Limequat - Citrus aurantifolia X Fortunella margarita

Vi mennesker elsker noget specielt, men alligevel velkendt. Grunden til, at vi ikke rigtig kender limequat endnu, skyldes nok, at vi endnu ikke rigtig ved, hvad der er specielt ved limequat. Frugten skal opfattes som en miniudgave af lime, en specialitet. Men det er selve limefrugten jo i øjeblikket, en specialitet. derfor kommer der nok til at gå et stykke tid, før vi tager denne 'nye' frugt til os.

Lettere er det gået for kumquat at blive lanceret som en miniudgave af appelsin, en specialitet, fordi appelsin er mere velkendt end lime herhjemme og i hele Europa. Men faktisk har kumquat en langt større tilknytning til limequat end appelsin. Kumquats er nemlig, sammen med lime, forældre til limequat.

Den limequat, man finder i butikkerne, er en mellemting mellem kuglerund og aflang oval. Den er 2,5-4 cm lang og 2-3 cm i diameter. Farven varierer mellem grøn, gulgrøn og citrongul. Det skyldes, at frugten normalt høstes lige når farveskiftet fra grøn til gul indtræder. Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den er næsten helt glat. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.

Indeni en limequat ligger frugtkødet i 7-9 segmenter med en lysegul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvidlig streng i centrum på langs af frugten.

Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En limequat rummer fra 5 til 8 frø.

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man kan spise begge dele. Skrællen er ligesom kumquat sød og mild og så er den ikke overfladebehandlet.

Smagen af kumquat er som regel krydret syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Skrællen, der jo spises med, er meget sød i forhold til andre citrusfrugters, bortset fra kumquat. Den ophæver til dels det syrlige saft i segmenterne. Dog er der mere saft i limequat end i kumquat, hvilket gør frugten mere syrlig end denne. Frøene kan spises med, men bør i nogle tilfælde vælges fra. Aromaen forstærkes af at citrusolien i skrællen jo spises med. Det giver en samlet smagsoplevelse, der nok må beskrives som let bittersød og krydret syrlig.

Limequats anvendes ofte i drinks, hvor man ellers ville have brugt lime. Her kan man skære 2/3 ned i frugten på langs og dernæst sætte frugten fast på glassets kant som en slags klemme.

Man kan også skære frugten ud i små 'appelsinskiver', der i drikke vil flyde ovenpå. Frøene fjernes inden brug. Kommes skiverne i fryseren, kan de frosne skiver anvendes som isterninger. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres (eller koges) lidt i en sukkerlage.

Hvis man kommer hele frugter i en blender (efter at frøene er fjernet), kan der laves en speciel juice, der virker forfriskende og fyldig. Den kan fortyndes med vand og tilsættes lidt sukker til en lækker saft. Juicen kan også bruges ufortyndet i en ekstra fyldig sur-sødsovs.

Generelt er frugten tiltænkt som en lille lime. Frugten kan bruges på samme måde som lime og for den sags skyld også citron. Ligesom lime giver frugtens saft nemlig et eksotisk pift i retter, hvor man normalt bruger citron. Limequat har dog den mulighed, at man også spiser skrællen med, der jo er bitter hos de to andre. hele frugter kan derfor kommes i drinks og andre drikkevarer.

Frugten indeholder store mængder pektin, der gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.

Citrongule frugter har en behagelig syrlig, men fyldig smag. Disse frugter kan spises ligesom kumquat med skræl og det hele.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (minimum 36 mg pr. 100 g). Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

Højde: 70-90 cm /Ø20