Andet grønt

Lang Peber - Piper longum

Også kaldet Indisk lang peber.

Piper longum hører til en typisk slyngplantefamilie. Den stammer fra Malabarkysten i det østlige Indien. Peber nåede til Europa ad landevejen allerede i antikken, hvor det foruden som krydderi også blev anvendt som betalingsmiddel.

Bærerne tørres og bruges som krydderi. Denne variant er en smugle stærkere end almindeligt peber.

Utrolig flot og dekorativ plante!

FRØENE KAN VÆRE SVÆRE AT FÅ TIL AT SPIRER OG KRÆVER EN HEL DEL TÅLMODIGHED!!

10 frø.

Bladbede – Yellow Dorat

har store, dybgrønne, stærkt rynkede blade, med tykke stængler og vener i en flot gul farve.

Det er en plante med en dejlig mild smag.

En nem grøntsag at få til at gro. Den foretrækker fuld sol og frugtbar, svagt basisk havejord. Den er helt varmetolerant men trives også i køligere sæsoner. Faktisk kan bladene blive bitre i meget varmt vejr. Den kan såes direkte eller plantes ud i køkkenhaven et par uger før den sidste frost. Høsten kan begynde fra 50 til 60 dage efter såning. Blade skal indsamles ved at skære de ældste ydre stilke tæt på jorden. Disse har en kort holdbarhed

Bladbede – Bionda di Lione

En lys og elegant bladbede med brede, lysegrønne blade og hvide stilke. Smagen er mild og delikat, og både stilk og blade kan tilberedes som spinat eller steges let i smør og hvidløg. Sorten er hurtigtvoksende og egner sig godt til både forår og efterårsdyrkning.

En italiensk klassiker, der giver masser af frodigt grønt til køkkenet hele sommeren.

Såvejledning

• Såtid: April–juni (på friland) eller marts (indendørs)

• Sådybde: 2–3 cm

• Rækkeafstand: 30–40 cm

• Planteafstand: 20–30 cm efter udtynding

• Spiring: 7–14 dage ved 10–20 °C

• Høst: Juni–oktober (løbende plukning)

Dyrkningstips

• Giv jævn vanding og lidt næring for at holde planterne saftige og sprøde.

• Høst bladene løbende – planten skyder nyt hele tiden.

• Kan dyrkes tæt og høstes som babyblade eller dyrkes større til hele stilke.

Bladbede – A Costa Larga Argentata 3

En klassisk og kraftigvoksende sølvbede med brede, hvide bladstilke og store, mørkegrønne blade. Hele planten kan spises – stilkene tilberedes som asparges, og bladene bruges som spinat. En robust og produktiv sort, som kan høstes løbende gennem hele sommeren.

Velegnet til friland, højbed eller drivhus – og kan overvintre mildt beskyttet for tidlig høst året efter.

Såvejledning

• Såtid: April–juni (på friland) eller marts (indendørs)

• Sådybde: 2–3 cm

• Rækkeafstand: 30–40 cm

• Planteafstand: 20–30 cm efter udtynding

• Spiring: 7–14 dage ved 10–20 °C

• Høst: Juni–oktober (løbende plukning af blade og stilke)

Dyrkningstips

• Kan forspires indendørs for tidligere start.

• Tåler en del kulde og klarer sig godt i sensommer og efterår.

• Høst nedefra og op – planten skyder nyt løv hele sæsonen.

• Giv gerne lidt kompost eller gødning undervejs for at holde væksten i gang.

Denne sort har røde rabarber-lignende stilke, som er dekorative og velsmagende. Bladene smager bedre end spinat efter nogens mening. Stilkene smager af selleri, men har en svag antydning af asparges.

har store, dybgrønne, stærkt rynkede blade, med tykke stængler og vener i mange forskellige farver.

Det er en plante med en dejlig mild smag.

En nem grøntsag at få til at gro. Den foretrækker fuld sol og frugtbar, svagt basisk havejord. Den er helt varmetolerant men trives også i køligere sæsoner. Faktisk kan bladene blive bitre i meget varmt vejr. Den kan såes direkte eller plantes ud i køkkenhaven et par uger før den sidste frost. Høsten kan begynde fra 50 til 60 dage efter såning. Blade skal indsamles ved at skære de ældste ydre stilke tæt på jorden. Disse har en kort holdbarhed.

Bolschebede – Tonda di Chioggia

En virkelig dekorativ rødbede med flotte røde og hvide ringe, som ligner et bolsje, når den skæres over – heraf navnet. Smagen er mild, sød og mindre "jordet" end klassiske rødbeder, hvilket gør den populær både rå i salater og bagt i ovn.

Sorten stammer fra området omkring Chioggia i Italien og er hurtigvoksende med runde rødder og frodig top. Meget velegnet til både friland og højbede.

Såvejledning

• Såtid: April–juli (på friland)

• Sådybde: 2–3 cm

• Rækkeafstand: 30–40 cm

• Planteafstand: 8–10 cm efter udtynding

• Spiring: 7–14 dage ved 10–20 °C

• Høst: Juli–oktober (ca. 60–80 dage fra såning)

Dyrkningstips

• Så gerne ad flere omgange for en længere høstperiode.

• Tynd ud tidligt – hver "frøklump" kan give flere spirer.

• Vandes jævnligt for at undgå træede rødder.

• Både blade og rødder kan spises – brug bladene som spinat.

Grøngødning - Jordforbedring

Grøngødning bruges som jordforbedring, da det tilfører organisk materiale, løsner eller fæstner jordstrukturen, mindsker udvaskning af næringsstoffer og forhindrer ukrudt i at overtage jordstykket i de perioder hvor det ikke dyrkes. Grøngødning består af Blodkløver, boghvede, gul sennep, honningurt, hør, rajgræs og vintervikke.

Posen indeholder 100 gram frø blanding. Rækker til min. 25 m2

Boghvede er en urt der hører til pileurt familien. Bladene er pileformede, blomsterne er lyserøde (sjældent hvide) og sidder i halvskærm. Frugten er en lille, trekantet nød, hvis form minder meget om bøgens frugter. Boghvede er egentlig ikke en kornart, men dens frugt ligner korn meget i sin sammensætning og betragtes normalt som en kornart. Boghveden er vildtvoksende i Sibirien. Den har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.

Posen indeholder 50 gram frø.

Denne plante er hjemmehørende i New Zealand, Australien og det østlige Asien. Det er en blomstrende plante og dyrkes ofte som bladgrøntsag. Er super god som bunddække da den kryber hen af jorden. Den sætter smukke gule blomster. Da det egentlig er en strandplante trives den også i havgus og vestenvind fra æ haw :D

15 FRØ

Kæmpeslør er en nær slægtning til den vilde danske strandkål, og den ligner en kæmpe udgave af brudeslør med vildt mange små hvide blomster i stærkt forgrenede blom­sterstande. Blomsterne har en sød duft og tiltrækker mange insekter. Frugterne er store og kuglerunde. Plantens blade er store hjerteforme­de (cordi=hjerte), grønne og let hårede.

Kæmpeslør er en sulten plante, som kræver en meget nærings­rig og fugtig jord for rigtig at trives. Den blomstrer mest i fuld sol.

Planten formeres ved rodstiklin­ger eller frø. Trods sin store højde kræver den ikke opbinding, og i haven skal man blot sørge for tilstrækkeligt med vand og gødning. Den visne top nedskæres i det tidlige forår.

Bladene er spiselige

Minimum 20 frø

Hvid mælkebøtte - taraxacum albidum

Mælkebøtte blomsten rigtig mange elsker at hade og andre (som jeg) bare er vild med - denne stammer fra det østlige Eurasien, Den får smukke hvide blomster - Taraxacum albidum er et kryds mellem T. coreanum og Taraxacum japonicum.

Min. 25 frø

Billede: By KENPEI - KENPEI's photo, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=770494 og By Misato Oki(Mokimisato (talk)) - Mokimisato (talk)'s file, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=11137404

Gul sennep (Sinapis alba) er en 50-80 cm høj urt, der i Danmark er en almindelig kulturplante.

Gul sennep er en enårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stilken er grenet og har grove børstehår. Bladene er ligeledes behårede og er uregelmæssigt fjerfligede.

Blomsterne er samlet i klynger; hver blomst har fire gule kronblade, der er 7-10 mm lange. Frugterne er korte skulper med stive udstående hår. Artsnavnet 'alba' betyder hvid og refererer til frøene, der imidlertid nærmere er lysegule.

Roden er kraftig og har mange fine siderødder.

Korsblomstfamiliens planter ligner hinanden meget og de muterer også ofte. Gul Sennep menes oprindelig at være fra det østlige Middelhav eller omkringliggende område, men i dag er den så godt som over hele Europa. Den vokser tilfældig i finske havne og andre losse områder, men det kræver lidt indsats og held at finde planten. Den har været dyrket i årtusinder som et krydderi. Til At begynde med var det bladene, syltet i eddike som blev brugt kulinarisk: det var ikke før i det 13 århundrede at plante frøene blev stødt og blandet til sennep. Sennep får sin aroma fra sennepsolie, som bliver udsondret til plantens specialiserede lagerceller, idio blaster. Gul Sennep er en af senneps industriens hoved ingredienser og den bliver brugt til at lave meget stærk sennep. At dømme ud fra mængden som bliver produceret, så er sennep verdens vigtigste krydderi.

Lyserød mælkebøtte - Taraxacum pseudoroseum

Flerårig, rosetdannende urt med pælerod og lyserøde blomster, der sætter fine frø hoveder. Frøene er for de flestes vedkommende infertile, så planten spreder sig ikke som den kendte gule almindelige mælkebøtte. Planten trives i almindelig havejord i sol og halvskygge.

Blomster, blade, stilke, hjerteskud og rødder kan spises

Man kan lave blegede blade der er meget milde i smagen ved at dække planterne i nogle dage.

min. 25 frø