små hoveder langs stokken. Lang udviklingstid, vokser til langt ud på efteråret. Høstes sidst på efteråret, når hovederne bliver klar. Smager bedst efter nogle frostnætter. Trives bedst i en lerholdig, muldrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke.
En specialblanding af forskellige slags asiatiske bladgrøntsager med mange anvendelsesområder, f.eks. i salater, let dampede eller lynstegte. Gentag evt. såningen. Det giver adgang til friske blade og unge planter i lang tid. Trives bedst i en næringsrig, porøs og veldrænet jord. Vandes jævnligt. Fiberdug beskytter mod insektangreb og planterne vokser hurtigere.
Fin modstandsdygtig drivhusagurk. Sætter kun hunblomster. Giver et rigeligt udbytte af 15-20 cm lange frugter med en knopret skal. Høst ofte, lad ikke agurkerne blive for store. Trives bedst i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Vandes jævnligt. Planten bindes op og topkappes, når den når loftet. Hvis planten ikke sætter sideskud, topkappes den tidligere. Sideskud topkappes, når der er dannet frugter ved bladskederne.
Delikat frilandsagurk af slangeagurk art. Agurkerne er beregnet til at spise friske. God i salater, m.m. Høst ofte og lad ikke agurkerne blive for store, dette forringer smagen og giver et mindre udbytte, cirka 30 cm lange agurker er tilpas størrelse. Trives i veldrænet, næringsrig og fugtholdig jord på et beskyttet sted. Vandes rigeligt.
Udsøgt mini agurk, hvis kompakte vækstform gør den ideel at dyrke i en stor krukke. Giver rigelig udbytte af velsmagende, sprøde agurker med en glat skal. Lad ikke agurkerne bliver for store, en længde på ca 8-10 cm er passende. Høst løbende og spis dem friske. Sorten behøver ikke at blive bestøvet. Modstandsdygtig over for meldug.
En sund og robust frilandsagurk, mindre følsom over for koldt og regnfuldt vejr. Kan også dyrkes i drivhus. Giver rigeligt udbytte af mørkegrønne agurker med knopret skal. Lad dem ikke vokse sig for store, det forringer smagen og bremser fortsat frugtsætning. Trives bedst i en veldrænet, næringsrig og fugtbevarende jord et læfyldt sted. Vandes rigeligt.
Særdeles god sort af frilandsagurk. Bitterfri smag og modstandsdygtig mod sygdomme. Sætter kun hunblomster; dyrk den ikke sammen med sorter, der giver hanblomster, hvilket kan give de såkaldte frøagurker. Høst ofte og lad ikke agurkerne vokse sig for store. Trives bedst i en veldrænet, næringsrig og fugtbevarende jord et læfyldt sted. Vandes rigeligt.
Agurklignende grøntsag med mexicanske aner. Giver masser af 3 cm stribede frugter. Velegnet til salater, syltning og wok. Har en klatrende voksemåde, som kræver opbinding. Topkappes ved 1,5-2 m højde. Sideskud knibes efter 2-3 blade. Næringsrig jord et beskyttet, varmt sted eller i drivhus. Plant evt. direkte i en spand. Vand rigeligt, nogle gange med gødning. Høstes fra midten af juli til september.
Letdyrket, flerårig krydderurt. Sorten giver smalle blade med en meget fin aroma og mild løgsmag. Bladene anvendes friske i salater, til sild, æggeretter, nye kartofler mv. De kan også fryses til vinterbrug. Lad ikke planten gå i blomst, det tager bare kraft fra den øvrige vækst. Såning i oktober kan give tidligere spiring om foråret. Trives bedst i muldrig, kalkholdig jord, gerne lerjord, men er nøjsom.
Letdyrket, flerårig krydderurt. Sorten giver smalle blade med en meget fin aroma og mild løgsmag. Bladene anvendes friske i salater, til sild, æggeretter, nye kartofler mv. De kan også fryses til vinterbrug. Lad ikke planten gå i blomst, det tager bare kraft fra den øvrige vækst. Såning i oktober kan give tidligere spiring om foråret. Trives bedst i muldrig, kalkholdig jord, gerne lerjord, men er nøjsom.
