Kakao træ – Theobroama cacao – plante
Ikke på lager
Hurtig levering
Miljøvenlig indpakning
Fagfolk står bag
150,00 kr.
Ikke på lager
Modtag E-mail, når produkt er på lager igen
Specifikationer
Kategorier
Beskrivelse
Kakaotræet vokser vildt i Sydamerikas tropiske regnskove, men nu dyrkes det overalt, hvor et tilsvarende fugtigt og varmt klima gør det muligt, især i Vestafrika. Det botaniske slægtsnavn er græsk og betyder gudernes spise. Cacao er et indiansk ord for træ. Kakaotræet bliver indtil 10m højt med en ret tæt grenbygning og ofte med flere stammer. De unge skud er stjernehårede. De spredte blade er kortstilkede, ovalt-elliptiske, noget tilspidsede, helrandede, tynde og læderagtige; de kan blive indtil ca. 30 cm lange og 10 cm brede; de unge blade er rødlige. De små gullige blomster sidder i små klaser eller hoveder på stammen eller på bladløse grenpartier, en blomstringsform, som kaldes cauliflori Kun få af blomsterne sætter frugt.
Frugterne er bær med en hård skal; de bliver 20-25 cm lange og minder om store, tykke, gullige eller gulligrøde drueagurker. Indeni er der 5 rum, hver med to rækker frø, som minder om mandler; frøene er hvidlige.
Høsten af frugterne begynder omkring september og varer ca. tre måneder. Efter høsten flækkes frugterne, så at de store kerner kan frigøres.
Kernerne indeholder stofferne koffein og theobromin, som begge virker opkvikkende. Ude i plantagerne tørres kakao-»bønnerne«, hvorefter de sælges til fabrikkerne. Her ristes kernerne, og frøhinden fjernes. Derefter males bønnerne, hvorved der dannes en pasta, der blandet med sukker og vanilje anvendes til chokolade; den kan også presses til kakaosmør, som blandes i chokoladen, eller til kakaokager, som knuses, males til pulver og anvendes til fremstilling af kakaodrik.
Pleje: Kakaotræet kan dyrkes i halvskygge om sommeren og i fuldt lys om vinteren, men det kræver høj luftfugtighed, og temperaturen må helst ikke komme under ca. 16°C.
Planterne er 20-30 cm
(Foto: Bjarne Højlund, og Medicaster. – en:Image:Cocoa Pods.JPG, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2973927)
Yderligere information
Vægt | 3 kg |
---|
Relaterede varer
-
Bergamotte – Citrus bergamia – Plante
389,00 kr. Vælg variant This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
Mirakelbær – Synsepalum dulcificum
79,00 kr. Tilføj til kurv
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.