Æselagurk - Ecballium elaterium

Ecballium kommer af græsk ekballo = udkaster eller elåo = udslynger og hentyder til den modne frugt, der ved berøring eller ved selv den mindste rystelse, f.eks. når man passerer forbi, frigør sig fra planten, hvorved frø og en bitter væske sprøjtes ud gennem et hul, der dannes ved frigørelsen. Planter og frugter er giftig, og roden, der indeholder et kraftigt afføringsmiddel, er tidligere blevet anvendt mod gigt, lammelse, vattersot og helvedesild.

Æselagurk er vildtvoksende i den østli­ge og centrale del af Middelhavsområ­det i fugtige skove. I hjemlandene er den flerårig med grove, nedliggende, tykke, 20-60 cm lange stængler. Plan­ten har ingen klatretråde, og bladene er kødede, trekantede med hjertefor­met basis og bærer ru hår. Der findes både han- og hunblomster på samme plante (enbo); hanblomsterne sidder flere sammen, mens hunblomsterne oftest er enlige. Kronen er klokke- til hjulformet og gul. Efter blomstringen udvikles frugten, der er et aflangt til ovalt, 4-7 cm langt, håret, grønligt bær.

Vækstkrav: Planten er følsom for kul­de og dyrkes her i landet som enårig. Den vokser bedst på et solrigt sted i almindelig havejord.

Pleje: Frø sås på blivestedet i maj. Planten skal vandes i meget tørre pe­rioder, men kræver ellers ingen pasning.

minimum 10 frø