Sorter efter:
235 produkter
235 produkter
Basilikum - Indisk / Tulsi
Hellig Basilikum fra Indien. Den regnes for at have en del medicinske egenskaber og bruges ofte til te i Indien. Planten er smuk grøn med rosa blomster og en kraftig aroma. ca 60 cm høj.
Minimum 300 frø
SÅNING:
Sås på jordoverfladen og klappes ned, da de skal have lys for at spire. Indendørs eller i drivhus marts-april, evt også senere. Kræver varme, mindst grader 20 C. Udplantes i slutningen af maj et varmt og solrigt sted i læ. I kolde somre i drivhus eller indendørs.
Arterne kanelbasilikum og busk basilikum tåler mest kulde.
Mørkegrøn Italiensk Persille - P. crisípum var. neapolitanum
En selleribladet persille der ser ret almindelig ud, men den skjuler en fantastisk smag. den er yderst velegnet til tørring. Minimum 500 frø
Forrest green - Persille
En populær persille med mørkegrønne let krusede blade. Den har en yderst aromatisk smag. den bliver op til 45 cm høj og kan dyrkes både på bed og i krukker. den er velegnet til både tørret og frisk brug i supper, salater og saucer. Minimum 500 frø
Persille - Afrodite
En meget pålidelig sort med meget tætte krusede blade og en fantastisk aroma og smag. Står frisk og grøn igennem vinteren. Kan dyrkes både på bed og i krukker mv. foretrækker en næringsrig jord
300 frø
Sukkerplante (Stevia rebaudiana) er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade. Både over- og undersiderne er græsgrønne til svagt grågrønne og rundtakkede. Blomstringen er meget rig og sker i sensommeren. Blomsterne sidder i fåtallige småskærme, der er samlet i endestillede stande. Hver enkelt blomst er firetallig, stjerneformet og hvid. Frøene modner dårligt i danmark.
Ikke-synlige træk Planten udvikler et kraftigt, dybtgående rodnet. Bladenes søde smag stammer fra nogle stoffer, glykosider (hovedsagligt steviosid og rebaudiosid), der gør bladene 15 gange sødere end almindeligt sukker.
Størrelse
0,75 x 0,30 m (75 x 5 cm/år). I Danmark dog noget mindre.
Hjemsted
Sukkerplanten stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay. her vokser den vildt i kanten af sumpområder eller vedvarende fugtige græsenge, hvor plantesamfundet er domineret af fugtkrævende græsser som Hjertegræs-arter, Saccharum angustifolium (Sukkerør-art), og arter af Brandbæger og Gyldenris. Jorden er sandet, ufrugtbar og sur. Klimaet er subtropisk med temperaturer mellem 43°C og -6°C. Nedbøren er 1500-1800 mm med en evapotranspiration på 1000 mm.
Anvendelse
Urbefolkningen, Guaranierne, har brugt planten i århundreder som sødemiddel i deres afkog af Paraguay-Kristtorn (Ilex paraguariensis), maté. I dag forskes der intenst i mulighederne for dyrkning og industriel anvendelse af plantens indhold.
På nuværende tidspunkt er planten ikke godkendt til anvendelse i fødevarer i Europa eller USA, da producenterne ikke har bevist, at planten er uskadelig (jævnfør forsigtighedsprincippet)
Til gengæld er udtræk nu endelig blevet godkendt til fødevare brug
SÅNING:
Sukkerplante frø sås inde fra marts-april og udplantes i drivhus eller på varm beskyttet plads fra maj. Frøene skal ikke dækkes med jord - men blot trykkes mod jorden, de skal stå ret varmt - ca 30 grader og meget lyst for spiring. Sukkerplante kan overvintre, hvis den placeres lyst og frostfrit.
Frø til ca 8-10 planter (Frøene har en ret lav spire % så der er flere frø i pakkerne)
Smalbladet Timian er en stedsegrøn, krybende dværgbusk med en tæppedannende og rodslående vækstform. Barken er først rødlig og behåret, men senere bliver den brun og stribet. Knopperne er rødlige og tæt hårede. De sidder i bundter ved ledknuderne. Bladene er bittesmå og linieformede med indrullet rand og behåring langs den inderste del af bladet. Blomsterstanden sidder på oprette skud, og den er kugleformet og består af rødviolette læbeblomster med grønne eller røde svøbblade. Hele standen er beklædt med lange, hvide hår.
ca. 300 frø.
Broget Salvie (Salvia sclarea) eller Muskatel-Salvie, Skarlej,
En toårig plante med en vækst, som første år udelukkende består af en grundstillet bladroset, men andet år også af en stift opret, blomsterbærende stængel. Stænglen er firkantet og dækket af fine, grålige hår. Bladene i bladrosetten er stilkede og bredt ægformede, mens de modsatte og siddende med aftagende bredde op langs det blomstrende skud. Bladranden er bugtet-tandet, og oversiden er grågrøn og stærkt rynket, mens undersiden er grå af fine hår. Blomstringen sker i juni-juli, og den består dels af nogle hindeagtige, lyserøde højblade og dels de hvidem lyseblå eller lyst violette, uregelmæssige blomster. Blomsterne sidder i små bundter á 6-8 i store, åbne og endestillede toppe både på hovedskuddet og dets forgreninger. Frugterne er kapsler med nogle få, store frø.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Alle dele af planten indeholder en æterisk olie, som giver den en karakteristisk lugt, som begejstrer nogle, mens andre finder den afskyelig. Minimum 100 frø
Polej Mynte - Mentha pulegium
En krybende tæppedannende mynteart med aromatiske blade. Bladene har en skarp og bitter smag og er derfor ikke specielt anvendelige i husholdningen. Plantens tæppedannende vækst gør den dog anvendelig som en god bunddækkende plante i krydderhaven.
Polejmynte, skulle virke afskrækkende på forskellige skadelige insekter såsom lopper, bladlus osv.
minimum 1200 frø
Grøn Mynte - Mentha spicata
en staude med en opstigende vækst. Stænglerne er sprøde og firkantede. Bladene er modsatte og smalt ægformede med kruset, tandet rand. Begge sider er frisk grønne. Blomstringen sker i juli-oktober, hvor man ser de endestillede, smalle aks, som består af små, næsten regelmæssige blomster i blå, lyserød eller hvid farve. Frugterne er kapsler med små nødder, der spirer villigt under de rette vilkår.
Rodnettet består af lange og vidt, underjordiske stængler, som bærer de bladbærende skud og de trævlede rødder. Alle overjordiske dele af planten indeholder æteriske olier, som giver den en karakteristisk lugt og smag.
Ca. 1000 frø
Vand-Mynte - Mentha aquatica
en staude med en opstigende, svagt forgrenet vækst. Stænglerne er firkantede og hårede. Bladene sidder modsat, og de er stilkede, ægformede til elliptiske med savtakket rand. Både over- og underside er stærkt håret, og farven er grågrøn. Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne siddende samlet i hovedformede, kransstillede stande ved bladhjørnerne og i skudspidserne. De enkelte blomster er uregelmæssige og 4-tallige med lysviolette kronblade. Frugterne er nødagtige spaltefrugter.
Rodnettet består af krybende, vandrette jordstængler og trævlede rødder. Planten danner desuden overjordiske udløbere. Alle overjordiske dele af planten dufter kraftigt af mentol, når man rører ved dem.
Størrelse
0,40 x 0,25 m (40 x 25 cm/år), heri dog ikke medregnet rodskud fra jordstængler og udløbere.
Vand-Mynte er udbredt i det nordlige, østlige og sydlige Afrika, Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig overalt. Arten er knyttet til bredder langs søer og vandløb samt sumpområder. Den foretrækker et lysåbent voksested på våd bund med neutralt eller svagt surt pH og næringsrig jord.
Ca. 500 frø
Pebermynte - Mentha piperita
Pebermynte kan bruges til mange forskellige formål og som nektarplante er den fremragende. Den tiltrækker specielt de små dagsommerfugle, honningbier og mange forskellige fluer.
Pebermynte er perfekt til de fugtige hjørner ved havedammen, men gror også fint andre steder, både i den almindelige og lidt tørre jord.
I Danmark findes mynten især ved vores vådområder og når den blomstrer, kan blomsterne være helt fyldte af insekter.
Mentha piperita stammer fra den nordlige halvkugles tempererede zoner samt Sydafrika og Australien.
minimum 400 frø
Russisk Estragon - Artemis Dracunculus
En kraftig voksende staude som bliver ca. 120 cm høj, der er fuldt hårdfør , og kan bedst lide sandet, næringsrig jord. Den skal placeres solrigt. Den russiske estragon skulle give et bedre udbytte år efter år. Den er fantastisk i supper. Hvis man er sulten kan man tygge nogle estragonblade og det siges at den skulle nedsætte sulten.
En staude som anvendes til salater, fiskeretter, etc. kan høstes fra juni til oktober måned.
Forkultiveres inde i marts - april. minimum 250 frø
Kinesisk Kanel - Cinnamomum aromaticum
Kaldes også Cassia. Et stedsegrønt træ der stammer fra det sydlige Kina, Bangladesh, Indien og Vietnam.
Det er meget nært beslægtet med Ceylon Kanelen, C. verum. Det er primært barken fra træet der anvendes tørret og knust.I Indien bruges blomsterknopperne også som krydderi.
Træet kan blive op til 15 meter højt, og får store grønne blade med rødligt skær. Et flot prydtræ som kan dyrkes i krukker herhjemme. Tåler ikke frost. Minimum 5 frø.
Basilikum - 'Red Rubin' En meget smuk basilikum, med blanke lilla ruflede blade. Bladene er meget aromatiske og kan både bruges friske og tørrede - bruges som almindelig basilikum. Red Rubin er en Dansk varietet som er forædlet på Dark Opal.
Minimum 100 frø
SÅNING:
Sås på jordoverfladen og klappes ned, da de skal have lys for at spire. Indendørs eller i drivhus marts-april, evt også senere. Kræver varme, mindst grader 20 C. Udplantes i slutningen af maj et varmt og solrigt sted i læ. I kolde somre i drivhus eller indendørs.
Arterne kanelbasilikum og busk basilikum tåler mest kulde.
Dansk navn: Hindeagtig Astragel
Kinesisk Navn: Huang Qi
En gammel Kinesisk lægeurt, flerårig plante op til 60 cm høj med udbredte stængler. Modsatte blade opdelt i 12‑24 ovale småblade. Små gule til tider violette, ærtelignende blomster. Vokser i
udkanten af skove og buskadser. Minimum 15 frø
Velkendt, letdyrket og vitaminrigt pålægspynt. Dyrkes indendørs året rundt. Så og høst med jævne mellemrum. Hvert frø giver kun en ”spire”, så der skal bruges relativt mange frø. Morsomt og hyggeligt, velegnet til børn der vil prøve at dyrke noget selv. Fint og godt som grønt til påske dekoration med kyllinger og lignende.
Forspiring: Så oven på et tyndt lag fugtig jord, fugtigt papir, vat, sand eller tørvemuld. Vækstlaget behøver kun være 1 cm tykt. Hold såningen fugtig hele tiden. Høst 7-10 dage efter såning.
(Billedet med tastaturet er lånt fra WikiPedia)
50 gram ØKOLOGISKE frø
Beskrivelse: En staude i sit hjemland Indien, hvor den vokser i store tuer på op til 1,5 meters højde. Vi dyrker den som krydderurt til madlavning; giver en stærk og frisk citronsmag. Lang udviklingstid, skal overvintres, ved mindst +7° og lyst. Høstes ca. 1 år efter såning, når stilkene begynder at blive grove forneden. Ønsker næringsrig jord, vandes ved tørke.
Forspiring: Sås tyndt i potter med såjord. Dækkes med plast og stilles lyst. Omplantes til større potter med gødet jord, når planterne er vokset til; de vokser i tuer.
Planteafst cm: 50
Rækkeafst cm: 50
Så-vej: Forkultivering
Højde cm: 60-70
Levetid: Staude / flerårig
Vækstbetingelse: Sol
OBS OBS: Billede KUN som illustration - frøene leveres i vores egne pakker!!
Bukkehorn - Trigonella foenum-graceum
er en plante, som vokser omkring Middelhavet og i det sydlige Asien. Den har lysegrønne blade, hvide blomster og kan blive omkring 60 cm høj. Særligt plantens frø er populære som krydderi i indisk og thailandsk madlavning, og de er en vigtig bestanddel i de fleste karryblandinger. Plantens blade (tørrede eller friske) bruges også undertiden som krydderurt.
Bukkehornsfrø støder man oftest på i tørret tilstand. De er gullige og rombeformede og meget hårde. Frøene indeholder blandt andet stoffet sotolon, som er kraftigt aromatisk og hovedansvarligt for den karakteristiske karrylugt.
Busk basilikum, Ocimum basilicum.
¨
Denne sort kaldes også for »græsk basilikum« og får små fine aflange blade og en iøjnefaldende busket vækst. Den er ofte plantet i krukker ved hovedindgangen til græske boliger, hvor dens kraftige duft førhen skulle kunne fordrive onde ånder. Planten får hvide blomster. Smagen er skarp og ikke behagelig for alle smagsløg.
minimum 400 frø
SÅNING:
Sås på jordoverfladen og klappes ned, da de skal have lys for at spire. Indendørs eller i drivhus marts-april, evt også senere. Kræver varme, mindst grader 20 C. Udplantes i slutningen af maj et varmt og solrigt sted i læ. I kolde somre i drivhus eller indendørs.
Arterne kanelbasilikum og busk basilikum tåler mest kulde.
Prikbladet perikon - Hypericum perforatum
er en løvfældende staude med en opret, stiv vækst. Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler). Blomsterne sidder i endestillede kvaste, og de er smørgule og 5-tallige. Hele planten dufter kraftigt af perikon, når man rører ved den.
Rodenettet er kraftigt og dybtgående. Planten indeholder stoffer, der virker depressionsdæmpende.
0,50 x 0,25 m (50 x 5 cm/år).
Planten findes vildtvoksende overalt i danmark. Den hører hjemme på tør og mager bund, hvor den klarer sig fint i konkurrencen med græsser og andre kraftige stauder.
- Anvendelse
Prikbladet perikon er velegnet i en anlagt blomstereng. Den er også værdifuld som biplante på grund af den sene blomstring. Og så kan de uudsprungne knopper bruges til at fremstille en smuk og velsmagende kryddersnaps. Planten bruges i naturmedicin som supplement eller erstatning for de såkaldte lykkepiller.
Det tyske farmaceutiske firma Dr. Willmar Schwabe Pharmaceuticals sælger et perikon-ekstrakt som de kalder "WS® 5570", der i kliniske forsøg har vist sig at have en vis effekt i forbindelse med depression.
Sporadisk spirende, Hold frø i konstant fugtighed (ikke vådt) med temperaturer på omkring +20°C Frø skal ikke dækkes, men tryk tæt ind i jorden. Opbevares køligere efter spiring.
Ca 500 frø