Kommer der mon sommer i år????

Sommer, i den nok mest ønskede form – masser af sol og varme – er ikke det vi har set mest til, men der er jo håb endnu – ofte får vi godt vejr når nu børnene starter i skolen, og de fleste har en brugt ferie til overs.

På chili fronten er det en fantastisk tid vi går i møde. Alt modner ekstremt langsomt i år, men der begynder heldigvis at ske noget! Vi har leveret en masse frugter til en ny kunde – en grossist – og det var sjovt lige pludselig at se vores chilibabyer dukke op i ALDI 🙂 Den langsomme modning medfører dog også noget spændende: Vi har aldrig haft så store frugter – f.eks. Trinidad Scorpion Moruga Yellow på 32 gram, Chocolate Bhutlah på 27 gram og Shabu Shabu på 22 gram…. bare for at nævne nogle få 🙂

Vi har i øvrigt brugt de sidste par måneder på at få vores produktion dokumenteret og organiseret og kan med en slet skjult stolthed i stemmen nu endelig fortælle at vi er blevet Global GAP certificeret. Global GAP er kendt verden over og oversat til dansk: ‘verdensomspændende godt landmandskab’.

Dette bringer mig så frem til en anden kæmpe stor ting her i September : Årets chilifestival!!! Der er jo mindre end 2 uger til årets hotteste event og vi er SÅ klar!! Konceptet er ændret i år – vi har valgt at prøve noget nyt – at afholde arrangementet i og omkring Rimmerhus forsamlingshus – dette er der flere årsager til – men vi er sikre på at det nok skal blive godt! I den forbindelse kan jeg lige kæde det sammen med ovennævnte – Årets Chilihead bliver ikke for tøsedrenge /og -tøser i år !!! Der er stadig ledige pladser hvis der er nogen af alle jer der er så “seje til at spise chili” lige vil bevise det 🙂

Vi holder selvfølgelig også afterparty – i år med nyt på madfronten – Køkkenpiraterne har sammensat en fantastisk buffet til os – og de har lovet at det ikke er stærkere end at alle kan være med så hold jer ikke tilbage!!!

Læs meget mere og tilmeld jer på www.chilifestival.dk – glemte jeg at nævne at der selvfølgelig er mulighed for at “campere” helt gratis??

Der er rigtig mange der spørger os om friske frugter og til jer kan vi kun sige hold øje med shoppen – lige så snart vi har frugter klar kommer de til salg derinde – vi håber det bliver meget snart!!!

Det varer jo desværre heller ikke længe før end efteråret er over os – men det betyder også at der snart kommer masser af nye frø – i den forbindelse vil vi gerne have ryddet lidt op SÅ resten af august har vi super tilbud på Chili– og tomatfrø!! Frøene fejler selvfølgelig intet og kan opbevaret korrekt sagtens holde sig i flere år! Brug i øvrigt kuponkoden sommer17 ved tjek ud og få yderligere 5% rabat på alt undtaget nyttedyr og drivhuse 🙂

På produkt fronten er vi også rigtig glade for at vi endelig kan levere en effektiv flydende økologisk gødning – det er  ‘Green Future Garden‘ fra Engelske Growth technology.

Vores Grill og chili butik er også fyldt med masser af lækkerier f.eks de delvist lækre krydderier og rubs fra Spicebar, Old Texas BBQ, Black BBQ, Australian Style, CaJohns BBQ og ikke mindst de totalt lækre Rubs fra min Svenske ven Michael Sigurdson – Zigge’s BBQ  oma. Desuden kan vi også levere de helt fantastiske Keramiske grills and smokers fra Amerikanske Primo (disse kan også ses her på farmen).

Som det ses så keder vi os aldrig, men vi tager selvfølgelig altid gerne imod besøg herude – blot vil vi rigtig gerne lige vide på forhånd hvis i kommer da vi ikke altid er her 🙂 Vi er desværre heller ikke nemme at træffe pr telefon da vi elsker at have beskidte fingre MEN fru Frø er næsten altid på kontoret alle hverdage fra 8.00 – 12.00 – hvis ikke det haster så send meget gerne en mail / SMS og vi vender tilbage 🙂

Vi skal videre med dagens opgaver men vi håber da at vi ses til chilifestival 2017 eller ved en anden god lejlighed 🙂

Mange hilsner fra Lærlingen, Fru Frø og ham selv 🙂

Den travleste måned af dem alle….

Hvis nogen går og tror at vi har  travlt om foråret, så har de helt ret, men det er faktisk september der er den travleste måned af dem alle for mig.

I år er det særlig slemt da Lærlinge-Thomas er på skole – samtidig med at vi har nok den bedste chili sæson ever!

Ud over hvad der sker på farmen, så er alle weekender derudover besat med en masse spændende arrangementer og events.

Der er ingen tvivl om at den mest fantastiske dag på hele året er den 2. lørdag i september – Vores store chilifestival, som i år blev afholdt for 7. gang. Dagen var helt fantastisk – massetomatr af glade mennesker der hyggede sig i høj solskin og 24 grader. En masse indtryk mm kan ses på Facebook

Inden da, var den første weekend besat med tomater – først Tomat festen ved Holbæk og Gartneri Toftegaards tomat dag om søndagen. 2 fine arrangementer som klart kan anbefales hvis man godt kan lide tomater. (billedet er lånt fra Tomat festen)

Vores chilifestival tager lige 14 dage at gennemføre (ud over 1/2 års planlægning naturligvis)  – ugen op til med klargøring og ugen efter med oprydning og til at komme ned på jorden igen – hvis ikke man har været her før kan det klart anbefales – det er en dag med masser af indtryk, smagsprøver, underholdning og glade mennesker!  (Vi vil i den forbindelse godt beklage mange gange hvis vi har været svære at få fat på og/eller ikke lige har fået svaret tilbage!!)

vtvfd91akvob66lgezlmegbtx5xw7vmhsvd1v-7ex_fgDen 24. september går det så løs igen, vores Svenske venner Chiliklubben holder deres pendant til chili festivalen – Chili klubbens event 2016 i Helsingborg – igen en dag med chilien i centrum. Svenskerne forstår også at lave en fest!

Fredag den 30. september har vi sagt ja til at være med til et event hos Primo Nordic i Brørup – her vil man kunne smage både friske chili samt mange af vores andre lækre chili og grill produkter.

I weekenden den 1. og 2. Oktober deltager vi i Kridtvejs Planter’s store nye smagedag – igen vil vi have masser af lækre smagsprøver med 🙂

Når dette så er veloverstået så står den på en helt store høst. Vi har masser af friske chili og det håber vi på at have længe endnu – men det kommer helt an på vejret. Det er ikke som mange tror kulden der lukker og slukker sæsonen, men derimod er et meget fugtigt efterår dræbende. Vi dyrker en stor del af vores frugter i store plastic tunneller. Fordelen ved dem er at de er fantastiske til at holde på varmen, men til gengæld danner de meget kondens – fugt er vores fjende nr. 1 – kan vi ikke komme af med den så dannes der skimmel, og får det først fat, så tager det ikke mere end 1-2 uger så er det slut…
Der kommer jo også lige straks skolernes efterårsferie – noget som vi egentlig ikke mærker ret meget til da vi stadig har travlt, men mangler man noget at lave – var det så ikke en god ide at bygge et drivhus? Ved at bygge det i efteråret er man jo klar når de første spæde forårssolstråler rammer 🙂 Vores Strong og Nice Drivhuse er rigtig gode hvis man vil tidligt igang – vi satte tomatplanter ud i vores demo den 1. marts i år, og selv om der var frost ude klarede de sig fint.

StrongEfterårstilbud!! 

Hvis man skal have sig et drivhusprojekt til efterårsferien, så giver vi GRATIS LEVERING, alternativt er man også selv velkommen til at afhente her i Rimmerhus, så giver vi i stedet for fragt et gavekort på kr. 750,- til vores butik – tilbuddet gælder t.o.m. den 31. oktober 2016

Det var vist alt hvad vi havde på hjertet for denne gang – vi skal videre i dagens arbejde 🙂

Kan i nu alle have en fantastisk sensommer derude – husk at vi stadig har åbent efter aftale hvis man vil besøge os på farmen 🙂

Mange Sensommerhilsner fra

Bjarne & Co.

PS: Følg os på Facebook – vi huserer primært i følgende grupper: Bjarne’s frø og planter og Chili DK

Chilifestival, Chilismagning, Chili Sauce, chili…………..

Vi elsker denne tid på året! Dejligt vejr og masser af frisk frugt og grønt fra haven. Det bliver næsten ikke bedre……

Her på farmen modner chilierne nu i vildskab, masser af milde og stærke frugter i hele regnbuens spekter af farver. Man kan da ikke blive andet end glad af synet…. selvfølgelig lige ud over at planterne vokser hurtigere end vi kan nå at få dem bundet op.

Charlotte er lige nu ved at opdatere chilibutikken med mange nye og spændende frugter. Aldrig har udvalget været så stort og ikke mindst til yderst fornuftige priser. I første omgang kommer de nye på i 100 grams pakker, men skal man igang med at lave sauce, saSherwoods Carboruga pllsa, sylt eller andet og skal bruge mange så kontakt os endelig – vi sælger også gerne til engros.

Vigtigst af det hele er at vi naturligvis først plukker frugterne lige inden de skal sendes, og vi sender som pakke/quickbrev så vi fra vores side gør alt hvad vi kan for at du har dine friske frugter under 24 timer fra de er plukket – lige som med mælken !!! Af samme grund sender vi kun frugter ud mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

 

Vi laver selvfølgelig også special pakker til drengerøvsaftenen eller byfesten. Sidst men ikke mindst kan jeg også bookes til forskellige arrangementer – kontakt mig for nærmere info 🙂

Vi er naturligvis registreret hos Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri – registreringsnummer : 486293 så vores produktion og pakning er under løbende kontrol.

For nogen er Juleaften det største på hele året. Sådan er det ikke her hos os – den 2. lørdag i september er nærmest en lokal helligdag – det er selvfølgelig årets hotteste dag – CHILIFESTIVAL!! Denne dag er noget helt specielt – folk fra nær og fjern valfarter til lille Rimmerhus hvor dagen står i chili og hyggens tegn. Udstillere med alt hvad man overhovedet kan forestille sig af lækkerier, foredrag, underholdning og selvfølgelig dagens helt store højdepunkt ÅRETS CHILIHEAD – Danmarks mest hardcore chilispisning konkurrence!  Hvis du tror du kan måle dig med de sejeste er det med at få dig tilmeldt, der er stadig ledige pladser- der er flotte præmier til vinderen!!!

2014Programmet kan ses på hjemmesiden, men vi kan da lige nævne i flæng: Lene Tvedegaard, Henning Pedersen, Vivi Nordestgaard og Claus Pilgaard – måske bedre kendt som : Gartneri Toftegaard, Chilihouse, Vivi’s Chili og Chili Klaus!

Hvis man ikke kan få nok, og gerne vil have det hele med, så skal man selvfølgelig også med til AFTERPARTY! Den nærmest legendariske Chili John kommer og kreerer den lækreste buffet til os! Læg mærke til at selv om der er masser af chili i, kan alle spise den – man spicer selv op hvis man kan tåle mere hot chili 🙂 Efter en super hyggelig aften i godt selskab behøver man jo ikke køre hjem! Tag teltet/Campingvognen med – overnatning er med i prisen 🙂

Billetter til hele herligheden kan med fordel købes på forhånd!

(Billedet er lånt fra Facebook gruppen Chilifestival 2014)

Hvis ikke man selv har mulighed for at komme og besøge os her på farmen, så følg med på facebook – jeg har lige fundet ud af noget teknisk smart – LIVE video – jeg sender af og til lidt herude fra 🙂

monster-515331_960_720Vi har været rimeligt forskånet for skadedyr i år i park og gartneri, men i den virtuelle verden er sagen en anden – en skabning ved navn RABATMAND er dukket op – den huserer på shoppen og sætter priserne ned – vi har foreløbig spottet den i Agrosel og Franchi frøene … men hvem ved hav ellers den kan lave af ulykker…. 🙂

Det var vist alt hvad vi havde på hjertet lige nu – hav en dejlig sensommer og vi håber vi ses på et eller andet tidspunkt 🙂

Mange hilsner

Fru Frø, Thomas Lærling & Bjarne

 

 

Så er chili sæsonen for alvor igang :)

Vi håber i nyder den dejlige danske sommer derude, det gør vi ihvertfald her på farmen.

Chiliplanterne vokser planmæssigt, og de seneste dages solskin er begyndt at betale af i form af modne frugter. I løbet af den kommende tid vil vi opdatere shoppen med vores lækre friske usprøjtede frugter – kvaliteten er i top, det sikres bl.a at vi er under løbende kontrol af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri – hvilket også gør at vi kan levere til restauranter, engros og andre fødevarevirksomheder – så kender du en grønthandler eller andet der mangler et ordentligt udvalg så sig endelig til 🙂

Jalapeno - fornuftig størrelse :)
Jalapeno – fornuftig størrelse 🙂

Planlægningen af årets chilifestival går også planmæssigt. Vi har jo bl.a allerede åben for tilmeldinger til årets højdepunkt – det uofficielle mesterskab i chilispisning – Året’s chilihead. Billetter kan også købes nu – hvis man vil være sikker på en plads til årets brag af en efterfest er det en rigtig god ide at købe billetter på forhånd, da der er begrænsede pladser.

En anden – for os – stor nyhed er at vores populære Bhut Orange Copenhagen chili bolcher ENDELIG efter 9 måneders hårdt arbejde er på hylderne i vores super flotte pose – en pose vi selv har fået designet og fremstillet! De kan naturligvis købes i vores Delikatesse og chilibutik!

Vi er meget stolte af dem, og vi vil jo rigtig gerne have dem ud i butikker landet over så man kan købe dem uden at skulle betale PostNord en formue i fragt.

Skulle man kende nogen butikker eller andet som kunne tænke sig at forhandle vores Bolcher så henvis dem meget gerne til os 🙂

Man kan jo selvfølgelig også benytte lejligheden til lige at få nogen af vores andre lækre produkter med – se bl.a vores mange forskellige hot- og BBQ saucer fra f.eks CaJohn, South Devon Chilifarm og ikke mindst luksus krydderier og dry-rubs fra AnkerKraut 🙂

Delikatesse- og chilibutikken

Er man på tur i det Danske sommerland er man også meget velkommen til at kigge forbi farmen. Vi har åben hver lørdag fra 10.00-16.00 og stort set alle andre dage – dog helst efter aftale (bare lige så du er sikker på at vi er her).

Man kan jo så også lige se vores 2 lækre drivhuse Strong og Nice Drivhuse – vi har begge modeller opstillet!

Det var vist alt for nu – husk at i altid er velkomne til at kontakte os hvis der er spørgsmål eller andet vi kan hjælpe med. Bjarne træffes på telefon hverdage 8.30 – 9.30 & 15.30-16.30 og ellers på mail/SMS. Charlotte har ferie til og med uge 31

 

Hav en fortsat dejlig sommer derude!!!!

 

Chilifestival 2016

For 7. gang går vi i luften med vores chilifestival – årets varmeste dag – planlægningen har været i gang længe!

Som altid foregår det den 2. lørdag i September – i år er det den 10.

Vi er nu så langt at vi har åbnet for billetsalget – skal du med – så kan du købe dine billetter her: (indgangsbilletter kan også købes ved indgangen)

Billetsalget er åben

Hvis du aldrig har været med, og undrer dig over hvad en chilifestival er så kan jeg da fortælle at det er en dag med chilien i centrum. Der er forskellige foredrag hvor du kan blive klogere på dyrkning, anvendelse, opbevaring og meget mere.

Der er underholdning og så er der forskellige konkurrencer – f.eks Årets chilihead – den ultimative manddomsprøve i chilispisning.

Vi har besøg af en masse forskellige udstillere som kommer med en masse forskellige lækre produkter – og der er selvfølgelig masser af smagsprøver.

Der sidder nok mange der siger at chili bestemt ikke er noget for dem – måske – men chili er jo bare så meget mere end blot en brændende grøntsag – så pak familien sammen og tag på udflugt til Rimmerhus i det midtjyske.

Læs meget mere om festivalen på vores website hvor der løbende opdateres med nyheder – tilmeldinger til konkurrencer osv.

Chilifestival

Kommer du langvejs fra, har du generelle spørgsmål eller andet så er vi også på facebook

Er du en af dem som slet ikke kan få nok, så er vores afterparty måske noget for dig?

Vi har igen i år fået Chili John og hans team til at komme og lave en lækker buffet til os – menuen kommer senere på hjemmesiden, men vi kan allerede nu love at det ikke bliver som det plejer 🙂

(Vigtigt: af hensyn til at vi ikke vil gå på kompromis med hygge og atmosfære, er der til afterparty kun et begrænset antal billetter)

Mæt på dagens og aftenens oplevelser har man jo næsten ikke lyst til at skulle køre hjem så derfor er der også i år GRATIS camping inkluderet i aften billetten – medbring blot telt, campingvogn, bivuak eller andet. Campingområdet er som altid åben fra Fredag eftermiddag.

Sidder du med et genialt produkt og vil du gerne være udstiller på festivalen – så kan det også lade sig gøre. Kravet er blot at det i en eller anden form skal være relateret til chili. Hvis du vil være udstiller kan du tilmelde dig her: Jeg vil gerne være udstiller

Vi arrangerer dagen fordi vi kan lide det og synes det er sjovt, men det er jo ikke gratis, så hvis du vil bakke op om festivalen på en eller anden måde er vi MEGET glade for alle former for sponsorater 🙂

Vi håber vi ses 🙂

Vivi & Bjarne

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre