Sorter efter:
5445 produkter
5445 produkter
En fin udplantningsplante, meget velegnet som kantplante i bede. Kompakt og lav. Den bliver oversået med små, hvide, fyldte blomster der ligner snebolde. Bør forspires, men kan også sås på friland på solrige steder. Topkap planterne, så bliver de fyldigere. Trives bedst i næringsrig jord, men er ellers nøjsom.
Lodret voksende, busket staude der blomstrer første år med hvide eller svagt rosa blomster. Får grå lodne blade, der kan anvendes til te. Gammel lægeurt som virker hostestillende og har været anvendt mod hudinflammationer. Får en kraftig pælerod, der har være anvendt i marshmallows. God snitblomst. Trives i næringsrig, fugtighedsbevarende jord.
En lille og yndefuld plante, men samtidig meget robust. Den tynde stilk med de små, smalle blade er oversået med ganske store, enkelte, røde blomster. Dekorativt indslag i bedet med en tættere og mere buskagtig voksemåde end almindelig hør. Trives bedst i en næringsrig og veldrænet jord. Så frøene i grupper, så gør planterne et mere naturligt indtryk i bedet.
En blomstrende hør med en mere yndefuld og buskagtig voksemåde end almindelig hør. Denne sort har en herlig blå farve til forskel fra den klassiske skarlagensrøde farve. Smuk både i staudebedet, i potter og krukker. Trives bedst i en næringsrig og veldrænet jord. Så frøene i grupper, så gør planterne et mere naturligt indtryk i bedet.
Storbladet løveøre er en herlig, nem plante, hvor stilken er omgivet af abrikosfarvede, "hårede" blomster i runde stande. Når planten vokser, dukker nye blomster op over de gamle. Blomsterne siges at ligne løveører. Vokser hurtigt ved god vandtilførsel, tåler dog en vis tørke. Populær hos bier og sommerfugle. Te brygget på bladene siges at hjælpe mod feber, hoste og malaria. Lang udviklingstid.
Dejlig udplantningsplante til ampler, potter og altankasser. Blomsterne er intenst purpurrøde, trompetlignende og 4 cm lange omgivet af et dekorativt limegrønt flor. Får hængende, ca. 60 cm lange grene. Kan spire uens og være lidt længe om at komme op. Der kommer flere planter, hvis man venter lidt længere inden prikling. Trives i næringsrig, porøs plantejord.
Dekorativ lavendel med mørke lilla blomster med en dejlig duft. Trives i sandet og veldrænet jord på et beskyttet sted. Sparsom med gødning. Dyrket som etårig, men kan under gunstige forhold overvintre.
En usædvanlig sommerblomst, som har skålformede hvide blomster med fem kronblade. I spidsen af hvert kronblad sidder en tydelig, stærkt blåviolet prik, deraf navnet "Øjeblomst". Løvet er fintfliget og dekorativt, med en udbredt voksemåde. Fin som kantplante, i stenbede, altankasser og ampler. Trives i porøs, sandet jord. Kan også tåle en del tørke. I familie med Nemophila menziesii, som den minder meget om i voksemåde.
Kompakte planter med dobbelte gule blomster. Meget velegnet som kantplante, i altankasser, rabatter og stenbede. Blomsterne kan spises og er dekorative i salater. Umodne frø kan syltes som kapers. Trives fint i mager og veldrænet jord. I alt for næringsrig jord udvikles bladene på bekostning af blomsterne. Vandes jævnligt og gødes sparsomt. Udblød frøene i lunkent vand 1 døgn før såning, så spirer de sikrere.
Populær og hurtigt voksende slyngplante. De klokkelignende blomster er dybt blåviolette og meget dekorative. Glimrende på terrasse og altan et solrigt sted. Kræver opbinding. Kan dyrkes som potteplante, f.eks. omkring et større, bueformet espalier i et solrigt vindue. Trives i gødet, porøs jord. Vandes rigeligt. Tåler en smule frost om efteråret.
Klokketræ er en gammeldags, sød potteplante, som er meget let at dyrke. Bladene minder om små ahornblade, blomsterne om hibiscus, men mere klokkelignende. Farven kan variere fra rødt til gult, med en og anden orange mellemtone. Taknemmelig og villigt blomstrende, let at dyrke fra frø. Kan også sås på andre årstider, men kræver så ekstra lys. Topkap planten flere gange, så bliver den mere buskagtig. Trives et solrigt sted i god jord. Kræver meget vand og gødning.
Smuk og farvestærk sommerblomst, velegnet både i bedet, som snitblomst og til tørring. Planterne bliver høje med mange dobbelte sølvglinsende rosa blomster. Hvis man kniber den første blomsterknop af, forgrener planten sig, bliver mere fyldig og danner mange flere blomsterskud. For at sikre optimal holdbarhed bør blomsterne høstes, når de første kronblade begynder at springe ud. Fjern blade fra stilkene, bundt dem og hæng dem til tørre med hovedet nedad. Trives i porøs og muldrig jord. Vandes mens planten er lille.
Smuk og farvestærk, etårig sommerblomst, velegnet både i bedet, som snitblomst og til tørring. Blandingen indeholder mange lysende nuancer af gult, rødt, rosa, hvidt og orange. Hvis man kniber den første blomsterknop af, forgrener planten sig, bliver mere fyldig og danner mange flere blomsterskud. For at sikre optimal holdbarhed bør blomsterne høstes, når de første kronblade begynder at springe ud. Fjern blade fra stilkene, bundt dem og hæng dem til tørre med hovedet nedad. Trives i porøs og muldrig jord. Vandes mens planten er lille.
Smuk og farvestærk sommerblomst, velegnet både i bedet, som snitblomst og til tørring. Planterne bliver høje med mange dobbelte blomster i lysende nuancer af gult, rødt, rosa, hvidt og orange. Hvis man kniber den første blomsterknop af, forgrener planten sig, og danner mange flere blomsterskud. For at sikre optimal holdbarhed bør blomsterne høstes, når de første kronblade begynder at springe ud. Fjern blade fra stilkene, bundt dem og hæng dem til tørre med hovedet nedad. Trives i porøs og muldrig jord. Vandes mens planten er lille.
Velkendt og letdyrket sommerblomst med sart, grønt løv og kønne, små, blå blomster. Blomsterne efterfølges af dekorative frøstande, som er meget anvendelige i arrangementer af evighedsblomster. Høstes når frøkapslen er svulmet op og er blevet helt rund. Køn i bede og buketter, også som frisk snitblomst. Nøjsom, men trives bedst i muldrig, porøs jord. Vandes ved tørke.
Prikbladet perikon er stærkt forankret i folketroen. En kristen legende fortæller, at planten spirede, da Johannes Døberens hoved rullede. Urten har medicinske egenskaber og siges at beskytte mod hekse. Brændevin krydret med blomsterne kaldes i Sverige for Hirkum Pirkum og får en smuk rød farve. Planterne er forgrenede og egnede til forvildning. Trives på mager, veldrænet og varm jord.
Hurtigt voksende, letdyrket og dekorativ slyngplante med store humleblade. Den dækker hurtigt espalieret, portalen eller altanen med smukke grønne blade. Kan også dyrkes omkring pæle. Kræver ikke opbinding, klarer sig selv, bare den får fat. Trives i velgødet og porøs jord. Vandes ved tørke.
En fascinerende slyngplante med rosalilla, duftende blomster samt dekorative bælge (kan spises kogte). Glimrende espalierplante. Trives i en veldrænet, næringsrig jord, placeret et solrigt, læfyldt og beskyttet sted. Vandes rigeligt og regelmæssigt.
Velduftende udplantningsplante med store, violetblå blomsterklaser. Bladene er dybgrønne og grove, planten lodret med skud fra basis. Den skal forspires og det tager ganske lang tid, men er rigeligt besværet værd. Trives i velgødet og muldrig jord.
Dekorativ sommerblomst med fyldte, orangerøde blomster med lidt bølget kant. Blomstrer meget rigeligt. Perfekt i bede og som dekorativt indslag i køkkenhaven. Planten har et sart udseende med fligede blade og yndefulde blomster, men er alligevel hårdfør. Trives i velgødet jord, men er meget nøjsom. Vandes ved tørke.
