Cashew nød - Anacardium occidentale

Det botaniske navn Anacardium hen­tyder til den hjerteformede frugt (kar­dia = hjerte). Acaju eller caju er i Vestindien de indfødtes navn på frugtstilken.

Cashew eller akaju danner et stort træ med en bred krone. De stedsegrønne blade er læderagtige, ret store og kan i formen minde om egeblade. Blomstringen finder sted i begyndelsen af regntiden; blomsterne sidder i tætte klaser og er let gullige med lidt rødt. De enkelte blomster er små, og på afstand ser blomsterklaserne smudsig­gule ud.

Frugten er en bønneformet nød. Skal­len er meget hård og indeholder stof­fer, som på tungen føles brændende skarpe. Kernen er på størrelse med og af form som frøet af en jordnød og indeholder som jordnødderne megen olie. Kernerne ristes bedst med noget salt og spises som ristede jordnødder; de har en meget fin, mandelagtig smag.

Ved modning svulmer stilken op og bliver nærmest pæreformet; den kan

blive ca. 8 cm lang og 5-6 cm bred. Stilken er meget saftig og velsmagende både i frisk og konserveret stand, og Catasetum den forhandles af og til her i landet.

Man skal være meget forsigtig, når man spiser friske cashew stilke. Saften kan være svær at »holde styr« på, og pletter på tøjet er meget vanskelige at fjerne.

I skallen findes en olielignende væske som man skal være påpasselig med, da denne er giftig og ætsende.

Cashew bliver et stort træ og det tåler ikke temperaturer under 10 grader. Om det kan dyrkes herhjemme med frugter til følge er tvivlsomt.

minimum 8 frø