Glædelig december!

Så er det vist på tide med lidt nyheder fra farmen!

Allerførst – har i set at man kan få en pakke gratis (2 pakker faktisk hvis du husker frønørdens lille lise!) tomatfrø når man bestiller varer hos os ?

Vi har fået doneret en masse sjove, anderledes og nye frø, som vi gerne vil have delt ud – heriblandt 3 helt nye fra Tomatkongen Tom Wagner – det eneste du skal gøre, er at vælge den du gerne vil have og så lægge den i kurven! (Husk også Frønørdens Lille Lise og husk lige at læse teksten !!!)

.    

Det var tomaterne – chili sæsonen går også på hæld nu – der er kun ganske lidt tilbage og så står den ellers på oprydning og rengøring… det er ikke det fedeste, men det er så godt når det er overstået – så kan man rigtig begynde at glæde sig til næste sæson. Eller…. måske…. vi er som alle andre også ramt af de høje energipriser – det kommer desværre til at betyde at vi ikke i samme grad kan have det store udvalg af chiliplanter til foråret som vi plejer. Vi har simpelthen ikke råd til at have varme og lys på vores drivhus i vinter.

SÅ hvis du ved at du gerne vil købe chiliplanter af os til foråret, så beder vi dig forudbestille dem (for at du kan være sikker på at få dem du vil have) Dette gør du bare ved at sende en mail til Bjarne – med sorter og antal planter du ønsker (du kan vælge alle sorter fra vores frøliste men angiv gerne et eller 2 alternativer såfremt noget går galt) – så skal vi have dem klar når drivhus sæsonen starter i 2023 – prisen pr plante er 56 kr – desværre også lidt mere end vi plejer…. fristen for bestilling, hvis du vil være sikker, er 1. februar 2023

I November måned fik vi os i øvrigt noget af et chok – vi havde lige bestilt nye forsyninger af vores QUAD-grows… og troede alt var godt… 3 dage efter fik vi så at vide at leverandøren var gået konkurs…. ØV ØV ØV… panikken bredte sig, for vi er jo selv enormt glade for dem, og ved at mange andre også er…. Heldigvis fik jeg en mail igår, om at der var et andet firma der har overtaget – SÅ vi FÅR dem heldigvis igen! Vi kan desværre ikke helt sige hvornår og om de når at komme inden jul – men skal du bruge nogen til julegave så udsteder vi rigtig gerne gavekort på dem!

Vi har desværre, kan man sige, haft god tid her i efteråret, men det ikke så skidt at det ikke er godt for noget – for vi har en masse spændende nyt på tapetet til sæson 2023!

Jeg kan godt løfte sløret lidt! Vores shop er jo, mildt sagt, lidt slidt, så der bliver arbejdet på højtryk med en ny og lækker opdatering, som vi håber på at kunne vise jer lige i starten af det nye år! Med den nye shop kommer der også en del spændende nye produkter – så hold endelig øje med os 🙂

Lige til sidst – har du husket at melde dig til vores nyhedsbrev – alle der er tilmeldt deltager i lodtrækningen hver søndag om lækre gavekort!!

Slutteligt vil vi bare lige ønske jer alle en rigtig dejlig december!!

Masser af vinter hilsner her fra os til alle jer!!!

TEAM B