Åbningstider i påsken og anden info!

Hej Folkens!!

Vi holder åbent på farmen det meste af påsken – se tiderne her:

Mandag-tirsdag og onsdag: 8.00 – 12.00 (og efter aftale)

Skærtorsdag, Langfredag og påske lørdag: 11.00 – 16.00

Påske dag søndag: LUKKET

2. påskedag mandag: 11.00 – 16.00

Ud over disse tidspunkter kan i også være uheldige at ramle ind i mig – HAHA

 

OBS : i påskedagene er butikken ikke åben, så skal du bruge noget herfra, så bestil det gerne på forhånd – så er det klar til dig når du kommer (noter evt. gerne hvornår ca. du dukker op)

Det er tyvstart på sæsonen, fra tirsdag den 6. april vil vores store drivhus igen være åbent for gør-det-selv-selvbetjening i alle døgnets lyse timer. Der er allerede masser af lækre planter, og flere følger løbende!

Til alle jer der spørger til chiliplanter, så er vi nu igang med at få dem pottet og gjort klar til salg – hvilket de forhåbentlig er medio april.

Hold øje med vores Facebook side og gruppe – der lægger vi løbende billeder og nyheder ind! Du kan bl.a vinde et Strong 12 m2 drivhus, lige nu i vores gruppe!!

Lige vedrørende vores Facebook – vi kan og vil ikke behandle specifikke ordrespørgsmål her, men KUN via mail sendt enten via vores kontaktformular (som virker igen) eller på mails sendt direkte hertil Dette er for at vi kan holde styr på det…  Jeg går f.eks meget ude, og når man kommer i min alder så glemmer man altså hurtigt :p

På webshoppen er vi nu endelig ret godt med, da vi har ansat Dorthe som blæksprutte og Haris til at hjælpe i pakkeriet !

Vi lider stadig under Brexit og manglende / forsinkede leveringer – især Quadgrows, men vi håber og krydser alt hvad krydses kan for at de også snart dukker op – vi har bestilt RIGELIG, så vi forhåbentlig ikke kommer til at mangle igen 🙂

 

RIGTIG GOD PÅSKE ALLE SAMMEN!

Mange hilsner

Team B

Jubilæum, plantebyttedag og meget mere…

Hej Alle!

Så kom der endelig noget der ligner forår, det er noget planterne har kunnet lide. Vi knokler nu på livet løs med at få flyttet ud og pottet. Foråret har været en udfordring – dels pga min uarbejdsdygtighed (Knæoperation) Thomas’ skoleophold og det kolde vejr så vores planter er ikke helt så store som vi kunne ønske – derfor har det også trukket ud mht. at få dem klar til salg, jeg vil ikke gerne sælge dem før de har en hvis størrelse…. Det kølige vejr har dog gjort noget godt – i stedet for at vokse har de lavet et stort rodnet – dette gør at nu når solen og varmen forhåbentlig kommer vil de eksplodere i vækst 🙂

Jeg havde jo 10 års jubilæum den 1.1.18 men pga mit knæ (og at det var øv koldt) har jeg ikke gjort noget ud af det…. men det skal da ikke gå helt ubemærket hen… vi har jo vores efterhånden traditionsrige åbent hus – plantebytte – hygge dag herude – i år foregår det den 5. Maj – her vil jeg gerne invitere kunder, venner, familie og alle andre som har lyst til at kigge forbi – vi byder på lidt mundgodt – Michael Toftlund fra Primo Nordic har lovet at komme og styre grillen og mon ikke der dukker et tilbud eller 2 op – det plejer at være en af de bedste dage på året – bedre end juleaften – med en masse hygge- og plante snak mm.

Vi vil have en masse forskellige planter til salg hen over sommeren. En del kommer på hjemmesiden – vores store flotte Plumeria er der allerede – rigtig mange af disse har eller viser allerede nu tegn på knopper, chili og peber mm kommer også lige i starten af maj – derudover vil vi have en masse spændende planter til STRONG tuneller, drivhus, terrasse, GROWCAMPS, højbede og haven – så hold øje med shoppen, eller kom og gå på opdagelse i vores drivhuse – vi kan jo MEGET mere end bare chili 🙂

Vi er også kommet godt igang med vores madsamling – et koncept hvor vi samler en masse små producenter af lækre fødevarer et sted – man bestiller varerne på nettet og afhenter dem så her hos os den kommende tirsdag – her kan man møde nogle af producenterne og få en god snak omkring de enkelte produkter, produktionsmetoder o.m.a det er super hyggeligt og så er det helt gratis at tilmelde sig – også hvis blot man bare er nysgerrig – det kan man gøre her på Madsamling Herning V.

Fra 1. maj er vores åbningstider her på farmen sådan her:

Hverdage 9.00 – 15.00 + efter aftale

Weekender: KUN efter forudgående aftale – Nogle weekender og helligdage holder vi åben – det vil ALTID blive annonceret på vores facebook side.

Vi elsker jo gæster herude, og da Thomas mener han snart er udlært vil jeg da gerne også lige fejre ham lidt – så sæt allerede nu X i kalenderen den 15. Juni – mere info følger 🙂

Det var vist lige alt for nu – kan i alle have et forhåbentlig helt fantastisk forår!!

Mange hilsner her fra Team B 🙂

APRIL!!!

Så blev det april igen, og her på farmen er der som sædvanlig travlt. Vi potter i vildskab, og for første gang i jeg ved ikke hvor længe er vi faktisk godt med – så godt at vi rent faktisk har de første chili- og tomatplanter klar til salg!!! I første omgang kan de dog kun købes herude, da frosten/kulden ikke helt er venlig stemt mod forsendelser 🙂 Vi har igen åben hver lørdag fra 10.00 – 16.00 samt alle andre dage efter aftale!

Vi er tæt på at have alle vores egne chiliplanter pottet og klar til at komme i drivhusene så snart det lige bliver lidt lunere – så den næste tid er der faktisk mulighed for at få fingrene i nogle specielle chiliplanter da vi har en del til overs – vi kalder det “PICK’N POT’ da de stadig står i spirebakker. Vi har potter, pinde og skilte klar, 10×10 cm potte er med i prisen, større potte inkl. “vores egen” chili jord, kan tilkøbes. Vi har lige fået friske forsyninger af potter hjem, så vi kan nu klare helt op til de store flotte sorte 47 Liters. Priser på planterne fra kun 10 kr.

IMG_0813

 

Vi er næsten færdig med vores STRONG Demo drivhus, så dette kan ses herude, vi har lige fået nye forsyninger hjem, så de kan leveres / afhentes med det samme. Næste projekt er at få stillet et NICE drivhus op, men tiden har ikke lige været til det, men de er også på lager.

Mange forårshilsner fra os her på farmen 🙂
IMG_0754

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre