STRONG til det danske vejr!

(Opslaget her blev oprindelig postet i 2016 da vi startede med at forhandle STRONG drivhusene – men det har vist aldrig været mere aktuelt end nu, så vi laver lige en opdateret genudsendelse)

Det danske klima ændrer sig – om det er det der globale opvarmning eller på helt naturligvis skal jeg ikke kloge i – faktum er at der kommer flere og kraftigere storme.

Et stort dansk drivhus firma har også forholdt sig til dette faktum og kommet med flg. udtalelse i en mail:

‘Kære Bjarne Højlund

Mange tak for din henvendelse.
Desværre er der ikke mange af XXXXXX drivhuse, der kan holde til de storme, der den senere tid har raseret DK. XXXXXX-modellen er én af de mere robuste af slagsen, og det er sjældent, at det er dem, der giver anledning til problemer.

Vi producerer efter de normer og standarder, der ligger for det skandinaviske marked, og det er umuligt at producere sig ud af vind og vejr.

Jeg beklager, men der er ikke meget, vi kan stille op i blæse- og stormvejr…’

Hver gang der har været en storm forbi er det med bankende hjerte jeg går ud for at se til mit drivhus – 2 gange på 2 år har det taget alvorlig skade og Facebook og andre medier svømmer over af sørgelige billeder af drivhuse der er blæst omkuld eller er krøllet sammen.

Det er blevet moderne at købe de der “billige” plastic tunneller – been there – done that – efter at have pillet det ned fra et træ for 3. gang var min tålmodighed med dem ovre.

Mit hovede har knurret – for når der har været en orkan forbi har mine drivhus tunneller – de “rigtige” –  bare stået igennem uden problemer –  og forklaringen er simpelt- pga den runde facon har vinden ikke kunnet få fat i dem. Nu har jeg så fundet en løsning på problemet!!!

Ved at kombinere tunnel faconen med drivhus teknologien har jeg fundet den ideelle løsning!! Et kvalitetsdrivhus,  formet som en tunnel, skelettet er fremstillet i galvaniseret jern i stedet for alu, og så med 6 mm polycarbonat plader – ved denne kombination får man et solidt drivhus som med de isolerende plader kan anvendes uden opvarmning fra tidligt forår til sen efterår.

En ekstra fordel ved tunnel faconen er at solindstrålingen er mere effektiv end i et almindeligt drivhus pga. den runde form reflekteres færre af solens stråler væk og der bliver lunere i huset hurtigere. Polycarbonaten gør at man heller ikke skal kalke for at undgå solskader på planterne.

Vi har en 18 og en 24 m2 her ude på farmen og husene kan  bestilles  i shoppen – De fås i 12, 18, 24 og 30 m2. med mulighed for udvidelser á 6 m2

En konkurrent har efterfølgende også fået “STRONG” i sortimentet – vi kan IKKE sælge til samme pris som dem, men der er også MEGET stor forskel på deres og vores. Deres er kun med 4 mm plader – vores er med 6 mm der er en verden til forskel både på holdbarhed og kvalitet. På deres, er pladerne desuden skåret ud og skal samles – de er delt i stykker på 1 x 2 meter hvilket betyder 3 stykker på tværs det gør at de bliver meget svage. Vores kommer i hele baner på 2,1 x 6 meter hvilket passer hele vejen over 🙂

Vi leverer naturligvis gerne nye plader til konkurrentens STRONG

Bestilling og fragtpriser

Priser:

12 m2 – kr. 6.295,-

18 m2 – kr. 8.795,-

24 m2 – kr. 10.495,-

30 m2 – kr. 12.695,-

Er du nysgerrig på hvordan det samles, mangler du mål mm – så kan noget af samlevejledningen hentes her: Samlevejledning STRONG

Vi vil jo rigtig gerne at folk bliver glade for deres STRONG så derfor står vi selvfølgelig til rådighed både før og efter et køb – har man spørgsmål eller er i tvivl om noget som helst så kontakt os endelig!

Det er forskelligt fra kommune til kommune hvordan de forholder sig til opsætning de fleste steder er det nok med at anmelde byggeriet her er de generelle regler – er du i tvivl, så tag fat i Din tekniske forvaltning bygningsreglement_for_smaahuse

Vores egne STRONG har nu stået i over 4 år og været udsat for både storme, vindstød af orkan styrke samt hagl og andet uvejr og de er ‘Still going Strong’ – vi har leveret dem til alle udkanter af landet samt til Grønland og har endnu ikke hørt om nogen som er blæst omkuld eller i stykker – så derfor tør vi godt love at hvis de er opstillet efter forskrifterne og det utænkelige skulle ske at det blæser væk/omkuld så GIVER VI ET NYT!

1
    1
    Kurv
    TEKU Firkantet potte 10 x 10 x 11 cm Støbt
    1 X 2,10 kr. = 2,10 kr. (inkl. moms)