Lægeplanter

Plantebeskrivelse Livscyklus: Årlig Familie: Apiaceae Oprindelse: Østlige Middelhavsområde, Vestasien: rudorale områder, vejkanter. Særlige funktioner: Tidlig blomstrende, hurtig frugtning, frisk frugtagtig citronaroma af blad og korn. Aromatisk duft. Attraktivt for sommerfugle og andre bestøvere. Koriander kan dyrkes til urtesengen som enårig med frostfri såning om foråret eller med direkte so som en overvintrende årlig om sommeren. Grundfarve: (hvid / creme) Blomsterfarve: hvid til blød lyserød Naturlig blomstringsperiode: juni - juli Vinterhårdhedszoner: Z5 - Z10 Løv: frisk frugtagtig citronaroma af blade og korn Vækstvaner: kompakt / kraftig Højde med blomster: 30 cm Afstand mellem planter: 15 cm Jordkrav: godt drænet / gennemsnit Beliggenhed: Karakteristika: medicinalplante / kulinarisk urt Anvendelse: honningbi mad plante

Flerårig Familie: Asteraceae Oprindelse: Brasilien Særlige egenskaber: Charmerende, runde, blomstrende kugler. Eksotisk udseende årlig for fronten af ​​grænsen eller containere. Letdyrket enårig, flerårig plante i varmere klimaer. Historisk: Blomster og blade indeholder Spilanthol, et smertestillende middel, der bruges medicinsk til at bedøve tandpine. Grundfarve: (gul / guld) Blomsterfarve: gul Naturlig blomstringsperiode: maj - september Vinterhårdførhedszoner: Z9 - Z11 Løv: grønt blade Højde med blomster: 30 cm Afstand mellem planter: 30 cm Jordkrav: fugtig / veldrænet / gennemsnitlig Beliggenhed: Karakteristika: lægeplante / kulinarisk urt / bunddække

Billede: CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=78016

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk. minimum

Galnebær - Atropa bella-donna er en 50-150 cm høj, meget giftig urt, der vokser i Danmark i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse.

Galnebær er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne.

Blomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, smmanvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.
Planten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men meget sjælden.

Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn – "galnebær" derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, "høj", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.
Slægtsnavnet Atropa, er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer – Atropin. I frugterne findes desuden alkaloiderne Scopolamin, Apoatropin, Belladonnin og Scopoletin.

I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – "bella-donna", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.
Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:
"Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren.
"Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør.

Pakken indeholder ca 0,25 gram frø

Lægeplante / blomst

En orkide lignende plante i liljefamilien

Slægten forekommer i Afrika, Amerika, Asien og Australien. Europa mangler indfødte arter. De fleste arter findes på den sydlige halvkugle, især i det sydlige Afrika.

Ca. 10 frø

Såning:

Det er let at dyrke fra frø høstet kort efter blomstring. Det skinnende, lille sorte frø skal sås i en veldrænet blanding (kværnet, komposteret fyrrebark har vist sig egnet) og holdes fugtigt på et godt ventileret sted, indtil spiringen finder sted (3 - 8 uger). På 2-bladsstadiet kan frøplanterne pottes i potter og få lov til at udvikle sig i en sæson, før de plantes ud. En regelmæssig påføring af flydende gødning vil hjælpe med at udvikle stærke planter.

Kraprod også kaldet farve-krap, er en flerårig, stedsegrøn plante, som i optimale forhold kan nå en højde på ca. 1,5 meter. Planten blomstrer i løbet af juli måned, mens den står med bær i løbet af det tidlige efterår. Kraprod høre hjemme i et bælte omkring middelhavet, mod Sortehavet, men er grundet den store efterspørgsel og handel med farvematerialet Kraprod udbredt i store dele af fastlandseuropa, England inkluderet. Krap vokser fra en tyk kødfuld stærk forgrenet jordstængel. Den trives i næringsrig jord i fuld sol, eller halvskygge og er temmelig kulde tolerant. Planten giver mere farvestof, hvis jorden er kalkholdig.

Farvning:

Til farvning med kraprod bruger man ca. tilsvarende plantemateriale, som det materiale der skal farves på - altså i forholdet 1:1. Ønsker man en kraftigere farve, kan man ændre på dette forhold helt op i 2:1 - altså dobbelt så meget kraprod som materialet der skal farves på. Rødderne høstes, når planten er et par år. Når væksten er standset om efteråret.

Såning:

Den formerer sig ved frø, der sås om foråret eller ved at man deler de krybende rødder. Frø, der har
været lagrede, spirer meget langsomt

15 frø

Billed: Carstor, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Almindelig Hjertespand er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster. Den har været meget brugt i folkemedicinen, både til hjertemedicin og som antiseptisk udtræk.

Pakken indeholder 0,1 gram frø

Læge-Baldrian - Valeriana officinalis

er en 30-150 cm høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge. Den ligner Hyldebladet Baldrian, men blomstens kronrør er kun op til 4 millimeter langt og de fjersnitdelte blades endeafsnit er ikke bredere end sideafsnittene. Planten og især jordstænglen indeholder flere aktive stoffer.

Læge-Baldrian er en flerårig, urteagtig plante med opret vækst. Stænglen er ugrenet, svagt furet og glat. Bladene er fjersnitdelte med 11-23 afsnit, hvor det yderste afsnit har samme bredde som de øvrige (sammenlign med Hyldebladet Baldrian). De nederste blade er stilkede, mens de øverste er ustilkede. Afsnittene er ovale eller lancetformede og helrandede eller uensartet savtakkede. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede kvaste, der tilsammen danner halvskærmagtige stande. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige med sammenvokset kronrør og lyserøde til hvide flige. Frugterne er nødder med det omdannede bæger som fnok.

Pakken indeholder ca 0,5 gram frø