Sommertider!

Puha et underligt forår vi har haft – det her Corona noget har da vendt op og ned på mange ting. Det har været mildest talt udfordrende – leveringsproblemer og -forsinkelser har været mere reglen end undtagelsen… men takket være jer og jeres tålmodighed er vi kommet helskindet gennem det hele – så i slipper ikke af med os i denne omgang 🙂

Nu er det ved at være sommer og ferietid – selv om vejret ikke lige mener det samme – så der vil forekomme lidt ændringer i vores åbnings- og telefontider.

I ugerne 29, 30 og 31 har vi KUN åbent efter aftale i butikken da både Trine og fru frø holder ferie – jeg vil være her lidt on and off da jeg vil prøve at være lidt sammen med min familie også, så telefonen vil også være lukket – mail vil blive besvaret og jeg vil selvfølgelig også sende varer ud – lidt forsinkelser kan dog forekomme. Vi håber på forståelse for dette – og så er vi stærkt tilbage i uge 32!

Drivhuset (Hus 2) vil stadig være åben for selvbetjening dagligt 8.00 – 22.00 hvor der primært vil være citrus, plumeria + lidt andre planter til salg. Hvis man kommer forbi, er man altid velkommen til at gå en tur i de andre drivhuse og i ‘Parken’.

I ugerne 29-31 sender vi IKKE planter ud – så skal du bruge nogle af vores flotte Plumeria eller Citrus skal disse bestilles SENEST torsdag den 9. Juli Kl. 11.00.

Ovenpå katastrofechilihøsten i 2019, går alt heldigvis planmæssigt i år – vi har de første friske chili på shoppen, og mange flere vil følge løbende 🙂

Der er i øjeblikket en debat omhandlende økologiske jord- og gødningsprodukter det indeholder herbicider: aminopyralid eller clopyralid – i den forbindelse har jeg taget kontakt til Growth Techonolgy som leverer vores Green Future øko produkter.

Svaret er, at Green Future produkterne IKKE er fremstillet af, eller tilsat melasseprodukter som skulle være kilden til problemet, men af koldpressede planter (pharmaceutical grade) – de har testet det både på eget og på et uvildigt laboratorium og der er IKKE fundet herbicidrester (plantegift rester) i produkterne.

Har du planer om at skulle sætte et STRONG Tunnel drivhus op i sommerferien? Vi har stadig nogle få stykker på lager – næste sending + vinduer skal efter planen ankomme i uge 31.

Det var alt vi lige havde på hjerte for nu – men vi håber i får en skøn sommer derude – husk at følge os både på facebook og på Instagram

Mange sommerhilsner fra
Team Barney

Kan i holde varmen???

Det er jo piv-koldt derude, så det er jo godt at huse er hule og der kan sættes varme på!

Jeg har i flere år gået og sværmet omkring GrowCamp højbedene, da de jo ser rigtig gode ud, men prisen har holdt mig lidt fra dem.

Med de seneste års katastrofale kål høst, gjorde at nu skulle det være – OG jeg må sige… bare at samle dem… er du gal en oplevelse – det er virkelig kvalitet!! , der er tænkt på de mindste detaljer og alt passer bare sammen – nu skal det så bare blive forår så vi kan få dem i brug!

Jeg blev simpelthen nødt til at få dem i sortimentet også, så nu kan de også bestilles ved os!!  Se udvalget her – vi kan også levere hele udvalget af reservedele, tilbehør mm – det er bare at kontakte os!

Når vi er ved nyhederne – så kan vi også levere de store semi-professionelle driv-tunneller – FARMER – kan leveres i følgende bredder: 3.5,  4.2, 5 og 7,5 meter i den længde man ønsker – vi har 2 modeller på hjemmesiden, det er blot forslag – de kan naturligvis bestilles men kontakt os endelig for personlige valg 🙂 Drivhusene bliver direkte leveret fragtfrit hjem til dig!

 

Den 1.1.2018 havde jeg 10 års jubilæum med det der startede som et hyggeprojekt. Derfor vil jeg gerne allerede nu invitere til årets åbent hus-, plantebytte-, jubilæums- hyggedag her på farmen – det bliver i år den 5. maj så sæt allerede nu X i kalenderen !!!!!
Til sidst vil jeg også lige nævne vores påfund Madsamling – dette er nok kun interessant for folk i nærheden, men vi glæder os så meget til at komme i gang – se meget mere og tilmeld dig på Madsamling Herning vi åbner for salget på portalen den 20. marts med første opsamlings event den 27.marts  fra 15.30 – 17.30.

 

 

Det var vist lige det jeg havde på hjertet i dag – kan i alle sammen have en dejlig weekend og pas nu godt på derude!!!

 

Mange hilsner

 

Bjarne & Co.

 

 

Åbent hus & Gode tilbud :)

Sig nærmer tiden og for nok første gang i mands minde er vi klar!!!
Jeg taler naturligvis om det ene af årets 2 helt store højdepunkter her på farmen :

Årets Plantebytte-hygge-havedag! (den anden er naturligvis Chili Festivalen – meget mere om den senere)

Det er en helt uformel dag hvor havetosser og andet godtfolk mødes – man er velkommen til at tage overskudsplanter med som man så kan bytte med andre!

Uden mad og drikke duer helten ikke – så vi sørger for at der er lidt godt til ganen – og selvfølgelig har vi også nogle gode tilbud!

IMG_0885Tro det eller ej, men vi er faktisk færdige med at potte de chiliplanter vi selv skal bruge så på fredag starter vi salget – vi har nok Danmarks største udvalg af chili planter – 200+ sorter – nogen af dem har vi i ret begrænsede mængder da det er overskud af vores egne – vi kan i flæng nævne navne som Apocalypse, Genghis Khan, Bhut Jolokia Black, Borg 9, Chuck Norris osv osv – så alene det kunne være en god grund til at kigge forbi 🙂

Vi vil efter weekenden begynde at lægge planter på WEB-shoppen.

 

 

 

Vi kan også med stolthed vise vores STRONG Drivhus frem – står færdigt, og det ER plantet til med tomater mm – i dagens anledning har vi et godt tilbud: Køb eller bestil et STRONG eller NICE og få et vindue med auto-opluk med GRATIS (Værdi kr. 799,-) – (Dette gælder OGSÅ ved bestilling i netbutikken)

IMG_0869 IMG_0876

Der vil være flere gode tilbud, men dem vil vi ikke afsløre her – det er jo næsten synd for dem som ikke kan komme 🙂

 

 

 

 

Vi kan kun sige at vi glæder os til at se en masse forhåbentlig glade mennesker til en hyggelig dag på farmen!!!

Mange Forårshilsner

 

Bjarne & Co.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre