Sorter efter:
7040 produkter
7040 produkter
En spireplante med en super lækker smag. Velegnet i salater, supper og sandwich. mungbønne kan både spire- og skuddyrkes. Frøene rækker til ca. 1 dyrkning. På et varmt sted, 20-25 °C, er spirerne/skuddene færdige efter 7-10 dage
Spansk Bajonet - Yucca aloifolia
En meget flot Yucca med en opret stamme på helt op til 360 cm og 120 cm lange meget spidse blade i en smuk gul-grøn farve. Sætter flotte hvide blomster ofte med lilla eller grønlige rande. minimum 6 frø
Basilikum - Bolloso Napoletano
Nok den bedste basilikum jeg har dyrket. Planten bliver stor og bladene bliver kæmpe store uden at det går ud over smagen. Er man til hjemmelavet pesto er dette efter min mening den bedste basilikum til formålet- minimum 150 frø
Cape aloe - Aloe ferox
En meget smuk og attraktiv Aloe som stammer fra Kwazulu-Natal, hvor de vokser i flodområderne mellem højsletter og havet. den kaldes også bitter-aloe og kan blive op til 3 meter høj. Bladene sidder i rosetter, er mørkegrønne med et blåligt skær. De har rødlige pigge langs kanten. De sætter blomster på lange stilke, disse kan variere fra gul-orange til dyb rød.
frøene sås i en veldrænet så og priklejord i lave bakker. Frøene dækkes kun lige med fint sand eller vermiculite - de skal holdes fugtige men IKKE våde, da de små spirer let rådner. Når de er ca 4 cm kan de pottes i små potter. minimum 10 frø
Dværgbjergfyr - Pinus mugo var. pumilio
bliver uhyggelig tæt ved klipning og kan således nemt holdes under en meter i højden - og med tiden noget bredere. Ved mange års formning kan planterne komme til at ligne et "hav med bølger på". Stammer oprindeligt fra Alperne øst for Schweiz og Karpaterne til Jugoslavien. Det er den laveste af de frøformerede bjergfyr. minimum 20 frø
Nordmanns-Gran -
Provins: Rusland
Abies nordmanniana er et stort, stedsegrønt træ med en bred og kegleformet vækst. Meget gamle træer kan dog blive kuplede med en flad krone. Barken er først meget lyst grøn. Den skifter via lysebrunt meget snart til gråbrun og helt grå. Stammebarken er glat, men helt uden de harpiksfyldte blærer, som ellers er et kendetegn hos Abies-arterne. Nålene er stige og læderagtige. De sidder fordelt, så kun undersiden af skuddet er fladt (modsat Almindelig Ædelgran, hvor nålene danner flade skud med “midterskilning”). I spidsen er der et lille, men tydeligt indhak. Oversiden er mørkegrøn og blank, mens undersiden bærer to hvidblå striber. Koglerne er oprette og cylindriske. De ses efter 15-20 år.
Frøene modner af og til i Danmark, men de spirer kun under de rette betingelser.
Frøene kræver kuldestratificering for spiring
Nordmannsgrannen er det mest brugte juletræ i Danmark, efterfulgt af rødgrannen. Den er mest populær fordi træet sjældent mister sine nåle efter den er fældet.
Minimum 25 frø
Broget Salvie (Salvia sclarea) eller Muskatel-Salvie, Skarlej,
En toårig plante med en vækst, som første år udelukkende består af en grundstillet bladroset, men andet år også af en stift opret, blomsterbærende stængel. Stænglen er firkantet og dækket af fine, grålige hår. Bladene i bladrosetten er stilkede og bredt ægformede, mens de modsatte og siddende med aftagende bredde op langs det blomstrende skud. Bladranden er bugtet-tandet, og oversiden er grågrøn og stærkt rynket, mens undersiden er grå af fine hår. Blomstringen sker i juni-juli, og den består dels af nogle hindeagtige, lyserøde højblade og dels de hvidem lyseblå eller lyst violette, uregelmæssige blomster. Blomsterne sidder i små bundter á 6-8 i store, åbne og endestillede toppe både på hovedskuddet og dets forgreninger. Frugterne er kapsler med nogle få, store frø.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Alle dele af planten indeholder en æterisk olie, som giver den en karakteristisk lugt, som begejstrer nogle, mens andre finder den afskyelig. Minimum 100 frø
Kanonkugletræ - Couroupita guianensis
Kaldes også: Cannonball tree, boskalebas, coco de mono, abricó de macaco, castanha de macaco, cuia de macaco, macacarecuia, sala tree, kanonenkugelbaum.- et træ i Lecythidaceae familien
Et stort tropisk træ med meget specielle smukke blomster som kommer direkte på stammen, disse er op til 12,5 cm store og dufter fantasisk.
Træet sætter store træagtige frugter som ligner rustne kanonkugler på en snor.
Frugterne indeholder frø i en ikke særligt vellugtede gele.
Et meget sjældent træ som herhjemme skal dyrkes inde da det ikke tåler frost. 3 frø´
Se mange flere billeder her:
http://www.google.dk/images?q=couroupita.&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&oe=UTF-8&rlz=1I7GGLL_da&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=8z6BTLrNOsODswb40einBw&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CCYQsAQwAA&biw=1899&bih=1016
En busk med elliptiske blade, der ender i en fin spids. Den er hjemmehørende i lavlands- og bjergrige regnskove i Mellemamerika og nordøstlige Sydamerika. En smuk prydplante til tropiske og nogle varme tempererede klimaer.
Planten tåler IKKE frost, og den trives dårligt i al for tør luft.
Ca. 40 FRØ
Baobabtræet hører hjemme i Madagaskar, Afrika og Australien. Der er 8 forskellige arter som alle har en enorm stamme, korte, tykke grene og femfligede blade. Højde og form varierer fra art til art.
Meget velegnet til Bonsai
Kan sås hele året>br>
Forspires i så- og priklejord ved en konstant temperatur på 23-25 grader. Jorden holdes fugtig, men ikke våd. Dæk med gennemsigtig plastic eller glas, dette fjernes straks spiring begynder. For at holde en konstant temperatur er det en god ide at bruge en varmemåtte. Forvent langsom og sporadisk spiring. 5 frø
Mørkegrøn Italiensk Persille - P. crisípum var. neapolitanum
En selleribladet persille der ser ret almindelig ud, men den skjuler en fantastisk smag. den er yderst velegnet til tørring. Minimum 500 frø
Spindle Palme - hyophorbe verschaffeltii
er en art af palme i Arecaceae familien.
Spindel Palme er en elegant palme, der stammer fra de tropiske og sub-tropiske områder i verden. Det er en forholdsvis lille palme med opretstående blade. Palmen har en markant stamme som nederst ser nærmest snoet ud, lige over dette sætter de voksne palmer deres blomster på hornlignende blomsterspyd.
Palmen kan tåle let kulde. men ikke frost. Ved 0 grader fryser bladene tilbage. Palmen er truet på dens oprindelige voksesteder på mauritius, hvor man regner med der kun findes ca 50 træer tilbage. Minimum 10 frø
Bladkål - Blue Curled Scotch- Brassica oleracea.
En tidlig sort der giver store flotte blågrønne blade. de kan spises friske som salat, eller tilberedes som grønkål.
Denne sort er meget hårdfør og tåler koldere vejr end andre sorter. Minimum 150 frø
Abiki - Abelmoschus manihot
aka tropisk Hibiscus. En lille busk som stammer fra de sydlige stillehavsøer. Planten sætter smukke gule blomster. Bladene er spiselige, og anvendes kogte. Planten kræver en lun vokseplands og tåler ikke frost. minimum 10 frø.
Vinter Squash - Golden Nugget
En squash der også kaldes orientalsk græskar, da den ligner et lille græskar i farve og udseende.
De små squash vejer mellem ½ - 1½ kg. Både skal og kød er orange. Meget velsmagende og kan tilberedes hele eller udskårne. minimum 10 frø
Zantedeschia Albomaculata – Calla Lilje / Ingefær lilje. Stammer fra Syd Afrika hvor den gror i sumpede områder. Den trives i mange forskellige jordtyper og kan bruges både som sump plante og almindelig staude. Den gror villigt blot den gødes og vandes regelmæssigt. Planten bliver ml. 1 og 2,5 meter høj med op til 45 cm store brogede blade. Blomsten er smuk tragtformet hvid med gul støvdrager.
5 frø
Sibirisk Ærtetræ - Caragana arborescens
en løvfældende busk med en stift opret vækst og næsten rette grene. Planten danner først langskud, som derefter sætter vorteagtige kortskud. Barken er først lysegrøn og behåret. Senere bliver den glat og grøn, og til sidst er den gulligt grøn med tynde afskalninger. Knopperne sidder spredt (på langskud), og de er grågrønne og lidt lasede at se på. Bladene er ligefinnede med omvendt ægformede og helrandede småblade. Ved bladfoden sidder parvise og omdannede, tornagtige akselblade. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Blomstringen sker i maj, og de gule blomster sidder få sammen på kortskuddene. De er formet som typiske ærteblomster. Frugterne er smalle bælge, der rummer sortbrune, hårde frø.
Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig pælerod med vidtstrygende siderødder. Planten er afhængig af en symbiose med knoldbakterier (Rhizobia).
Højde x bredde
4 x 3 m
Hjemsted
Arten er naturligt udbredt i Centralasien, men er desuden naturaliseret i andre tørre, tempererede områder (f.eks. prærierne i Nordamerika). Den nedre grænse for nåleskovene i Altaibjergene ligger i højder mellem 600 og 900 m over havet
Minimum 30 frø
Cephalotaxus fortunei
Blommetaks - Cephalotaxus fortunei
Højde:
10 til 15 m.
Blomstring: Forår
Stammer fra:
Central og Syd Kina, Burma
Plantebeskrivelse:
(Selvom en beslægtet art er spiselig kan vi ikke anbefale at man spiser "blommer" eller kerner fra denne art uden yderlige information).
Slægten Cephalotaxus hører til blommetaksfamilien, som har sin naturlige forekomst som et underskovstræ i skove i Østasien fra Himalaya igennem Kina til Japan og syd til Malayahalvøen. Slægten Cephalotaxus er rapporteret at omfatte 10 arter plus 2 varieteter. Men hvor mange arter der findes, debatteres stadig. Dette er et godt eksempel som viser, at i den videnskabsgren, der kaldes taksonomi, er et plantenavn ikke fikseret, men er en hypotese. Slægtens navn betyder ”hovedtaks” og kommer fra dens hankogler, som er sammensat i runde hoveder. De er enbo, det vil sige der findes adskilte hanplanter og hunplanter.
Cephalotaxus fortunei er en stor stedsegrøn busk eller et lille træ, som rapporteres at blive op til 15 m høj. Af alle blommetaksarter har den de længste nåle. Nålene sidder i to ranker, en på hver side af skuddet. De er op til 13 cm lange og 0,5 cm bredde. Der findes to kloner med ekstra lange nåle: ’Grandis’ som er en hunklon og ’Longifolia’ som er en hanklon.
Hankoglerne sidder i nålehjørner af sidste års skud, mens hunkoglerne sidder ved basis af de nye årsskud. Det tager to år før frugterne udvikler sig.
Det stenfrugtlignende frø er 2.5 cm stort med et kødet lag og bliver purpurbrunt, når det er modent. Dette år var frøsætningen ret stor. Så stor at en gren knækkede under vægten fra frugterne.
Minimum 10 frø
Referencer:
http://www.botanik.uni-bonn.de
Sortbirk - Betula nigra
. Moderatvoksende træ med malerisk vækst. Barken er sortbtun og kraftigt flosset i tykke lag. Naturligt forekommende i sumpede områder i det centrale og østlige USA. Minimum 100 frø
Picea pungens 'Glauca' / Blågran 'Glauca'
Højt, stift opretvoksende nåletræ. Regelmæssig, pyramidal vækst. Nåle smukt stålblå, stikkende. Sol. Kogler mellemstore 6-10 cm.
Bladfarve: Blållige
Efterårsfarve: Bronze
Blomster: Blå
Blomstringstidspunkt: Forår
Frugt / Frø: Dekorative Kogler
Jordbund: Let / Fugtighedsbevarende
Tåler: saltsprøjt og vind Max. Højde: 20.00
Max. Bredde: 6.00
Vækst: Kraftig vækst
Lysforhold: Sol / Halvskygge
minimum 40 frø
