Weight 0

Hvid Sennep - Brassica Hirta

Højde: 40-80 cm. Stilkbasen er halvvejs grenet, ret oprejst grenet, blålig, lavere del er lodden, øvre del er glat.

Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, gul, omkring 1 cm på tværs; 4 kronblade, mørkårede 7-9 mm lange. 4 Bægerblade. 6 støvdragere, hvoraf 4 er lange 2 korte. Støvvejene er sammenvoksede, et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en forlænget blomsterklase i frugtstadiet.

Blade: Vækselstillede, stænglede. Basalbladene er fjerfligede, endefligen er stor, elliptisk. Stilkbladene er elliptiske-lencetformede, med tandede-hele kanter, glatte, blåliggrønne.

Frugt: Mangefrøet, 4-furet, 1-2 cm lang, bælg som er parallel med stilken, den åbner på langs, afsluttes af et 2-3 mm langt kernefrit næb. Bælgstilk 2-5 mm.

Korsblomstfamiliens planter ligner hinanden meget og de muterer også ofte. Hvid Sennep menes oprindelig at være fra det østlige Middelhav eller omkringliggende område, men i dag er den så godt som over hele Europa. Den vokser tilfældig i finske havne og andre losseområder, men det kræver lidt indsats og held at finde planten. Den har været dyrket i årtusinder som lægeurt og krydderi. Til At begynde med var det bladene, syltet i eddike som blev brugt kulinarisk: det var ikke før i det 13 århundrede at plantefrøene blev stødt og blandet til sennep. Sennep får sin aroma fra sennepsolie, som bliver udsondret til plantens specialiserede lagerceller, idioblaster. Gul Sennep er en af sennepsindustriens hoved ingredienser og den bliver brugt til at lave meget stærk sennep. At dømme ud fra mængden som bliver produceret, så er sennep verdens vigtigste krydderi. ca. 200 frø

Gul Sennep - Brassica yellow

Højde: 40-80 cm. Stilkbasen er halvvejs grenet, ret oprejst grenet, blålig, lavere del er lodden, øvre del er glat.

Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, gul, omkring 1 cm på tværs; 4 kronblade, mørkårede 7-9 mm lange. 4 Bægerblade. 6 støvdragere, hvoraf 4 er lange 2 korte. Støvvejene er sammenvoksede, et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en forlænget blomsterklase i frugtstadiet.

Blade: Vækselstillede, stænglede. Basalbladene er fjerfligede, endefligen er stor, elliptisk. Stilkbladene er elliptiske-lencetformede, med tandede-hele kanter, glatte, blåliggrønne.

Frugt: Mangefrøet, 4-furet, 1-2 cm lang, bælg som er parallel med stilken, den åbner på langs, afsluttes af et 2-3 mm langt kernefrit næb. Bælgstilk 2-5 mm.

Korsblomstfamiliens planter ligner hinanden meget og de muterer også ofte. Gul Sennep menes oprindelig at være fra det østlige Middelhav eller omkringliggende område, men i dag er den så godt som over hele Europa. Den vokser tilfældig i finske havne og andre losseområder, men det kræver lidt indsats og held at finde planten. Den har været dyrket i årtusinder som et krydderi. Til At begynde med var det bladene, syltet i eddike som blev brugt kulinarisk: det var ikke før i det 13 århundrede at plantefrøene blev stødt og blandet til sennep. Sennep får sin aroma fra sennepsolie, som bliver udsondret til plantens specialiserede lagerceller, idioblaster. Gul Sennep er en af sennepsindustriens hoved ingredienser og den bliver brugt til at lave meget stærk sennep. At dømme ud fra mængden som bliver produceret, så er sennep verdens vigtigste krydderi. minimum 1000 frø

Pyntegræskar mix er hurtigvoksende og en sand fryd for øjet med dens mange farver og former, er super smuk i dekorationer. minimum 20 frø.

Skalotteløg - Rossa Lunga.
Dette løg er en sort fra Firenze i Toscana. En middel tidlig sort, med store let runde, til torpedo formede røde løg. Har en mild smag og kan bruges på grillen eller i salaten. Sås i marts indenfor. plantes ud, med en afstand på 4-5 cm. Skal tyndes ud, til 8-10 cm mellemrum, når planterne er cirka forårsløgs størrelse. Velegnet til opbevaring

Stridoko – Silene inflata

Kaldes også Sclupit.

En krydderurt der findes vildtvoksende i Italien, hvor den også i vid udstrækning anvendes i madlavningen.

Smagen er lidt svær at beskrive, men anvendes lige som Rucola, estragon og endivie, blot er den dejlig mild i smagen.

Planten er flerårig, men dyrkes som et-årig herhjemme da den ikke tåler frost. Den er let og vokser hurtigt.
2 gram frø

Rosenskovmærke - Phuopsis stylosa

En rigtig god tæppedannende stedsegrøn staude, der udvikler massevis af smukke kuglerunde rosa blomsterstande i maj-august.
Rosenskovmærke vil trives på en solrig vokseplads.

minimum 100 frø

Finbladet Bjørnerod - Meum athamanticum er en staude med en lav, busket vækst. Hele planten lugter af terpentin, når man knuser den.

Stænglerne er hule, hårløse, og stribede. Bladene er flere gange snitdelte med trådagtige småblade. Blomstringen sker i juni, og den består af små tætte skærme med hvide eller lysviolette blomster. Frugterne er ægformede og let fladtrykte. De spirer let under egnede forhold.
Rodnettet består af en lodret, trævlet rodstængel og en kraftig, pastinakagtig pælerod med tynde siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).

Planten har hjemme i lyse skove, skovkanter og lysninger på de mellemeuropæiske bjerge. ca 50 frø

Agurk - Long Burpless

Salatagurk. Frilandsagurk. En robust og udbytterig agurk.
Dyrkes på friland eller i drivhus.
De slanke, mørkegrønne, let noprede frugter bliver op til 30 cm
lange, er velsmagende og bitterfrie.
Sorten er mindre modtagelig overfor ægte og uægte meldug.
Placeres solrigt i læ for vinden.
Trives i løs, næringsrig og varm jord.
Sætter fortrinsvis hun-blomster, men der kan forekomme han-blomster - disse skal fjernes for at undgå bestøvning. Bestøves hunblomsterne, vil agurkerne blive noprede og lidt bitre.
Stort behov for gødskning og vand. minimum 10 frø

Almindelig Brunelle - Prunella vulgaris

er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Alm. Brunelle er en flerårig urt med en krybende til opstigende vækst. Stænglerne er firkantede og tæt hårede. Bladene er modsatte og ægformede med hel eller svagt takket rand. Over- og undersiderne er græsgrønne med en svag hårbeklædning.

Blomstringen sker juni-september, hvor blomsterne ses sidde samlet i endestillede, kompakte stande, der består af flere lag af kransstillede blomster. De enkelte blomster er blåviolette og uregelmæssige med en stor overlæbe. Frugterne er kapsler med få frø.

Rodnettet består af de krybende jordstængler, som bærer lange, kraftige trævlerødder. Stængler i vedvarende jordkontakt slår rod fra bladhjørnerne.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,20 m (20 x 20 cm/år), heri dog ikke medregnet rodskud eller rodslående stængler. minimum 200 frø

Volverlej - Arnica montana

er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark. Den bruges som lægeplante, især ved fremstilling af "arnicatinktur".

Volverlej eller Guldblomme, som den også kaldes, er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet roset af blade. Bladene er smalt ægformede og helrandede med talrige, ret stive hår på begge sider. På de blomsterbærende stængler findes nogle få, mere eller mindre klart modsatte blade, som er lancetformede.
Blomsterstænglerne er stift behårede og fuldstændigt oprette. De bærer én stor, endestillet kurv og op til to andre, men noget mindre, sidestillede kurve. Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne er samlet i kurve, hvor randkronerne er meget lange, mens skivekronerne er ganske korte. De er alle gul-orange i farven. Frøene er forsynet med en håragtig fnok.
Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de grove, trævlede rødder.
Volverlej når en størrelse på 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år), heri ikke medregnet planter, der dannes ved skud fra den krybende jordstængel.

Planten er udbredt over det meste af Nordeuropa i bjerge og på andre lysåbne biotoper, hvor bunden er fugtig. I Danmark findes den i lyse skove, på enge og på ikke alt for sure heder, men planten er blevet sjælden, og den er i stadig tilbagegang.

Udtræk af planten ("Arnikatinktur") bruges i naturmedicinen mod hudafskrabninger, småskrammer og rifter.

Planten indeholder flere stoffer, som har en indvirkning på kroppen, bl.a. arnicin, fytosteroler, sesquiterpen-laktoser, flavonoider, karotenoider og en æterisk olie. Udtræk af Volverlej kan dog være allergifremkaldende, især på grund af sesquiterpenlaktosen helenalin og derivater af den. minimum 50 frø

Dun-birk - Betula pubescens

er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund. Dun-birk er lyskrævende og tåler ikke meget vind, men er derimod meget hårdfør overfor frost.

Dun-birk er et løvfældende træ med en opret, stivgrenet vækst. Barken er først rødbrun og dunhåret, senere bliver den gråhvid og glat. På gamle grene og stammer bliver barken opsprækkende oig furet.
Knopperne er spredtstillede, ægformede og afrundede. Bladene er ægformede eller næsten runde (hvor de på Vorte-Birk er ruderformede) med en rundtakket rand. Bladstilken er dunhåret, og oversiden er grågrøn, mens undersiden er lidt lysere grågrøn med hårklædning på nerverne. Høstfarven er gul.
Blomsterne er samlet i kønsadskilte rakler, hvor de hanlige ses allerede fra efteråret. Blomstringen foregår før løvspring. De enkelte blomster er stærkt uregelmæssige (reducerede). Frugterne er vingede nødder, der sidder beskyttet i de blivende hunraklers skæl.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 15 m (50 x 35 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes. Dunbirk vokser langsommere fra 25 – 30 års alderen og holder næsten op med at vokse fra 60 – 70 års alderen. Dunbirk kan blive cirka 100 år gammelt.

Dun-Birk er en pionerplante, som klarer sig bedst på et lysåbent voksested med en fugtig, sur og næringsfattig jordbund. Den stiller meget små krav til jordbunden og kan gro på alle jordtyper, også på fugtige, sure og tørveholdige jorder, hvor den ofte er det første træ, der indvandrer. minimum 100 frø

Træ-Valmue - Romneya coulteri

En ca 1 meter høj valmue-art fra Californien.
Trævalmue udvikler store hvide, duftende blomster med gul midte i juli-september.
Planten vokser naturligt i tørre varme områder, så den bør dyrkes på en varm, solrig og ikke for våd vokseplads. Planten er flerårig, men man bør bskytte den om vinteren ved at dække dem med blade, granris eller lign. minimum 50 frø

Passiflora menispermifolia

En smuk Passiflora i sart lilla. Planten er kraftigtvoksende og klatrende. Sætter frugter, men de er ikke ret velsmagende . Minimum 5 frø

Beskrivelse: En hårdfør og dekorativ krydderurt med smukt grønt løv og rosalilla blomsterspirer. Man bruger de friske, citronduftende blade til madlavning og dekoration. Kan både sås på friland og forspires. Tiltrækker bier og er også smuk i staudebedet. Frostfølsom. Trives i de fleste jordtyper, både tørre og fugtige. Høstes løbende, inden skuddene begynder at blomstre.

Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.

Forspiring: Sås tyndt i såjord. Holdes fugtigt. Omplantes til 1 plante/potte i gødet jord, når planterne er store nok til at håndtere. Stilles lyst, vandes og gødes. Udplantes efter frost.

Planteafst cm: 25-30

Rækkeafst cm: 25-30

Så-vej: Forkultivering/direkte

Højde cm: 50

Levetid: Staude / flerårig

Vækstbetingelse: Sol til halvskygge

Navn Latin: Daucus carota L Beskrivelse: Fabelagtig blanding af gulerødder i et væld af farver: violet, gul, orange og hvid. Høst de slanke, glatte rødder løbende og spis dem direkte fra køkkenhaven. Kan også blancheres og fryses. Trives i stenfri, veldrænet muldjord. Vand ved tørke. Tynd ud/fjern ukrudt, når planten er lille, ellers risiko for kvælning. Forspiring: Tidligt, så snart man kan komme i jorden frem til slutningen af juni. Vand sårillen før såning. Holdes fugtig. Spiring 2-4 uger. Dæk med fiberdug for hurtigere spiring og mod angreb fra skadedyr. Lad fiberdugen ligge til der høstes. Planteafst cm: 2-4 Rækkeafst cm: 30-40 Så-vej: Direkte såning Vækstbetingelse: Sol

Sortnavn: 'Heartbreaker' F1 Navn Latin: Solanum lycopersicum Beskrivelse: Vidunderlig, lille hjerteformet tomat i rødeste rød med en smuk voksemåde Egnet til dyrkning i krukker, da den ikke bliver så høj. Klarer sig godt mod meldug. Skud i bladhjørner, bør ikke fjernes. Sorten behøver ikke støtte. Forspiring: 8-10 uger før plantning, min. nattemperatur 8° C. Brug såjord Hold fugtig, dæk med plast eller placeres i mini drivhus, omkring 18 til 21° C. Efter fremspiring lyst og køligere. Ekstra belysning ved tidlig såning. Når planterne er store nok til at håndteres, sæt 1 plante pr potte i gødet jord. Planteafst cm: 40 Rækkeafst cm: 40 Så-vej: Forkultivering Højde cm: 50-60 Vækstbetingelse: Sol Egenskap: Drivhus

Beskrivelse: Smuk pebret krydderurt. Har behov for et fugtigt levested for at trives. Høst brøndkarsens spæde, smagsrige blade løbende, jo mere du plukker desto mere vokser den - nye skud dannes hver dag. Nydes frisk høstet. Kan overvintre under gunstige forhold og vokser vildt i vandløb i Danmark. Frilandssåning: Så direkte på voksestedet, gerne et skyggefuldt sted. Hold jorden fugtig. Forspiring: Så i fugtig jord i potter / briketter på et køligt sted. Omplantes efterhånden. Hold jorden fugtig, sæt krukken i et dybt, vandfyldt fad. Kan blive i krukker eller plantes ud i et fugtigt sted. Planteafst cm: 10 Rækkeafst cm: 10 Så-vej: Forkultivering/direkte Højde cm: 20-30 Vækstbetingelse: Halvskygge til skygge

Navn Latin: Solanum lycopersicum Beskrivelse: En favorit tomat for mange! Giver røde, glatte og mellemstore frugter. Modnes tidligere end mange andre sorter. Dyrkes med fordel i drivhus. Resistent over for meldug. Skud i bladhjørner, skal knibes af. Sorten har brug for støtte. Forspiring: 8-10 uger før udplantning, nattemperatur min. 8° C. Brug såjord. Hold fugtig, dæk med plast eller stil i mini drivhus, omkring 18-21° C. Efter fremspiring lyst og køligere. Brug ekstra lys ved tidlig såning. Når planterne er store nok til at håndtere, sættes en plante pr potte i gødet jord. Planteafst cm: 50 Rækkeafst cm: 70 Så-vej: Forkultivering Højde cm: 150-200 Vækstbetingelse: Sol Egenskap: Drivhus

Sortnavn: Sangria Navn Latin: Raphanus sativus Beskrivelse: En radise udviklet for sine smukke og smagfuld blade. De glatte blade smager kraftigt af radise. Så gerne af flere omgange, så der er spæde blade i lang tid. Foretrækker løs, fugtighedsbevarende jord. Vand rigeligt. Dæk med fiberdug. Så gerne 5-10 frø/dm i zigzag i en bred række. Udvikler en ubetydelig rod. Frilandssåning: Tidligt når jorden kan kommes i og indtil august. Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig indtil frøene spirer. Planteafst cm: 2-3 Rækkeafst cm: 10-20 Så-vej: Direkte såning Vækstbetingelse: Sol til halvskygge

Navn Latin: Raphanus sativus Beskrivelse: Herlig letdyrket grøntsag, som giver hurtig høst. Kan dyrkes mellem andre grøntsager som f.eks. kål, salat, agurk og courgette. Når at blive klar til høst, før de andre grøntsager breder sig. Sorten giver runde, røde radiser med hvid spids. Trives bedst i porøs jord, der holder på fugten. Vandes rigeligt. Dæk såningen med fiberdug for at undgå tidlige insektangreb på småplanterne. Så 5-10 frø/dm i zigzag-mønster i en bred række, så kræves der ingen udtynding. Frilandssåning: Tidligt, når jorden er tjenlig til august. Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret. Planteafst cm: 2-3 Rækkeafst cm: 10-20 Så-vej: Direkte såning Vækstbetingelse: Sol til halvskygge