Fra alle os til alle jer……

GODT NYTÅR!!

Det er vist ikke for tidligt at få sagt, men den første uge af 2019 har været lettere kaotisk her på farmen… det årlige mareridt – regnskabet – er nu afleveret til revisoren – så er det ude af verden, og vi kan komme igang (videre) med det der virkelig betyder noget : gartneriet, webshoppen og at servicere alle jer dejlige mennesker 🙂

2018 var et begivenhedsrigt år med både udfordringer og glæder… sent koldt forår og en kanon (varm og tør) sommer gav visse udfordringer – bl.a løb vores boring tør for vand, men også kæmpe glæder i form af masser af friske lækre frugter og grøntsager – bl.a havde vi vandmeloner og passionsfrugter i overflod.

De eksotiske og lidt mere specielle frugter vil få mere opmærksomhed hos os i 2019 – og allerede nu har vi modne papaya frugter i drivhuset 🙂

Vi har som regel altid gang i nye (ofte lettere tossede) ideer og planer:

Når man fulgte diverse havegrupper mm var der rigtig mange opslag hvor folk var “giftig plante” forskrækket… ofte over almindeligt forekommende planter – selv Ekstra bladet hoppede med på vognen under overskriften: ‘Advarer mod dødsensfarlige planter i Danmark’ og ‘Livsfarlig plante spreder sig i Danmark’ – uha ja – lad os skræmme en masse mennesker! – der er blot tale om den helt almindeligt forekommende Pigæble (Datura sp).. ja den er giftig, men det er der rigtig mange planter der er… ingen panikker f.eks over den smukke Stormhat som stort set findes i alle staudebede – den er noget af det giftigste man kan komme i nærheden af…. Nå, men i den forbindelse har jeg startet en samling af udelukkende giftige planter – ideen er at lave en “have” kun med giftige planter, hvoraf de fleste er helt almindeligt forekommende herhjemme. (Jeg blev for alvor også inspireret da jeg så klippet her). LAD FORNUFTEN SEJRE 🙂

Vi havde i sidste uge fint besøg – DR Vejret var her og lavede et klip til Vores Vejr på DR. Det var ret sjovt for en gangs skyld at få lov til at tale om andet end chili – de havde fokus på alle vores mere eller mindre tropiske planter og underligheder – se klippet her (30 sek og 5:50 inde i udsendelsen). I “Hobbydrivhuset” har jeg en masse spændende, især min samling af Passiflora (Passionsblomster) fylder mere og mere (det skal i nok komme til at høre meget mere om senere i år :). Hvis man har lyst til at se “samlingen” ved selvsyn tager vi gerne imod besøg herude. (Se vores til enhver tid gældende åbnings- og besøgstider her)

Ellers er der travlhed i det lille firma – Fru Frø knokler med at ekspedere bestillinger og ikke mindst med at få alle nye frø pakket og klar til at komme ud til plante folket. Vi kæmper til stadighed for at skaffe de bedste frø til jer. Der kommer lige straks en lækker nyhed – Vi har fået fat på en ny og luksuslækker frø-serie fra Italien. Frøene er af prima kvalitet, der er mange frø i pakkerne – i grunden meget lig de frø fra Franchi vi havde – det bedste er næsten prisen på dem – INGEN varianter i normal pakker kommer til at koste over 20 kr. (sidder der nogen forhandlere, plantecenter indkøbere, købmænd  eller andre interesserede derude, der kunne være interesseret i at høre mere om muligheden for at få dem i deres sortiment også, så kontakt mig endelig)

Året startede jo i øvrigt meget blæsende, og det gik desværre ud over drivhuse mm rundt i landet, MEN vores STRONG huse står stadig præcis hvor de blev sat 🙂 Facebook havde perfekt timing – da det blæste allerværst mindede de mig om dette billede 🙂

Arbejdet kalder – så jeg vil slutte for nu – men hold øje med vores shop – er der noget du mangler – så skriv endelig 🙂

Mange vinterhilsner fra os

Fru Frø & Mester

 

 

 

Et nyt år truer…

Allerførst vil jeg gerne have lov at ønske et forsinket godt nytår og tak for året der gik fra os her på farmen!

Vi har jo nu taget godt hul på 2017 og vi går mod lysere tider – mens vi venter på at vi for alvor kan komme i gang i haver og drivhuse kan man jo udnytte tiden til at planlægge og måske starte så småt med at forspire nogle af årets planter. Vi har som altid et kæmpe udvalg af lækre frø, lige fra almindelige gulerødder til mere specielle sorter. Tag endelig et kig i vores “Frø Frøkatalog” – kan du ikke finde det du leder efter så send en mail, og vi vil som altid være behjælpelige med at se om vi kan skaffe det.

IMG_0470

Når vi nu snakker planlægning, så er der desværre jo nok mange der lige skal tænke et nyt drivhus ind i planerne – de 2 storme lige før og efter nytår raserede godt og grundigt rundt omkring. Den første storm præsterede vind på 27,4 m/s og vindstød af orkanstyrke – 36,1 m/s her på matriklen. Normalt har jeg ondt i maven og kan ikkIMG_0488e sove når det blæser så meget , da vi jo har oplevet det værste der kan ske for en drivhusejer – at huset vælger at rejse af – men denne gang var det lidt anderledes – jo, jeg var nervøs for mine drivhuse, men samtidig var det jo en fantastisk lejlighed til at få “trykprøvet” vores STRONG og NICE tunnel drivhuse. Efter den første storm var det med en vis spænding jeg gik ud og kiggede – men som forventet stod begge STRONG samt NICE husene præcis som de var sat – især var jeg rigtig spændt på NICE, det har vi placeret på nærmest åben mark og det er ikke punkt støbt som foreskrevet – blot gravet ned – det var ikke noget problem det stod præcis som det var sat!

Det er jo ingen hemmelighed at vores speciale i gartneriet er chili i alle afskygninger – i år er det faktisk præcis 20 år siden jeg såede mine første chiliplanter – frø fra en pizza der blot røg i en potteplante og blev til 3 planter med stærke røde frugter (i dag ved jeg at det har været en bird eye type). Vi har alt hvad der skal bruges for at få succes – lige fra frø, spirekasser, potter, og ikke mindst vores Spire og vækstlamper. Det er også stadig muligt via vores butik at bestille planter til levering omkring 1. maj – dette kan gøres indtil den 1. februar. Vi laver selvfølgelig en masse planter, men med de tusindvis af sorter der efterhånden findes er det umuligt at have alt – så hvis du vil være helt sikker på at vi har netop den /de sorter du ønsker dig er det en god ide at forudbestille. Hvad enten du skal bruge en eller 100 så klarer vi det. Vores planter bliver naturligvis dyrket helt uden sprøjtemidler.

De 3 Mary Søstre

Vi er ved at udvide en smule, for vi lider som altid af pladsmangel. 600m2 nyt væksthus skulle gerne stå klar til sæsonstart. Dette hus skal bruges til 2 formål – Vores salgsplanter skal have meget bedre vilkår, således vi kan have flottere og flere planter i længere tid – det har ikke været sjovt at sige at vi desværre ikke havde nogen planter når folk kom forbi herude. Der skal også være plads til at vi kan have nogle af de spændende planter igen – det har haltet gevaldigt med dem de senere år. Sidst men ikke mindst så er det efterhånden MEGET svært at få chilifrø i en ordentlig kvalitet, der sker desværre for ofte fejl – hvadenten det er fejlleveringer eller krydsede frø, så er det ikke godt nok, så her i 2017 vil vi for alvor gå i gang med at lave vores egne frø – det bliver lidt af et projekt da det jo kræver at planterne bliver isoleret fra hinanden – men vi er ikke bange for en udfordring 🙂


IMG_0539

 

I øvrigt har vi langt om længe fået bekræftet hvad vi hele tiden har påstået – Dansk chili er lige så stærke som chili fra andre lande! En stor undersøgelse foretaget af Lene Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard og et forskerhold fra syddansk universitet langt om længe leveret de videnskabelige beviser for vores egen påstand – jeg elsker bare når jeg får ret (hvilket jo ikke sker så ofte haha) – læs hele artiklen i Politiken om undersøgelsen.

 

År 2017 bringer forhåbentlig en masse dejlige ting med sig – for vores vedkommende har vi valgt at fokusere mere på vores egne væksthuse og lidt mindre på at rejse rundt, foreløbig har vi kun planlagt flg. events:

29. april – vores store forårs Åbent Hus dag med plantebytte og meget andet – info følger.

5. Juni – det store plantemarked i geografisk have i Kolding

9. September – vores store chilifestival her i Rimmerhus

23. september – Chili Klubben i Sveriges  Chili Event i Helsingborg

Flere kan dog sagtens blive tilføjet.

Til gengæld er folk altid velkomne her på farmen – vi har ikke deciderede åbningstider, så ring/skriv blot inden hvis i vil besøge os. Vi har som sådan ikke en fysisk butik, dog har vi et lille showroom, hvor vi har en masse af vores lækre produkter stående, både til hobbygartneren, men også alle delikatesserne fra chilibutikken. Her finder du både vores egne lækre bolcher og også saucer, marinader og mange andre lækkerier. Desuden har vi også lækre krydderier og rubs til grill folket – bl. a de meget lækre Ankerkraut produkter. I 2017 kommer der også en anden stor nyhed her – mere om det senere!

Vi rådgiver og vejleder altid gerne så meget vi kan, vi henstiller dog til at man lige skriver til os – helst på mail eller via Facebook. Vi bor i en ‘dark zone’ hvad angår mobildækning, og for at være ærlig så er det super træls når man står med jord op til begge ører og telefonen ringer. Vi vil altid gerne snakke, men henstiller til at man ringer i de angivne tidsrum 🙂

IMG_0499

Her på farmen vil vi gennem sæsonen have en masse forskellige planter – vi har dog valgt at skære meget ned på de deciderede planteskoleplanter, da det er mission impossible at have bare et fornuftigt udvalg – samtidig kan vi ikke konkurrere med plante-supermarkeder og havecentre. Er man interesseret i at se vores STRONG og NICE drivhuse har vi 3 stk stillet op herude – NICE på 10,4 m2 samt STRONG på hhv. 18 og 24 m2. Vi har for det meste alle modeller på lager. Der er mange der spørger til hvor meget de fylder, og hertil kan jeg blot sige at de fylder ikke mere end at de kan være på en alm. havetrailer (modeller op til 30m2). Ved levering kommer de på en palle.

Ud over alt dette arbejder vi fortsat på at være de bedste til det vi gør, det kan være svært at gennemskue nettets mange tilbud, men folk der kender os, ved at vi ikke “bare” er en netbutik, men at der er mennesker og ikke mindst ekspertise bag – vi er IKKE bare en købmand, vi har rent faktisk stor erfaring med vores produkter. Der kan jo desværre ske fejl, men vi gør altid hvad vi kan for at løse dem – folk skal have en god oplevelse. Derfor henstiller vi også til at hvis der er noget som helst, så kontakt os gerne INDEN du farer på trustpilot, facebook osv. Vi er kun mennesker. Vi har en meget striks egenkontrol således at frø på ingen måde bliver for gamle hos os og de opbevares under optimale forhold, men der kan jo være udefrakommende faktorer der påvirker f.eks frø – det er levende organismer vi arbejder med og vi kan desværre ikke prøvespire alle frø, ej heller se på dem om der er noget galt med dem.

Det var vist alt for denne gang, vi håber at vejret arter sig og vi får et lækkert haveår her i 2017

Hyg jer derude !!

Mange vinterhilsner fra

Fru Frø, Lærlingen og Bjarne ham sjelv 😀

IMG_0474IMG_0538

 

Så er det snart December…..

Nu skrev vi jo godt nok tidligere at september var den travleste måned af dem alle, det kom så ikke lige til at holde stik i år – det milde efterårsvejr gjorde at chilifrugterne bare blev ved og ved med at modnes – kan vist godt tillade mig at sige at 2016 har været vores bedste chili-år ever – faktisk så plukker vi stadig… det er dog i drivhus med varme.img_0274

2014-1Vi kan nu præsentere en nyhed der er mange der har spurgt efter – Vores Rimmerhus Fun Strain Chili!.  Det var oprindeligt en Trinidad Scorpion Chocolate, men i 2013 muterede den og satte den en meget underlig frugt, den lignede en knytnæve (eller mindre flatterende – en Lor*) – den var dog så sjov at vi tog de få frø der var i den og såede i 2014. der kom der en del flere sjove frugter. Den er så specielt, den er nu i 4. generation og bliver ved med at lave de sjove krøllede underlige frugter. Jeg forventer ikke at den nogensinde bliver 100% stabil så derfor slipper vi den nu fri så andre også kan få glæde af den. Der er kun et begrænset antal frø. Se flere billeder og bestil dem HER

Vi har ligeledes igen i år åbnet op for vores planteservice.

Har du ikke tid, lyst eller mulighed for at så dine egne planter så gør vi det for dig – du bestiller bare HER og så gør vi det for dig – du kan endda vælge at få leveret – nemmere bliver det ikke. Planterne laves klar således de kan leveres ca. 1. Maj. Det er nu sjovt at starte planterne selv, og det er slet ikke spor svært – vi har alle fornødne materialer til det – hvad enten du bare skal have en plante eller du går all in og starter op i de mørke vintermåneder.

Hvis man vil starte tidligt kræver det tilskudslys. Vi er ikke bare købmænd, Vi har arbejdet med LED lys de seneste 7 år og ved rent faktisk noget om det desuden  har vi stor erfaring med alle vore produkter da vi selv enten anvender eller har testet dem alle, så spørg os endelig til råds hvis du er i tvivl om noget, har problemer eller andet…..

Nu er det jo snart den 1. december og julen banker på døren. Vi har en masse lækre ting til plante-, chili-, BBQ- og andre godtfolk – så står du lige og mangler kalendergaven, pakken til pakkespillet, julegaven eller de sidste bolcher til slikskålen så kig dig endelig rundt enten i  chilibutikken eller i vores store sortiment af frø og plantegrej 🙂img_0194

Som en ekstra service tilbyder Fru Frø at pakke dine ting pænt ind hvis det er til gaver (Gælder dog kun varerne i chilibutikken /Delikatesser) – det kræver kun at du handler for min. 200 kr og lige skriver at de skal pakkes ind, og evt. hvilke der skal pakkes ind samlet. Vi kan også lave julekalender/adventskalendere – ring eller skriv evt. til Fru Frø (Charlotte) info finder du her!

Vi håber alle sammen på et roligt efterår så det ikke går ud over  drivhuse og andre ting derude, og at vi måske endda kunne få en kold flot december med sne i stedet for regn og rusk – men uanset hvad så håber vi at i alle får en dejlig december !!

Mange hilsner fra Team Bjarne’s frø og planter

Fru Frø (Charlotte), Lærlingen (Thomas) og Mester (Bjarne)

 

 

STRONG Tunnel drivhus Kapitel 1.

Så er vi godt igang med at sætte vores demo drivhus op her på farmen.

Det går desværre ikke helt så hurtigt som vi havde planlagt, dels pga. der lige kom lidt frost og sne, og dels pga. de mange andre ting der også lige skal passes. Vi er dog nu kommet så langt at der er gravet ud og sat af samt skelettet er samlet.
IMG_0657

Det er ikke nødvendigt at gøre det så grove som vi har gjort det her, men nu havde vi lige minigraveren til låns alligevel, så i stedet for blot at grave huller til punkt støbning, fjernede vi græs og 20 cm jord.

Selve skelettet tog ca 9 timer at samle – de 2 af dem kunne vi have sparet ved at have læst samlevejledningen først.

Vejledning <– Har du lyst til at se samlevejledningen kan den ses her.Stumper

Første indtryk da jeg åbnede kassen med delene til skelettet var godt nok ikke så positivt, det lignede umiddelbart ikke noget der kunne tænkes at blive til et drivhus.

Efterhånden som arbejdet skred frem, blev vi dog mere og mere positivt overrasket, og nu hvor vi kun mangler at få monteret poly pladerne, samt døre og vinduer, virker det hele pludselig meget mere robust – og jeg tror på at der skal mere end en orkan til at ødelægge det når det bliver færdigt.

Vi vil løbende opdatere med beretninger og billeder fra projektet 🙂

IMG_0642 IMG_0650 IMG_0651 IMG_0652

 

Drivhuse til det danske klima!

Det danske klima ændrer sig – om det er det der globale opvarmning eller på helt naturligvis skal jeg ikke kloge i – faktum er at der kommer flere og kraftigere storme.

Hver gang der har været en storm forbi er det med bankende hjerte jeg går ud for at se til mit drivhus – 2 gange på 2 år har det taget alvorlig skade og Facebook og andre medier svømmer over af sørgelige billeder af drivhuse der er blæst omkuld eller er krøllet sammen.

Det er blevet moderne at købe de der “billige” plastic tunneller – been there – done that – efter at have pillet det ned fra et træ for 3. gang var min tålmodighed med dem ovre.

Mit hovede har knurret – for når der har været en orkan forbi har mine drivhus tunneller – de “rigtige” –  bare stået igennem uden problemer –  og forklaringen er simpelt- pga den runde facon har vinden ikke kunnet få fat i dem. Nu har jeg så fundet en løsning på problemet!!!

Ved at kombinere tunnel faconen med drivhus teknologien har jeg fundet den ideelle løsning!! Et kvalitetsdrivhus,  formet som en tunnel, skelettet er fremstillet i galvaniseret jern i stedet for alu, og så med 6 mm polycarbonat plader – ved denne kombination får man et solidt drivhus som med de isolerende plader kan anvendes uden opvarmning fra tidligt forår til sen efterår.

En ekstra fordel ved tunnel faconen er at solindstrålingen er mere effektiv end i et almindeligt drivhus pga. den runde form reflekteres færre af solens stråler væk og der bliver lunere i huset hurtigere. Polycarbonaten gør at man heller ikke skal kalke for at undgå solskader på planterne.

Vi har en 18 og en 24 m2 her ude på farmen og husene kan  bestilles  i shoppen – De fås i 12, 18, 24 og 30 m2. med mulighed for udvidelser á 6 m2

Bestilling og fragtpriser

Priser:

12 m2 – kr. 6.295,-

18 m2 – kr. 8.795,-

24 m2 – kr. 10.495,-

30 m2 – kr. 12.500,-

Er du nysgerrig på hvordan det samles, mangler du mål mm – så kan noget af samlevejledningen hentes her: Samlevejledning STRONG

bygningsreglement_for_smaahuse

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre