Rød Solhat - Echinacea

Rød Solhat - Echinacea Oprindelse og anvendelse Rød Solhat (Echinacea) stammer fra Nordamerika, hvor indianere i århundreder har brugt planten til behandling af slangebid, insektstik og halsbetændelse, og dens knuste blade er blevet brugt udvortes til langsomt helende sår. Planten hører til compositae-familien, og den fremkommer udover de 2 mest dyrkede former Echinacea purpurea og Echinacea angustifolia i en lang række former, hvoraf flere lokalt har været anvendt som naturlægemiddel. Rød solhat har en kraftig rod og talrige siderødder, som holder den 30 – 120 cm høje plante godt i jorden. Dens stængel er tynd, og bladene er dækket af grove hår. Blomsterstilken ender i en stor kegleformet, gulbrun krone med 12 – 15 rosafarvede kronblade. Den vokser ikke vildt i naturen i Europa, men har længe været dyrket i Mellemeuropa som lægeurt og prydplante. Som lægemiddel bruger man både roden, bladene og blomsterne til fremstilling af ekstrakt. De aktive indholdsstoffer i planten er bl.a. cikoriesyre, forskellige alkamider og polysakkarider. Toppen af planten har et ekstra højt indhold af cikoriesyre, mens roden overvejende indeholder alkamider. Cikoriesyre og alkamider har en immunstimulerende effekt, og for cikoriesyrens vedkommende er der endvidere påvist en antioxidativ virkning. Anvendelse af ekstrakt af rød solhat som immunstimulerende naturlægemiddel/kosttilskud til mennesker har været afprøvet i talrige undersøgelser over hele verden. Cochrane rapporten har samlet undersøgelserne og valideret resultaterne. Der er påvist en signifikant effekt af rød solhat på infektionssygdomme i de øvre luftveje. Samtlige undersøgelser har vist, at der ingen bivirkninger er selv ved høje doser af planteekstrakt.

Ca. 20 frø