Produkter

Old Texas Original BBQ Sauce

En rigtig klassiker. En super lækker original BBQ sauce fra 1850´ ernes Texas.

Denne sauce er særdeles velegnet til spareribs, i burgeren, på kyllingen ja kun fantasien sætter grænsen for hvad denne sauce kan bruges til.

Indhold 455 ml.

Ingredienser: Tomatpurre (63%), rørsukker, Kryddersennep, cognac eddike, røgaroma, melasse, hvidløg, salt, chilipulver, løg, xanthan gummi E415, citron syre E330,cayennepeber, spidskomme, oregano, nelliker.

Næringsindhold pr. 100 ml.

Energi (kj / kcal) 472 kj / 111 kcal

Fedt 0,4 g

heraf mættede fedtsyre < 0,1 g

kulhydrater 25 g

heraf sukkerarter 24 g

Protein 1,1 g

Salt 1,5 g

Glutenfri

Old Texas Serrano Pepper Sauce

Chili peber sauce med Serrano chili. Giver en frisk skarphed til dine retter. Denne sauce er super lækker til alt Mexicansk mad og især salsa.

Indhold: 148 ml.

Ingredienser: Vand, rød Jalapenopuré (24%) (Jalapeno, citronsyre), eddike, rød peber puré, tørrede løg, Serrano chili peppers (3%), stabilisator: xanthangummi, tørret hvidløg, gurkemeje.

Næringsindhold pr. 100 gram:

Old Texas Whisky Pepper Sauce.

Denne sauce må bare prøves. Den er helt fantastisk som marinade på dine spareribs eller som dyppelse til pomfritterne eller i ommeletten, på hotdogs eller på kyllingen.

Ingredienser: Tomatpurre (54%), rørsukker, rosinpasta, brændevinseddike, malt eddike, salt, jalapeno chili (1,4%), appelsin juice koncentrat, bourbon whisky, sort peber, løg, hvidløg, tamarind, fortykningsmiddel Xanthan gummi E415, Surhedsregulerende middel citronsyre E330.

Indeholder alkohol

Indhold: 250 ml.

Allergener: Malt

Næringsindhold pr. 100 ml.

Energi (kj / kcal) 569 kj / 134 kcal

Fedt < 0,1g

heraf mættede fedtsyre < 0,1 g

kulhydrater 31 g

heraf sukkerarter 24 g

protein 1,3 g

salt 3,0 g

Glutenfri

Old Tom Watson - Vandmelon

En stor lækker vandmelon som kan op og veje i nærheden af 18 kg. Sød, med mørkerødt frugtkød. Modner på ca 95 dage, og bør derfor forkultiveres i marts - april. minimum 12 frø

Old Virginia - Tomat

Dyrket gennem generationer i det sydlige Virginia, USA. Tomaten er meget tolerant hvad angår klima, hvilket gør den meget egnet både i drivhus og krukker/friland. den giver et stort udbytte af 100-150 gram mørkerøde tomater. De er meget smagfulde, og meget tolerant overfor sygdomme og revner ikke. minimum 10 frø.

Oliehør (Linum usitatissimum)

Flot blå farve, medium velgenet som biplante med medium etableringshastighed. En god dæksæd, der med sine små blade ikke tager meget lys. Enårig dækafgrøde

Såtidspunkt:

midt i april - primo juni

Udsæd pr. 1.000 m²:

4-6 kg

Plantehøjde:

50-60 cm

Blomstring:

8-10 uger efter såning

Oliepalme - Elaeasis oleifera

I forhold til sine afrikanske slægtning, E. guineensis, som i dag dyrkes i enorme antal overalt i troperne, er den amerikanske olie palme sjælden. De er naturligt fordelt i Mellemamerika, fra Honduras til Colombia, og i Amazonas-regionen. Den gir ikke så meget olie som den afrikanske. Dens blade er lange flade og meget yndefulde. Den trives bedst i Næringsrig, våd jord. Minimum 10 frø

Ricinius Communis, Castor Bønne , kært barn har mange navne. Denne smukke plante er egentlig en staude, men dyrkes som et-årig. Den er hurtigvoksende bare den får sol og varme. Selv om frøene ligner bønner skal man nok ikke lige spise dem da De indeholder giftstoffet ricin. Når man presser olien ud af frøene, forbliver giften i frøskallerne. Olien kaldes også "Amerikansk olie" 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk. Planten bliver op til 250 cm høj. FRØENE ER GIFTIGE

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

Pakken indeholder ca 5 gram frø = ca 10 frø

Såning fra februar til midten af april i såbakke ved 20ºC. Plant ude i begyndelsen af maj.

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. 'Blue' er meget blågrøn i bladene, men stadig med de samme smukke røde frøstande.
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. Green Giant bliver større og får større blade end den almindelige R.c.
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. gibsonii er meget rødlig i bladene i forhold til den almindelige Olieplante
minimum 10 frø

Ricinus betyder en slags tæge eller lus; planten har fået navnet, fordi frøene minder om disse dyr. Olieplanten stammer fra tropisk Afrika, hvor planten er en kraftig busk.

Middelhavslandene, hvor den findes forvildet flere steder, udvikles den til en mandshøj busk, og her i landet, hvor den dyrkes som enårig udplant­ningsplante, bliver den 1-3 m høj. Væksten er kraftig, bladene store, stjernenervede, dybt indskårne og rød­ligt anløbne. Blomsterne er særkønne­de og samlet i store toppe; både han­og hunblomster har et uanseligt, grønt bloster. øverst i blomsterstanden sid­der hanblomsterne, der før udspring er kugleformede og som udsprungne har overordentlig mange grenede, gule støvdragere. Hunblomsterne har tre todelte, røde grifler og ar samt en blødpigget frugtknude. Frugten har tre billelignende frø, hvis skal er brunt marmoreret med et hvidligt vedhæng i den ene ende. Frøene er olieholdige og indeholder giftstoffet ricin, som er gif­tigere end cyankalium; de spredes af myrer, der æder vedhænget.

Olieplanten dyrkes i troperne for de olieholdige frøs skyld.

Af de afskallede frø udvindes ricinus­olie, også kaldt amerikansk olie, et navn, der oprindelig betegnede olien fra frø af en nærstående slægt fra tropisk Amerika. Ricinusolie er først og fremmest kendt som et virksomt afføringsmiddel, men anvendes også til andre formål, f.eks. som smøreolie.

Pleje: Planten formeres ved frø, der spirer hurtigt. Det sås i varmhus i april-maj, småplanterne omplantes, og temperaturen sænkes gradvis, indtil udplantningen finder sted i begyndel­sen af juni. Jorden bør være dybmuldet og næringsrig, og der vandes og gødes efter behov i løbet af sæsonen.

Anvendelse: Olieplanten dyrkes her i landet som bladplante.

R.c. red giant er meget rødlig i bladene og bliver oftest større og mere busket i forhold til den almindelige Olieplante, varianten stammer fra Zanzibar
minimum 10 frø

Olieræddike

Olieræddike – grøngødning & jordløsner

Olieræddike er en kraftig voksende efterafgrøde, der hurtigt dækker jorden, undertrykker ukrudt og løsner kompakt jord med sine dybe rødder. Perfekt til køkkenhaven eller markstykker, hvor jorden skal forbedres inden næste sæson.

🌱 Fordele:

• Hurtig vækst – lukker jorden på få uger

• Dybtgående rødder – løsner hård jord og forbedrer strukturen

• God til kvælstofopsamling

• Reducerer ukrudt og sygdomstryk

• Fremragende grøngødning, der giver næring til næste afgrøde

📦 Indhold: 250 g olieræddikefrø

📏 Rækkeevne:

• 250 g rækker til ca. 125 m² ved bredsåning

• Såmængde: ca. 20 g pr. 10 m²

🌱 Såvejledning (til danske forhold)

1. Såtid:

   • Fra midt juli til starten af september (efter høst eller hvor jorden er bar).

   • Kan også bruges tidligere på sæsonen, hvis du vil forbedre jorden inden vinter.

2. Såning:

   • Jorden løsnes let.

   • Frøene bredsås jævnt og rives let ned i de øverste 1–2 cm jord.

   • Vand hvis jorden er tør.

3. Vækst:

   • Fremspirer hurtigt (5–10 dage).

   • Dækker jorden effektivt på 3–4 uger.

4. Frost:

   • Tåler let frost, men visner normalt ned i løbet af vinteren.

   • Efterlader en løs og forbedret jord, som er let at arbejde i om foråret.

5. Efterbehandling:

   • Nedvisnede planter kan nedmuldes eller blot blive liggende som jorddække.

Olea europaea subsp. europaea - Stedsegrønt ofte flerstammet træ/busk der kan blive op til 12 meter højt. Planten er med sine grågrønne blade og hvid/creme blomster meget dekorativt. Denne variant stammer fra middelhavslandende, hvor oliven er en fast bestanddel af et veldækket bord, både i salat, syltede, saltede, som olie o.m.a. Træet er hårdfør og kan sagtens klare det danske klima! 10 frø

Oliven (Olea europaea) er et symbol på Middelhavets varme og charme. Denne smukke, stedsegrønne plante er perfekt til både dekorative og praktiske formål i din have eller på terrassen. Kendt for sine smalle, sølvgrønne blade og evnen til at bære frugt, bringer oliventræet et eksotisk præg til enhver placering. Selv om det kræver et varmt klima for optimal frugtproduktion, kan det trives i Danmark som en dekorativ plante i krukke eller drivhus.

• Højde: Op til 3 meter i krukker, mere i naturlig vækst.
• Placering: Solrig og varm, helst i læ for vind.
• Vækst: Langsomtvoksende.
• Jordtype: Veldrænet og kalkholdig jord.
• Anvendelse: Dekorativ plante eller til høst af oliven i gunstige forhold.

Såvejledning for Oliven (Olea europaea)

Tidspunkt

• Hele året indendørs, men forår og sommer giver de bedste forhold.

Forberedelse af frø

1. Frøbehandling:
   • Olivenfrø har en hård skal. For at fremme spiring, skal frøene skarificeres (let slibes med sandpapir) og derefter lægges i lunkent vand i 24-48 timer.

Såjord

• Brug en veldrænet jordblanding, f.eks.:
  • 50% almindelig såjord
  • 25% sand
  • 25% perlite eller småsten for at efterligne Middelhavets jordbund.

Såning

1. Fyld små potter med den forberedte jordblanding.
2. Placér frøene ca. 1 cm dybt i jorden.
3. Dæk frøene let og spray med vand for at fugte jorden.

Placering

• Stil potterne et varmt sted (20-25°C). En undervarmemåtte kan hjælpe med at opretholde en konstant temperatur.
• Sørg for lys ved et solrigt vindue eller under vækstlys.

Spiretid

• Olivenfrø spirer langsomt, og det kan tage 1-3 måneder. Tålmodighed er nøglen!

Pleje af spirer

1. Når spirerne viser sig, skal de flyttes til et sted med godt lys.
2. Hold jorden let fugtig, men undgå overvanding.
3. Omplant de unge planter, når de er 10-15 cm høje, til større potter med samme jordblanding.

ca. 20 frø

Stort - Ø45 potte 120/220 cm (stamme/total)

Oliven (Olea europaea) er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene. Skuddene er tornede de første år. Oliventræer vokser ret langsomt, men det kan blive over 1000 år gammelt.

Beskrivelse

I cirka de første 10 år er stammen grågrøn og glat. Men med tiden vil den blive mere og mere knudret og skifte farve til mørkegrå. Stammens første par meter vil svulme op, blive forvredet og få dybe furer, for igen at skifte farve, til mørkegrå eller næsten sort.

Bladene er modsatte, lancetformede og har en længde på 3-6 cm. Bladet er lidt læderagtig og har en matgrøn, voksbelagt overside. Undersiden er fløjlsagtig og gråhvid. Et blad kan blive siddende på træet i op til 3 år, indtil et nyt vokser ud.

Træet bruger de første mange år på at vokse. Det blomstrer først, når det er blevet et par år gammelt i perioden maj-juni. Blomsterne er små, korte, hvide og ret velduftende. De sidder i små blomsterklaser. Blomsten har 4 sammenvoksede kronblade. Når de folder sig ud, raver to støvdrager frem. Blomsten er selvsteril og bestøves ved hjælp fra vinden. I gennemsnittet bliver kun én blomst ud af ca. 20 til frugt. Frugten vokser ret hurtigt ud og når sin endelige størrelse på 2-3 måneder.

Frugten er en lille stenfrugt. Frugterne kan være æg- eller kugleformede og kan blive op til 4 cm lange. Frugtens farve er enten grøn eller sort. Frugten fra vilde planter har et tyndere lag frugtkød end frugten fra de dyrkede sorter.

Rodnettet er kraftigt udviklet med dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og mange små rødder.

Voksested

Oliven hører hjemme i kystnære egne i det østlige Middelhavsområde (Europa), Afrika, Asien og kysterne langs det Kaspiske Hav, men er efterhånden at finde i flere dele af verden. Den dyrkes f.eks. i Amerika, Australien og New Zealand. Oliven kan vokse i ret mager jord, men trives bedst i dyb, luftig jord, som ikke er for fugtig.

Anvendelse

Oliventræets frugter bruges til:

• Bordfrugt (nedsaltede, fermenterede olivenfrugter)
• Spiseolie (Olivenolie)
• Shampoo, creme, hårprodukter mm.

Oliventræet er en udmærket stueplante, som trives bedst, hvis den står udenfor om sommeren og overvintres køligt i udestue eller lignende. Arten kan normalt ikke vokse på friland i Danmark, men ses dog på lune steder (Landbohøjskolens have på Frederiksberg i København) og i private haver i byer eller kystegne.

Den optimale temperatur for et oliventræ ligger mellem 15 og 22 °C. Oliventræet skal dog have en kølig vinterperiode med temperaturer mellem 5 og 15 °C, hvor planten går i dvale. Arten tåler en temperatur ned til -12 °C, men træet dør, hvis temperaturen kommer under -20 °C.

Tekst fra Wikipedia - undersøg evt. selv lige krav til pasning og opbevaring

Leveres med AH Fragt til deres gældende priser - det overskydende beløb refunderes naturligvis. Vi sender ikke til udlandet - til ikke brofaste øer i DK kun efter aftale!
Træerne på billedet er de faktiske træer

NU HAR DU LÆST HELE BESKRIVELSEN - så se lige her: HVIS DU SELV KOMMER OG HENTER DET FÅR DU DET TIL KUN 1.000,- (Max. 1 stk pr kunde) DET ER FØRST TIL MØLLE TILBUD - TRÆET KAN IKKE RESERVERES!!!

Stort og gammelt træ - Ø70 potte

Oliven (Olea europaea) er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene. Skuddene er tornede de første år. Oliventræer vokser ret langsomt, men det kan blive over 1000 år gammelt.

Beskrivelse

I cirka de første 10 år er stammen grågrøn og glat. Men med tiden vil den blive mere og mere knudret og skifte farve til mørkegrå. Stammens første par meter vil svulme op, blive forvredet og få dybe furer, for igen at skifte farve, til mørkegrå eller næsten sort.

Bladene er modsatte, lancetformede og har en længde på 3-6 cm. Bladet er lidt læderagtig og har en matgrøn, voksbelagt overside. Undersiden er fløjlsagtig og gråhvid. Et blad kan blive siddende på træet i op til 3 år, indtil et nyt vokser ud.

Træet bruger de første mange år på at vokse. Det blomstrer først, når det er blevet et par år gammelt i perioden maj-juni. Blomsterne er små, korte, hvide og ret velduftende. De sidder i små blomsterklaser. Blomsten har 4 sammenvoksede kronblade. Når de folder sig ud, raver to støvdrager frem. Blomsten er selvsteril og bestøves ved hjælp fra vinden. I gennemsnittet bliver kun én blomst ud af ca. 20 til frugt. Frugten vokser ret hurtigt ud og når sin endelige størrelse på 2-3 måneder.

Frugten er en lille stenfrugt. Frugterne kan være æg- eller kugleformede og kan blive op til 4 cm lange. Frugtens farve er enten grøn eller sort. Frugten fra vilde planter har et tyndere lag frugtkød end frugten fra de dyrkede sorter.

Rodnettet er kraftigt udviklet med dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og mange smårødder.

Voksested

Oliven hører hjemme i kystnære egne i det østlige Middelhavsområde (Europa), Afrika, Asien og kysterne langs det Kaspiske Hav, men er efterhånden at finde i flere dele af verden. Den dyrkes f.eks. i Amerika, Australien og New Zealand. Oliven kan vokse i ret mager jord, men trives bedst i dyb, luftig jord, som ikke er for fugtig.

Anvendelse

Oliventræets frugter bruges til:

• Bordfrugt (nedsaltede, fermenterede olivenfrugter)
• Spiseolie (Olivenolie)
• Shampoo, creme, hårprodukter mm.

Oliventræet er en udmærket stueplante, som trives bedst, hvis den står udenfor om sommeren og overvintres køligt i udestue eller lignende. Arten kan normalt ikke vokse på friland i Danmark, men ses dog på lune steder (Landbohøjskolens have på Frederiksberg i København) og i private haver i byer eller kystegne.

Den optimale temperatur for et oliventræ ligger mellem 15 og 22 °C. Oliventræet skal dog have en kølig vinterperiode med temperaturer mellem 5 og 15 °C, hvor planten går i dvale. Arten tåler en temperatur ned til -12 °C, men træet dør, hvis temperaturen kommer under -20 °C.

Tekst fra Wikipedia - undersøg evt. selv lige krav til pasning og opbevaring

Leveres med AH Fragt til deres gældende priser - det overskydende beløb refunderes naturligvis. Vi sender ikke til udlandet - til ikke brofaste øer i DK kun efter aftale!
Træet på billedet er det du køber