Leveringssituation – STRONG – NYT pr 21.9.23!!!!

21.09.2023

Jeg har fået fat på et lille parti STRONG drivhuse (alle størrelser) – vi har fået bekræftet leveringen og vi kan levere dem i uge 41 – så er der noget at lave i efterårsfrien 🙂

Der er tale om en begrænset mængde – så det er først til mølle!

Vi reserverer ikke – du er dog velkommen til at bestille det nu, og få leveret senere (senest 31.10)

__________________________________________________________________________________

Så skete det – vi er løbet tør for STRONG drivhusene – det er definitivt slut med dem for nu.

Krigen i Ukraine har sat en stopper for levering af jern til fabrikken i Estland, og deres lagre er nu helt tømt – så – det er uvist hvornår vi (måske) kan få nye forsyninger 🙁

Fabrikken gør alt hvad de kan for at få gang i produktionen igen, men det er stadig uvist hvornår de igen kan levere. Vi får ny info fra dem i September.

Jeg er på jagt efter restlagre osv, men ved ikke om der er flere derude.

 

 

Hvis du mangler et lækkert Tunnel drivhus, kan jeg anbefale vores Baltic Klasika Drivhus, det er fuldt på højde med strong i holdbarhed og anvendelse.

Det er standard 12 m2 men kan udvides i sektioner af 6 m2

+1 =18 m2, +2 = 24m2, +3 = 30m2. osv.

Alternativt har vi også stadig, og kan stadig skaffe de lækre ECOSlider huse

Lidt info på vores forskellige drivhus modeller

STRONG

Vi har solgt Strong drivhusene i en del år og de er både robuste og fantastiske at dyrke i

Forskellene på STRONG OG ECOSlider kan i læse om her:

https://www.barney.dk/strong-vs-ecoslider-drivhus/

FARMER

Farmer er semi-prof drivhuse og storebror til Strong. De kommer i 4,2 – 5 og 7,5 meters bredde og i længder efter ønske fra 4,2 meter(og forlængelser a 2,1 meter). Hvis du ønsker tilbud på en af disse skal du lige kontakte os.

BALTIC

er nye i vores sortiment – som udgangspunkt er de også super fine – jeg var en tur ovre og se dem i Letland (jeg er personligt dog ikke så vild med ’house’ modellerne)

(bemærk at disse skal bestilles med levering, da vi endnu ikke lagerfører dem her, men leveres fra fjernlager)

Som med alt andet så får du hvad du betaler for – jo billigere – jo mindre materialer:

LT er vores billigste – den vil jeg ikke sætte på åben mark hvor det blæser meget – men i en have – ingen problem

Klasika Standard – super lækker – men den vælger man nok mere fordi man ikke er vil med tunnelformen

Klasika – Strongs lillebror – mere afstivning end i LT og en tunnel der kan anvendes hvor som helst…

Klasika Tube – med firkantede rør og samlebeslag – skulle være lettere at samle end de andre – og robust – jeg har ikke selv erfaring med den – men de siger den holdbarhedsmæssigst skulle være på samme niveau som Klasika

Arrow – den forstår jeg ikke helt – igen måske en variant til dem som ikke kan lide den rene tunnel – men får den hjem som demo

Vi leverer Baltic modellerne med 4 eller 6 mm polycarbonat – det er op til folk selv, men vi anbefaler på det kraftigste at vælge 6 mm – de sidste 2 mm er dumme at spare, da de gør en verden til forskel. (den stående joke herude er, at vælger man 4 mm kan man lige så godt beklæde med vådt bølgepap – det holder lige så godt som 4 mm polycarbonat i blæsevejr…)

ECOSlider – de er lige klassen over alle de andre – fuld stålsokkel, lækre døre og vinduer – gitterspær – de kommer næsten samlede – så de er MEGET lette at sætte op – de kommer i både 3 og 4 meters bredde (og i de større IS Premium i 5, 6 og 7 meter s bredde, samt også i en Gableroof udgave på 4 x XXX meter))

På farmen (her hos os) har vi pt. følgende drivhuse stillet op:

 

Strong 18 m2 (den gamle udgave – den nye model har fået meget bedre døre – langt om længe)

ECOSlider ES3 12 og 18 m2

ECOSlider EH3 18 m2 (Gableroof – altså den klassiske drivhus form)

 

FARMER 75 på 96 m2 (ihgen den gamle model hvor pladerne er delt i 4 stykker pr. bane. de nye kommer med 2 stykker pr. bane der samles i toppen)

 

I løbet af 2023 vil vi også få flere af Baltic modellerne samt et ECOSlider ES4 4 x 8 meter

Har i spørgsmål, eller vil i gerne se vores huse så tag endelig fat i os 🙂

 

 

STRONG vs ECOSlider drivhus

 
Vi får rigtig mange spørgsmål der går på forskellen mellem STRONG og ECOSLIDER Drivhusene – vi prøver her lige at specificere det lidt:
 
Vi har nu forhandlet #STRONG i 7 år, og det har været en fornøjelse at se at de bliver stående storm efter storm… Det er et lækkert drivhus til prisen.
 
Vi har kigget på mange andre (billigere) modeller, men fælles for dem, har de været for ringe til at vi vil sælge dem.
 
Vores princip er at vi ikke vil levere noget med under 6 mm plader da de tyndere IKKE kan holde i længden.
 
Sidste år kom vi så i kontakt med #ECOSLider, et lille familiefirma i Estland og jeg blev straks forelsket i deres Drivhuse – de er ikke billige – men som med alt andet hænger pris og kvalitet sammen!!!
 
Her er de grundlæggende forskelle:
 

Strong vs slider

 
ECOSlider er et step up på kvaliteten i Forhold til Strong
Hvor alle andre går på kompromis med pris ift. Kvalitet, har vi med ecoslider valgt at gå en anden vej – vi vil kun levere noget folk bliver glade for – og som holder i mange år!
Derfor leverer vi heller aldrig noget som helst med plader tyndere end 6 mm
Strongs svaghed har altid været de lidt primitive døre – de fungerer men er ikke helt på højde med resten af drivhuset.
STRONG er ikke sværere at sætte op, men tager noget længere da ECOslider kommer pre-samlet (spær, døre, vinduer, ender).
Strong er beregnet til at blive punkt støbt, men man kan selv lave en sokkel hvis dette ønskes. ECOSlider leveres med fast stålsokkel
STRONG har 2-delt dør i begge ender, mens ECOSlider har dør med oplukkeligt vindue – samt et ekstra udluftningsvindue over døren – ligeledes i begge ender.
Der fås til begge modeller ekstra vinduer der kan monteres efterfølgende – Strong er saml selv mens ECOSlider er pre-samlet.
Indenfor ikke så længe får vi også  ES Premium tunnelen i 4 meter bredde på som standard modeller – man skal påregne ca 3 ugers leveringstid på dem. pt.
Vi kan levere hele programmet fra ECOSLIDER – bare spørg!

Status på STRONG drivhusene

Putins invasion af Ukraine går ikke ubemærket hen, heller ikke her i vores lille planteverden.

(Vi har vores eget lille støtteprojekt til fordel for #bevarukraine https://www.barney.dk/produkt/persillesog-ukraine )

Energi- og råvarepriser eksploderer, og samtidig er forsyningssikkerheden udfordret!

Der er flere der spørger til hvornår vi får Strong på lager igen. Jeg har lige fået bekræftet at der skulle komme en sending i uge 12, vist kun det halve af hvad jeg har bestilt. Hvornår – og ikke mindst til hvilke priser – næste sending kommer vides ikke.

https://www.barney.dk/produkt-kategori/strong-drivhuse https://www.barney.dk/produkt-kategori/strong-drivhuse

ECOslider er på lager i begrænset mængde pt. https://www.barney.dk/produkt-kategori/eco-slider-drivhuse også på disse må der forventes prisstigninger på næste slevering.

SMÅFEJL!

Vi har haft lidt småfejl på hjemmesiden/shoppen…

Det er ikke noget graverende, alle ordrer og betalinger er i sikre hænder, skulle du opleve et eller andet mystisk må du gerne lige give os et hint 🙂

Nogle vil opleve at de får en ekstra besked om at deres ordre er gennemført, selv om de allerede har modtaget den, mens andre ikke modtager beskeden, men heldigvis modtager det bestilte!

Vi kan kun beklage ulejligheden mange gange!!

mange hilsner fra os alle på team B

POINT PROBLEMER

Vi har lige pt. problemer med point-modulet – der bliver arbejdet på en løsning.

Hvis du ikke får de point du skal have – så skriv endelig lige til mig!
(HUSK det kræver at man har/laver en kundekonto)

bjarne@barney.dk

Vi beklager !!

 

Så er det forår!!!

Nu er det vist på tide jeg får lettet min dårlige samvittighed… jeg må bare erkende at det med at få skrevet opslag og nyheder er ikke det jeg er bedst til…. Jeg vil derfor opfordre til at følge min gruppe på Facebook, da jeg her lidt oftere får lagt lidt ud 🙂

Forår betyder jo heldigvis travlhed, forberedelse og planlægning… i år satser vi lidt og har valgt at skære lidt ned på chilierne. Til gengæld har vi gang i MANGE andre ting – jer der har fulgt os på facebook har jo nok opdaget at Passionsblomster (Passiflora) er kommet til at fylde en del – ve er vilde med dem, og vil gøre mere i dem. pr. dags dato har vi nu næsten 200 forskellige i samlingen – Der vil senere komme planter i Web-shoppen.

Sidste års succes med både vandmeloner og passionsfrugter har givet blod på tanden, der skal eksperimenteres med flere sjove og anderledes frugter.

De første måneder af 2019 har traditionen tro også budt på en inspirationstur til Myplant and garden messen i Milano hvor flere ideer er blevet grundlagt – et eksempel fra sidste års tur er jo bl.a vores serie af Luksus frø fra Italia Agricultura – store flotte pakker med MANGE frø til en yderst rimelig pris. Folk har allerede taget rigtig godt imod disse.

Et andet projekt er også begyndt at tage form her på farmen, det kostede lige 14 dages ansøgningsskrivning og en uges kursus på Kold Kollege i Odense… nu går vi så bare og venter på det endelige svar – mere om det senere 🙂

GIN
Bhut Orange Copenhagen (R) Gin

En ny baby har også lige set dagens lys – et smukt samarbejde har båret frugt – GetSpirits Destillery, Jan Jensen og Jeg græder i disse dage glædestårer da vores Bhut Orange Copenhagen (R) Gin nu endelig tappes på flasker – Tårerne er ikke pga. Styrken i chilierne, i processen omkring fremstillingen er det lykkedes at fremhæve smagen og aromaen fra BOC’en uden at styrken træder frem og ødelægger oplevelsen!! Gin’en kommer desværre i denne omgang kun i et begrænset oplag så man skal være lidt kvik – den kan allerede nu bestilles i web-shoppen.

Der er også godt nyt på plantestyringsfronten: Vi har fået et lækkert sortiment af dimser som man bare ikke kan undvære – tomatclips, klasebeskyttere, kroge til ophæng af tomatklaser, meloner mm se udvalget her

Mit Strong på 18 m2 – nu er der endelig ved at komme fliser i – et projekt som har været “forsinket” de sidste 3 år 🙂

På Drivtunnel fronten er der også godt nyt – der er kommet en ny udgave af luftvinduet til STRONG som rent faktisk skulle være lækkert og brugbart – vi har dog ikke selv prøvet at montere endnu, men vi har foreløbig kun hørt positivt omkring dem. Vi vil igen lige advare/gøre opmærksom på at der er en kollega der også sælger strong – de ser umiddelbart ud til at være billigere end vores MEN deres er stadig med de tynde 4 mm plader i mindre stykker! De holder desværre IKKE på udsatte steder når det blæser – vi ved det – for vi har leveret nye Polyplader til flere af deres kunder. Vi venter stadig på byggetilladelse til vores FARMER demo hus – men det skal Ringkøbing-Skjern Kommune for en gangs skyld trække i langdrag 🙂

Mange spørger til chili- og tomatplanter – vi regner med at have dem klar til vores store åbenthusplantehyggebyttedag den 27. april – kort efter kommer de også på web-shoppen.

Jeg må hellere holde her – men kommer du på vores kanter så kig ind – vi viser gerne rundt og fortæller og svarer på spørgsmål – giv gerne lige lyd inden, så du ved vi er her 🙂

Vi håber i alle får et fantastisk forår 🙂

Mange forårs hilsner

Fru Frø & ham Selv 🙂

Efteråret nærmer sig med hastige skridt….

Så kom den første nattefrost her i Rimmerhus – dog heldigvis kun lige i græshøjde, men det betyder jo nok desværre at vi skal til at have det varme tøj på i stedet for sommertøjet.

Det har været en helt utrolig sommer som har givet både glæde og bekymringer her på farmen.

Vi har i år dyrket vandmeloner i lidt større stil – og det er blevet til over 300 stk – ret sjovt, da det blot var et forsøg på at udnytte noget ledig gulvplads – det samme gælder for vores passionsfrugter – en nordvendt gavl blev plantet til – egentlig blot for blomsternes skyld – men nu er der vildt mange frugter på.

Vi har også for første gang høstet egne lækre papayafrugter.

Dette har virkelig givet os blod på tanden til at eksperimentere med andre sydfrugter – så hen over sommeren har der været gang i spirekasserne – med det resultat at vi nu får pladsproblemer til vinter (som sædvanligt kan man fristes til at sige) da vi bl. a har planter som kaffe, the, cacao, kanel, cherimoya, tamarind, noni, limequat, Salakfrugt og mange flere i gang.

Når nu mørket og vinteren sænker sig over os, kan man jo sagtens gå og hygge sig med at så sådanne planter enten i en vindueskarm eller i spirekasser – så tjek vores store udvalg af eksotiske frø ud – der er både nytte- og prydplantefrø.

 

Sommeren har været rigtig god ved vores chili – planterne bugner stadig af lækre friske frugter – men med den truende nattefrost kan det dog hurtigt få en ende – vi plukker løs til flere forskellige projekter – men der er stadig mere end vi kan nå at bruge SÅ DERFOR vil vi gerne give 25% rabat på alle vores friske frugter – brug blot kuponkoden ’chili2018’ ved check ud, og rabatten fratrækkes automatisk!! (rabatten gælder t.o.m. den 31.10.18 eller så længe friske frugter er tilgængelige)

 

Efterårets første ”storm” ramte os jo i fredags – det var en STOR katastrofe – mit havebord væltede!! Men vi skal jo nok forberede os på hvad der måtte komme… så det er med at få sikret drivhuse og andet – eller også er det nu man med fordel kan vælge at sætte et nyt op – vi anbefaler jo især vores STRONG da de kan tåle næsten alt – – en dansk orkan er ikke noget problem!! Fordelene ved det er mange – man kan bl.a også forlænge sæsonen i begge ender grundet den smarte konstruktion og de isolerende plader – eller også kan man gå all in og vælge de nye store og kraftige FARMER modeller – kontakt os gerne for flere info omkring vores stormsikre væksthuse.

 

Det var vist alt for nu herfra – husk i er velkomne til at besøge os – vi er her alle formiddage fra 9.00 – 12.00 ud over dette tidspunkt er vi her som regel også, men det er en god ide lige at skrive til os for en aftale da vi kan være ude og føjte – vi skal bl.a til Åbent hus ved TBS grillshop i Brørup den 28.9.2018 og til Smagens dag hos Kridtvejs Planter på Mors den 29.9.18 – begge steder har vi masser af friske chili med !!

Skulle i komme forbi farmen, så tag gerne en pose eller kasse med. Vi har alt for mange æbler, så dem vil vi rigtig gerne dele med jer!

Mange efterårshilsner!

Team Bjarne

 

 

 

 

Jubilæum, plantebyttedag og meget mere…

Hej Alle!

Så kom der endelig noget der ligner forår, det er noget planterne har kunnet lide. Vi knokler nu på livet løs med at få flyttet ud og pottet. Foråret har været en udfordring – dels pga min uarbejdsdygtighed (Knæoperation) Thomas’ skoleophold og det kolde vejr så vores planter er ikke helt så store som vi kunne ønske – derfor har det også trukket ud mht. at få dem klar til salg, jeg vil ikke gerne sælge dem før de har en hvis størrelse…. Det kølige vejr har dog gjort noget godt – i stedet for at vokse har de lavet et stort rodnet – dette gør at nu når solen og varmen forhåbentlig kommer vil de eksplodere i vækst 🙂

Jeg havde jo 10 års jubilæum den 1.1.18 men pga mit knæ (og at det var øv koldt) har jeg ikke gjort noget ud af det…. men det skal da ikke gå helt ubemærket hen… vi har jo vores efterhånden traditionsrige åbent hus – plantebytte – hygge dag herude – i år foregår det den 5. Maj – her vil jeg gerne invitere kunder, venner, familie og alle andre som har lyst til at kigge forbi – vi byder på lidt mundgodt – Michael Toftlund fra Primo Nordic har lovet at komme og styre grillen og mon ikke der dukker et tilbud eller 2 op – det plejer at være en af de bedste dage på året – bedre end juleaften – med en masse hygge- og plante snak mm.

Vi vil have en masse forskellige planter til salg hen over sommeren. En del kommer på hjemmesiden – vores store flotte Plumeria er der allerede – rigtig mange af disse har eller viser allerede nu tegn på knopper, chili og peber mm kommer også lige i starten af maj – derudover vil vi have en masse spændende planter til STRONG tuneller, drivhus, terrasse, GROWCAMPS, højbede og haven – så hold øje med shoppen, eller kom og gå på opdagelse i vores drivhuse – vi kan jo MEGET mere end bare chili 🙂

Vi er også kommet godt igang med vores madsamling – et koncept hvor vi samler en masse små producenter af lækre fødevarer et sted – man bestiller varerne på nettet og afhenter dem så her hos os den kommende tirsdag – her kan man møde nogle af producenterne og få en god snak omkring de enkelte produkter, produktionsmetoder o.m.a det er super hyggeligt og så er det helt gratis at tilmelde sig – også hvis blot man bare er nysgerrig – det kan man gøre her på Madsamling Herning V.

Fra 1. maj er vores åbningstider her på farmen sådan her:

Hverdage 9.00 – 15.00 + efter aftale

Weekender: KUN efter forudgående aftale – Nogle weekender og helligdage holder vi åben – det vil ALTID blive annonceret på vores facebook side.

Vi elsker jo gæster herude, og da Thomas mener han snart er udlært vil jeg da gerne også lige fejre ham lidt – så sæt allerede nu X i kalenderen den 15. Juni – mere info følger 🙂

Det var vist lige alt for nu – kan i alle have et forhåbentlig helt fantastisk forår!!

Mange hilsner her fra Team B 🙂

Godt Nytår 2018!!

Hej alle!

Så gik der sørme endnu et år – og hold fast jeg synes det er gået stærkt! Det må være det med at tiden går godt når man har travlt i godt selskab eller noget 🙂

Rent faktisk er det den den 1.1.2018 hele 10 år siden at Bjarne startede firmaet  – dengang var det primært frø fra parcelhuset i Holstebro, men derfra gik det stærkt og adressen blev flyttet til Farmen i Rimmerhus 🙂 der er løbet meget vand i åen siden dengang!

Fødselsdagen skal naturligvis fejres MEN det bliver lidt senere på året – der er ikke meget sjov ved at rende rundt herude i mudder og regnvand – Bjarne render nu heller ikke så meget rundt – da det ene knæ måtte udskiftes lige inden jul MEN MEN vi LOVER at det bliver fejret på behørig vis lidt senere på foråret!!!

Der er som sagt sket rigtig meget på de 10 år – ikke mindst på netfronten – alle kan jo i dag i løbet af nogle få timer lige skrue en webshop sammen, og lige købe lidt frø på ebay eller hente i drivhuset – vi har gennem tiden også tjent som inspiration til en del andre.. folk spørger tit om ikke det er træls – det synes vi faktisk ikke – tværtimod synes vi det er sjovt – det er jo kun med til at holde os på stikkerne og finde på nye ting hele tiden 🙂

Hold også øje med vores lækre webshop – der kommer hele tiden nye spændende ting – seneste nyhed er frø og sæt til dyrkning af ØKOLOGISKE lækre spirer til at pifte den let kedelige vintermad op 🙂 mangler du noget?? Så skriv endelig – vi vil gerne se om vi kan hjælpe 🙂

Og finde på – det kan vi – vi har allerede flere nye ting under opsejling her i 2018 – vi har jo altid forsøgt at være mere end ‘bare’ endnu en webshop – vi er jo ikke bare endnu en køb-og-sælg shop – der er rent faktisk mennesker med erfaring bag – vi sælger ikke noget som vi ikke selv ville bruge 🙂 Det vil vi gerne gøre mere ud af – så fra foråret 2018 vil vi gøre meget mere ud af det – mere om dette snart 🙂

Noget andet vi har gang i er et Europæisk koncept der har fokus på lokale fødevarer – MADSAMLING hedder dette, vi er pt. i gang med forberedelserne og regner med at kunne åbne dette i april 🙂 se meget mere på Madsamling.dk og opret dig meget gerne om bruger – det er gratis – så får du alle updates med det samme 🙂

En ting vi allerede har sat i værk fra dd. er at vores lille lækre butik har åben alle hverdage fra 9.00-12.00 derudover KUN efter forudgående aftale. Vi er ikke så mange hænder og vi har travlt – derfor har vi også lavet det således at vi naturligvis kan træffes på telefon men KUN hverdage fra 8.00-12.00 for Fru Frø kompetent og venligt svarer – nummeret er 2670 9099 – derudover kan vi naturligvis altid fanges på mail.

Alt hvad vi har på hjemmesiden kan naturligvis købes herude – Vi har alle PRIMO Grillerne udstillet, ved køb leveres de dog direkte uden ekstra omkostninger hjem til dig pga. de vejer helt tosset – i butikken har vi naturligvis også alt hvad du har brug for til grillen og udvalget vokser hele tiden – lækre marinader, saucer, krydderier og meget mere med og UDEN chili. Vi har desværre ikke friske chili før til sommer igen!

Til slut vil vi gerne gøre opmærksom på vores chilifestival – den er tilbage i den rigtige weekend – nemlig den 2. lørdag i september – vi er allerede i gang med planlægningen (så det ikke går som sidste år) – man kan allerede  nu sikre sig billetter til vores brag af en efterfest – med en all-american BBQ buffet fra de fantastiske Køkkenpirater (der er naturligvis igen i år GRATIS Camping)  HOLD øje med WWW.CHILIFESTIVAL.DK for nyheder 🙂

 

Det var vist alt vi havde på hjerte for nu – vi vil her til slut blot ønske jer alle et fantastisk dejligt 2018!

Mange nytårshilsner

 

Team Barney

Charlotte (Fru Frø), Thomas (Lærlingen) og ham selv (Bjarne)

 

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre