INGEN BÆR I 2021 desværre... fuglene har spist rub og stub.

Mistelten - Viscum album

Mistelten er en stedsegrøn halvsnylter med kugleformet vækst. Skuddene er glatte og lysegrønne med cirkel rundt tværsnit. Bladene sidder modsat, og de er spatelformede eller elliptiske med hel rand. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Blomstringen sker i marts-maj, og den består af kugleformet samlede gulgrønne små blomster, som ikke syner af meget. Frugterne er kuglerunde, halvt gennemsigtige mælkehvide bær med én lysegrøn kerne.

Du får 20 helt friske bær.

Bærrene plukkes først lige umiddelbart inden forsendelse, og de bør sættes på værts træerne lige efter modtagelsen. De kan dog holde sig et par dage i køleskab

Denne tekst om mistelten har jeg fundet på Havenyt.dk:

Naturens enhed af nyt liv og selvdestruktion er fascinerende. Når misteltenens frø spirer, er det begyndelsen til nyt liv, men også til den sikre død. Denne halvsnylter har altid været omgærdet med overtro, mystiske drømme og spændende forestillinger.

Mistelten og mytologi
Gennem århundreder har man kendt misteltenen fra den nordiske mytologi. Odins søn Balder havde drømme om sit endeligt, men Frigg fik alle til at sværge på, at de ikke ville gøre ham fortræd. Men hun glemte at tage misteltenen i ed. Den onde Loke lokkede den blinde Høder til at skyde en pil lavet af mistelten mod Balder. Den uskyldige Balder blev ramt i hjertet og døde.

Misteltenen har fået stor symbolsk betydning. Den er blevet forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk – derfor hængte man den over døren.

Mistelten og medicin
I Danmark har den været brugt i folkemedicin i flere hundrede år, og helt op til 1950 har man kunnet få den i blandinger på apotekerne.

Den har fundet anvendelse mod mangt og meget. Ikke kun mod ondskab, nej, mod mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, ledinfektioner, åreforkalkning og klimakterielle forstyrrelser. Mod epilepsi er den blevet anvendt på mange måder, bl.a. sammen med pæonfrø og liljekonval vand – en giftig blanding.

I dag bruges den af nogle som støtte ved kræftbehandling. I Tyskland anvendes den homøopatisk i forskellige sammenhænge. Men det bør være klart, at man ikke skal forsøge sig med selvmedicinering, det kan være yderst farligt.

Plantens indholdsstoffer er tilsyneladende ikke helt klarlagt, men bl.a. indeholder den viscotoxin, cholin forbindelser og histamin.

Egnede grene: Tykkelse som en blyant, og barken skal se sund ren og ung ud, der må ikke gro lav eller alger på barken. Frøet sås i en grenvinkel - hvor grenen deler sig i to, eller har et sideskud.
Bærret presses let, og frøet 'tørres af' i grenvinklen. Et bær per grenvinkel, så gerne flere i nærheden af hinanden, derved sikres en fremtidig bestøvning af blomsterne.
Ud fra frøet strækker sig 1-2 spirer, hvor der for enden sidder en sugekop. I løbet af en uges tid, borer denne sugekop sig ind i barken på værtstræet.

Bærrene høstes fra mistelten hvor paradisæble er vært - de klarer sig bedst på træer i malus slægten, men kan også bide på andre.