Sativa - Økologiske Frø

Aflang, stor blommetomat med orange-lyserød marmorering. Frugterne smager sødt og frugtigt og er skønne i salater takket være deres farvespil. Meget sund og produktiv.

Denne aflange blommetomat med en gulgrøn undertone og mørkegrønne striber smager sødt og syrligt. Klar til høst, når frugten er lidt bløde. Planten er meget sund, bærer godt og er kraftig.

blommetomat sort. Farven er grøn/gul med røde striber. Smagen er virkelig lækker, sød og saftig. Frugterne vejer op til 20 gram.

Lys, orangerød, aflang blommetomat. Frugter er til at begynde med rent gule, når de modner, bliver de mere og mere marmorerede efterhånden som sæsonen skrider frem. Frisk, sød smag. Kraftig plantevækst.

Aspargesært er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækstform. Stænglerne er forgrenede, behårede og spinkle. Bladene sidder spredt, og de er uligefinnede med fem småblade, som er skævt ægformede med hel rand. Begge bladsider er blågrønne med fin behåring. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende endestillet og enkeltvis. De er 5-tallige og uregelmæssige (typiske ærteblomster) med højrøde kronblade. Frugterne er rette bælge, der er kvadratiske i tværsnit, og som er vingede langs de fire kanter. Ved modning er de lysebrune og opspringende.

Pakken indeholder 10 gram frø

Denne mix består af flere forskellige pluksalater, i flere lækre farver. Gensås hver 4-5 uge for en kontinuerlig høst.

Super lækker salat, der danner store tætte rosetter. Dyrkes forår, sommer og efterår. Virus tolerant og meget produktiv. Går sent i stok.

En gammel Sibirisk art fra Irkutsk. Tomaten vejer op til 150gr. Er rund og mørk chocoladebrun. Dyb sød meget smagsrig. Giver et stort udbytte tidligt på sæsonen.

Denne 1 årig lægeplante bliver op til 2,5 m høj og udstråler en vidunderlig aromatisk duft. Te lavet af de fine blade understøtter immunforsvaret. Moderne medicin bruger artemisinin forbindelsen til behandling af malaria. Den har været brugt som lægeplante i Kina i over 2000 år.

Pakken indeholder 0,1 gram frø

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. minimum

Galnebær - Atropa bella-donna er en 50-150 cm høj, meget giftig urt, der vokser i Danmark i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse.

Galnebær er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne.

Blomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, smmanvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.
Planten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men meget sjælden.

Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn – "galnebær" derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, "høj", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.
Slægtsnavnet Atropa, er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer – Atropin. I frugterne findes desuden alkaloiderne Scopolamin, Apoatropin, Belladonnin og Scopoletin.

I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – "bella-donna", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.
Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:
"Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren.
"Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør.

Pakken indeholder ca 0,25 gram frø

Også kaldet bomulds tidsel.

En kraftig indtil 2 1/2 meter høj 2-årig tidselagtig plante med gennemgående hvidgrå kulør og indtil 6 cm brede kurve med brede, hårede kurvblade, der munder ud i en gullig spids.
Kurvene sidder for enden af grenene og minder om store, grove udgaver af Horse-Tidsels kurve.
Stænglen er grenet og med grove, brede hvid- til gråfiltede vinger.
Bladene er indtil 30 cm lange, ovale-tilspidsede, filtårede, nedløbende ad stænglen og med tornet rand.

Fnokken er rødlig og hårformet.

Billed: Rüdiger, Public domain, via Wikimedia Commons

Svaleurt. På latin hedder planten Chelidonium majus. Slægtsnavnet ’Chelidonium’ kommer af det græske ord ”khelidon” som betyder svale. Til navnet hører en antik skrøne, fra den græske filosof Aristoteles. Han fortalte, at svaler hentede saft fra planten, for at kurere øjenbetændelse på deres unger. Sikkert og vidst er det, at svaleurt har været brugt som medicinsk plante i fordums tid… Men nok mest af mennesker.

Munkene i middelalderen brugte netop svaleurt til at kurere øjensygdomme med, men også vorter. Derfor blev svaleurt indført til Danmark af munkene, til deres klosterhaver rundt om i landet. Fra munkenes haver, har den spredt sig ud i den danske natur, hvorfor den i dag er en almindelig plante, specielt omkring byer, ved huse, i parker og i kanten af skoven.
Den vokser ofte godt, hvor der har været rodet i jorden. Og meget karakteristisk vokser der en del vilde svaleurter, netop omkring gamle klostre eller steder hvor munkene har holdt til.

Selvom den engang blev brugt som medicinsk plante, er det vigtigt at understrege, at planten er giftig. Derfor skal man bestemt ikke komme den i øjnene! Den er beskrevet på giftlinjens hjemmeside af Bispebjerg Hospital. De vurderer dog, at det er usandsynligt at nogle mennesker skulle komme til at spise den, fordi den smager aldeles forfærdeligt.

Svaleurt er meget nem at genkende, for vi har ikke andre planter der ligner den, i den danske natur. Dens lille blomst er gul, og selve planten er mellem 25 – 80 cm høj. Det mest bemærkelsesværdige ved svaleurt er at når man knækker stænglen, siver det ud med orange mælkesaft. Svaleurt er den eneste plante i Danmark der har orange mælkesaft.
Dens frø er en lækkerbisken for myrer, fordi de indeholder et lille olielegeme. Så ligesom anemoner og lærkesporer, bliver svaleurts frø spredt af myrer.

Billed: Aurora Puentes Graña, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Bulmeurt - Hyoscyamus niger (Sort Henbane)

Etårig, giftig plante med meget specielle, smukke blomster. Bulmeurt hører til natskyggefamilien. De sammenvoksede kronblade er svagt lysebrune med mørklilla filigranmønster. 40-70 cm høje planter. Frøene kan bevare spireevnen i op til 6-800 år. Bulmeurt sår sig selv, men udvikler sig ikke til et ukrudtsproblem. Planten indeholder det giftige stof hyoscyamin, som er dødeligt - ved indtagelse af mindre mængder kan det give kraftige hallucinationer. Bulmeurt var en vigtig ingrediens i den heksesalve, der efter sigende var nødvendig for at kunne flyve til Bloksbjerg. Prøv ikke dette derhjemme! Er velegnet til tidlig såning på friland – kan sås fra januar-februar og hele foråret. Frøene drysses ovenpå jorden ellers rives let ned i jorden.

Purpursolhat er en slægt, som er udbredt i Nordamerika, hvor der findes ca. 10 arter. Det er opretvoksende stauder med grove, ægformede blade og endestillede skærne af røde eller lyserøde randkroner og brunlige skivekroner. Frøene er olieholdige nødder. Her omtales kun de arter, som dyrkes i Danmark.

Billed: Ulf Eliasson, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Velegnet som grøngødning. Hurtig vækst. Dekorative frøhoveder. Kan blandes med andre planter. Velegnet til hirsegrød.

Pakken indeholder 25 gram frø

Duft reseda - Reseda odorata

Etårig. 30 cm. Små uanselige grønlige blomster juni–september, der spreder en fantastisk duft og tiltrækker bier. Sås på voksestedet april/maj - Placeres i sol til halvskygge i næringsrig, kalkholdig jord.

Pakken indeholder 1,25 gram

Klinte er en enårig, urteagtig plante med en opret vækst. Den var tidligere almindelig i Danmark i vintersæd

Pakken indeholder 2,5 gram frø

En super smuk solsikke, med et stort udbytte.

De største fordele ved at dyrke solsikker er deres tiltrækningskraft for bier og den store mængde biomasse, der produceres. Kan blandes med phacelia eller andre grøngødningsafgrøder.

Pakken indeholder 50 gram frø

Denne sort blev oprindeligt dyrket i Rumænien. Sorte frø, som skal tørres godt før de popper. Frø til den lille side, men de gør op for dette i smagen.

Pakken indeholder 12,5 gram frø