Mombinblomme (Gul Ciruela) – Spondias mombin

Beskrivelse

Mombinblomme (Gul Ciruela) – Spondias mombin

Gul ciruela er et 15-25 m højt løvfældende træ. Stammen kan blive 80-120 cm i diameteren. Grenene går vandret eller skråt opad. Træet har meget store sammensatte blade. Et blad kan blive op til 110 cm lang og består af 5-9 par af småblade. Hvert småblad er aflangt elliptisk og kan blive 10-13 cm langt.

Bladet er mørkegrønt på oversiden.
Typisk for plantefamilien sidder blomsterne i blomsterstande. Hos rød ciruela bliver de kun ca. 4 cm lange, hvorimod blomsterstandene hos gul ciruela kan blive 30-50 cm lange. Træerne går i dvale og smider bladene i starten af en tørtid, hvorved blomster og små frugter sidder på nøgne grene hos rød ciruela. Hos den gule dukker blomsterne op samtidig med bladene.

Botanisk set er frugten en stenfrugt. Træerne er enkønnede, det vil sige, at de enten har han- eller hunblomster.

Gul ciruela er mere ellipseformet med en længde på 3-5 cm og en bredde på 2,5 cm. Farven er orangegul eller rød.

Indeni ligger det saftige, gule frugtkød. Det omgiver en stor, hård kerne, der bliver ca. 2 cm lang. Ligesom familiemedlemmerne sidder der en smule trævler på stenen. Hvis man skyller stenen ren, ligner den næsten i uhyggelig grad en knogle. Hverken skind eller sten spises med.
Selve frugtkødet er nærmest en flydende pulp. Den udgør kun ca. halvdelen af frugten. Den virker ‘grumset’ i munden det skal forstås som en mellemting mellem sandet og melet. Når man lige har vænnet sig til denne konsistens, så dukker der en fantastisk smag frem. Den er frisk syrlig og sød på én gang. Samtidig har den en aroma, som minder om en ekstra god mango.

Frugten kan spises frisk, men det vil være klogt at vaske frugten først, da man næsten ikke kan undgå at sutte og suge på ydersiden af skrællen. Det er også klogt at spise frugten foroverbøjet, da den gule, klistrede saft lige så let løber ned på tøjet som i munden. Der findes dog en special-gaffel til at tage stenen ud med, hvis man alligevel er på de kanter, hvor frugterne og gaffelen sælges.

Frugterne kan naturligvis laves til en aldeles fortræffelig juice, der kan fortyndes med vand eller laves til sorbet.

Ofte bruges frugterne til at lave gelé, sirup, marmelade eller kompot. I Costa Rica konserveres rød ciruela sammen med et produkt fra rørsukkerfabrikkerne, så man får produktet ‘jocotada’.

Frugterne dukker sandsynligvis ikke op herhjemme, fordi de har så kort en holdbarhed. Men måske kan en juicefabrikant en dag få den geniale idé at lave juice af frugterne, så vi kan få denne fortræffelige smag til landet. Indtil videre må vi ‘nøjes’ med at tage en tur til især det nordlige Latinamerika eller Filippinerne, hvor frugterne i sæsonen til gengæld ligger i hobetal på markederne og til billige priser.

Træet skal dykes i krukker eller udestue, da det ikke tåler temperaturer under 5-10 grader. minimum 5 frø.