Sorter efter:
7040 produkter
7040 produkter
Macska Sarga - Capsicum annuum
En chilli der stammer fra Ungarn. Sætter rigtig mange aflange frugter som modner fra grøn til skinnende gul. Frugten er meget aromatisk, og bruges i Ungarn både tørret eller hakket i supper. mellemstærk. minimum 10 frø
Aji Dulce x Bhut Jolokia - C. chinense
En lidt sjov hybrid skabt ved at krydse den milde Aji Dulce med den super stærke Bhut Jolokia. Store flote runde/ovale orangerøde frugter med en lækker dulce smag og en intens styrke. Stærk 10. Minimum 10 frø
Berbere Hot – C.annuum
(Aka. Ethiopian Brown) En mellemstor plante som sætter pænt mange store flotte kaffebrune frugter. De har en frisk smag og er mellemstærke. Den stammer fra Ethiopien.Styrke 6. minimum 10 frø
Senegal dadel - Phoenix reclinata
Kaldes også for en klumpepalme, pga at den danner flere stammer. Den Stammer som navnet antyder fra fra Senegal i Afrika. Stammen er ikke så grov og er mere slank end hos nogen af de andre Phoenix palmer. Kronen består af 20-40 blade som kan opnå en længde på 4,5 meter. Bladende er lyse til dybe grønne.
En palme som er meget dekorativ i haven om sommeren, men den skal ind om vinteren da den ikke tåler under 5 grader. 10 frø..
Criolla De Coccina - Capsicum Annuum
En meget sød aromatisk sort fra Nicaragua . Frugterne bliver på størrelse med en baseball og har en rynket overflade. Den modner fra mørk grøn til rød. Frugterne er tynd væggede og særdeles velegnet som fyldte og til saucer.
minimum 10 frø.
Colorado Blue Spruce - Picea pungens glauca Kaibab
Et smukt nåletræ med stive meget blå nåle. Er meget egnet til Juletræs- og pyntegrøntsproduktion samt som prydtræ. Minimum 100 frø
Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.
Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplantningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rødligt anløbne. Blomsterne er særkønnede og samlet i store toppe; både hanog hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sidder hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er giftigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.
Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.
Af de afskallede frø udvindes ricinusolie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.
Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndelsen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.
Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.
R.c. Green Giant bliver større og får større blade end den almindelige R.c.
minimum 10 frø
Papirbarkløn - Acer griseum
Med sin afskallende kobberrøde bark er denne løn let at genkende. Den påfaldende bark er et smukt indslag i vinterhaven. Endvidere står efterårsfarven på bladene i kontrast til barken og den blå himmel på solrige efterårsdage. Denne art er beskrevet som en af de fem bedste løn til havebrug. Den langsomme tilvækst og lave vedligeholdelse gør den til et ideelt træ i mindre haver. Træet kaster kun moderat skygge så det kan med fordel indplantes sammen med mindre planter.
Acer griseum blev introduceret fra Kina til Europa i 1901. I naturen forekommer den i blandingsskov som et underskovstræ.
Kronen er opretstående men bliver kuplet med alderen. Barken er let kendelig med sine afskallende, rødbrune eller kobberfarvede flager med brunlig/orange bark under. Knopperne er kegleformede og i modsatte par, skuderne udvikler den afskallende bark, når de er 3 til 5 år gammle. Bladene er trekoblede 10 x 14 cm. Småbladene er med spids ende. Endesmåbladet med en kileformet grund og et par store tænder. Sidesmåbladene er med asymmetrisk grund. Stilken er rund, rødlig og tæt håret. Bladene kan blive orange eller røde ved udspring og stærkt højrøde, røde eller orange om efteråret. Nødderne er hårede, med en tyk skal og næsten parallelle sider på vingerne.
Frøene er friske, men denne løn kan ret vanskelig at dyrke. minimum 25 frø
Golden Licuala - Licuala auriantiaca
En forholdsvis nyligt beskreven palme fra Thailand, hvor den gror i de kystnære tropiske sumpe. Den minder meget om Licuala paludosa i sin robuste klyngevækst, med korte stamemr og palmeblade med få segmenter. Den gyldne L. skiller sig markant ud på sine orangefarvede bladskud og stilke. Fantastisk flot plante som er let dyrket. Tåler ikke under 10 grader og udtørring. minimum 6 frø
Almindelig Hassel - Corylus avelana
er en mangestammet oftest 3-5 m høj busk, der er naturlig udbredt i Europa og Asien. Den kan af og til blive næsten træagtig med en skærmformet krone, og den er rapporteret i en størrelse på op til 15 m. Barken er først lyst gråbrun med korte, stive hår. Senere bliver den blank og mørkebrun med lyse korkporer. Gamle grene kan have furet, grå bark. Knopperne er spredte, ægformede og flade ind mod skuddet. Skællene er lysegrønne eller lysebrune. Bladene er runde eller omvendt ægformede med rundtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og dunet af mange, bløde hår, mens undersiden er lysegrøn. Hele vinteren ses de hængende hanrakler. Blomstringen finder sted før løvspring, ofte i marts-april, men kan begynde i januar. I foråret kommer de røde støvfang frem af nogle af knopperne. Frugterne er nødder, der sidder op til fire sammen i hver sin "has" (dækblad). Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.
Rodnettet består af godt forgrenede hovedrødder, der når både langt ud og dybt ned. De fine rødder ligger lige under jordoverfladen. Skov-Hassel er et skyggetræ. Hanraklerne forlænges, så snart jordtemperaturen kommer over 5º. Busken er en god bestøver for Storfrugtet Hassel (Corylus x maxima). Den angribes alvorligt af Hasselknopgalmiden (opsvulmede, ærterunde knopper) og nøddesnudebillen ("orm" i nødderne).
Almindelig Hassel findes overalt i Europa på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den trives bedst på let-fugtig næringsrig jordbund. Den kan stå både i sol og i halvskygge som undervækst. Den tåler vind og saltholdig luft.
Almindelig Hassel klarer kraftig beskæring godt og kan anvendes til kant- og indplantning i både læplantninger, skovbryn og vildtplantninger. Hasselnødderne (frugten) er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle. Bladene omsættes hurtigt og virker jordforbedrende. Stammerne bliver meget sjældent over 100 år gamle, men skyder fra rodhalsen, så gamle planter danner en ring af stammer. Minimum 8 frø
Aji Chombo – C. chinense
En rigtig spændende habanerotype fra Panama. Flot kraftigvoksende plante der sætter mange klar røde frugter. Frugterne er stærkere end en normal habanero, men de har en rigtig frisk og lækker smag. Styrke 9. Minimum 10 frø
Magnolie Delavayi – Stedsegrøn kinesisk magnolie. Meget sjælden magnolie med kæmpe ovale blade, og store kopformede hvid til hvid/gule blomster som kan blive op til 20 cm. Et sjældent og meget smukt lille træ. 5 frø
Bellstar - tomat
Determinate. En tidligt modnende rød blommetomat af mellemstørrelse - ca 100gram. Er særdeles velegnet syltet, til sovs og supper mm. Stammer fra Ontario, Canada. Minimum 10 frø
7-pot - Capsicum chinense
En variant der stammer fra Chaguanas området på Trinidad, og som mange mener er er verdens stærkeste (den evindelige diskussion). Den er nærmest mytisk i caribien. Frugten ligner en krydsning mellem habanero og Bhut Jolokia. navnet er kommet af at man mener at 1 frugt er nok til at give styrke nok til 7 gryderetter. Personligt synes jeg bedre om denne end Bhut, den er led stærk, men smager bedre.Styrke 10++. Minimum 6 frø
Rød Thai Dragon : 7,5 cm lange frugter. Frugterne er ca 6 x stærkere end alm jalapeno. Planten bliver 60-75 cm høj og er rigt bærende op til 150 - 200 frugter pr. Plante!! man kan med fordel bare klippe planten over ved jorden og hænge hele planten med frugter til tørre så har man flotte farverige frugter til hele vinteren :o) 10 frø.
Bolivian Wild. En vild Chili. Den bliver ca. 150 cm. høj. Den sætter et utal af små røde kødfulde frugter på størrelse med ribs. Den er ideel til saucer.minimum 10 frø.
Big Jamaican - capsicum chinense
En eftertragtet variant fra Jamaica. Frugterne er flotte røde med en middel styrke, højt ydende plante på op til 75 cm. Styrke 5. Minimum 10 frø.
