Sommer, i den nok mest ønskede form – masser af sol og varme – er ikke det vi har set mest til, men der er jo håb endnu – ofte får vi godt vejr når nu børnene starter i skolen, og de fleste har en brugt ferie til overs.
På chili fronten er det en fantastisk tid vi går i møde. Alt modner ekstremt langsomt i år, men der begynder heldigvis at ske noget! Vi har leveret en masse frugter til en ny kunde – en grossist – og det var sjovt lige pludselig at se vores chilibabyer dukke op i ALDI 🙂 Den langsomme modning medfører dog også noget spændende: Vi har aldrig haft så store frugter – f.eks. Trinidad Scorpion Moruga Yellow på 32 gram, Chocolate Bhutlah på 27 gram og Shabu Shabu på 22 gram…. bare for at nævne nogle få 🙂
Vi har i øvrigt brugt de sidste par måneder på at få vores produktion dokumenteret og organiseret og kan med en slet skjult stolthed i stemmen nu endelig fortælle at vi er blevet Global GAP certificeret. Global GAP er kendt verden over og oversat til dansk: ‘verdensomspændende godt landmandskab’.
Dette bringer mig så frem til en anden kæmpe stor ting her i September : Årets chilifestival!!! Der er jo mindre end 2 uger til årets hotteste event og vi er SÅ klar!! Konceptet er ændret i år – vi har valgt at prøve noget nyt – at afholde arrangementet i og omkring Rimmerhus forsamlingshus – dette er der flere årsager til – men vi er sikre på at det nok skal blive godt! I den forbindelse kan jeg lige kæde det sammen med ovennævnte – Årets Chilihead bliver ikke for tøsedrenge /og -tøser i år !!! Der er stadig ledige pladser hvis der er nogen af alle jer der er så “seje til at spise chili” lige vil bevise det 🙂
Vi holder selvfølgelig også afterparty – i år med nyt på madfronten – Køkkenpiraterne har sammensat en fantastisk buffet til os – og de har lovet at det ikke er stærkere end at alle kan være med så hold jer ikke tilbage!!!
Læs meget mere og tilmeld jer på www.chilifestival.dk – glemte jeg at nævne at der selvfølgelig er mulighed for at “campere” helt gratis??
Der er rigtig mange der spørger os om friske frugter og til jer kan vi kun sige hold øje med shoppen – lige så snart vi har frugter klar kommer de til salg derinde – vi håber det bliver meget snart!!!
Det varer jo desværre heller ikke længe før end efteråret er over os – men det betyder også at der snart kommer masser af nye frø – i den forbindelse vil vi gerne have ryddet lidt op SÅ resten af august har vi super tilbud på Chili– og tomatfrø!! Frøene fejler selvfølgelig intet og kan opbevaret korrekt sagtens holde sig i flere år! Brug i øvrigt kuponkoden sommer17 ved tjek ud og få yderligere 5% rabat på alt undtaget nyttedyr og drivhuse 🙂
På produkt fronten er vi også rigtig glade for at vi endelig kan levere en effektiv flydende økologisk gødning – det er ‘Green Future Garden‘ fra Engelske Growth technology.
Vores Grill og chili butik er også fyldt med masser af lækkerier f.eks de delvist lækre krydderier og rubs fra Spicebar, Old Texas BBQ, Black BBQ, Australian Style, CaJohns BBQ og ikke mindst de totalt lækre Rubs fra min Svenske ven Michael Sigurdson – Zigge’s BBQ oma. Desuden kan vi også levere de helt fantastiske Keramiske grills and smokers fra Amerikanske Primo (disse kan også ses her på farmen).
Som det ses så keder vi os aldrig, men vi tager selvfølgelig altid gerne imod besøg herude – blot vil vi rigtig gerne lige vide på forhånd hvis i kommer da vi ikke altid er her 🙂 Vi er desværre heller ikke nemme at træffe pr telefon da vi elsker at have beskidte fingre MEN fru Frø er næsten altid på kontoret alle hverdage fra 8.00 – 12.00 – hvis ikke det haster så send meget gerne en mail / SMS og vi vender tilbage 🙂
Vi skal videre med dagens opgaver men vi håber da at vi ses til chilifestival 2017 eller ved en anden god lejlighed 🙂
Mange hilsner fra Lærlingen, Fru Frø og ham selv 🙂