Frø frø frø og frø-fristelser...
12. Jan 2020
I disse dage hvor det kribler i fingrene for at komme i gang med den nye sæson, bliver man samtidig bombarderet med frø tilbud fra nær og fjern... plantecentre, byggemarkeder, supermarkeder og andre har store eller små vægge med kulørte frøposer der frister enormt!
Jeg får dog stadig helt ondt i maven når jeg ser de fristende farverige poser - for jeg ved man bliver "snydt".. at give op imod 10 kr pr frø ved de store mærker er simpelthen ublu i mine øjne - så jeg vil klart opfordre til at man kigger på indholdet af pakkerne inden man lader sig friste...
Vi har selv haft frøene fra Nelson Garden i sortimentet, men jeg har simpelthen ikke samvittighed til at tage de priser for frø - så i stedet har vi selv fundet 2 leverandører hvor man virkelig får valuta for pengene. Agrosel med frøpakker til max 28,95 (de fleste mellem 17 og 19 kr) - disse frøpakker er næsten til den anden side - nogle tomat pakker indeholder over 1000 frø, peber over 100 osv. nogle få af pakkerne med Hybrid frø er der dog ikke så mange i - men stadig flere end de dyre fra de store. Kvaliteten er i top.
Den anden er et lille familiefirma i Italien - Italia agrocultura - store flotte pakker med masser af frø alle (undtagen bigpacks og svampesporer) koster under 20 kr :) igen er der tale om mange frø og i en super kvalitet :)
Det var bare lige denne info jeg ville dele på en regnvåd søndag