Frø - Træer

Kapok Træ stammer fra Mellem Amerika, Sydamerika, og vest Afrika. Det er store stedsegrønne træer med høje grenløse stammer og skærmagtige kroner. Arterne har ofte kraftigt udviklede 'brætrødder'. Des bomulds lignende fnug bliver brugt som allergivenlig fyld i dyner, puder og madrasser.

10 frø

Bilede af: I, J.M.Garg

Et lille, løvfældende træ med en åben, kuplet krone. Stammen er tyk og bugtet, mens hovedgrenene er få og svære. Barken er først lysebrun med tydelige barkporer. Senere bliver den glat og grå med fine, lyse striber. Til sidst er den grå og svagt furet. Knopperne er modsatte, ganske små og rødviolette. Bladene er store og ovale med lang spids. Hos unge træer ses blade, som har et par store tænder på siden af bladet. Både over- og underside er lysegrøn og dækket af bløde hår. Bladribberne er meget fremtrædende på undersiden. Stilken er lyst orange og tæt behåret. Blomsterne er samlet i oprette, endestillede toppe. De tykke, brune knopper, som rummer denne stand dannes den foregående sommer, så den fryser ofte helt væk i Danmark. Blomsterne ses før løvspring, og de er uregelmæssige (typiske maskeblomster) og lysviolette. Frugterne er valnødstore kapsler med mange små vingede nødder omkring en tyk kerne.

100 frø.

Såning: fyld potte(r) / bakke eller lign. med en god såjord. Denne fugtes hvorefter frøene spredes på toppen og trykkes let til, de skal ikke dækkes da de behøver lys for at spire. De stilles lunt og lyst (gerne ved ca. 24°) frøene må ikke tørre ud, så man kan evt. dække potten med klar plast/film (der prikkes et par huller i). Når planterne er store nok pottes de om enkeltvis. Pas på rødderne ved denne manøvre.

Phytolacca dioica, almindeligvis kendt som ombú, er et massivt stedsegrønt træ, der er hjemmehørende i Pampa i Sydamerika. Den har en paraplylignende baldakin, der spreder sig til en diameter på 12 til 15 meter og kan nå en højde på 12 til 18 meter.

Ca 20 frø

Indisk røgelsestræ er et middelstort til stort, løvfældende træ med en lysåben, udspærret krone og let overhængende grene. Stammen er som regel kort, når træet står lyst, men længere i sluttet skov. Barken er tynd og grågrøn til rødligt askegrå. Det yderste, tynde lag fældes i papirtynde flager. Bladene er spredt stillede, uligefinnede og samlet duskagtigt ved skudspidserne. Småbladene er lancetformede med tandet rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er gulligt grågrøn. Høstfarven er gullig til lysebrun. Blomstringen foregår i januar-marts. Blomsterne er samlet i stift oprette aks fra bladhjørnerne nærmest skudspidsen. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med hvide eller lyserøde kronblade. Frugterne er trekantede nødder med tre frø i hver<3>.

Indisk røgelsestræ når en højde på 15 m og en kronebredde på ca. 10 m. Plantens tørrede harpiks indeholder boswelliasyre og andre pentacykliske triterpener. 11-keto-β-boswelliasyre og acetyl-11-keto-β-boswelliasyre er de vigtigste indholdsstoffer i Boswellia serrata.

10 FRØ!

Billede af: Dinesh Valke from Thane, India, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons

Dyrkning:

Om foråret. De er meget dekorative planter, som kan dyrkes i små eller mellemstore haver Intet problem. Derudover, da de ikke vokser meget, dyrkes de endda i potter.

Erythrina caffra, kystkoraltræet eller afrikansk koraltræ, er et træ hjemmehørende i det sydøstlige Afrika, som ofte dyrkes og har indført befolkninger i Californien og Indien. Alle de 17 arter af koraltræer i slægten Erythrina betragtes samlet som det officielle træ i Los Angeles, Californien i USA.

Billede:

Erythrina fusca, er en art af blomstrende planter i slægten Erythrina, hjemmehørende i det nordlige og vestlige Sydamerika, og introduceret til forskellige steder i Mellemamerika, Caribien, Afrika, Indien og det tropiske Asien. Dens slående fremvisning af orange blomster har ført til, at den blev brugt som et dekorativt gadetræ. Det er det emblematiske statstræ i Mérida, Venezuela. Udbredt dyrket, er det et nitrogenfikserende middel og en kilde til foder.

6 Frø

Billede: Tauʻolunga, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Dyrkning:

Den kan dyrkes i højder op til 2.000 meter. Den vokser bedst i områder, hvor de årlige dagtemperaturer er inden for intervallet 16-24°c, men kan tåle 12-32°c.Det ser ud til at foretrække kystområder med dårligt drænet jord, som sumpe og vandløbsbanker.

Erythrina poeppigiana, kaldet bjergimmortelle, er en art af blomstrende planter i slægten Erythrina, hjemmehørende i det nordlige og vestlige Sydamerika, og introduceret til forskellige steder i Mellemamerika, Caribien, Afrika, Indien og det tropiske Asien. Dens slående fremvisning af orange blomster har ført til, at den blev brugt som et dekorativt gadetræ. Det er det emblematiske statstræ i Mérida, Venezuela. Udbredt dyrket, er det et nitrogenfikserende middel og en kilde til foder.

6 Frø

Billede: Alejandro Bayer Tamayo from Armenia, Colombia, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons

Dyrkning:

Den kan dyrkes i højder op til 2.000 meter. Den vokser bedst i områder, hvor de årlige dagtemperaturer er inden for intervallet 16-24°c, men kan tåle 12-32°c.Det ser ud til at foretrække kystområder med dårligt drænet jord, som sumpe og vandløbsbanker.

Orkidé træ – Bauhinia variegata Alba . Det hvide orkide træ er et stedsegrønt vinterblomstrende træ som kan blive op til 10 meter højt i indien og Kina hvor de stammer fra. Herhjemme bør de dyrkes i en ude- eller vinterstue eller lignende da det ikke tåler under -5 grader. Planten er utrolig smuk med sine creme hvide orkideblomster. Den normale blomstringsperiode er fra januar til april, men det sker at det starter allerede omkring jul, og det kan blive ved indtil midt i Maj. – et absolut ”must have”!

ca 5 frø

Såning:

Følger man disse simple trin er der næsten garanti for et godt resultat. Orkidé træerne er ikke vanskelige at dyrke. Tag en pose (ziplock) fyld den med let fugtet spaghnum, læg posen på en lun radiator i 24 timer. Herefter sås frøet i en potte med god såjord. Det vigtigst er at jorden ikke er for våd da frøene meget let mugner eller rådner. Frøene spirer i løbet af et par dage hvis de står lyst og lunt. efter spiring stilles planten lyst og gerne lunt, indtil den kan plantes ud. Dette må ikke ske før end frosten er væk.

Eucalyptus parvula, almindeligvis kendt som småbladet gummi. Den er en art af små træer, der er hjemmehørende i det sydøstlige New South Wales. Den har for det meste glat bark, elliptiske til lanseformede blade, men med mange unge mellemblade i kronen, blomsterknopper i grupper på syv, hvide blomster og skålformet frugt.

ca 10 frø

Billede: Poyt448 Peter Woodard, CC0, via Wikimedia Commons

🌿 Eucalyptus gregsoniana

Eucalyptus gregsoniana er en kompakt og kuldetolerant art fra de australske Blue Mountains. Den kaldes ofte Snow Gum og er berømt for sin smukke, glatte stammebark i grå og hvide toner, som afskaller i mønstre.

Denne art er blandt de mest lavtvoksende eucalyptusarter og egner sig perfekt til store potter, krukker eller som eksotisk haveplante i milde egne. Den tåler ned til ca. -10 °C (kortvarigt lidt koldere med god etablering og beskyttelse).

✅ Kompakt vækst – ofte 2–4 m i kultur
✅ Flot bark med marmorerede farver
✅ Aromatiske, blågrønne blade
✅ God i krukker eller som lille solitær

🌱 Såvejledning – Eucalyptus gregsoniana

Eucalyptus spirer ret let, men kræver lys og varme for god spiring.

Frøforberedelse

• Frøene er små – ingen hård skal.

• Kan sås uden stratificering.

• Valgfrit: 12–24 timers iblødsætning i lunken vand kan hjælpe spireprocenten lidt.

Såtid

• Bedst fra februar til juni indendørs.

• Kan også sås senere, men plantene skal have tid til at vokse før vinter.

Såjord

• Veldrænet, steril såjord eller en blanding af såjord og lidt perlit.

• Undgå tung, våd jord.

Sådybde

• Overfladeså – frøene må ikke dækkes tykt.

• Tryk dem let ned i den fugtige jord.

• Lysspirende – de skal have lys for at spire.

Vanding

• Brug forstøver for ikke at forstyrre frøene.

• Hold jorden jævnt fugtig, men aldrig sjaskvåd.

Temperatur

• Optimal spiring: 18–24 °C.

• Undgå kolde vindueskarme om natten tidligt på sæsonen.

Lys

• Masser af lys – gerne vækstlys for forårssåning.

• 12–16 timers lys dagligt giver de bedste resultater.

Spiretiden

• 2–6 uger afhængig af temperatur og friskhed.

• Spiringen kan være ujævn, så vær tålmodig.

Efter spiring

• Når kimplanterne har 2–4 rigtige blade, prikles de i individuelle potter.

• Brug veldrænet, gerne let sur jord.

• Vand moderat – eucalyptus tåler ikke konstant våd jord, men må heller ikke tørre ud helt som små.

Dyrkning i Danmark

• Kan dyrkes i store krukker eller plantes på beskyttet voksested i mildt klima.

• Unge planter bør overvintres frostfrit de første 1–2 år.

• Ældre planter kan klare ned til ca. -10 °C med lidt beskyttelse.

• Elsker fuld sol og veldrænet jord.

• Tåler beskæring godt for at holde kompakt form.

ca 10 frø

Billede: Ian Brooker and David Kleinig, CC BY 3.0 AU , via Wikimedia Commons

Et lille, løvfældende træ med en åben, kuplet krone. Stammen er tyk og bugtet, mens hovedgrenene er få og svære. Barken er først lysebrun med tydelige barkporer. Senere bliver den glat og grå med fine, lyse striber. Til sidst er den grå og svagt furet. Knopperne er modsatte, ganske små og rødviolette. Bladene er store og ovale med lang spids. Hos unge træer ses blade, som har et par store tænder på siden af bladet. Både over- og underside er lysegrøn og dækket af bløde hår. Bladribberne er meget fremtrædende på undersiden. Stilken er lyst orange og tæt behåret. Blomsterne er samlet i oprette, endestillede toppe. De tykke, brune knopper, som rummer denne stand dannes den foregående sommer, så den fryser ofte helt væk i Danmark. Blomsterne ses før løvspring, og de er uregelmæssige (typiske maskeblomster) og lysviolette. Frugterne er valnødstore kapsler med mange små vingede nødder omkring en tyk kerne.

100 frø.

Såning: fyld potte(r) / bakke eller lign. med en god såjord. Denne fugtes hvorefter frøene spredes på toppen og trykkes let til, de skal ikke dækkes da de behøver lys for at spire. De stilles lunt og lyst (gerne ved ca. 24°) frøene må ikke tørre ud, så man kan evt. dække potten med klar plast/film (der prikkes et par huller i). Når planterne er store nok pottes de om enkeltvis. Pas på rødderne ved denne manøvre.

Albizia procera, almindeligvis kendt som hvid siris eller karoi-træ, er en art af store træer, der findes hjemmehørende i Sydøstasien og Indien. Den findes oftest i åbne skove, men kan også findes i udkanten af ​​regnskove og i monsun- og galleriskove. Det betragtes som en invasiv art i Sydafrika. Procera dyrkes til træ eller som brændstof i Asien, Afrika og Amerika. I Indien betragtes bladene som godt foder til dyr som køer, får, geder og elefanter. Træet danner godt trækul, og harpiksen er en god erstatning for gummi arabicum. Bladene siges at være insektdræbende, mens barken kan bruges til at lave fiskegift.

Såning: Lægges i blød i varmt vand i 24 timer. Derefter sås i såjord, dybde 2 gange frøets størrelse. Stilles lunt

Billede:J.M.Garg, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Delonix decaryi er en planteart i familien Fabaceae. Den findes kun på Madagaskar.

Pakken indeholder 5 frø