Chiliproblemer! – Bjarne's frø og planter

Chiliproblemer!

Her kommeren update på problemerrne med vores chili.

Som mange har opdaget har der desværre været et problem med en del af vores chiliplanter i år vores egne inklusiv. Toppen af planterne er simpelthen krøllet sammen og planterne er gået i stå. Vi troede først at det var et varme/fugtproblem, da vi ikke har kunnet finde noget på dem, men som flere også har nævnt er det nu endelig (efter laboratoriekontrol og snak med flere “kloge” mennesker) konstateret at problemerne skyldes topskudsmiden Polyphagotarsonemus latus, en lille mide på 0,15 mm som suger saften på planternes topskud.

DET MAN KAN GØRE ER: Vi har eksperimenteret en del og der er flere muligheder for at få planterne i gang igen. Først og fremmest skal man fjerne de mest angrebne toppe, smid det i dagrenovationen!! Giv planterne en kold douche et par gange m dagen, det kan miderne ikke lide.

Gentagne behandlinger med Neem olie, SB Invigorator eller Bladglans kan også holde dem i skak/udrydde dem og sidst så kan Orius Rovtægen også tage dem. Planterne vil ret hurtigt begynde at sætte sideskud og blive mere buskede. Stress fra skaderne kan endda være med til at give et større udbytte på sigt 🙂

Vi har alle dage gjort alt hvad vi kan for at holde vores planter så sunde som muligt og fri for skadedyr, men det er åbenbart ikke muligt at gardere sig 100%. Det er en fortvivlet situation der som sagt også har ramt vores egen produktion. Vi er dybt ulykkelige over det er sket!!!

Problemerne vil desværre også få inflydelse på om/hvornår vi evt. har friske chili til salg senere på sæsonen… men det melder vi ud omkring når vi kender omfanget af skaderne!

Det kedelige juridiske: Planter er iht. vores handelsbetingelser ikke omfattet af købelovens garanti, og vi kan derfor ikke erstatte købte planter hverken økonomisk eller ombytning ej heller kan vi gøres ansvarlig for følgeskader.


Vi håber i får en god sommer alligevel!!!

Hilsen Bjarne & Co.

Del denne nyhed
  


Skriv et svar