Sommertider! – Bjarne's frø og planter

Sommertider!

Puha et underligt forår vi har haft – det her Corona noget har da vendt op og ned på mange ting. Det har været mildest talt udfordrende – leveringsproblemer og -forsinkelser har været mere reglen end undtagelsen… men takket være jer og jeres tålmodighed er vi kommet helskindet gennem det hele – så i slipper ikke af med os i denne omgang 🙂

Nu er det ved at være sommer og ferietid – selv om vejret ikke lige mener det samme – så der vil forekomme lidt ændringer i vores åbnings- og telefontider.

I ugerne 29, 30 og 31 har vi KUN åbent efter aftale i butikken da både Trine og fru frø holder ferie – jeg vil være her lidt on and off da jeg vil prøve at være lidt sammen med min familie også, så telefonen vil også være lukket – mail vil blive besvaret og jeg vil selvfølgelig også sende varer ud – lidt forsinkelser kan dog forekomme. Vi håber på forståelse for dette – og så er vi stærkt tilbage i uge 32!

Drivhuset (Hus 2) vil stadig være åben for selvbetjening dagligt 8.00 – 22.00 hvor der primært vil være citrus, plumeria + lidt andre planter til salg. Hvis man kommer forbi, er man altid velkommen til at gå en tur i de andre drivhuse og i ‘Parken’.

I ugerne 29-31 sender vi IKKE planter ud – så skal du bruge nogle af vores flotte Plumeria eller Citrus skal disse bestilles SENEST torsdag den 9. Juli Kl. 11.00.

Ovenpå katastrofechilihøsten i 2019, går alt heldigvis planmæssigt i år – vi har de første friske chili på shoppen, og mange flere vil følge løbende 🙂

Der er i øjeblikket en debat omhandlende økologiske jord- og gødningsprodukter det indeholder herbicider: aminopyralid eller clopyralid – i den forbindelse har jeg taget kontakt til Growth Techonolgy som leverer vores Green Future øko produkter.

Svaret er, at Green Future produkterne IKKE er fremstillet af, eller tilsat melasseprodukter som skulle være kilden til problemet, men af koldpressede planter (pharmaceutical grade) – de har testet det både på eget og på et uvildigt laboratorium og der er IKKE fundet herbicidrester (plantegift rester) i produkterne.

Har du planer om at skulle sætte et STRONG Tunnel drivhus op i sommerferien? Vi har stadig nogle få stykker på lager – næste sending + vinduer skal efter planen ankomme i uge 31.

Det var alt vi lige havde på hjerte for nu – men vi håber i får en skøn sommer derude – husk at følge os både på facebook og på Instagram

Mange sommerhilsner fra
Team Barney

Del denne nyhed
  , , , ,


Skriv et svar