Weight 0

Sortnavn: 'Detroit 2'

Navn Latin: Beta vulgaris

Beskrivelse: Dyrkningsværdig og god rødbede. Den har en rund form og er mørkerød hele vejen igennem. Velegnet både som tidlig grøntsag, kogt med smør og til syltning. De unge blade kan anvendes på samme måde som bladbede. Så ikke for tidligt. Udsættes planten for frost, kan den gå i blomst, og så giver den intet udbytte. Trives i næringsrig, muldrig og fugtighedsbevarede jord. Udtyndes tidligt. Gør jorden porøs omkring planterne. Gødes med kaliumrig gødning.

Frilandssåning: Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret. Læg frøene i blød nogle timer før såning, så spirer de hurtigere.

Planteafst cm: 5

Rækkeafst cm: 30-40

Så-vej: Direkte såning

Vækstbetingelse: Sol til halvskygge

Navn Latin: Beta vulgaris

Beskrivelse: En aflang rødbede velegnet til lagring. Giver højt udbytte af rødbeder uden ”ringe” i farven. Glimrende til syltning, fordi den er nem at skære i skiver med sin aflange form. De unge blade kan anvendes på samme måde som bladbede. Så ikke for tidligt! Planterne kan gå i frø, hvis de får frost om foråret. Så giver de intet udbytte. Trives i næringsrig, muldrig og fugtighedsbevarede jord. Udtyndes tidligt. Gør jorden porøs omkring planterne. Gødes med kaliumrig gødning.

Frilandssåning: Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret. Læg frøene i blød nogle timer før såning, så spirer de hurtigere.

Planteafst cm: 5

Rækkeafst cm: 30-40

Så-vej: Direkte såning

Vækstbetingelse: Sol til halvskygge

Mærke 2: Big pack

Pakn.størrelse: Stor pose

Navn Latin: Raphanus sativus

Beskrivelse: Populær radisesort med runde, helt røde, sprøde spidser. Skal høstes spæde. Gentag derfor såningen med 2 ugers mellemrum gennem hele sommeren. Såbånd giver planter med passende afstand. Trives bedst i porøs jord, der holder på fugten. Vandes rigeligt. Dæk såningen med fiberdug for at undgå tidlige insektangreb på småplanterne.

Frilandssåning: Tidligt, når jorden er tjenlig til august. Riv et passende stykke af såbåndet af og læg det i sårillen. Vand grundigt, inden såbåndet dækkes med jord. Enderne må ikke stikke op, ellers kan fuglene hive båndet op. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.

Planteafst cm: 2-3

Rækkeafst cm: 10-20

Så-vej: Direkte såning

Vækstbetingelse: Sol til halvskygge

Mærke 2: Såbånd

Navn Latin: Anethum graveolens L.

Beskrivelse: Egner sig til både krondild og bladdild. Pluk blade løbende, ca. 1 måned efter spiring. Såningen gentages med nogle ugers mellemrum for at have en lang periode med bladdild. Velegnet til frysning. Ønskes krondild, sås senest i maj. Krondild (planteafstand 15-20 cm) høstes, når blomstringen er slut. Trives bedst i en næringsrig, porøs, fugtighedsbevarende og veldrænet jord. Skift voksested hvert år. Vandes ved tørke.

Frilandssåning: Tidligt, så snart jorden er tjenlig til starten af august. Vand i sårillen før såning. Spiretid 2-4 uger. Det er vigtigt at holde såningen fugtig.

Planteafst cm: 1

Rækkeafst cm: 30-50

Så-vej: Direkte såning

Højde cm: 100

Vækstbetingelse: Sol

Navn Latin: Phaseolus vulgaris

Beskrivelse: Meget dyrkningsværdig sort af voksbønne. Høst ofte, lad ikke bælgene blive for store. Smager bedst ca. 12-15 cm lange og slanke. Bælgene dampes og spises f.eks. med smør. Kan med fordel fryses, let blancherede. Trives bedst i en veldrænet, muldrig og fugtbevarende jord et læfyldt sted. Vandes rigeligt.

Frilandssåning: Så først når jordtemp. er +15°C. Læg frøene i blød et døgn før såning. Vand sårillen før såning. Holdes fugtigt. Dæk evt. med fiberdug.

Forspiring: 2-3 uger før udplantning efter sidste frost. Anb. specielt til kolde områder. Så 1 frø/potte. Holdes fugtigt. Stilles varmt (+25°C). Efter spiring lyst ved stuetemp.

Planteafst cm: 12

Rækkeafst cm: 45

Så-vej: Forkultivering/direkte

Højde cm: 40

Vækstbetingelse: Sol

Venus-Fluefanger - Dionaea muscipula

en kødædende plante. Den fanger insekter, spindlere og andre små dyr, for eksempel fluer, edderkopper, snegle, larver og fårekyllinger, ved at klappe to sider af et blad sammen om byttet, lidt ligesom rovdyr gør med deres mund.
Plantens nærmeste slægtning, testet via DNA, lever i vand halvvejs rundt om jorden og hedder Aldrovanda vesiculosa (eng. waterwheel plant). Den er også kødædende.
Planten blev første gang beskrevet af guvernør Arthur Dobbs omkring 1760. Den er ikke særligt udbredt, og datidens botanikere var derfor svære at overbevise om dens eksistens, selvom lokalbefolkning gennem længere tid havde kendt til den. Men i 1793 fortalte Charles Darwin igen om fluefangeren og denne gang lykkedes det at overbevise offentligheden om plantens eksistens.
Dengang levede den i USA i det sydøstlige North Carolina og det Nordøstlige South Carolina og det gør den også i dag. Han kaldte den for “one of the most wonderful plants in the world” (En af de mest fantastiske planter i verden) og han var også den første til at bevise dens kødædende egenskaber (i bogen ”Insectivorous Plants”). Planten er opkaldt efter den græske gudinde for kærlighed og skønhed, Diana.

Plantens bladfælder producerer lugtende nektar langs bladranden, for at lokke dyr til.
Når planten har fanget et dyr, fordøjer planten det og absorberer det, dog undtagen evt. exoskelet. Fordøjelsen sker ved at planten udskiller nogle enzymer, som kan sammenlignes lidt med mavesyre, som først drukner byttet og derefter nedbryder byttet. Efter fordøjelsen åbnes de to bladsider igen og evt. exoskelet blæses eller regnes væk. Dog er det ikke altid nødvendigt at exoskelettet fjernes, da det også tiltrækker edderkopper.

Fælden udgøres af 2 bladsider og med hver indeholdende 3-4 små hårlignende udvækster (cilia), der fungerer som fældens udløser. Et hår skal røres 2 gange hurtigt efter hinanden – eller 2 forskellige hår samtidigt, for at fælden klapper. Fælden klapper typisk på under 1 sekund. Kanten af udvoksede bladfælder har bladtænder, som gør byttets flugt næsten umuligt.

Hvis hårene stadig stimuleres, vil bladene klemme mere, så fælden gøres vandtæt og vil frigive fordøjelsesenzymer, som opløser dyrets bløddele i løbet af 4-10 dage. Hvis hårene ikke stimuleres efter bladlukning, så åbner bladsiderne igen i løbet af 1-2 dage (kilde egen plante). Det er sjældent inden for et blads levetid, at det fanger dyr flere gange.

Hvert blad kan kun fordøje et vist antal gange, hvorefter det alene laver fotosyntese og senere visner (sort visning). En fælde virker, med eller uden dyr, kun 10-12 gange.
Minimum 10 frø

Svinenød - Conopodium majus

er en sjælden plante i Danmark, den er derfor på rødlisten over plantearter i Danmark.
På plantens rod vokser en kastanjelignende spiselig nød, som også smager af kastanje. Disse nødder spises af svin, deraf navnet.
Nødderne kan blive op til 25 mm i diameter. Planten er, bortset fra i Danmark, almindelig i Europa og Nordafrika og vokser i skove og på marker. Planten kan blive 1 meter høj og får små hvide blomster. minimum 30 frø

Almindelig Sumpcypres (Taxodium distichum) er et løvfældende træ med en opret og regelmæssig, kegleformet vækst. Også selve stammen er tydeligt kegleformet. Grenene er først let opstigende, men senere helt vandrette. Bar­ken er først glat og grøn, senere brun, og til sidst lysebrun og let furet. Knopperne sidder spredt, og de er små og brune. Bladene er lysegrønne nåle, der sidder på ca. 10 cm lange kortskud. Høstfarven er rødbrun. Nålene fældes sammen med hele kortskuddet (ligesom hos Vandgran). Han- og hunblomster sidder som regel på forskellige træer. Hanblomsterne i bundter af rakler ved skudspidserne. Hver blomst er bleggul. Hunblomsterne bliver til kogler, som er næsten kugle­runde. De sidder på en kort stilk og begynder med at være grønne. Ved modenhed er de violette. Frøene modner ikke her i landet.

Hovedroden består af flere pælerødder. De øvrige, store rødder er fladt ud­bredt. Under meget våde forhold dannes der efter nogle år kegleformede "ån­derødder". De stikker op af jorden hist og her i nær­heden af stammen og lig­ner knæ. Træet kan vokse i åbent vand langs floder og søer, men det skal spire på land. Det kræver 100 dages vækstsæson og høje dagtemperturer.

Størrelse
25 x 10 m (15 x 10 cm/år).

Hjemsted
Sumpcypressen hører hjemme i sumpområder i det sydøstlige U.S.A., hvor den danner skov på fugtig eller ligefremt oversvøm­met bund sammen med f.eks. Sump-Eg, Hickory, forskellige popler og pilearter. Før sidste istid voksede der også sumpcypresser i Europa. minimum 25 frø

Douglasgran - Pseudotsuga menziesii

er et stort, stedsegrønt træ med en slank, kegleformet krone. Barken er først grågrøn og fyldt med harpiksblærer. Senere bliver den rødbrun med tynde, langsgående revner, og til sidst bliver den lysebrun, tyk og korkagtig med dybe og brede furer. Knopperne sidder spredt, og de er lysebrune til røde, slanke og spidse. Nålene er bløde og græsgrønne med to hvide striber på undersiden. Nålene er hverken udstyret med en fortykket basis (som hos Ædelgranarterne) eller stilk (som hos Granarterne). Blomstringen sker, før de nye nåle dannes (april-maj), hvor de hanlige blomster sidder samlet i gul-røde stande på undersiden, nær spidsen af skuddet, mens de hunlige sidder på siden af skuddet, hvor de er samlet i kogleforstadier med forskellige farver. Koglerne er hængende og først grønne og siden brune. Frøenes dækskæl er tretandede og stikker frem foran kogleskællene.

Rodnettet består af et hjerteformet system af hovedrødder og højtliggende siderødder. Træet når en alder af ca. 400 år. Nålene har en frugtagtig duft af harpiks, når man knuser dem. De nedfaldne nåle fremkalder ikke forsuring af jorden, når de nedbrydes. Tømmer af Douglasgran kaldes Oregon pine.
Størrelse
100 x 30 m (40 x 20 cm/år), i Europa dog væsentligt mindre: 60 x 12 m, minimum 20 frø

Winter density - Vintersalat - Lactuca sativa

En meget tidlig Cos salat fremstiller skarpe, faste hjerter af fremragende aromatiseret blade. Langsomt voksende men ret hårdfør, og kan derfor være tilsået i de koldere måneder.
Kan sås fra august til april. Minimum 500 frø

Affodil - Asphodelus albus

En spændende op til 1 meter høj staude fra Sydeuropa og Nordafrika.
I maj-juli udvikler affodil lange blomsteraks med massevis af hvide stjerneformede blomster.
Tåler frost og trives på en solrig vokseplads. Sås på et køligt og lyst sted. minimum 20 frø

Bulgarian Apple - C. baccatum

Lækker frugt der modner fra grøn til klart rød. Smager fantastisk på grillen med fyld af f.eks ost eller grøntsager/fars. 5,000 to 30,000 Scoville Units. Styrke 5. minimum 10 frø

Habanero Meltdown - C. chinense

En rød habanero, frugten er lidt mere spids i formen end den klassiske habanero. Den er super stærk og har den gode habanero smag med undertoner af mango og papaya. Planten sætter mange frugter. minimum 10 frø

Sugar Rush - C. chinense

En lækker frugt af ukendt oprindelse. Den modner fra grøn til flot lysegul. Den er meget sød i smagen, men ret stærk minimum 10 frø

7 pod Brown - C. chinense

Meget stærk brun variant af 7pot der stammer fra Trinidad . Der er stadig tvivl om, hvorvidt det er en selvstændig art, eller kun en variant af Trinidad Douglah. Frøene er oprindeligt fra Sara Ragonanan fra Trinidad og var Judy Pepper Lover og Christopher Phillips (THP cmpman1974).
Sorten ikke er tilstrækkeligt stabiliseret, så røde frugter kan forekomme. styrke 10+++ minimum 10 frø

Bhut Jolokia Yellow - Capsicum chinense

Sjælden! En super stærk chilli. Planten sætter masser af smukke gule frugter - men tag endelig ikke fejl - de har en god smag men med en ekstrem efterfølgende styrke 10++. (Capsicum chinense) Minimum 10 frø

Hawaiian Sweet Hot - C. annuum

Chili fra Hawaii. Flot rød chili med en god sød smag. På Hawaii er den meget populær i salsa og chutney. Ikke særlig udbredt andre steder. mellemstærk. Minimum 10 frø

El Oro de Ecuador - C. baccatum mangler info og billede - kan du hjælpe??

Bangalow Palme - Archontophoenix cunninghamiana

En palme der stammer fra Australien, men også findes andre steder, bl.a i Sydamerika og det vestlige USA og Mexico Den betragtes som invassiv i Brasilien.

Palmen kan blive op til 20 meter høj. Den sætter lilla blomster og røde frugter som tiltrækker fugle. minimum 8 frø

CONOVER'S COLOSSAL ASPARAGUS (Asparagus officinale)

Giver mange tykke delikate grønne skud. Meget produktiv og meget nem. Så frø nu og få et livslangt venskab, når først denne asparges er etableret. Asparges Connovers Colossal er modstandsdygtig overfor aspargesrust.

Frø sås inde marts - maj og udplantes på voksestedet i maj - juni. Asparges Connovers Colossal frø kan også sås direkte på voksestedet i april - maj. 40-50 frø