Kakao træ – Theobroama cacao – plante – Bjarne's frø og planter
Kakao træ – Theobroama cacao – plante

150,00 DKK

Ikke på lager

Kakao træ – Theobroama cacao – plante

150,00 DKK

Ikke på lager

Kakaotræet vokser vildt i Sydamerikas tropiske regnskove, men nu dyrkes det overalt, hvor et tilsvarende fugtigt og varmt klima gør det muligt, især i Vestafrika. Det botaniske slægtsnavn er græsk og betyder gudernes spise. Cacao er et indiansk ord for træ. Kakaotræet bliver indtil 10m højt med en ret tæt grenbygning og ofte med flere stammer. De unge skud er stjer­nehårede. De spredte blade er kortstil­kede, ovalt-elliptiske, noget tilspidse­de, helrandede, tynde og læderagtige; de kan blive indtil ca. 30 cm lange og 10 cm brede; de unge blade er rødlige. De små gullige blomster sidder i små klaser eller hoveder på stammen eller på bladløse grenpartier, en blom­stringsform, som kaldes cauliflori  Kun få af blomsterne sætter frugt.

Frugterne er bær med en hård skal; de bliver 20-25 cm lange og minder om store, tykke, gullige eller gulligrøde drueagurker. Indeni er der 5 rum, hver med to rækker frø, som minder om mandler; frøene er hvidlige.

Høsten af frugterne begynder omkring septem­ber og varer ca. tre måneder. Efter høsten flækkes frugterne, så at de store kerner kan frigøres.

Kernerne indeholder stofferne koffein og theobromin, som begge virker opkvikkende. Ude i plantagerne tørres kakao-»bønnerne«, hvorefter de sæl­ges til fabrikkerne. Her ristes kerner­ne, og frøhinden fjernes. Derefter ma­les bønnerne, hvorved der dannes en pasta, der blandet med sukker og va­nilje anvendes til chokolade; den kan også presses til kakaosmør, som blandes i chokoladen, eller til kakaokager, som knuses, males til pulver og anven­des til fremstilling af kakaodrik.

 

Pleje: Kakaotræet kan dyrkes i halvskygge om sommeren og i fuldt lys om vinteren, men det kræver høj luftfugtighed, og temperaturen må helst ikke komme under ca. 16°C.

Planterne er 20-30 cm

(Foto: Bjarne Højlund, og Medicaster. – en:Image:Cocoa Pods.JPG, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2973927)

Yderligere information

Vægt 3 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kakao træ – Theobroama cacao – plante”