Læge Alant - Inula helenium - Stor Tusindstråle

Læge Alant - Inula helenium

Kendetegn: Læge-Alant er en kraftig urt, som bliver indtil 2 meter høj. Stænglen er ugrenet forneden men i reglen noget grenet foroven - og dunhåret.
Alle blade er lancetformede, med tandet kant, ustilkede og stængelomfattende med hjerteformet grund. De nedre blade er ofte mere end 1/2 meter lange og aftager i størrelse opad stænglen. Bladene er gråfiltede på undersiden.

Blomsterkurvene er 5-10 cm brede, både de rørformede skivekroner og de tungeformede randkroner er gule. De ydre Kurvblade er hårede og oftest udadbøjede. Frugten er 3-5 mm lang og glat og med hårformet fnok.

Kurvbunden er uden avner.

Planten er uden aromatisk lugt.

Forveksling: Læge-Alant er en ret karakteristisk plante, men forveksles - især på afstand - især med Tusindstråle, som har en ret lignende fremtræden. Tusindstråle har bredt ægformede stængelblade, hvor i alt fald de nedre er tydeligt stilkede; de er ikke filtede, men grønne og korthårede på undersiden; kurvbunden har avner. Tusindstråle kan altid kendes fra Læge-Alant på en kraftig aromatisk lugt ved knusning/gnidning af plantedele, hvor Læge-Alant er nærmest lugtløs.

De øvrige danske arter i slægten Alant er mindre planter med tydeligt mindre kurve, og de ligner slet ikke Læge-Alant., Tusindstråle, Pile-Alant, Soløje-Alant

Biologi: Flerårig urt med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter, og frugterne spredes med dyr eller med vindslyngspredning. - Selvom frugten bærer fnok, så er den temmelig tung og spredes sandsynligvis kun over korte afstande med vinden. Frøspredning finder nok kun sted i begrænset omfang i Danmark.

Planten er nærmest at betragte som kulturlevn, men er i moderat grad bestanddannende, hvor de økologiske forhold er gunstige for den.

Levested: Herregårdsparker, landsbyer, gamle gårdhaver og gårdtomter, ruiner, vejskråninger. Den dyrkes muligvis stadig i begrænset omfang og kan evt. spredes herfra til nabolaget.

Udbredelse: Planten er sjælden i Danmark, og ser ud til at være vigende i sin udbredelse. Den er hyppigst på Sjælland og i Østjylland. Minimum 300 frø