Planter, løg og knolde

Storfrugtet Tranebær - Vaccinium macrocarpon

er en stedsegrøn, tæppedannende dværgbusk med en lavt krybende vækst og meget tynde, trådformede grene. Knop­perne er spredte, ægfor­mede og rød­brune. Bla­dene er lancetformede med hel rand. Oversiden er græsgrøn, læderag­tig, stiv og let skinnende, mens undersiden er lyst grågrøn.
Om vinteren farves bladene rødbrune, dog sådan at de bliver grønne igen om foråret. Blomsterne sidder en­kelt­vis eller få sammen i blad­hjørnerne.
De er lyserøde, klokkeformede, men ret små. Frugterne er overra­skende store, kirsebær­røde, eller brunrøde bær med sej skal. Frøene kan modne hos os, og de spirer villigt på egnede steder.Planten ynder en sur jord, så plant den sammen med rhododendron eller et andet sted i masser af spaghnum

2 Liter potte

Colanød - Cola Acuminata

Cola nødden hører til i familien af Malvaceae, som tæller ca 125 arter. Træerne er stedsegrønne med store ovale mørkegrønne blade. den stammer oprindeligt fra Afrika, men vokser også naturligt i tropiske egne af verden, hvor den kan blive op till 20 meter høj. Herhjemme skal den dyrkes inde eller i krukker så den kan tages ind om vinteren da den ikke tåler frost. I krukke kan den blive op imod 3 - 4 meter høj (afhængig af krukkens størrelse.) den er i familie med cacao træet (theobroama Cacao).

Selve Cola nødden har en bitter smag, og indeholder en del koffein. Ved at tygge colanødderne kan man kunstigt holde sulten nede, men den er ikke så populær som den har været da den dels pletter tænderne, men øger også risikoen for kræft i mund og svælg.

den dyrkes stadig kommercielt en del steder, men de fleste cola'er bliver idag lavet uden brug af colanødder - der findes dog undtagelser. Bl. a. anvendes cola nødder stadig til produktion af Harboe's Original Taste Cola og nogle få andre.

Den er forholdsvis nem at få til at spire :O)

Planten er 25 - 35 cm høj

PLANTE - i 2 liters potte

Sukkerplante (Stevia rebaudiana) er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade. Både over- og undersiderne er græsgrønne til svagt grågrønne og rundtakkede. Blomstringen er meget rig og sker i sensommeren. Blomsterne sidder i fåtallige småskærme, der er samlet i endestillede stande. Hver enkelt blomst er firetallig, stjerneformet og hvid. Frøene modner dårligt i danmark.

Ikke-synlige træk Planten udvikler et kraftigt, dybtgående rodnet. Bladenes søde smag stammer fra nogle stoffer, glykosider (hovedsagligt steviosid og rebaudiosid), der gør bladene 15 gange sødere end almindeligt sukker.

Størrelse

0,75 x 0,30 m (75 x 5 cm/år). I Danmark dog noget mindre.

Hjemsted
Sukkerplanten stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay. her vokser den vildt i kanten af sumpområder eller vedvarende fugtige græsenge, hvor plantesamfundet er domineret af fugtkrævende græsser som Hjertegræs-arter, Saccharum angustifolium (Sukkerør-art), og arter af Brandbæger og Gyldenris. Jorden er sandet, ufrugtbar og sur. Klimaet er subtropisk med temperaturer mellem 43°C og -6°C. Nedbøren er 1500-1800 mm med en evapotranspiration på 1000 mm.

Anvendelse
Urbefolkningen, Guaranierne, har brugt planten i århundreder som sødemiddel i deres afkog af Paraguay-Kristtorn (Ilex paraguariensis), maté. I dag forskes der intenst i mulighederne for dyrkning og industriel anvendelse af plantens indhold.

Sødestoffet i planterne er nu godkendt til brug i fødevarer, mens planten endnu ikke er godkendt til anvendelse i fødevarer i Europa eller USA, da producenterne ikke har bevist, at planten er uskadelig (jævnfør forsigtighedsprincippet)

Sukkerplante frø sås inde fra marts-april og udplantes i drivhus eller på varm beskyttet plads fra maj. Frøene skal ikke dækkes med jord - men blot trykkes mod jorden, de skal stå ret varmt og meget lyst for spiring. Sukkerplante kan overvintre, hvis den placeres lyst og frostfrit.

PLANTE!!! HUSK AT VÆLGE PAKKE SOM FORSENDELSE!!!!

Oregano lavendel

En flerårig plante med en kraftig duft af oregano. Oregano lavendel udvikler mange blomsterstande med violet-blå blomster. Planten er ikke fuldt vinterhårdfør. Derfor overvintrer den bedst lyst og nogenlunde frostfrit de første år.

PLANTE

PLANTE!!!
Den smukke hvide engletrompet - Brugmansia Suaveolens

Familie: Solanaceae

Stammer fra sydamerika, Vidt udbredt i troperne og subtropiske egne.

Den er en Langsomtvoksende, robust busk eller lille træ med aflange, ovale, mørkegrønne blade. De smukke hvide , trompetformede blomster bliver op til 30 cm lange og dufter kraftigt.
Kan bruges som Krukkeplante til terrasse og vinterhave / opvarmet drivhus. Vokseplads: Sol - halvskygge. Om sommeren gives rigeligt med vand og gødes ugentligt.
Skal overvintre Lyst ved ca. 10-15 graders varme. Vandes sparsomt så rodklumpen ikke tørrer fuldstændigt ud. -PLANTE!!!

Duetræ - Davidia involucrata

Et fantastisk træ, sjældent i Danmark. De er afhærdede til dansk klima, men bør ikke plantes et vindomsust sted.

Det er et lille, løvfældende træ med en regelmæssig, pyramidal vækst, som dog senere bliver mere rund. Stammen er kort, og grenbygningen er vandret og åben. Barken er først glat og lysegrøn, men snart bliver den lysebrun med lysere korkporer. Ældre grene bliver grålige, men stadig med tydelige korkporer. Kbopperne sidder spredt, og de er kegleformede og glatte. Hen på foråret kan nogle knopper blive næsten røde på lyssiden. Bladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er rent grøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, og den består af kuglerunde, røde hoveder med mange små enkeltblomster, der består af talrige hanblomster, men kun én hunblomst. Hver blomsterstand er ledsaget af et snehvidt, næsten helrandet højblad. Frugten er en stenfrugt, der kan minde noget om en valnød.

Plante i 13 cm potte / 20-30 cm høj

Ananas Lilje hvid - Eucomis Bicolor Alba

Blomsten kaldes ananaslilje pga dens lighed med en ananas. Den stammer fra afrika. Den danner løg, som bør tages op om vinteren herhjemme, i milde vintre kan den klare sig med vinterdækning. Er utrolig smuk og blomstrer længe. Efter afblomstring står den stadig flot, med masser af små "klokker". Selve blomsterstænglen bliver op til 50 cm høj. Du får her en flot plante der nu står med utrolig smukke frøstande

Jojoba (Simmondsia chinensis)

En busk/lille træ der stammer fra Mojave ørkenen i Arizona, californien og Mexico. Den er den eneste plante i slægten Simmondsiaceae. Buskene bliver 1-2 meter høje med en bred/tæt krone. de kan blive over 100 år gamle. Planten producerer en flydende voks - jojoba olie - som er meget eftertragtet i skønhedsindustrien, da det er en naturligt fugtighedscreme. Indianerne har brugt det i mange 100 år. Idag er det meget svært at finde cremer der ikke indeholder jojoba olien . PLANTE

Hvid sapote - Casimiroa edulis - PLANTE

Støder man ind i frugten under en rejse, må man endelig ikke tøve med at købe et par stykker hvid sapote, for de passer næsten til alle ganer!
Hvid sapote er nærmest fladtrykt rund som en mandarin. Den har en diameter på 4-9 cm. I spidsen kan man ofte ane de store frø, som findes indeni. man kan ikke se dem, men det virker som om skindet er foldet omkring dem ligesom folderne i en snørepung.

Farven varierer mellem lys grøn og grønligt gul. En umoden frugt er grøn eller olivengrøn. Ved modenhed er det kun nogle sorter, der bliver gulgrønne, mens resten forbliver grønne. Overfladen er meget jævn bortset fra 'folderne' i spidsen. Frugten er blevet sammenlignet med en deform baseball. Skindet er næsten helt glat og mat til halvblank. På træet kan man dog finde nogle besynderlige eksemplarer. Nogle gange skyldes det angreb fra insekter, mens det andre gange skyldes en skæv fordeling af frø i frugten på grund af dårlig bestøvning. Disse frugter når dog sjældent i handelen, selvom smagen er udmærket.

Indeni en hvid sapote ligger et blødt frugtkød med en hvid, cremehvid eller gullig farve. Hvis frugtkødet er gulligt, er det som regel hvidt i centrum af frugten. Denne pulp er blød og uden fibre. Det cremeagtige frugtkød indeholder ofte nogle små sten, som kendes fra pære og kvæde.De forstyrrer dog ikke nydelsen. I frugtkødet ligger 1-6 store hvide frø. Frøet ligner en halvmåne eller appelsinbåd (segment) og røber plantens familiemæssige tilhørsforhold til citrusfrugterne.

Frøet bliver 2-3 cm langt. Hvis frugten skæres over på tværs, ligger de store frø ofte pænt arrangeret i frugtkødet. Frøene siges at være giftige og bør ikke spises med. Der sker dog ikke noget ved at sutte frøene rene for frugtkød. Skindet spises derimod med efter vask. Lige under skindet kan smagen være lidt bitter. Det veksler mellem sorterne. Nogle elsker denne bitre smag, mens andre afskyr den. Den sidstnævnte gruppe bør derfor undgå at spise det yderste lag. I resten af frugtkødet kan bitterheden kun lige spores.

…Smagen af hvid sapote er en behagelig sød oplevelse. Omtrent 25% af frugten er sukker. Selvom alle er enige om, at frugten smager dejligt fordi frugten er sød uden syrlighed og har en behagelig 'parfumeret' aroma, så er der uenighed i beskrivelsen. Nogle siger, den smager som papaya og banan, mens andre siger som et sødt æble. det nærmeste er nok at sige, at frugten smager som en perfekt blanding af pære og banan.

Man bør købe frugterne mens de er faste. Frugten er spiseklar, når den føles som en moden blomme.

Hvid sapote kan bruges i en frugtsalat, men det kan være noget besværligt at fægte sig uden om frøene for at skære frugtstykker ud. Til gengæld er frugten perfekt til syltetøj, drinks, milkshakes (mælkedrikke), is, mousse, desserter og tærter. Det er dog svært at lade være med at spise frugten direkte fra hånden!

Det anbefales at afkøle frugten lidt inden nydelsen.
I Puerto Rico drysser man undertiden salt på frugten, mens man andre steder kan finde på at drysse lidt citron- eller limesaft på for at rette op på frugtens 'manglende' syrlighed.
Frugten har en høj næringsværdi med et højt indhold af C-vitamin og A-vitamin samt protein.

Hvid sapote stammer i naturen fra højlandet i et område, der strækker sig fra Costa Rica i syd til Mexico i nord. Det vil sige Mexico plus Mellemamerika bortset fra Panama. Dette er stadig plantens hovedområde, men mindre plantager findes nu i Kenya, Puerto Rico (Caribien), Florida og Hawaii (USA), Australien og New Zealand. Kenya har en ganske stabil produktion af gode frugter, men landet mangler altid penge (og vilje?) til at lave et kommercielt fremstød. De lægger sig som regel i kølvandet på andre landes succes. Derfor sælges frugterne foreløbig mest på hjemmemarkedet.

Træet har en vis ornamental værdi og kan nu findes i haver og parker i hele det subtropiske område (også Middelhavsområdet) og tropernes højland. Eksempelvis blev træet introduceret til Sri Lanka allerede i 1899. I Sydøstasien findes træet hovedsageligt i tørre områder.
Der har i flere år været en ganske intensiv forskning i at forædle frugten. I Australien og New Zealand Arbejder man med hele 60 forskellige sorter af hvid sapote. Her går forskningen især ud på at forbedre frugtens holdbarhed og evne til at klare transport. Skindet bliver nemlig skrøbeligt kort tid efter høst. Allerede for 20 år siden kom der artikler fra USA om frugten som: 'en god, men forbigået frugt'. Der forskes livligt med planten i Californien og Florida. Så mon ikke vi i fremtiden vil se denne frugt på vore hylder det ville absolut ikke være tosset!

Historien bag navnet

Frugten har længe heddet hvid sapote på dansk, men er også blevet kaldt meksikansk æble. Det følger helt de engelske navne, white sapote og mexican apple og de tyske, Weisse Sapote og Mexicoapfel samt de franske, sapote blanche og pomme mexicaine. Frugten er dog mest kendt som hvid sapote, der helt følger det spanske, zapote blanco og det er jo netop fra spansktalende lande i Latinamerika at frugten stammer. der er dog hverken tale om en ægte sapote eller et æble. Selve ordet sapote stammer fra det indianske zapotl, der skulle betyde frugt. Derfor skulle der ikke være noget i vejen for at kalde frugten en frugt! men der findes en hel botanisk familie kaldet sapotefamilien (Sapotaceae) og her hører hvid sapote ikke hjemme. Den tilhører nemlig Rudefamilien (Rutaceae) ligesom citrusfrugterne. Hvid sapote kan dog ikke krydses med citrusfrugterne og bl.a. derfor har den fået sin egen slægt, Casimiroa.

At hvid sapote kaldes hvid, selvom den er grøn, skyldes det næsten hvide frugtkød indeni. På dens naturlige voksested findes nemlig også sort sapote, der ligeledes er grøn, men mørkebrun indeni.
Navnet meksikansk æble er også let at forstå. Frugten stammer især fra Mexico og frugten kan godt minde i form og farve om et grønt æble som f.eks. Golden Delicious.

Frugten er kraftigt på fremmarch i verden og det er under navnet hvid sapote. Der findes allerede mange forskellige sorter. for os at se er der ikke den store forskel. Variationen ligger meget omkring hvor bitter frugten er lige under skrællen samt om skrællen bliver gul ved modning. Eksempler på sorter er: Blumenthal, Coleman, Dade, Golden Globe, Harvey, Lemon Gold, Ortego, Pike, Reinikie Commercial, Suebell, Vernon, Wilson og Yellow.

Der findes en slægtning fra Sydamerikas højland, kaldet wolly-leafed white sapote, Casimiroa tetrameria, der også stilles gode forventninger til. Det samme gælder matasano, Casimiroa sapota, ligeledes fra Sydamerika. Hvid sapote har egenskaber fra dem begge og man har en mistanke om, at der måske er tale om den samme art.

Planten af hvid sapote er et 10-18 m højt, stedsegrønt træ. Stammen deler sig opefter i mange grene, hvilket gør kronen bred. Barken på unge grene er skinnende grøn, mens ældre grene er askegrå. De spredte blade er sammensatte med som regel 5 småblade. Et blad kan dog også have 3 eller 7 småblade. Et småblad er elliptisk til lancetformet med en længde på 7-13 cm og en bredde på 2,5-5 cm. Bladets spids kan være skarp eller afrundet. bladets sider kan være hele eller krøllede. Unge blade er røde, men skifter til lyst grønne med en halvblank overflade. …De små lysegrønne til flødefarvede blomster sidder i små klaser på grenene, men er svære at få øje på.
Botanisk set er frugten en stenfrugt.

Produkt: Medicin
Blade, bark og frø indeholder stoffet casimirosin, der er et glucosid. Det bruges til at sænke blodtrykket med. I større mængder bruges det som et beroligende middel samt til at lindre gigtsmerter.

Klima og vækst

Klima
Hvid sapote hører hjemme i troperne, men træet vokser her i højlandet, hvor klimaet er subtropisk. Her kan den tåle let frost. På den anden side giver en blomstring i kølige perioder dårlige frugter senere hen. Der er lidt klimatisk forvirring omkring denne plante. I Mellemamerika trives planten i området 600-3.000 meter over havet. Man sagde tidligere, at træet ikke kunne vokse i troperne under 900 meters højde. Men træet vokser fint nær havets overflade i Florida, Hawaii og Puerto Rico (USA), selvom klimaet her er tropisk. I Sydøstasien trives træet bedst i tørre områder, men stadig i højderne. Omvendt klarer træet mange steder en lang og kraftig regntid.

Som sine slægtninge regner man med, at kunstvanding forbedrer frugtkvaliteten, men træet tåler ikke at stå i vand for længe, når muldlaget ikke er dybt.

Vækst
Hvid sapote formeres ofte ved frø til havebrug. I plantager bruges i stedet podning, da man her ønsker en speciel ens kvalitet ved frugterne. Podeplanten er dog som regel hvid sapote, så frøene bliver brugt alligevel. de store hvide frø lufttørres. De skal sås i løbet af 3-8 uger, da frøene derefter hurtigt mister deres spireevne. Det tager ca. 3 uger for frøet at spire.

Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Det gælder især ved meget tynde muldlag. Træet er dog tolerant overfor mange jorbundstyper og jordbundsforhold. Faktisk vokser træet i naturen på steder, hvor nøringsværdien er lav.

Et træ har 2-3 vækstperioder om året. Blade smides (ikke alle, men gamle) i en tørtid, hvor der som regel er køligere.
De første 2 år skal planten lettere beskæres 4-6 gange om året. Det gøres for at få fordelt hovedgrenene så jævnt som muligt.
Planter, der er formeret vegetativt giver frugter, når de er 4-5 år gamle, hvorimod frøplanter først giver frugt i en alder af 7-8 år.

Blomstring og pasning

Blomstring
I troperne sætter en tørtid gang i blomstringen. I subtroperne på den nordlige halvkugle foregår blomstringen fra sidst i efteråret til først på sommeren. der findes endda en enkelt sort, Lemon Gold, der kan have yderligere 5 mindre blomstringer i den mellemliggende periode.
De blegt grønne til cremehvide blomster sidder i klaser med 15-100 blomster i hver blomsterstand. Der kan endda være endnu flere blomster i en klase, men der kan også sidde en blomst helt alene. En sådan kvast sidder på modne grene i bunden, toppen eller midt på grenen.
En blomst bliver ca. 1 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. De 5 små kronblade er aflange. Der er også 5 støvdragere.
De fleste sorter fungerer kun som hunblomster på grund af mangel på pollen i støvdragerne. derfor kræves der ofte krydsbestøvning med en sort, der producerer pollen (endda på samme tid som blomsterne er åbne).
Med så mange blomster i en blomsterstand, kommer der ofte til at hænge 4-12 frugter i en klase. Det kan ofte tynge en gren, så frugterne kommer til at hænge og 'dingle'.

Pasning

Hvid sapote har ligesom de fleste træer i troperne mange fjender. Der er dog ikke raporteret om alvorlige plager eller sygdomme. Træerne får derfor ofte lov til at passe sig selv. Det giver ofte frugter med et underligt udseende.
De værste plager er frugtfluer og skjoldlus.
Træerne bliver jævnligt beskåret de første 2 år af deres liv. Det giver ekstra arbejde.

Høst
Når en plante i plantager er omkring 5 år gammel kan de første frugter høstes. Ved de sorter, hvor frugten skifter farve fra grøn til gul, sker høsten ved farveskiftet. For frugter med grønt skind ved modenhed, måles frugtens sukkerindhold. Rent teknisk sker det, når Brix er over 16° og et udvalg af frugter opnår fuld modenhed efter kort tid.
Hver frugt bliver plukket for sig. De høstes med en tang, da skindet er meget skrøbeligt.
Så vidt vides er der ingen oplysninger om den årlige ydelse, men træerne bærer mange frugter. Hvid sapote anses for at være en af de mest produktive af alle frugttræer.

Det anbefales derfor at spise frugten ret hurtigt efter køb. Ved 6-8°C (og 80% RF) er holdbarheden angivet som et par dage. Fra høst kan frugten opbevares 3-6 uger ved 5°C, men holdbarhed er kun et par dage ved stuetemperatur. Det skyldes det skrøbelige skind. Derfor bør frugten også ligge i køledisk i supermarkeder.

Planten Tåler ikke frost!!!!! Planten er 30-50 cm høj og står i en 2 liters potte

(Teksten er lånt fra EMU - Danmarks undervisningsportal, som har et helt fantastisk oplysende index af tropiske frugter http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/ :)

Billbergia nutans (dronningens tårer) En kraftig aplante i bromeliad familien. Den er nem at dyrke. Den danner klumper af opretstående bronze-grønne rosetter, på op til 60 cm. Blomsterstilken med de smukke rosa/blålilla blomster kommer frem i midten af disse. Planten er en skyggeplante som gerne vil have en veldrænet jord, rig på organisk materiale. Den er hårdfør ned til frysepunktet men tåler kortvarigt langt lavere temperaturer. FLOT PLANTE, Blomstringsmoden i 2 liter potte

Chili plante - FORUDBESTILLING TIL FORÅR 2017

Du kan allerede nu forudbestille dine chiliplanter til 2017 :)
Planterne vil blive leveret så snart vejret tillader det, eller efter ønske. Forventeligt omkring den 1. maj 2017

DU KAN FRIT VÆLGE MELLEM ALLE MINE SORTER I FRØLISTEN!! Skulle den/de sorter du ønsker ikke være på listen, så send mig lige en mail

Du noterer bare i kommentarfeltet på bestillingen hvilke(n) planter du gerne vil have, så klarer vi resten!

Undlad venligst at bestille andet på samme ordre med mindre du kan vente på at få det sammen med planterne, ligeledes vil i også opfordre til at man ikke betaler med PayPal da betalingen ofte bliver "for gammel". Betalingen hæves først ved afsendelse af planterne.

Vi tager forbehold for fejl og dårlige planter.

Såfremt planterne på afsendelsestidspunktet ikke lever op til vores strenge kvalitetskrav, vil vi kontakte dig .

VED FORSENDELSE SKAL DER VÆLGES POST NORD - GLS LEVERER IKKE PLANTER!

DUKE

Vækst: opret Frugt: stor
Sundhed: let at dyrke Farve løv: grønt
Bestøvning: fremmedbestøvning Grundstamme: Egen rod
Værd at vide: Det er en af de mest plantede sorter i Europa. Den modner sidst i juni måned og giver et højt udbytte. Bærerne er faste, store lyseblå ,og de har en god smag. Den blomstre sent som er med til at mindske risikoen for frostskader. den skal plantes på en veldrænet jord.
50-70 cm

Ananassalvie / Salvia elegans Scarlet Pineapple.

En plante der bliver op til 90 cm høj, den blomstrer normalvis i september / oktober med smukke røde skarlagenrøde blomster. Planten er meget duftende, og bladene har en aroma/duft af ananas.
Den trives bedst på en lun, solrig, beskyttet vokseplads.
Bladene kan bruges som krydderi til salat, is, desserter, fisk, fjerkræ, drinks, ost og meget mere.
Bruges også til snaps og Te.
Brug 5-6 planter pr. m2.
Flot plante i 1,5liters potte.

Duetræ - Davidia involucrata

Træer i denne størrelse/kvalitet ses meget sjældent i handelen!!!!

Et fantastisk træ, sjældent i Danmark. Disse træer er Opstammet og er 300+ cm høje med stamme 8-10! De er afhærdede til dansk klima, men bør ikke plantes et vindomsust sted.¨

Det er et lille, løvfældende træ med en regelmæssig, pyramidal vækst, som dog senere bliver mere rund. Stammen er kort, og grenbygningen er vandret og åben. Barken er først glat og lysegrøn, men snart bliver den lysebrun med lysere korkporer. Ældre grene bliver grålige, men stadig med tydelige korkporer. Kbopperne sidder spredt, og de er kegleformede og glatte. Hen på foråret kan nogle knopper blive næsten røde på lyssiden. Bladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er rent grøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, og den består af kuglerunde, røde hoveder med mange små enkeltblomster, der består af talrige hanblomster, men kun én hunblomst. Hver blomsterstand er ledsaget af et snehvidt, næsten helrandet højblad. Frugten er en stenfrugt, der kan minde noget om en valnød.

ring eller skriv hvis du har spørgsmål!

Meget flotte træer, de er podede for tidligere blomstring, da de som frøplanter først blomstrer efter 15-20 år
Kan sendes men det er med fragtmand og koster ca 600,-

Sort Hindbær - Black Jewel

Planten vokser kraftigere end almindelige hindbær, den kan blive mere end 2 meter høj og kan ikke holde sig opret. Den må derfor lige som brombær bindes til nogle tråde eller plantes op ad fast baggrund. Den har tornede skud, men dog mindre end de fleste brombær.Når de nye skud er 40-60 lange kan man knibe dem tilbage til 10-15 cm længde. Det vil give flere sideskud til næste års bæring. Nye sideskud kan klippes ind til 30 cm. Efter bæringen andet år fjernes alle afbårne skud, ligesom som hos almindelige hindbær. De kraftigste, nye skud bevares til bæring næste år.

Bærret ligner brombær i form og farve, men har hindbærsmagen. Det er rundagtigt og bliver 12-15 millimeter i diameter. Det har en meget fin smag og aroma kan bruges til alle de mange formål, som hindbær er gode til. De har så højt et farveindhold, at de også bruges som et naturligt farvestof og til at sætte til produkter af svagere farvede frugter.

Anvendes fra: ultimo juli
Højde: 150-200 cm
Vækst: kraftig
Sundhed: let at dyrke
Farve løv: grønt
Bestøvning: selvbestøvende
Salgshøjde min 50 cm

Jeg har flg planter - noter blot den/de ønskede sorter i kommentarfeltet ved bestilling ;)

Blåfrugtet Gedeblad, Honningbær, Majbær / Lonicera c. kamtschatica

En spiselig udgave af kaprifolier med frugtlignende smag som blåbær

Honningbær har mørkeblå frugter som er søde og lækre

Planten kan blive op til 200 cm

Tidligt på året blomstre den med små, let duftende blomster med en gullig nuance
Blomsterne kan godt tåle let frost - Busken er fuldt hårdfør

Honningbær har et højt B- og C- vitamin indhold

Honningbær bliver 25-35 mm lang

Frugten modnes meget tidligt, ofte allerede i maj, omkring to uger før de første jordbær

Trives i alm jord.

Sol-halvskygge

Busken kommer i 5L potte

Kumquat -
Fortunella japonica og Fortunella margarita

Planten er ca 150 cm høj og står i Ø35cm potte

Generelt

Kumquat betyder 'gylden appelsin' på kinesisk. Navnet har altså intet med vaskekumme eller et skvat at gøre. Dværgcitron og dværgpomerans er blot to af de navne, som potteplanten har fået herhjemme. Flere har nemlig haft den pyntelige plante i stuen eller vinterhaven måske endda uden at vide, at frugterne er spiselige. Slår man citron og pomerans sammen, kommer man faktisk ret tæt på smagsoplevelsen af denne frugt. Og sætter man dværg foran, så passer det jo fint til denne lille citrusfrugt, der vejer 5-20 g (typisk 10-12 g).

Hvis man er i de varme lande og ser et kumquattræ, så skal man prøve at plukke en orangegul frugt i toppen af planten. De er nemlig specielt lækre. Man kan næsten sige, at de smelter på tungen. I butikken herhjemme kan man selvfølgelig ikke vide, hvor frugten har siddet. Alligevel bør man dog lige give den lille frugt et par chancer og spise hele frugten, med skræl og hele molevitten. Folk kan se meget skeptiske ud den første gang de forsigtigt sætter tænderne i frugten. Der er en mistro til, at man virkelig kan spise det hele det kan man jo ikke med de andre citrusfrugter. Men det er altså rigtigt. Frugten er ikke overfladebehandlet og det hele skal spises!

Den kumquat, man finder i butikkerne, er normalt aflangt oval. Den kaldes da også for oval kumquat. Det er den mest dyrkede i eksportlandene. Den er 2,5-4 cm lang og 2-3 cm i diameter. Der kan dog også dukke en næsten rund kumquat op, der ofte er en anelse mindre. Der findes dog glidende overgange mellem de to arter, så det nærmest er umuligt at skelne.

Farven varierer som appelsin mellem gul, gyldent gul og orangegul. Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den er næsten helt glat, men ser ud til at være punkteret af orangerøde pletter. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.

Indeni en oval kumquat ligger frugtkødet i 4-5 segmenter med en gyldent gul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet lysegult væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvidlig streng i centrum på langs af frugten.

Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En oval kumquat rummer fra 2 til 5 frø.

Den runde kumquat er en anelse mørkere end oval kumquat. Den består af 4-7 segmenter og indeholder typisk 3-6 frø.

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man spiser begge dele.

Smagen af kumquat er som regel krydret syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Skrællen, der jo spises med, er meget sød i forhold til andre citrusfrugters. Den ophæver til dels det syrlige saft i segmenterne. Frøene kan spises med, men bør i nogle tilfælde vælges fra. Aromaen forstærkes af at citrusolien i skrællen jo spises med. Det giver en samlet smagsoplevelse, der nok må beskrives som bittersød og syrlig.

Kumquats anvendes ofte i drinks. Her kan man skære 2/3 ned i frugten på langs og dernæst sætte frugten fast på glassets kant som en slags klemme.

Man kan også skære frugten ud i små 'appelsinskiver', der i drikke vil flyde ovenpå. Frøene fjernes inden brug. Kommes skiverne i fryseren, kan de frosne skiver anvendes som isterninger. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres (eller koges) lidt i en sukkerlage.

Frugtstykker i en frugtsalat er en dårlig idé. De er som regel for syrlige. Små skiver i frugtsalaten ser derimod festligt ud. De passer fint sammen med sødlige frugter som f.eks. banan. Jordbær, ananas, kiwi, appelsin, æble og pære er også blevet foreslået.

Skiverne af kumquats kan kommes i kager, muffins, småkager, desserter, creme, sovs osv.. Fløde, vanille, kanel, rom og sukker er elementer, der hver for sig eller kombineret passer godt til kumquat. Derfor serveres kumquat ofte som tilbehør til is. Omvendt passer smagen af kumquat godt til syrnede mælkeprodukter. Det skal dog siges, at kumquatsmagen generelt virker mere tiltalende på voksnes ganer end på børnenes.

Hele kumquats kan syltes i sirup og hældes ovenpå en dessert eller kage. Dette produkt kan købes i specialbutikker ligesom kandiseret kumquat.

Kumquat er ikke ligefrem en stor frugt. Alligevel findes der opskrifter med fyldte kumquats. Pulpen fra segmenterne kan her blandes sammen med et fyld af banan og/eller marcipan.

Friske kumquats bruges meget på finere madsteder. Det skyldes sikkert lige så meget frugtens dekorative værdi. Frugten lægges ofte sammen med vildt- og fjerkræretter (især and) samt kolde anretninger. Mange finder, at kumquat og lammekød smagsmæssigt passer bedst sammen, når der tales om almindeligt kød. Frugtmos bælandet i fars giver en righoldig smag.

Hvis man kommer hele frugter i en blender (efter at frøene er fjernet), kan der laves en speciel juice, der virker forfriskende og fyldig. Den kan fortyndes med vand og tilsættes lidt sukker til en lækker saft. Juicen kan også bruges ufortyndet i en ekstra fyldig sur-sødsovs.

Frugten indeholder store mængder pektin, der gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.

I Asien laver man chutney af frugten. Denne mere krydrede side af frugten kan også udnyttes ved at lave pickles af kumquats eller servere dem sammen med grøn salat (+ evt. grapefrugt).

I USA serveres frugterne ofte på kviste med 2-3 blade og 2-3 frugter. Ved juletid hænges en sådan kvist på døren som pynt. Her hænger man også frugterne på juletræet som pænt og sundt julepynt.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (36 mg pr. 100 g). Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium. Besynderligt nok er indholdet af C-vitamin højere i bladene end i frugten.

Kumquat stammer i naturen fra det sydlige Kina og muligvis Indokina. Vilde planter kendes ikke.

Selvom kumquat er en ganske ny frugt herhjemme, så er det faktisk en ef de første citrusfrugter, der blev nævnt i litteraturen. Allerede 1.500 f.Kr. skrev kineseren I Yin: 'Øst for bjerget Ch'i, hvor hyttesangeren bor, vokser de søde kumquats'.

I 1600-tallet vidste europæerne, at planten eksisterede. Her kom frugten nemlig ind i det engelske ordforråd under navnet cam-quit. Det skyldes sandsynligvis, at den berømte portugisiske opdagelsesrejsende, Alvarus Semedus, havde beskrevet frugten på denne tid. Det var dog først i 1846 at planten kom til Europa. Englænderen Robert Fortune indsamlede planter til Royal Botanical Gardens for London Horticultural Society.

Siden da er planten blevet spredt ud i store dele af verden. Det er sjældent at frugten dyrkes i store mængder, men man kan stort set støde på planten i ethvert subtropisk land. Det skyldes mindst lige så meget plantens pynteværdi. Kumquat er plantet i mange haver som en prydplante, der samtidig giver frugter. Det var da også som potteplante, at vi første gang så den herhjemme. Endnu i dag er kumquat mest udbredt i Asien og Sydøstasien, hvor der tilsammen er mindst 5 typer/arter af kumquat. Frugterne produceres især i Kina og Japan.

Vi får de største mængder kumquats fra Israel, hvor man har dyrket frugten siden starten af 1900-tallet. Men mange lande udbyder begrænsede mængder kumquats, så frugten er tilgængelig hele året. Kumquats til eksport dyrkes især i Israel, Australien, Brasilien, Florida og Californien (USA), Sydafrika, Øst Afrika, Marokko og i mindre omfang fra Italien, Spanien og Frankrig (Korsika og den Franske Riviera).

Historien bag navnet
Navnet kumquat er meget internationalt. Det hedder frugten på engelsk, tysk, spansk ja selv på fransk! Franskmændene har ellers en tendens til at erstatte alle fremmedord med et franskklingende ord. Selv på mere fremmedartede sprog kan man ofte genkende ordlyden af kumquat i udtalen. At navnet så bliver udtalt lidt forskelligt ude i verden, kan vel ikke komme bag på nogen. I Danmark er der f.eks. frit valg, om man udtaler navnet som kumkvat, komkwot eller kamkwat.

Kumquat stammer fra det kam kwat (kanton kinesisk) eller kyem kywit (peking kinesisk).Det betyder 'gylden appelsin'.

Som potteplante har den også navne som miniappelsin, dværgappelsin og stueappelsin. Disse navne dækker dog lige så ofte over kalamondin (Citrofortunella microcarpa). Navnene bliver da også mere og mere erstattet med frugternes rigtige navne, efterhånden som navnet kumquat er gledet ind i folks bevidsthed.

Planten hed først Citrus japonica på latin. Det navn fik planten før europæerne overhovet havde set den. Da planteindsamleren for Royal Botanic Gardens i England, Robert Fortune, så i 1846 bragte eksemplarer med hjem, blev botanikere enige om, at planten adskilte sig fra slægten Citrus. Botanikerne (taxonomerne) var så rundhåndede, at de opkaldte denne nye slægt, Fortunella, efter Robert Fortune (hvilken rigdom og lykke for Fortune!).

Man taler dog om hele 5 varianter af begrebet kumquat. Den frugt, vi normalt ser i handelen, kaldes for oval kumquat eller Nagami og har den latinske betegnelse Fortunella margarita. Man kan dog også støde på rund kumquat eller Marumi med den latinske betegnelse Fortunella japonica.

I Japan og det sydlige Kina dyrkes en tredje variant kaldet stor rund kumquat eller Meiwa. Den har sit eget artsnavn, Fortunella crassifolia, men anses for at være en hybrid mellem den runde og den ovale kumquat.

På den Malajiske Halvø kan man støde på Malayan Kumquat (Fortunella polyandra). Her sælges den opskårede frugt som en specialitet under det malajiske navn limau pagar. Der er dog tale om en hækplante eller en busk i vejkanten.

Hong Kong Kumquat eller Golden Bean (Fortunella hindsii) stammer fra Kina, men dyrkes både i Kina og japan på grund af frugterne, der dog kun er 1-2 cm i diameter.

Planten af kumquat er et op til 2-4 m højt, stedsegrønt træ. Der findes eksempler på endnu højere træer, men i plantager bliver det dog sjældent mere end 3 m højt. Ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. Som potteplante bliver kumquat sjældent over 1 m høj. Nye grene rækker ud fra stammen som geometriske vinkler. Efterhånden som de bliver ældre, begynder de dog at bue nedad på grund af vægten af frugt og sidegrene.

De spredte, lancetformede blade er mørkegrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er mere blanke. Bladenes størrelse varierer fra 3-10 cm i længden og 2-5 cm i bredden (omkring midten). De kan være lettere takkede i kanten. Undersiden af bladet er lyst.

Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos kumquat er vingerne på den 0,5-2 cm lange bladstilk meget smalle og ofte næsten usynlige. I nogle bladfæster sidder der små torne (ca. 0,5 cm lange). De er tynde og ganske stikkende. Antallet varierer alt efter type. Hos den runde kumquat er der flest torne.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Botanisk set er frugten et bær.

Produkt: Konserves

Der findes samlet en ganske stor industri, der konserverer kumquats på forskellige måder. Produktionen foregår i mange forskellige egne af verden og hver enkelt produktion er sjældent særlig stor. Hele frugter bliver syltet i sukkersirup. Pektinindholdet er så høj i frugten, at marmelade let størkner. Marmeladen betragtes som en delikatesse og kan minde lidt om orangemarmelade med pomerans.

Der bliver også kandiseret kumquat. Her småkoges hele frugter i en sukkerlage indtil sukkeret helt har gennemtrængt frugtvævet. efter afkøling virker den kandiserede frugt som et blødt bolsje.

Inden konservering bliver frøene som regel fjernet.

Produkt: Likør
Et firma i Australien fremstiller en likør af kumquats.

Produkt: Potteplante
Det har i flere år været populært at have en kumquatplante hjemme i stuen eller vinterhaven. I Asien er man så heldig, at potten kan stå ude i haven hele året og pynte op. Det benytter den kinesiske befolkning sig især af. Omkring det vietnamesiske nytår står der potter i hvert hjem (i Vietnam).

Produkt: Medicin
I den traditionelle vietnamesiske medicin bruges kumquat imod hoste. Det skyldes sikkert frugtens indhold af C-vitamin, men nogle citrusfrugter har en gavnlig virkning overfor forkølelse selv efter opvarmning (hvor C-vitaminet jo er ødelagt).

Klima
Kumquat hører hjemme i køligt subtropisk eller varmt tempereret klima. Man kan dog også støde på planten selv i tropernes lavland, hvor den især i Asien er en populær plante i krukker. Dyrkning i troperne for frugternes skyld sker dog i højlandet, hvor klimaet er subtropisk.

Frugten kan dyrkes fra Ækvator og indtil 30. breddegrad. Det er et stort område for en citrusfrugt. I Danmark vil chancen for at få et rimeligt resultat ved dyrkning i drivhus eller vinterhave være ganske gode.

Planten går i dvale i vinterperioden. Her standser al vækst. Til gengæld er planten meget modstandsdygtig overfor kulde i forhold til de større citrusfrugter. Planten kan tåle temperaturer ned til -15°C og store temperaturudsving. Det kan de små frugter dog ikke.

I vækstperioden for blade, blomster og frugt (forår til efterår) har planten brug for 1.100-1.500 mm regn. Den optimale temperatur bør i denne periode ligge på 26-37°C. Derfor vil der ofte være brug for at kunstvande.

Den runde kumquat (F. japonica) tåler mere kulde end den ovale (F. margarita).

Kumquats store tolerance overfor kulde gør den interessant at krydse med Citrus-arter, idet man derved vil kunne udbrede dyrkningsområdet for citrusfrugter til køligere egne.

Vækst

Kumquat kan formeres ved frø, men frøplanterne vokser ofte dårligt. Derfor bliver en gren af et godt træ podet over på en podeplante.

Podeplanten er ofte en anden citrusplante kaldet Poncirus trifoliata, der giver modstandsdygtighed overfor visse plantesygdomme. I andre tilfælde har man benyttet pomerans (Citrus aurantium) og grapefrugt som podeplante. Det er også muligt at formere ved hjælp af air layering, hvor en gren bliver omviklet af en plasticpose med fugtig pottemuld. Når grenen har slået rødder inde i posen, bliver grenen klippet over ind mod stammen. Den nye plante kan nu plantes ud efter et par uger i en potte.

Kumquattræer plantes ofte ud i en afstand af 3-4 m. Nogle steder bliver træerne plantet i rækker som hække. Her skal afstanden mellem planterne være 1-2 m og så 4-5 m mellem rækkerne.

Træerne kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have op til 10 l vand om ugen.

Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Kumquat tåler nemlig hverken tørke eller for meget vand. I Israel dyrkes planterne derfor i et ganske tørt område, hvor der så kunstvandes. Derved kan man kontrollere vandmængden.

Det er vigtigt at der gødes et stykke tid før planterne kommer ud af dvalen og begynder at vokse. Vækst, blomstring og frugtdannelse foregår over en kort periode. Derfor skal næringsstofferne være tilstede, for at sikre en god frugtkvalitet.

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

Blomstring

Kumquat adskiller sig fra de fleste andre citrustræer ved at have én lang periode i dvale. Træerne blomstrer senere end familiemedlemmerne og de første blomster kan endda være sterile (USA).

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser med ganske få blomster. Blomsterne sidder lige over bladfæstet. De udvikler sig kun på nye skud.

En blomst bliver ca. 1,5-2 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 4-6 kronblade hvide. De 16 eller 20 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en (lidt mindre) gullig kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en sødlig duft.

Efter bestøvning går der omkring 5 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af voksested.

Pasning
Kumquat har ligesom de fleste citrustræer mange fjender. Det er både virus, bakterier og svampe. Potteplanter kan desuden blive angrebet af skjoldlus.

I god tid før væksten genoptages (efter dvalen), skal der klippes grene af. Det sikrer mange frugter af en god kvalitet. Allerede i forbindelse med høsten, beskæres de bærende grene. Ofte skæres de endda helt væk.

I en tørtid kunstvandes der i plantagerne.

Høst

Når en plante i plantager er omkring 3 år gammel kan de første frugter høstes.

En kumquat eftermodner ikke alverden meget, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Det er kun lige i starten af frugtens udvikling, at der findes en anelse stivelse i frugten. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var indikatoren for høst, men det bruger man ikke altid. Forholdet mellem syrlighed og sukkerindhold er også medbestemmende. For at forlænge holdbarheden høster man ofte frugterne, før den klare gyldne farve har udviklet sig. Syrligheden daler også noget efter høst, men det er der vel næppe nogen, der har noget imod.

Man høster normalt kumquat til eksport med en lille tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager kumquat har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser. Langt de fleste steder har man dog så små træer, at dette ikke behøves.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med kumquat over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Så vidt vides findes der ingen oplysninger om den årlige ydelse. Selv med mange frugter på hvert træ vil ydelsen vægtmæssigt være ringe sammenlignet med mange andre frugter. Til gengæld er prisen pr. vægtenhed høj. Derfor kan det være en ganske udmærket forretning at dyrke kumquats.

(Kilde : EMU Tropiske frugter)

ontakt mig evt for levering!

er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene. Barken er først glat og lysegrøn med rødlig solside, men senere bliver den brun. Gamle grene og stammer får en smalfuret, sortgrå bark. Knopperne sidder spredt, og de er små og kegleformede med blanke, røde knopskæl. Bladene er elliptiske og læderagtige med kruset og tandet rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i marts-april, hvor man kan se de små, 4-tallige blomster sidde i korte stande ved skudspidserne. De enkelte blomster er bleggule til grøngule. Frugterne ligner oliven i form og størrelse. De er først grønne, men bliver sorte ved modenhed. Bladene er meget aromatiske og bruges tørret i madlavning.

ca 80-100 cm høje i Ø20cm potte

Ginkgo biloba er verdens ældste træ. Arten kan spores 270 millioner år tilbage i tiden.

Ginkgo har været kendt for sine medicinske egenskaber i årtusinder i Østen.

I den traditionelle kinesiske medicin har ginkgo været brugt mod hoste, astma og diarré.

Bladene fra træet blev brugt udvortes mod sår, fregner og som bakteriedræbende middel.

Kineserne mente også, at ginkgo var godt for hjertet, styrkede kredsløbet og modvirkede depression, træthed, synsforstyrrelser og hovedpine.

Efter at amerikanerne under Anden Verdenskrig havde kastet atombomben over Hiroshima, undersøgte man, hvor meget naturen havde lidt overlast.

Der stod et ginkgo-træ uden for et tempel cirka en kilometer fra det sted, hvor bomben faldt. Træet havde overlevet atombomben, mens templet var forvandlet til støv.

Templet blev genopbygget rundt om ginkoen, og i dag står træet i midten af en smuk tempelgård.

I 1730 blev det første ginkgo-træ importeret fra Asien til Europa. Det blev plantet i Botanisk Have i Utrecht i Holland, hvor det stadig står i dag.

Planterne står i 13cm potte str. 20-30 cm