Vidunderknold - Saromatum venosum

Vidunderknold har sin naturlige vok­seplads i den dybe skygge i de afrikan­ske og asiatiske regnskove; det vanske­liggør en dybtgående undersøgelse af den bemærkelsesværdige plante, som man endnu ikke ved særlig meget om. Dens slægtsnavn er afledt af græsk sauros = firben og fortæller, at det lange, tynde hylsterblad med de vidun­derligt farvede pletter minder om et firben.

Vidunderknold er en skyggeplante, der hører hjemme i den tropiske regnskov.

Der dyrkes kun en enkelt art af vidun­derknold, Sauromatum venosum; den er hjemmehørende i Himalaya og blev opdaget allerede i 1774. Planten har en forholdsvis stor, glat, ca. 15 -20 cm bred knold.

Planten er speciel, da den kan blomstre direkte fra knolden altså uden jord og vand. Den kan anbringes i en vindueskarm eller på et bord, og inden der er gået 14 dage, kommer blomsten til syne som en opadsnoet slange, der er vinrød med gule pletter. Den smalle blomsterkolbe er omgivet af et stort hylsterblad, der består af en op til 30-40 cm lang, smal tilspidset, bag­udbøjet, purpurfarvet pladedel; der er et meget langt, smalt, cylinder­formet, goldt stykke i spidsen af kol­ben. Blomsten udsender en gennemtrængende, ubehagelig duft og er ikke rar at have i stuen.

Efter blomstringen kan knolden plan­tes udendørs i april, f.eks. i en stor potte. Knolden lægges 8-10 cm dybt i en humusrig, næringsrig jord. I løbet af sommeren udvikles den meget dekora­tive plante med lave, plettede stængler og op til 50 cm brede, sammensatte bladplader. I løbet af vækstperioden skrumper den gamle knold ind, og der dannes oven på den gamle en ny, som af rødderne trækkes ned i samme dyb­de i jorden, som den gamle knold havde; den sætter ofte en del yngle knolde som kan skilles fra hoved knolden. Efter den første nattefrost tages knolden op og overvin­tres tørt og frostfrit.

Knolden er klar til blomstring næste år! Se størrelsen på billedet