Sorter efter:
5445 produkter
5445 produkter
Gul sort med højt udbytte og god smag. Kan bruges frisk som agurk eller i madlavning. Kan også marineres og syltes. Bladene er store og dekorative, kvæler let ukrudtet. Trives et varmt, læfyldt og solrigt sted i muldrig, velgødet og veldrænet jord. Vandes rigeligt.
En herlig sort, der er rund og har konsistens ligesom frugtkødet i et æble. Rig smag. Anvendes i salater, fyldes og gratineres, steges eller koges let. Trives et varmt og solrigt sted i humusrig, velgødet og veldrænet jord. Vandes rigeligt.
Taknemmelig sommergrøntsag, der anvendes ligesom almindelig spinat. Går ikke så hurtigt i blomst, derfor også god om højsommeren. Høst bladene løbende. Trives i porøs og næringsrig jord. Kan sås på friland, men forspiring anbefales. Læg frøene i blød 1 døgn før såningen.
Velsmagende, aromatisk salatgrøntsag, som også anvendes til at give smag i mange madretter. Let at dyrke, men tager lang tid. Sorten behøver ikke at blive bleget, men får lyse, gulgrønne stilke og blade. Både blade og stilke kan anvendes. Trives i muldholdig jord. Gødes og vandes rigeligt. Høstes inden frosten kommer.
Bladselleri har en meget frisk aromatisk sellerismag. Bladene høstes løbende på samme måde som persille og anvendes til krydring af f.eks. sovse, supper, grøntsagsblandinger og salater. Kan også tørres. Trives i næringsrig og muldrig jord. Vandes rigeligt.
Et mix af forskellige slags sareptasennep i flotte farver og former. Smagen minder om peberrod. Høst de små spæde blade, giver et pift til salaten, eller lad de større planter give smag til wok retten. Høstes et par cm over jorden så udvikles der nye blade. Dyrkes i køkkenhaven eller i krukke, er dekorativ og smager godt. Trives bedst i muldrig, fugtholdig og veldrænet jord. Må ikke udtørre, tåler en smule frost i efteråret.
Smuk, blåblomstrende krydderurt med sølvgrønne, noget lodne, aromatiske blade. Bladene anvendes friske eller tørrede til fjerkræ, svinekød, lam og kålretter. Også god i salater, kartoffelretter og dressinger. Lille, vintergrøn busk som kan kræve tildækning om vinteren for at overleve. Tiltrækker mange bier og insekter. Høstes løbende, hele stilke afskæres til tørring, før planten blomstrer. Hænges op til tørring. Trives i porøs jord, tåler lidt tørke og mager jord.
Sandsennep, også kendt som vild rucola, har en stærk og krydret smag. Lækker i salater, gerne sammen med Chèvre, melon, og valnødder. Kan dyrkes i krukker og friland. Kan dyrkes indendørs hele året rundt, så får bladene en mildere smag. I højsommeren går planten let i blomst - knib eventuelle blomsterstilke af. For løbende høst af frisk sandsennep bør såning gentages med nogle ugers mellemrum. Dæk med fiberdug for at forhindre skadedyrs angreb. Høst løbende når bladene er omkring 7 cm lange.
Cikorie kaldes undertiden også for rosésalat eller radicchio. Danner små rødkålslignende hoveder, hvis indre er intenst rødt med hvide tråde. Smagen er noget bitter, men spændende blandet med andre salater. Cikorie høstes relativt sent, startende ca. 3 måneder efter såning, eftersom hovederne ofte ikke lukker sig, før efterårskulden kommer. Trives bedst i en muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord samt et læfyldt sted. Vandes jævnligt.
En herlig pluksalat med intenst grønne og krusede blade, som har icebergsalatens sprøde friskhed. Gentag såningen med to ugers mellemrum for at have friske, sprøde salatblade hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt, og høst derefter blade/hele bladrosetter løbende. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
En velsmagende pluksalat med gulgrønne og let krusede blade. Gentag såningen med to ugers mellemrum for at have friske, sprøde salatblade hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt, og høst derefter blade/hele bladrosetter løbende. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
En meget kuldetålende salattype som er velegnet til høst om efteråret og vinteren. Salade mâche på fransk. Bladene plukkes løbende, eller hele planten skæres af. Kan dyrkes i bænk med såning om efteråret, og derefter høstes meget tidligt om foråret næste år. Den har en god smag, og planterne kan tåle frost og optøning nogle gange. Spises rå som salat eller tilberedes som spinat. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt. Undgå at vande plantens blade, eftersom den er følsom over for gråskimmel og meldug. Vinterdækning anbefales.
Fin sort som giver grønne, faste og tætte hoveder. Så flere gange, så har du frisk salat hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt, og høst derefter hele planter løbende. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
En sort af hovedsalat som giver ensartede, fine hoveder med lækre, velsmagende og sprøde blade. Gentagen såning giver adgang til frisk salat hele sommeren. Udtyndes inden planterne får det trangt, og derefter høstes der løbende hele planter. Trives bedst i en muldrig, fugtighedsbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
Bataviasalat er en mellemting mellem pluk- og hovedsalat. Giver tætte rosetter af sprøde, krusede blade, som farves vinrøde ud mod kanterne. Gentagen såning giver adgang til friske blade/bladrosetter hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt, og høst derefter hele planter løbende. Trives i muldholdig, fugtbevarende og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
Denne sort er ensartet rund og mørkerød hele vejen igennem. Specielt velegnet til syltning. Så ikke for tidligt. Tåler eventuel forårsfrost bedre end mange andre sorter, går ikke så let i blomst. De unge blade kan anvendes på samme måde som bladbede. Trives i næringsrig, muldrig og fugtighedsbevarede jord. Udtyndes tidligt. Gør jorden porøs omkring planterne. Gødes med kaliumrig gødning.
Herlig letdyrket grøntsag, som giver hurtig høst. Kan dyrkes mellem andre grøntsager som f.eks. kål, salat, agurk og courgette. Når at blive klar til høst, før de andre grøntsager breder sig. Sorten giver runde, røde radiser med hvid spids. Trives bedst i porøs jord, der holder på fugten. Vandes rigeligt. Dæk såningen med fiberdug for at undgå tidlige insektangreb på småplanterne. Så 5-10 frø/dm i zigzag-mønster i en bred række, så kræves der ingen udtynding.
Ramsløgets blade har en mild hvidløgssmag og anvendes om foråret ligesom purløg. Også løgene kan anvendes. Blomstrer året efter såning med hvide stjerneformede blomster. Trives i fugtig, men veldrænet jord. Spreder sig, når den trives.
Delikat, hurtigt voksende kålplante, som bruges på samme måde som kålroe eller spises rå som radiser. Sorten giver hvide, runde/flade knolde med en sødlig smag. Bør sås i flere omgange for altid at have fine, hvide majroer. Trives i de fleste jordtyper, gerne lerjord. Vil som alle kålplanter gerne have masser af gødning og vand. Dækkes med fiberdug for at undgå angreb af kålfluen. Høst de spæde og små knolde; de "gamle" bliver træede og skarpe i smagen.
Delikat, hurtigt voksende kålplante, som bruges på samme måde som kålroe eller spises rå som radiser. Sorten giver runde, flade knolde med en sødlig smag. Bør sås i flere omgange for altid at have fine, hvide majroer. Trives i de fleste jordtyper, gerne lerjord. Vil som alle kålplanter gerne have masser af gødning og vand. Dækkes med fiberdug for at undgå angreb af kålfluen. Høst de spæde og små knolde; de "gamle" bliver træede og skarpe i smagen.
