Alle produkter

Nematoder mod Snegle 100 m2

500,00 kr

Bæredygtig emballage

Fagfolk står bag

Hurtig afsendelse

Ikke på lager

Nematoder mod Snegle ('Nemaslug')

Nemaslug
Nemaslug indeholder nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. Disse nematoder er små gennemsigtige rundorme på ca. ½ mm.'s længde, der kun angriber snegle.

Nemaslug er specielt velegnet til bekæmpelse af de små grå agersnegle (Deroceras agreste) og netsnegle (Deroceras reticulatum), der er almindeligt udbredt i jord i køkkenhaver og drivhuse.

Effekten af Nemaslug mod dræbersnegle er kun dokumenteret mod de små stadier på under ca. 2 cm., men der er megen omtale i medierne af uofficielle forsøg med effekt mod de større stadier af dræbersnegle (f.eks. ved at dyppe salatblade og agurkeskiver i nematoder og bruge dem som lokkemad).

Virkemåde
Nematoderne i Nemaslug vandes ud i jorden. Nematoderne er i et bestemt stadie i deres udvikling (kaldet det 'infektivt stadie'), hvor de ikke optager føde, men kun søger efter snegle at inficere. De tiltrækkes blandt andet af sneglenes slim. Lykkes det at finde en snegl, vil nematoderne forsøge at invadere sneglen via et åndehul bag på den udposning ovenpå sneglen kaldet kappen.

Inde i kappen er der et hulrum og hér frigiver nematoderne nogle bakterier fra deres tarm og begynder deres opformering. Nematoderne udvikles til et voksent stadie som efterfølges af 2 larvestadier - disse stadier kan kun overleve inde i sneglen. Efter 1-3 uger er næringen i sneglen ved at være brugt op og der produceres et stort antal nye 'infektive' stadier, der er klar til at søge ud i jorden og lede efter nye snegle at inficere.

En inficeret snegl stopper fødeoptagelsen efter 4-5 dage. Herefter graver den sig ned i jorden og dør efter 1-3 uger.

Normalt fungerer nematoderne ved jordtemperaturer mellem 5°C og 20°C. Ved 15°C i jorden er effekten optimal.

Brugsanvisning
Nematoderne anvendes primært forebyggende. Udendørs anvendes de i perioden Marts til Oktober. I væksthus kan produktet anvendes hele året.

12 mio. pakningen opløses i ca. 80 liter vand og anvendes til ca. 40 kvm. 30 mio. pakningen opløses i ca. 200 liter vand og anvendes til ca. 100 kvm. Max. tryk for sprøjteudstyr er 5 bar og maskestørrelse er min. 1 mm.

Det er vigtigt at jorden holdes fugtigt, og at nematodeme ikke udsættes for ultraviolet lys eller udtørring, hverken ved udvandingen eller i ugen lige efter. Normalt beskytter nematoderne plantekulturen i min. 6 uger, derefter kan man ikke være sikker på effekten.

En metode mod dræbersnegle anbefalet af Helge Petersen er at dyppe salatblade og agurkeskiver i nematoder og bruge dem som lokkemad. Dræbersnegle skulle blive inficeret når de spiser lokkemaden og når de dør, ædes de af andre dræbersnegle. På denne måde skulle nematoderne angiveligt blive opformeret i området.

Nematoder mod snegle leveres indenfor 3-7 arbejdsdage.

Ca 30 mio nok til ca 100 m2

Kategorier
Alle produkter, Nyttedyr og bekæmpelse, Weight 0

500,00 kr

Vores kunder siger...

Ofte stillede spørgsmål

Frø sendes altid for kun 35 kr. uanset mængde (enkelte storpakker undtaget). Dette dækker porto, moms og forsvarlig emballage.

Leveringstid: Normalt 1-3 hverdage efter betaling. I travle perioder op til 5-7 dage.

GLS levering: Hurtigere og sikrere med sporing - leveres dag til dag.
Post Nord: Standard levering, kan tage 5-10 dage.

Alle frø er garanteret friske og spiringsdygtige på leveringstidspunktet og kan holde sig minimum 2 år.

Optimal opbevaring: Vores frø opbevares optimalt og INGEN frø ligger hos os i mere end max 12 måneder.

EU-godkendt: Alle frø overholder EU's krav for standard frø og bliver løbende kontrolleret.

Leverandører: Vi handler kun med leverandører vi har samarbejdet med i mange år.

Betalingsmuligheder:
• Bankoverførsel (Sparekassen Kronjylland)
• PayPal (bjarne-h@mail.dk)
• Dankort/Visa (ingen gebyrer)
• Internationale betalingskort

Alle priser er inkl. 25% moms

Offentlige institutioner: EAN-betaling mulig. Under 200 kr. ex moms tillægges 100 kr. håndteringsgebyr.

VIGTIGT: Frø, plantemateriale og planter tages IKKE retur.

Andre varer: Kan returneres inden for 14 dage i intakt stand. Forsendelsesudgifter refunderes ikke.

Håndteringsgebyr: Op til 10% af købsprisen kan fratrækkes ved returnering.

Kontakt først: Skriv altid til os før returnering via mail eller kontaktformular.