Agurker

Her finder du vores udsøgte udvalg i agurker - lige fra den "kedelige" almindelige agurk - til de underlige som West Indian Gherkin. VIGTIGT! Agurkefrøene er ikke hybrid frø, dvs. de sætter både han og hun blomster. For at få størst muligt udbytte af planterne samt undgå bitre piggede frugter bør man fjerne alle hanblomster (blomster som ikke har anlæg for frugter).. SÅNING: Så inde omkring 1. April i potter med en fugtig men veldrænet pottemuld. Dæk med klar plast indtil spiren ses. Skal stå lyst. Kan plantes ud når gns. Nattetemperaturen er over 12 grader. Agurker skal vandes og gødes godt og bindes op. Der er mange forskellige måder at beskære en agurk på, så det vil jeg lade op til dig selv om at afgøre… Specielt for citron agurk: Det er en god ide i starten at fjerne ALLE hanblomster, da dette fremmer produktionen af hunblomster og dermed frugtsætningen. Agurkerne plukkes når de lige er ved at skifte farve fra lysegrøn til gul. Venter man for længe bliver skallen sej, og agurken fyldt med kerner.
0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomShop videre