- Du kan ikke tilføje "Ackee - Blighia sapida" til kurven, da varen ikke er på lager.
Kirsebærblomme – Prunus Cerasifera myrobalan
Ikke på lager
Hurtig levering
Miljøvenlig indpakning
Fagfolk står bag
20,00 kr.
Ikke på lager
Modtag E-mail, når produkt er på lager igen
Beskrivelse
Kirsebærblomme hører hjemme i Lilleasien og Kaukasus, hvor den har været i kultur meget længe. Her i landet har den været dyrket i mindst et par hundrede år som frugttræ, som prydtræ og som læplante. Kirsebærblomme kaldes ofte myrobalan, og for at gøre forvirringen total kaldes den også ofte for »mirabel«; dette navn tilkommer imidlertid en anden blommegruppe, Prunus domestica syriaca.
Kirsebærblomme danner en stærkt forgrenet busk eller et mindre træ med tynde, glatte grene. l løbet af et par år omdannes de ældre frugtgrene til spidse torne. Barken er først grønlig, men bliver med alderen sortgrøn.
Bladene er spredtstillede, stilkede, 3-7 cm lange, elliptiske til ægformede med en frisk grøn farve. Bladranden er fint rundtakket.
Blomstringen falder lige inden løvspring på korte frugtgrene på etårsgrene eller på ældre frugtgrene, som sidder lyst. De hvide blomster er stilkede og sidder oftest enkeltvis; men der kan også være 2-3 sammen.
Frugten er en nærmest kuglerund stenfrugt; men der findes typer, hvor spidsen ses, så frugten bliver hjerteformet. Som regel er der en flad fure fra stilkenden til blomsterenden af frugten. Farven er gul eller rødlig. Frugthuden er på modne frugter dækket af en klar voks, som let gnides af. Frugtkødet er saftigt, lidt trævlet, og smagen er sød, men sjældent stærk. Kødet slipper ikke stenen. Modningen falder i juli-august.
Kirsebærblomme trives normalt godt på al slags jord, bare den ikke er vandlidende eller sur. En god lermuld passer træet godt.
Anvendelse: Kirsebærblomme anvendes som frugttræ, som hækplant og som læplante .
Minimum 10 frø
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.