Sorter efter:
107 produkter
107 produkter
Lardizabala biternata - Zabala Frugt,
En plante fra Chile, der dyrkes dels på grund af sine smukke blomster og specielle frugter. Det er en kraftigt voksende slyngplante, som har mørkegrønne, blanke læderagtige blade og smukke chocoladebrune - lilla, næsten sorte blomster. Disse efterfølges af mørkelilla pølseformede frugter på op til 8-10 cm. Disse er spiselige og smager sødt. Planten er meget hårdfør og kan tåle temperaturer ned til -10 grader. Minimum 5 frø
Macadamianødden kommer oprindeligt fra regnskovene i det subtropiske Queensland i Nordøstaustralien, hvor de blev opdaget i 1800-tallet og har navn efter videnskabsmanden dr. John MacAdam.
Macadamianødden er den eneste af de oprindeligt australske afgrøder, der produceres og eksporteres i større mængder. Træet er stedsegrønt og på størrelse med et æbletræ, og nødderne vokser i klaser. Nødden består yderst af grønt frugtkød og selve kernen er omgivet af en ekstremt hård brun skal, som er næsten umulig at knække uden specielt værktøj.
Såning / spiring af frøene er muligt hele året indendørs. Slib først de store og hårde frø med en fil eller sandpapir, dernæst skal de ligge i blød i rumvarmt vand i 24 timer. Efterfølgende sættes de i en dybde af 1 cm i fugtig såjord. Såbakken stilles varmt ved ca. 25° C og holdes jævnt fugtig. Efter 6 til 8 uger begynder frøene at spire
3 nødder.
Chinese Wolfberry - Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum)
er en løvfældende busk med en buet overhængende vækstform. Barken er først lyst grågrøn og furet, men snart bliver den grå og fortsat furet. Grenene er besat med spidse, men ikke særligt synlige torne. Knopperne er spredtsiddende og knudeagtige med grå knopskæl. Bladene er helrandede og ovale med læderagtig (næsten sukkulent) og grågrøn overside, mens undersiden er en anelse lysere i farven. Blomstringen sker over en lang periode mellem juni og september, hvor man kan finde de lysviolette, regelmæssige blomster i bladhjørnerne. Frugterne er orangerøde bær, som rummer frø, der modner godt og spirer villigt.
Rodnettet er vidt forgrenet og meget fint. Desuden danner planten underjordiske udløbere. De grønne dele af planten er giftig, men bærrene har fået stigende anvendelse i alternativ medicin.
Størrelse
2 x 2 m (50 x 50 cm/år).
Hjemsted
Busken hører hjemme på stenede kyster i store dele af det nordlige Europa. I Danmark findes den sammen med bl.a. Almindelig Kvik, Almindelig Strandkål, Klit-Rose og Sand-Hjælme.
Anvendelse
Busken bruges som underplantning i læhegn og til sikring af standbredder og vejskrænter.
Bær og bark spiller en stor rolle i traditionel, kinesisk medicin. Her mener man, at de har gunstig virkning på bl.a. immunforsvaret, synet, leverfunktionen, kredsløbet og produktionen af sædceller. I kinesisk sprogbrug er bærrene søde i smagen (som rosiner) og neutrale i deres virkning. De kan spise rå, som te eller i tinktur. Bærrene er rige på beta-caroten, C-vitamin, B1-, B2- og andre vitaminer, mineraler, antioxidanter og aminosyrer. Firmaer, der forhandler de tørrede bær, hævder at de også indeholder isoleucin, tryptofan, zink, jern, kobber, calcium, germanium, selen, fosfor, B6-, og E-vitamin.
Du får her 1 frugt (tørret) denne indeholder mellem 10 og 60 små frø. de kommer i denne form da de bevarer spirerevnen bedst således. HUSK DOG at de skal pilles ud og sås enkeltvist. Sår du frugten direkte rådner en bare.
Cherimoya - Annona cherimola
En tropisk frugt der meget sjældent ses på vore breddegrader da de har en kort holdbarhed. frugterne er ovale til let hjerteformede med pigge på skallen.
Det hvide frugtkød er lækkert saftigt, let syrligt og meget duftende. de er meget delikate.
Træet stammer fra Ecuador, Colombia og Peru, men der findes andre varianter .
Planten er hjemhørende i subtropiske egne og tåler kun meget let kortvarig frost -3 grader er nok til at slå selv større træer ihjel.
Plantens blade er flotte - blankgrønne på oversiden og fløjlsgrønne på undersiden med meget markerede årer. Den sætter blomster som sidder 2-3 sammen på stilke.
5 frø
Persimmon - Diospyrus Virginiana
Aka. Amerikansk daddelblomme (Diospyros virginiana) (hvid Ibenholt) med 6-14 cm lange, ovale til elliptiske, blanke blade kan dyrkes på friland her i landet I normale vintre kan den klare sig på friland her i landet, det er dog en god ide at beskytte træet eller alternativt at dyrke den som baljeplante, så den om sommeren står i haven på et beskyttet sted og tilbringer vinteren i en vinterhave eller i koldhus.
Kerneveddet giver ibenholt, et hvidt ved, som er så hårdt, at almindelige redskaber ikke duer til at bearbejde det. Da splinten ikke har nogen værdi og træerne ikke bliver tykstammede, benyttes kerneveddet mest til stole og andre lette møbler samt til stokke. 5 frø
Bjerg Dadel / Vild Mandel - Berchemia discolor
En træagtig busk der i Zimbabwe og Mozambique, hvor den stammer fra, kan blive op imod 20 meter høj. Den får skinnende grønne blade og kønne hvide / rosa blomster. Den sætter små dadel lignende frugter. Den skal dyrkes som krukkeplante da den ikke tåler under 16 grader. minimum 5 frø
Vild Banan - Musa balbisiana
Ekstrem hurtigvoksende banan plante, og den tåler let frost. Den får store flotte blomster, Skal have masser af vand og gødning i vækstsæsonen - og gerne stå i fuld sol.
10 frø.
Sacha Inchi - Plukenetia volubilis
Også kendt som Sacha Peanut, Mountain Peanut og Inca-Peanut,
vokser vildt i Amazonas regnskove i Peru. Planten blomstrer efter 5 måneder og sætter frugt med de fantastiske kerner efter 8 måneder. De mørkebrune ovale kerner, som er op til 2 cm i dia, er den største plantekilde med de omega fedtsyrer, der er essentielle for mennesket eksistens. Planten bliver op til 2 meter høj. Frugterne anvendes til udvinding af olier. Smagen er let nøddeagtig og let bitter.
5 frø
Det er ikke fordi navnet ; vild fersken er særlig dækkende, denne skønne sag er kendt under adskillige synonymer, fx doughnut fersknen, paraguayos, hvide ferskner og engle fersken. Når alt kommer til alt ligner den nok mest en dougnut uden hullet eller en alm. fersken som har fået et tryk på midten.
Men denne opdaterede udgave af den velkendte fersken er formidabel. Den er en bombe af smag og en uovertruffen honningsød og nærmest cremet smag. Frugtkødet er saftigt uden af smatte og har en fin hvid/ lysgul farve. Derudover er skindet tyndere i forhold til den almindelige fersken og dette gør den til en mere behagelig spiseoplevelse i rå tilstand. Det er netop i rå tilstanddenne skønne frugt bør nydes!
Det er hårdfør men bør dog plantes i læ for vinterens isvinde. Det blomster i marts-maj og frugterne modner i august/september. Det har ikke de store krav til jorden så længe den er veldrænet. Trives bedst i fuld sol til halvskygge og skal holdes fugtigt. Det kan blive op til 9 meter højt!
3 frø
Kirsebærblomme hører hjemme i Lilleasien og Kaukasus, hvor den har været i kultur meget længe. Her i landet har den været dyrket i mindst et par hundrede år som frugttræ, som prydtræ og som læplante. Kirsebærblomme kaldes ofte myrobalan, og for at gøre forvirringen total kaldes den også ofte for »mirabel«; dette navn tilkommer imidlertid en anden blommegruppe, Prunus domestica syriaca.
Kirsebærblomme danner en stærkt forgrenet busk eller et mindre træ med tynde, glatte grene. l løbet af et par år omdannes de ældre frugtgrene til spidse torne. Barken er først grønlig, men bliver med alderen sortgrøn.
Bladene er spredtstillede, stilkede, 3-7 cm lange, elliptiske til ægformede med en frisk grøn farve. Bladranden er fint rundtakket.
Blomstringen falder lige inden løvspring på korte frugtgrene på etårsgrene eller på ældre frugtgrene, som sidder lyst. De hvide blomster er stilkede og sidder oftest enkeltvis; men der kan også være 2-3 sammen.
Frugten er en nærmest kuglerund stenfrugt; men der findes typer, hvor spidsen ses, så frugten bliver hjerteformet. Som regel er der en flad fure fra stilkenden til blomsterenden af frugten. Farven er gul eller rødlig. Frugthuden er på modne frugter dækket af en klar voks, som let gnides af. Frugtkødet er saftigt, lidt trævlet, og smagen er sød, men sjældent stærk. Kødet slipper ikke stenen. Modningen falder i juli-august.
Kirsebærblomme trives normalt godt på al slags jord, bare den ikke er vandlidende eller sur. En god lermuld passer træet godt.
Anvendelse: Kirsebærblomme anvendes som frugttræ, som hækplant og som læplante .
Minimum 10 frø
Abrikostræet (Prunus armeniaca)
et 4 meter højt, subtrobisk træ med rødlige blomster. Frugterne: abrikoser modner i August.
Træet kan dyrkes her i landet, men kun på et lunt sted og som Espalier, dvs, fastholdt og beskåret helt fladt ind mod en sydvendt mur eller til nød en vestvendt, men aldrig op mod en østmur.
Ofte er det nødvendigt at foretage bestøvningen kunstigt, for træet blomstrer så tidligt, at bierne ikke flyver endnu.
minimum 6 frø
.
Noni - Morinda citrifolia
også kendt som
great morinda, Indian mulberry, Nunaakai (Tamil Nadu, India) , Mengkudu (Malaysia), beach mulberry, Tahitian noni, cheese fruit. Træet er i familie med kaffetræet og stammer fra Sydøstasien, men findes nu snart overalt i troperne (afrika undtaget)
Noni gror i såvel skyggefulde skove som på åbne stenede elller sandede strande. Det sætter frugt når det er ca 18 måneder og kan give op imod 4-8 kg pr måned. Dette er ikke forventeligt her i Danmark :O)
Frugterne har i mange år været brugt af de indfødte som mediucin mod bl.a kræft. Dette er dog ikke videnskabeligt bevist, men der sælges Noni Juice mange steder.
Frugterne er mangekernede som vi kender det med hindbær mm. bliver ovale og op til 7 cm. Det modner fra gfrøn til gul til næsten hvid som moden.
Minimum 15 frø
Biriba - Rollinia Mucosa
er et 4-15 m højt tropisk træ, der er meget hurtigvoksende. Frugten er konisk eller hjerteformet, med en diameter på indtil 15 cm. Frugten er gul med en vortet overflade. Frugtkødet minder meget om cherimoya.
Biriba stammer fra Sydamerika eller Mellemamerika. Den er uhyre populær i Brasilien, hvor den nydes frisk. Der bliver også lavet frugtvin af saften. Både frugtkød og frø bruges også på grund af medicinske egenskaber.
Minimum 5 frø
Lilla Æblebær - Billardiera longiflora,
En lille klatreplante som finde i kolde fugtige skove, fra New South Wales (Australien) til Tasmanien. Planten blev opdaget af den franske botaniker Jacques Labillardière i 1805.
Planten får meget smukke grøn-gule trompetlignende blomster og skinnende lilla spiselige bær. Planten er meget dekorativ og kan formes som ønsket. Den er kuldetolerant ned til minus 6 grader. Den bør plantes på et solrigt sted og helst i læ. det kræver lidt tålmodighed da frøene er meget langsomt spirende. minimum 10 frø
Marula-træet hvis latinske navn er "Sclerocarya birrea" vokser vildt i åben naturskov og kratbevoksninger og bliver 10-15 meter højt. Kun huntræet bærer frugt, lidt aflange blommer, der i starten er olivengrønne, men som modnes til en smuk gyldengul farve i begyndelsen af februar, hvor sommeren når højdepunktet i det sydlige Afrika.
Og samtidig gør Marula-træet opmærksom på sin eksistens ved at sende en intens tropisk duft fra frugterne milevidt rundt i landskabet. Frugten er en af elefanternes absolutte livretter, og så snart de har opsnappet duften i sommerbrisen, drager de i store flokke til Marula-træernes voksesteder.
Der er nok til alle. For i en god sommer kan træet bære to tons saftig, men lidt skarpt smagende frugt. Og så er den sund. Hver Marula-frugt indholder fire gange så meget C-vitamin som en appelsin.
Det er også af disse frugter likøren Amarula laves.
5 frø
Peruviansk pebertræ, Schinus molle,
der er hjemmehørende i bjergegne i Peru, er et 8-12 m højt stedsegrønt træ med hængende grene. (herhjemme bør det dyrkes i krukker hvor det ikke bliver så stort da det ikke tåler frost)
Det har små hvide til lysegule blomster i klaser og rødlige frugter, der kan bruges som erstatning for sort peber og lokalt finder anvendelse mod depressioner og modløshed. Det dyrkes som skygge- og prydtræ i varmere egne, især i Middelhavsområdet og Californien.
minimum 50 frø
Pitanga - Sydamerikansk kirsebær - Eugenia uniflora
I troperne kan man på lokale markeder møde en lille rød frugt som ligner en turban. Pitanga er en sød og saftig frugt, lidt syrlig og så blød, at den smelter på tungen. Fra Brasilien blev pitanga spredt vidt omkring for flere hundrede år siden. Den blomstrende busk bruges ofte som prydplante i private haver. Frugterne plukkes til eget forbrug eller sælges på det lokale marked. Pitanga dyrkes ikke i plantager og eksporteres kun i ringe omfang. Frugten kan spises frisk men også bruges til en lækker marmelade.
Pitanga er en 5-7 meter høj stedsegrøn busk, der af nogle betegnes som et træ.
Måske skyldes det, at pitanga i plantager og haver bliver kraftigt beskåret, så planten bliver buskagtig og højst 2-4 meter høj. Det er en ganske pyntelig busk og man kan nok nærmest sige, at planten dyrkes lidt mere på grund af sin pynteværdi end for frugternes skyld.
Planten stammer fra tropiske lande, hvor den trives fra lavlandet og op i bjergegne med et subtropisk klima. Derfor er planten nu udbredt i mange tropiske og subtropiske lande. Planten kan endda tåle en kortere periode med et par frostgrader.
Når planten er 2-3 år gammel, kommer de første blomster og senere frugterne. Der kan dog gå 5-6 år, da mange frøplanter vokser langsomt. Det er dog muligt at pode planterne eller formere dem ved air layering. Busken er ikke en rigtig plantageplante. Den er meget populær som prydplante i haven, som samtidig giver mange frugter. Mange steder benyttes den endda som hækplante. Pitanga vokser i næsten alle slags jordbundstyper.
Pitanga kan blomstre og sætte frugt hele året rundt. Planten har dog mange steder 2-3 sæsoner, hvor den giver ekstra mange frugter. En periode med blomstring og frugtdannelse varer 6-8 uger. .
De små cremehvide og duftende blomster har mange støvdragere (50-60), men slet ikke så mange som de fleste af dens slægtninge. De bliver ca. 1 cm i diameter og sidder i grupper på 1-4 ved basis af bladstilke og dukker især op på grene fra forrige sæson. Støvdragerne bliver 7-11 mm lange. .
Fra bestøvning går der kun 3 uger før frugterne er modne..
minimum 5 frø
Limoncillo - Melicoccus bijugatus
En Amerikansk slægtning til Litchi og Longan. Et højt stateligt træ med en glat grå bark. Det bør dyrkes i krukker herhjemme og bliver ikke så stort, men det er et kønt træ. Som lille er det følsomt overfor kulde, men med tiden bliver det semi hårdfør og kan tåle ned til 7 grader.
Træet er polygamt og sætter store frugtklaser af næsten runde grønne frugter med laksefarvet frugtkød. De er let syrlige og har en dejlig frisk smag.
det kaldes også Spanish Lime, Genip, Mamoncillo, Quenepa, Limoncillo
4 frø
Vild Guava - Araca Pera - Psidium angulatum
En meget tiltalende og meget velsmagende vild Guava fra Brasilien. Frugterne bliver op til 7,5 cm med en syrlig guava smag. Frugterne anvendes ofte til juice. I Amazonas bliver planten til et lille træ, men herhjemme skal den dyrkes således den kan komme ind frostfrit om vinteren da den ikke tåler under 0 grader. 5 frø
Col de Monte - Carica monoica
En papaya lignende frugt som stammer fra de subtropiske egne af Andes Bjergene 600 - 1700 meters højde) i Ecuador, Bolivia og Peru.
Planten er et et buskagtigt lille træ som bliver op til 3 meter højt. Det sætter kønne hvide blomster som udvikler sig til skinnende orange frugter. Bladene spises kogte, og frugterne kan spises rå, steges eller koges. Minimum 5 frø